Still The One - One Direction (På pause)

Da hendes bedste ven, den nu verdensberømte Louis Tomlinson valgte at skride sin vej uden at se sig tilbage, endte Ellie, 13 år gammel i en grim ulykke med sin mor. Alle minderne fra barndommen røg i vasken, og det eneste Ellie tænker på nu er, at hente minderne tilbage igen. Men intet af det hun finder husker hun. Intet. Hun ved ikke engang hvem hendes bedste ven er længere. Hun tror blot hendes kæmpe idoler, One Direction er fremmede for hende.
Men hvad sker der, når hun støder på en gammel sang fra fortiden med hendes navn og.. hendes største idols barnehåndskrift på? Snart er hun desperat efter at finde ud af, hvor Louis er, og tænker næsten ikke på andet.
Da chancen kommer, skal Ellie og hendes band være opvarmingsnummer for One Direction, flyver nye strategier og tanker i hovedet på Ellie. Hun ved godt, at Louis aldrig kommer til at vide hvem hun er, hvis ikke bandet bruger Sangen. Snart er Ellie opsat på at forklare Louis, at hun "Still the One"! <3

14Likes
19Kommentarer
1306Visninger
AA

3. Kapitel 1 - Secrets, secrets and more kissing?

Ellies synsvinkel:

 

Jeg hoppede ned fra køkkenbordet og tumlede ud i forgangen, hvor min mor var som altid, godt i gang med at snakke. Mit ansigt smilede, da jeg fik øje på ansigtet - min bedste vens mor. Mine hænder blev klamret om hendes ben, og det var så nu hun plejede at ryste mig af og omfavne hende i hendes arme, mens min bedste ven stod og rakte tunge. Men intet af det skete. Jeg vendte mine krystalblå øjne op mod hendes engleagtige ansigt og formede et STORT smil på mine læber. Men hun hverken gengældte det, eller kiggede på mig. Det her var mærkeligt. Jeg kiggede mig om, og fik hjertestop af synet der mødte mine halvklemte øjne. En stor masse boblede i vaskemaskinen, og snart tumlede zombier frem. Én efter én prøvede de at nappe ud efter mig, men jeg undveg, skønt jeg var så lille.

To hænder omklamrede min bare hud, og snart duftede jeg en velkendt duft af mor! En tårer trillede ned fra hendes kind, som snart ramte min ene skulder. Jeg kiggede mærkeligt på hende, og derefter på hende den anden.. Hendes øjne klemte også en masse tårer ud. Hvad var der sket?

"Mor?" Min lyse barnestemme skar i det ellers så indelukkede rum, mens jeg tørrede dem væk fra kinden.

"Det er ham," sank hun, og før jeg vidste af det var jeg smidt på gulvet og lå og hylede.

Mareridt - igen. Jeg kendte snart historien ud og ind, men stadig ingen anelse om, hvem "ham" eller min bedste ven var. Og det hjalp heller ikke, jeg ikke vidste hvem min bedste vens "mor" var. Jeg rystede tanken af mig, lagde mig ned i den bløde seng og fik viklet det gamle uldtæppe rundt om min krop, og hevet den kolde dyne over min hals. En dyb indånding havde jeg nok godt af. Hver nat faktisk. Det samme mareridt. Det samme sted, og den samme opvågning og samme tanke der render gennem min inderste hjernekreds når jeg vågnede igen: hvad betyder maridtet. Hvem er ”han”, hvem er hans ”mor”, og hvad betyder det? Engenlig havde jeg ikke snakket med min mor om det, selvom den havde plaget mig i årevis. Altså, hun er psykolog, og selv ved jeg atjeg er ligesom ”slik” for hende. Når hun først har fået en lille smule af historien, skal hun have resten med, og hun skal for guds skyld da også bruge en masse timer på at hjælpe mig igennem det.

Men? Nej, det var slet ikke nogen dårlig idé.

*

Den følgende morgen stod jeg længe og trippede foran døren ind til min mor og arbejdet. Her havde jeg så stået i lidt over.. 2 minutter og bare ventet på at jeg fik mig taget sammen til at åbne døren og tøffe indenfor, for at tale med min mor.

Et langt åndedræt trak gennem min krop og ud gennem næsen igen. Mine øjne blinkede, og snart havde jeg banket på og var på vej hen til den brune læder stol foran egetræs skrivebordet. Min mor stak snuden i vejret og klappede bogen sammen. Brillerne der før havde siddet nede på næsen var nu taget af, og lå klappet ud på bordet. Hendes ene øjnebryn løftede sig, og snart smilede hun interresant.

”Ja?” Hvad med 'godmorgen skat, har du sovet godt?'. Men nej. Når man befandt sig inde for dette lokale, var man ikke længere mor-datter, men psykolog-kunde.

”Vil du have noget kaffe?” Mit smil stivnede og jeg blev straks grebet i at fumle på noget, hvilket jeg med garanti også havde.

”Ja tak,” svarede hun bagefter, og stak snuden i sin bog igen, inden jeg overhovedet fik set mig om skulderen og var på vej ud i køkkenet. Der var stadig noget kaffe fra i går, som jeg sikkert godt kunne varme i mikroovnen. En lille småkage, mælk og en enkelt appelsin var vidst også godt til vores snak jeg havde øvet mig på siden jeg vågnede i nat- ret nedern!

Jeg satte tingene på bakken og hentede et lille glas juice til mig selv, og begyndte at gå over mod kontoret. Jeg glædede mig faktisk. Til at få sagt det hele til hende, og måske fik afvide et par hemmeligheder fra før.. ulykken? Jeg knep mine øjne sammen og skyndte mig ind i stuen, videre ud i gangen og stoppede brat op foran en dør. Døren ind til Rummet. Den Mystiske Dør. Det havde jeg kaldt den for, lige efter ulykken, og lige efter min mor fik jobbet som psykolog. Mange mente, at det ikke var godt for hende, da hun selv var med i ulykken, men gæt hvad! Nu er hun byens bedste psykolog- og der er altså mange psykologer i byen! Jeg smilede ved synet af den, og skulle til at trække ned i håndtaget  da et velkendt ansigt dukkede op ved siden af min mor. Hendes nye kæreste der er så ih og åh fantastisk, at i rummet er han velkommen som kæreste, men mig, er det kunde. Hans ansigt lænede mod min mors, og snart hvirvlede tungerne ellers løs. Min mor havde selvfølgelig taget en løs top på, så snart havde han fået fnilret den af, og lagde sine store håndværkerhænder på "kasserne". Min mors ansigt blev temmelig aggressiv, da han begyndte at hive hendes bh af. Jeg elskede sådan nogle øjeblikke, når ens mor ikke anede hvem der kiggede på. Mine øjne blev ved med at beundre scenen, og den blev kun vildere og vildere! Hans trøje havde min mor hevet af for ham, og snart lå de rullet sammen i den store grimme karrygule sofa i hjørnet. Hendes opsatte hår blev rystet løs og sad nu klamret fast til huden. Min mors kæreste som for resten hedder Larry, bed tænderne om nederdele kanten og trak den frækt ned over benene. Desværre Larry, min mor er overhovedet ikke tålmodig når det kommer til det der, som du ellers går og tror! Hendes ene fod svirpede op i ansigtet på Larry, dels fordi hun bare ville have nederdelen af med det samme, men ramte hans kæbe i stedte. Ha, tag den Larry! Men, kærlighed er vigtigere: hans hænder gned sig ned til buksekanten, og snart lå de kun i underbukser. Det var så nu jeg skulle brase ind og sige: "find hellere en seng Larry. Mors gamle kæreste og hende har også knaldet i den der", men det her var seriøst alt for morsomt til at sige det. Men hov! Fuld af idéer Ellie! Det ville gøre dem total pinlig berørt, og nu da jeg er en sladderhank, ville de trygle og gøre hvad som helst for mig, for at jeg holder bøtte om det her. Men på den anden side, tænk hvis nu de gjorde det? Jeg bed tænderne sammen og fortsatte filmen. Men halløjsovs! De havde lige taget trøjerne på igen, og var på vej over mod døren. Hidsigt løb jeg ud i køkkenet, stillede bakken på bordet og hev min iPhone op af lommen. Et fnis undslap min mund, da jeg smugkiggede ind i stuen. Larry skulle gå op på værelset og gøre sig klar, mens min mor snakkede med mig! Tænk hun ikke engang har fattet at jeg godt ved hun gør det der hver gang?

"Godmorgen Ellie," mumlede hun og plantede et kys på min pande. "Sovet.." begyndte hun, men jeg kom i forvejen.

"-vidunderligt mor! Du ser lidt.. træt ud? Vil du ikke op og sove lidt mere? Jeg skal nok tage opvasken for dig," smilede jeg, og så at hun begyndte at grine.

"Jo, fremragende idé min skat. Jeg går lige op og snupper en lille lur!" Og med det, ærlig talt, så var hun nærmest fløjet af sted, to trin op af trappen og smækkede døren efter sig. Opvasken? Som om jeg ville det! Jeg skulle nyde det her i fulde drag!


 

 

Jeg hoppede ned fra køkkenbordet og tumlede ud i forgangen, hvor min mor var som altid, godt i gang med at snakke. Mit ansigt smilede, da jeg fik øje på ansigtet - min bedste vens mor. Mine hænder blev klamret om hendes ben, og det var så nu hun plejede at ryste mig af og omfavne hende i hendes arme, mens min bedste ven stod og rakte tunge. Men intet af det skete. Jeg vendte mine krystalblå øjne op mod hendes engleagtige ansigt og formede et STORT smil på mine læber. Men hun hverken gengældte det, eller kiggede på mig. Det her var mærkeligt. Jeg kiggede mig om, og fik hjertestop af synet der mødte mine halvklemte øjne. En stor masse boblede i vaskemaskinen, og snart tumlede zombier frem. Én efter én prøvede de at nappe ud efter mig, men jeg undveg, skønt jeg var så lille
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...