I do not share my love life with idiots, Logan.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Igang
Ungdom er en smuk ting. Ungdom er en oplevelse for livet. Sex kan købes rundt om hvert gadehjørne, stoffer sælges i hver en klubs baglokale, kærlighed er for tåber og man stoler aldrig på andre end sig selv. Logan er universitetets badass og der er ingen tvivl om, at han er den som styre hele showet. Men så kommer en ny person ind i billedet. Har du nogensinde hørt om, en ligeså slem person som Logan, bare i pige-version?

68Likes
104Kommentarer
8064Visninger
AA

16. "There is no signal."

Evelyn's synsvinkel.

Alt var stille. Helt stille. Ikke igen lyden af blade der raslede i blæstens tag om grenene kunne høres. Det var en smule skræmmende. Jeg små løb op til min hoveddør, uden at snuble over mine egne føder. Jeg havde en fornemmelse af at nogen var efter mig. Om jeg var begyndt at hallucinere, havde jeg ingen idé om.

Blæsten begyndte at piske i mit hår, nu hurtigere jeg kom frem til min hoveddør. Hvad skete der lige? Jeg forsatte op af hoveddørens trappe og fumlede nede i min taske. Jeg kunne høre lyden af knække grene bag mig. Jeg fumlede hurtigere og det var som om at mine nøgler bare ikke ville findes.

Jeg kiggede bagud og fik et chok da den sorte skikkelse kom tættere og tættere på. Jeg fandt mine nøgler frem og fik låst døren op og hurtigt smækket den igen. Jeg låste døren og smed min taske i gangen.

Jeg løb med mine stilethæle rundt i huset og lukkede alle vindue og trak gardinerne for. Jeg havde igen idé om hvem der var derude, men vedkommende skulle slet ikke nærme sig. Jeg fik låst alle dørene og fik sat mig ned i sofaen.

Mine fingre rystede og mit hjerte bankede hurtigere. Jeg tog min telefon op af lommen og fik Logans nummer tastet ind. Jeg tog telefonen op til øret og ventede og ventede. Med en kræft blev min telefon skubbet ud af min hånd og ned på gulvet.

"Du skal ikke få ham herhen."

Jeg gispede og vendte mig om i sofaen. Jeg blev så sindssyg forskrækket, at jeg ligefrem hoppede op af sofaen og tog fat i frugtkniven, som altid lå på sofabordet. Jeg holdte den op foran mig igen, men sænkede den stille, da jeg kiggede på personen overfor mig.

"Lexi?"

"Der er alt sammen din skyld, Evelyn." forklarede hun.

"Hvad mener du?" spurgte jeg forvirret.

"Bid Daddy har altid været lige for næsen af dig. Du er skylden i alt det her."

"Hvordan kan det være min skyld?" spurgte jeg vredt.

"Vent og se."

"Evelyn! Hey!"

Jeg slog hurtigt øjnene op og fik endnu et chok, da jeg opdagede fyren, som havde lagt op til mig på klubben og havde lånt os sin bil, havde armene rundt om mig. Jeg trak mig fra ham og skubbede ham væk fra mig.

"What the heck?!" udbrød jeg og kiggede på Chris.

Han grinede muntret og trak mig ind til sig igen. Han kyssede mig på panden og holdte mig ind til sig. Jeg prøvede at rykke hans arm, dog uden den helt store hjælp. Jeg sukkede irriteret og gabte igen, man lå faktisk dejligt på af Chris, men det skulle hellere være Logan.

"Hvor er Logan?" spurgte jeg forvirret, da vi var de eneste i bilen og vi holdte stille.

"Det ved jeg ikke." Chris trak på skulderen og kiggede ud af vinduet. "Han sagde, at han lige skulle noget og så stoppede han her. På denne her rasteplads. Han er ikke kommet tilbage endnu."

"Hvor længe har jeg sovet?" spurgte jeg.

"Ikke længe nok."

Jeg kiggede forvirret på Chris, som sendte mig et ulæseligt smil og det sidste jeg så var en kanyle, som blev stukket ind i min arm. Jeg kiggede på hvad han lavede, men det hele gik så stærkt. Jeg mærkede mine øjenlåg blive tungere og alt blev sort..

***

Jeg åbnede, med en del besvær, mine øjenlåg. Det var som alt det svinglede rundt om mig. Som når man var på en båd det gyngede. Jeg gabte og kiggede rundt. Mit syn var helt sløret, men der gik ikke så lang tid før det kom tilbage. Eller sådan næsten.

Rummet, som jeg var i, virkede utroligt velkendt, men det var nok bare mig som var helt skæv. Jeg havde den grimmeste hovedpine. Jeg prøvede at løfte min hånd op for at tag mig til hovedet, da en smerte skar igennem det, men det var som om at alle mine lemmer var fuldkommen slappe og ubrugelige.

Jeg hørte et klynk over fra det ene hjørne af lokalet. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde kigget derover, eller det var lidt fifty fifty, for da jeg opdagede den velkendte person vidste jeg ikke om jeg var lettet eller lige havde fået 10 kilo mere på mine skuldre.

"Lexi?" hviskede jeg og kravlede stille over mod hende.

"Evelyn?" spurgte hun og snøftede.

Jeg kunne ikke så godt se hende, så jeg tændte lygten på min iPhone. Den lyste ikke bare Lexi op, men også hele rummet. Jeg rynkede forvirret mine øjenbryn og trak vejret mere uroligt.

"Er der her en eller anden creepy film?!" spurgte jeg panisk, da jeg kiggede rundt i min kælder, som lå under mit hus.

"Nej." sukkede Lexi.

Jeg kiggede på hende og gispede. Jeg slog en hånd op for munden og mine øjne blev store som tekopper. Lexi kørte en hånd igennem sit lidt fedtede hår og fugtede sin sprukne læbe. Hun så forfærdelig ud.

"Hvad har han gjort ved dig?" spurgte jeg stille, da jeg havde sunket den klump som havde siddet i min hals.

"Du mener de?" spurgte hun.

"De?" spurgte jeg undrende.

"Ja, de. De har gennem tæsket mig de sidste par timer. Sparket, slået, brændt min hud." Hun viste mig sin arm hvor et stort brandsår kunne ses. Jeg bed mig hårdt i læben og skulle til at åbne munden, da Lexi stoppede mig.

"Hvordan er du landet her?" spurgte hun så.

"Jeg ved det ikke." sukkede jeg og lænede mig op af væggen ved siden at Lexi. "Jeg kan bare huske, at vi havde lånt en bil af en eller random guy og så sov jeg noget af turen. Jeg vågnede og Logan var der ikke, men fyren var der.. og alt blev sort." sukkede jeg.

"Også vågnede du her?" spurgte hun med et løftet øjenbryn.

"Jep."

"Præcist ligesom mig." sukkede hun. "Min bil var jo gået i stykker, så om natten, da dig og Logan havde gang i en del ting, så gik jeg ud for at tjekke fejlen, men kom ikke rigtig til nogen konstatering. Men en mand kom og tilbød mig at jeg kunne låne hans bil."

"Høj, sorthåret, charmerende og alhelvedes flirtende?" spurgte jeg.

"Jep."

"Jeg ringer til Logan." svarede jeg og låste min telefon op.

"1, nej, han skal ikke komme." svarede Lexi og tog min telefon. "2, der er intet signal."

Lexi kastede min iPhone igennem lokalet og jeg gispede da den faldt ødelagt til gulvet. Jeg så vredt på hende og hun trak lidt på skulderen.

"Hvad skulle det til for?"

"Logan spore din telefon." svarede hun ligegyldigt.

"Hvis han spore den, så kommer han bare og vi begge ønsker ikke, at der skal ske ham noget, så vi må selv finde en vej ud herfra." forklarede hun, da jeg forvirret så på hende.

"Hvordan?" spurgte jeg sukkende.

"Der er ikke nogen vej ud."

Vi kiggede ind i mørket og kunne høre en person komme nærmere. Jeg kunne mærke uroen snige sig ind på mig og Lexi og jeg rykkede længere tilbage mod væggen, så vi sad i lyset fra den høje vindueskam.

Jeg trak vejret hurtigere og panik kom frem i mig. lyden af føder der gik over mod os, tog over og kom tættere og tættere på. Jeg sank en klump og bed mig hårdt i læben.

Skikkelsen fra min drøm afslørede endelig sit ansigt. Han satte sig på hug foran mig og tog hårdt fat om min hage. Et smil var sat på hans læber og jeg var ikke i stand til at rykke mig. Han lagde sine læber over mine og jeg kunne ikke trække mig tilbage. Han gav slip på mine læber og nussede min kind.

"Så mødes vi igen, Eve."

Paul..

***

Så fik i lige 2 kapitler i dag! Jeg er så flink, ha ha, jeg driller. Oooops, havde I regnet med at det ville være Evelyn's papfar, der var Big Daddy? Synes I at Evelyn er skyld i det hele? Og vigtigst af alt... Hvor er vores Logan henne? :(

Skriv gerne jeres mening i kommentaren <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...