A Shack in the forest - James Henly Lupínius

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2013
  • Opdateret: 28 aug. 2014
  • Status: Igang
James er en varulv. Han bor i en skov, langt væk fra byen og de civiliserede mennesker, hvor han kan gennemføre sine skrækindjagende timelange transformationer hver fuldmåne, uden at skade civile mennesker.
Dyrene er hans venner, og han kender skoven ud og ind.
Men en dag opdager en ung kvindelig fritidsjæger og journalist hans hemmelighed. Vil hun kunne holde på hans - og alle andre varulves - hemmelighed? Eller vil hun afsløre ham, og tjæne penge?
James' liv er nu i denne unge piges hænder.

2Likes
1Kommentarer
378Visninger
AA

4. Forfra igen

Forfra igen (vi er rundet over 100 læsere!)

James åbnede øjnene og kiggede lige op i træernes kroner. Solens blænd-

ende stråler fik ham til at glippe med øjnene, så han løftede sin arm og

dækkede for solen med den. Først her mærkede han, hvor øm hans krop egentlig var 

efter natten. Hans krop føltes som bly da han satte sig op. James kiggede rundt men synes ikke at kunne huske dette sted før. Han sad i en mindre blodpøl fra et rådyr, og med mindre menes selvfølgelig ikke helt så stor som andre gange, med piletræer omkring ham. Han synes at kunne dufte noget, der kunne minde om det salte hav. Men det kunne ikke passe, for så ville han være ca. 25 kilometer væk fra hans hytte. James bandede, da en smerte jog gennem hans kranie. Det har været en lang nat... Han maserede sine tindinger og prøvede at rejse sig op, men faldt hurtigt ned igen. Et skudsår strakte sig vandret over hans lår. Shit. James pressede sin hånd mod såret. Hvorfor helede det sig ikke? Det kunne kun betyde én ting... En sølvkugle. Men det betød også at nogen kendte til hans 'lunatic activities', hvilket også betød at de lige nu nok vandrede rundt, for at finde mennesket bag uhyret. Shit, igen. James rejste sig langsomt og støttede sig til det nærmeste piletræ. Han så på rådyret. Du ville være en ret lækker aftensmad, men jeg kan ikke nu... undskyld... Det var ikke fordi at James havde specielle følelser for andre dyr, men når man lever som dem, vil man tilsidst se på dem som ligemænd... Eller ´ligedyr'... Og dette rådyr ville være for tungt for ham at tage med nu. James løb så hurtigt hans ben tillod - men ikke hjem til hytten. Tænk hvis de fulgte efter ham hjem, og så ville vide hvor han boede. Det kunne han ikke risikere. Men alligevel, alle hans nødvendige ting lå i hytten. Ting han ikke kunne undvære. De ting han skulle bruge til at jage jægeren væk med. James stoppede en finger i såret på hans lår, for at stoppe blødningen. Han måtte hjem også hjem for at pleje det.

Derfor vendte James nu kursen mod hans hytte... 25 kilometer med et voldsomt blødende skudsår... Og han var nøgen.

Kunne det blive værre? Næppe

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...