I do not share my love life with idiots, Logan.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Igang
Ungdom er en smuk ting. Ungdom er en oplevelse for livet. Sex kan købes rundt om hvert gadehjørne, stoffer sælges i hver en klubs baglokale, kærlighed er for tåber og man stoler aldrig på andre end sig selv. Logan er universitetets badass og der er ingen tvivl om, at han er den som styre hele showet. Men så kommer en ny person ind i billedet. Har du nogensinde hørt om, en ligeså slem person som Logan, bare i pige-version?

68Likes
104Kommentarer
8045Visninger
AA

8. First hand impressions.

Logan' synsvinkel.

"Wow, du ser.. " jeg slog lidt ud med armene og kiggede på Evelyn i døråbningen. "sød ud," afsluttede jeg drillende og lagde mine læber mod hendes.

Jeg kørte min hånd op i hendes hår og lagde min arm om hendes lænd for at trække hende ind mod min krop. Hun gav først efter i kysset lidt hen af vejen og jeg vidste at hun hadede det. Jeg elskede denne form for magt over hende. Efter at vi kom hjem i går, har hun dog syntes, at det ikke har været så slemt, bortset fra at hun ikke kunne få, hvem hun ville have.

"Du må være Logan."

Evelyn og jeg trak os fra hinanden og kiggede bagud mod døråbningen. Det var en mand og jeg havde vidst allerede en tanke om, hvem han var. Evelyn's sexede Papfar. Jeg grinede lidt inde i mig selv ved tanken. Jeg trakte min ene hånd ud mod ham, men han tog ikke imod den. Jeg sendte ham et tilfreds smil og kiggede ned på Evelyn.

"Skal vi se, at komme ind?" spurgte jeg hende og kyssede hende igen.

Jeg trak hende med mig ind i huset og vi landte inde i et dejligt varmt køkken, hvor der duftede dejligt af mad. Jeg var ganske imødekommende og man kunne se på Evelyn, at hun ikke ligefrem regnede med, at jeg havde de slags manére.

"I kan bare sætte jer ind i spisestuen." forsikrede Evelyn's mor med et smil, da jeg spurgte, om vi skulle hjælpe med noget.

"Okay. Men bare si' til." erklærede jeg og tog Evelyn med mig ind i spisestuen.

"Hvad fanden er der galt med dig?" Evelyn lukkede spisestuens dobbeltdøre og kiggede irriteret på mig, imens hun lænte sig op af den.

"Jeg gør et godt indtryk." grinede jeg hånende.

"Det er netop, det du ikke skulle gøre." hun tog sig til hovedet og lænede det derefter tilbage mod døren, så hun kiggede opgivende op i loftet.

"Evelyn, tror du ikke godt, at jeg ved, hvad du er ude på?" spurgte jeg forførende og lænede mig op af hende, imens jeg kørte min håndryg hen af hendes hals. "Du vil have, at din mor skal have et dårligt førstehånds indtryk af mig." smilede jeg anerkendende. "Det var derfor, at du bad mig om at tage pænt tøj på. Du forventede, at jeg gjorde det modsatte." jeg grinede igen, men lagde mine læber mod hendes hals.

Jeg kørte min anden hånd op af hendes lår og pressede hendes krop mod min. Hun stønnede lavt og holdte om min nakke, imens hun tog lidt fat i mit hår. Hun nød det, jeg vidste det.

"Du er for meget." svarede hun lavt og prøvede på at få styr på sin vejrtrækning.

"Du elsker det." hviskede jeg stille i hendes øre, og trak mig fra hende, da jeg kunne mærke døren rykke sig.

Evelyn havde også bemærket det og trådte derfor væk. Paul og Mrs. Wesley kom gående ind i spisestuen med fade og forskellige ting.

"Lad mig tage den," smilede jeg til Mrs. Wesley og tog imod den tunge gryde, for derefter at sætte den på bordet.

Jeg trak stolen ud for Evelyn og hun satte sig tøvende ned. Jeg satte mig selv, ved siden af hende og lagde min hånd på hendes lår under bordet. Vi gik i gang med, at spise og snakkede muntret. Jeg forstod faktisk ikke hvorfor, at Evelyn ikke brød sig om sin mor. Hun var ellers ganske flink.

"Drikker du vin, Logan?" spurgte Mrs. Wesley og smilede.

"Ja, men det er måske ikke så godt i aften, Mrs. Wesley." forsikrede jeg. I virkeligheden ville jeg have været fuldkommen ligeglad. "Jeg er i bil."

"Et enkelt glas skader vel ikke." smilede hun og hælde mit glas op med rødvin.

Jeg tog en tår af den og smilede taknemligt til hende. Evelyn rejste sig og lagde sin serviet på bordet.

"Hvor skal du hen?" spurgte jeg med rynkede bryn og tog hendes hånd.

"Ud." svarede hun og sendte mig et smil, der ikke nåede op til øjnene.

"Nej, skat. Bliv nu." bedte jeg og smilede kærligt til hende. "Vi har det jo lige så hyggeligt." svarede jeg.

"Jeg har det ikke så godt." hun smilede stille rundt til os rundt om bordet og nu hvor jeg tænkte over det, så så hun lidt bleg ud. Hun skynde sig ud af spisestuen.

Jeg følte mig bekymret for hende, hvilket jeg aldrig gjorde. Jeg bekymrede mig ikke bare sådan om folk. Der var seriøst noget i vejen med mig.

Jeg rejste mig, imens jeg takkede for maden, inden at jeg gik ud af spisestuen og fortsatte ned mod Evelyn's værelse. Jeg åbnede døren og hun var ikke til, at se nogen steder. Jeg gik ud mod badeværelset og så hende ligge på knæ foran toilettet. Jeg skar en grimasse. Skulle jeg nu gå derud? Jeg tøvede og fortsatte ud til hende.

"Så, så." jeg var nybegynder til at trøste folk, så det lød vel ikke helt så kærligt og ja, hvordan trøst nu skulle lyde.

Jeg kørte beroligende min hånd hen af hendes ryg og op igen, imens jeg satte mig på hug ved siden af hende. Jeg fjernede hendes hår fra hendes ansigt og Evelyn så ud til at kunne slappe mere af. Hun rejste sig op, imens hun skyllede ud. Hun tog sig hurtigt til hovedet og svajede lidt til siden.

"Er du okay?" spurgte jeg og kiggede dybt ind i hendes øjne. De så forfærdelige ud. De var en smule røde og det lignede virkelig, at hun bare ville væk fra det hele.

"Som om, du er interesseret." Hun lød ikke spor spydig, men nu når jeg bekymrede mig om hende, kunne hun jo godt være taknemlig.

"Hold nu bare kæft." Mumlede irriteret, men kærligt, og kiggede hende dybt i øjnene.

Tårerne begyndte at samle sig i hendes øjne og hun snøftede kort. Hun lænede sig ind mod vasken og trommede kort med fingerne inden, at hun begyndte at børste tænder. Hun skyllede sin mund og skulle til at gå ind mod værelset, da hun mistede balancen.

"Kom her." svarede jeg og tog hende op i mine arme.

"Du er forfærdelig." hviskede hun imod min hals og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt.

"Det kaldes at være sød." svarede jeg og slog hendes mange dyner og tæpper væk.

"Det klæder dig." mumlede hun og jeg trak lidt i mundvigen, selvom jeg vidste, at hun ikke kunne se det.

"Vend dig ikke til det," svarede jeg og lagde hende i sengen.

Jeg slog dynen om hende og satte mig på senge kanten. Hun lignede lort. Og ikke på en ond måde. Hun var virkelig en køn pige, men det var tydeligt at hun havde det dårligt.

"Vi ses i morgen." Jeg trak usikkert i min ene mundvige og nev hende blidt i kinden inden, at jeg rejste mig fra hendes seng og gik ud fra hendes værelse.

Evelyn' synsvinkel.

Jeg havde ligget i sengen et par timer nu. Måske 3 timer. Jeg vidste det ikke. Jeg havde det mærkeligt, dårligt. Jeg vidste ikke hvad det havde været, men pludselig fik jeg det bare. Jeg havde virkelig nydt middagen. Den havde gået godt.

Jeg hader Logan? ja.

Jeg synes, at han er et liderligt svin? ja.

Jeg synes, at der var noget anderledes over ham her tidligere? ja.

Jeg vendte mig lidt om og fik fat i min mobil, som lå over min pude. Jeg kneb øjnene sammen, da min skærm lyste op. Det er ligesom når man går ud fra en biograf i dagslys, det skær i øjnene. Jeg åbnede mine beskeder. Intet. Jeg vidste ikke helt hvad det var, som jeg ledte efter. Jeg tastede hurtigt på min mobil.

,,Sov godt,,

Jeg havde lyst til, at slette beskeden igen med det samme, men han ville stadig kunne se den. Jeg tog mig, irriteret over mig selv, til hovedet og kiggede lidt op i loftet, inden at jeg fik et svar tilbage.

,,Sover du ikke endnu? Er du bange for at sove alene? ;),,

OMG.. Logan kunne finde ud at lave smiley'er. Ha ha.

,,Måske. Byder du da på øl?,,

,,Bagdøren står åben,,

Jeg smilede lidt for mig selv og slog dynen væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...