I do not share my love life with idiots, Logan.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Igang
Ungdom er en smuk ting. Ungdom er en oplevelse for livet. Sex kan købes rundt om hvert gadehjørne, stoffer sælges i hver en klubs baglokale, kærlighed er for tåber og man stoler aldrig på andre end sig selv. Logan er universitetets badass og der er ingen tvivl om, at han er den som styre hele showet. Men så kommer en ny person ind i billedet. Har du nogensinde hørt om, en ligeså slem person som Logan, bare i pige-version?

68Likes
104Kommentarer
8061Visninger
AA

9. A real kiss.

Logan' synsvinkel.

"Jeg var ved at blive bekymret for, om du ikke kom." svarede jeg drillende, da Evelyn kom gående i hvide sokker, sine natshorts og en duehvid tynd sweater.

"Som om, at du bekymrer dig." grinede hun og satte sig ved siden af mig i sofaen.

"Sandt nok." smilede jeg charmerende og kastede et tæppe over hendes kolde ben.

"Tak," mumlede hun og smilede et lille ægte smil, så hun fik nogle små smilehuller.

"You welcome." svarede jeg tog en tår af min kaffe. "Drik lidt." svarede jeg og gav hende den. "Du ser ikke så godt ud." svarede jeg og det var ikke ment som en fornærmelse.

"Nej, tak." smilede hun svagt. "Kaffe er ikke lige mig." konstaterede hun og trak tæppet over skulderene.

"Har du det stadig dårligt?" spurgte jeg og løftede et øjenbryn.

"Ikke så meget. Jeg ved ikke, hvad det var. Min mor havde sikkert puttet et eller andet i maden, som jeg ikke kunne tåle." svarede hun og jeg nikkede anerkendende.

Jeg smilede stille til hende og trak hende ind til mig. Hun var en smule anspændt i kroppen og lidt urolig, men hun slap hurtigt mere af og lagde sit hoved på mit bryst, imens vi sad lidt oprejst. Jeg kunne høre hende sukke tilfreds, da hun mærkede varmen fra min krop og det plantede et lille smil på mine læber.

"Hvad er det du ser?" spurgte hun stille.

"Aner det ikke." erklærede jeg og hørte et lille fnis komme fra Evelyn.

"Hvilken fantastisk lyd.." røg det stille ud af min mund inden, at jeg nåede at stoppe mig selv. Jeg rynkede lidt i brynene og tænkte over hvad jeg lige havde sagt. Jeg kunne have skudt mig selv lige nu.

Evelyn løftede sit hoved op fra mit bryst og kiggede lidt undrende på mig. Vi forblev tavse og Evelyn bed sig lidt i læben. Jeg lænede mig frem mod hendes læber og lagde mine egne over hendes. Kysset var stille og intens. Det var en helt fremmedartet måde at kysse på. Det at kunne mærke Evelyns læber mod mine egen var.. - Jeg kunne lide det.

Hun stoppede kysset og kiggede mig i øjnene. Hun trak vejret lidt tungt og var hurtig til at rejse sig fra sofaen. Det hele gik så hurtigt, at jeg intet forstod af det. Hun skulle til at gå ud af stuens dør, da hun vendte sig om mod mig. Hun tog sig forvirret til hovedet og mumlede lidt for sig selv.

"Jeg bliver nød til at gå." svarede hun og var derefter ude af døren, som smækkede efter hende.

Jeg blev siddende i sofaen og kiggede stadig på døren. Jeg sukkede og masserede mine tændinger. Lige meget hvad, som havde været i mellem os, så havde vi begge kunne mærket det.

Evelyn' synsvinkel.

,,Hvor er du? Hvorfor gik du bare?,,

Jeg tørrede mine øjne endnu engang, da jeg fik læst Logans besked. Han havde ringet mindst syv gange og beskederne blev ved med at strømme ind i min indbakke. Jeg havde undgået at tage opkaldende og beskederne havde jeg ikke besvaret.

,,Hvor fanden er du? Din mor kan heller ikke få fat på dig. Prøver du på, at skræmme os alle?,,

Endnu en besked kom frem og denne gang, havde jeg tænkt mig at svare. Jeg tastede ned på min telefon og pludselig gik strømmen ned på mit batteri. Jeg nærmest kastede min mobil væk fra mig og blev hulkende siddende under det store træ helt inde i skoven. Der var så koldt.

Jeg var så forvirret, så ked af det. Jeg havde følt noget ved det enkelte kys og jeg var så sur på mig selv. Jeg vidste ikke, om følelserne for Logan pludselig poppede op i mit hoved, men jeg havde det forfærdeligt. Hvis det var følelser var det dumt. Kærlighed var noget lort. - Det vidste alle.

Hvis jeg nu havde fået følelser for Logan, så skulle de væk. De måtte ikke være der. Alle vidste at det var dumt, at elske en fyr, som Logan. Det var dumt i det hele taget. Vores udfordring, vores sex, vores skænderiger, vores kys, alt.

Jeg snøftede og besluttede mig for, at rejse mig lidt op. Der var for koldt i skoven til at blive, også selvom der var stille. Jeg fulgte stien og mødte et par katte på vejen der løb efter hinanden - hvilket gav mig et chok, da jeg hørte dem hvæse.

Jeg fandt endelig noget lys, da jeg nåede forenden af skoven. Jeg gik langs åen og nød den stille og rolige lyd af vandet der stille løb videre. Jeg nåede til parken midt inde i byen, hvor jeg hilste på min onkel.

"Eve?" spurgte han og kneb øjnene sammen.

"Hej Lucas," smilede jeg stille og holdte om mig selv.

"Hvad laver du herude?" spurgte han og så forvirret på mig. "Du må da fryse af helvedes til." erklærede han og betragtede mit tøj.

"Jeg er bare ude og gå." smilede jeg forsigtigt.

"Måske burde du til at tage hjem, Eve. Det er ikke sikkert at være ude så sent. Vil du have et lift?" tilbød han, men jeg rystede stille på hovedet.

"Det er okay. Jeg går hjem om lidt." Han nikkede smilende og sagde, at jeg skulle passe godt på mig selv, inden at han selv gik.

Jeg gik lidt ud på fortovet, som var tæt på vejen. Jeg hørte svagt et bilmotor bag mig, men mente bare at det var min onkel, som tændte sin bil. Dog tog jeg fejl.. For pludselig var en stort Mercedes rullet op på min side og jeg kendte den bil alt for godt.

"Evelyn, forhelved!" udbrød Logan, da jeg begyndte at løbe i et rask tempo. Jeg bemærkede at han løb efter mig og hvis jeg skulle være ærlig så.. 1. han løb meget hurtigere end mig og 2. jeg vidste ikke engang hvorfor, at jeg selv løb?

Jeg satte mit tempo op og hoppede op på springvandets kant. Han fik fat i mit håndled, men jeg fik det trukket til mig. Jeg løb videre hen af kanten og hoppede ned, med en voldsom storm løb jeg videre. Jeg endte ved en sø og da jeg vendte mig om, var Logan ikke til at se. Jeg var dog sikker på, at han var der et sted. Jeg handlede hurtigt og gik ud i søen. Da jeg havde gået ud i vandet, så det nåede mit bryst, hørte jeg Logan. Jeg vendte mig om med krydsede arme over brystet og kiggede skeptisk på ham.

"Tror du virkelig, at du kan gå ud i koldt vand bare for, at få mig til, at holde mig væk?" spurgte han hånende, men med et alvorligt blik.

"Ja, Logan, det tror jeg." svarede jeg flabet igen. "Jeg kan svømme væk." forklarede jeg.

"Nu er du latterlig, Evelyn!" fastgjorde Logan og begyndte at smide sin læderjakke på græsset, eftersom at han havde taget den af. "Jeg kommer ud og henter dig." erklæderede han.

"Det tør du ikke." svarede jeg vredt og irriteret.

"Når, ikke?" spurgte han, imens at han kom gående ud i vandet til mig.

Hans sorte skjorte og hans jeans blev hurtigt gennemblødte. Inden jeg fik set mig om, stod han foran mig. Han rørte mig ikke.. - Hvilket jeg var glad for. Jeg fugtede mine læber kort og de frøs. De var sikkert helt blå.

"Hvorfor har du ikke svaret på mine opkald?" svarede han alvorligt og vreden lyste inde i ham.

"Fordi," svarede jeg flabet og trak på skulderen, som var det mit svar.

"Evelyn, nu spørger jeg dig en gang til," konstaterede han og trådte et skridt frem mod mig. "Hvorfor?"

"Fordi at du forvirrer mig!" udbrød jeg panisk og slog ud med den ene arm og rystede lidt, siden at jeg frøs. "Du bruger mig til sex, Logan. For at få dine egne behov opfyldt." startede jeg ud. "Hvad skal alt det her til for? Hvad betyder alt det her for dig? Kan du lide, at have magt over mig? Bruge mig som din hund? Eller synes du bare, at jeg har fortjent en ordentlig omgang fordi, at du ser dig selv i mig?" spurgte jeg vredt, men svagt. Min stemme svigtede mig op til flere gange.

"Alt der betyder noget for mig, er dig." svarede han og jeg følte straks tårende trænge sig på. "Du er ligesom min narkohandler, Evelyn. Du har det, som jeg har brug for." Han trådte et skridt tættere på mig og tog fat om min kind. Jeg mærkede mine øjne blive helt blanke. "Jeg er ikke den bedste, men jeg lover at elske dig med hele mit hjerte." svarede han alvorligt og jeg havde det som om mit hjerte stoppede.

Hans dyb blå øjne stirrede alvorligt ned i mine og jeg havde det som om, at jeg ikke kunne trække vejret. Jeg tog stille min hånd op til hans, som holdte min kind, og fjernede den fra mit ansigt. Jeg gav slip på hans hånd og en varm tårer faldet ned af mit ansigt.

"Logan.." startede jeg usikkert ud. "Jeg kan ikke.. Jeg mener.. der er sket så meget på 2 uger. Jeg kan ikke."

"Kan ikke hvad, Evelyn?!" svarede Logan hårdt og tog min kolde hånd i hans varme. "Elske mig? Det er fint, det har jeg prøvet før. Det er helt okay." svarede han ironisk, stadig med den hårde undertone.

"Jeg er ikke i stand til at elske, Logan." nærmest hviskede jeg og skyldfølelsen flød ind over mig.

"Det troede jeg heller ikke, at jeg var," svarede han nu mindre hårdt, men stadig alvorligt. "Men jeg er ikke ked af, at jeg er forelsket i dig, Eve."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...