I do not share my love life with idiots, Logan.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Igang
Ungdom er en smuk ting. Ungdom er en oplevelse for livet. Sex kan købes rundt om hvert gadehjørne, stoffer sælges i hver en klubs baglokale, kærlighed er for tåber og man stoler aldrig på andre end sig selv. Logan er universitetets badass og der er ingen tvivl om, at han er den som styre hele showet. Men så kommer en ny person ind i billedet. Har du nogensinde hørt om, en ligeså slem person som Logan, bare i pige-version?

68Likes
104Kommentarer
8061Visninger
AA

12. A friend on the run.

Logan' synsvinkel.

"Jeg forelskede mig i Logan."

Jeg sank en klump og kiggede lidt på Lexi, som trak lidt på skulderen. Evelyn vendte sig om og kom stille og roligt gående over mod os. Hun slog sig ned i læder sofaen og svang sine ben over armlænet på den, så hendes ben hængende i luften. Hun kiggede neutralt på mig og Lexi. Hun trak ligegyldigt på skulderen og tog en tår af sit glas.

"Som den sidste." tilstod hun.

Hun var virkelig mystisk og hun virkede bare ligeglad med.. alting. Som om hun var følelsesløs. Hun havde slukket af for sig selv. Jeg kiggede forvirret på Lexi, som så mindst ligeså forvirret ud, dog kiggede hun bare på Evelyn.

"I flere år har jeg kæmpet med ikke at forelske mig," fortsatte Evelyn og legede lidt med sit glas, så indholdet var ved at ryge over kanten, men kun lige. "Jeg har holdt alle følelser væk. Låst dem inde i en lille box. Jeg hader kærlighed og jeg har aldrig haft en grund til, at dele mit kærligheds liv med Idioter." svarede hun og satte sig ordenligt i sofaen.

"Hvad mener du?" spurgte jeg og kiggede uforstående på hende.

Hun rettede blikket på mig og jeg kunne næsten slet ikke genkende den nuttede og søde pige, som jeg havde fået chancen for at se de sidste par dage. Jeg havde elsket, at se hende som hende.

"Jeg har lovet mig selv, aldrig at forelske mig." svarede hun, igen, ligegyldigt. "Min første kæreste brækkede mit hjerte, ved at være sammen med to andre piger samtidig. Og den anden, lærte mig at tage stoffer. Jeg blev så god til det, at folk troede, at jeg havde gjort det i flere år. Han blev stukket i en narkokrig på gaden. De tog mig og holdte mig fanget." svarede hun fjernt. "De gjorde frygtelige ting. Jeg har aldrig fundet kærligheden og når jeg så gjorde, mistede jeg dem. Det har alt sammen bare ført til problemer." svarede hun og bundede resten af sit, næsten helt fylde, glas.

"Og derfor vil du ikke være sammen med Logan?" spurgte Lexi med tårer i øjnene.

Jeg rynkede i brynene og kiggede på Lexi. Jeg kiggede hurtigt over på Evelyn, som havde lænet sig frem og støttet sine albuer på sine knæ, imens hendes hår gemte hendes nedslået ansigt. Evelyn rejste sig og undskyldte kort. Jeg kiggede på Lexi, som også kiggede på mig. Hun havde et smil på læben.

"Hvorfor har du tårer i øjnene?" spurgte jeg hende stille.

"Har jeg det?" spurgte hun og grinede lidt af sig selv, imens hun tørrede dem væk. "Det er bare.." startede hun ud og tog mine hænder. "Jeg tror virkelig, at Evelyn elsker dig Logan. Hun vil ikke være sammen med dig fordi, at hun ikke vil såre dig eller der skal ske noget."

"Men Lexi, jeg tror.." startede jeg ud.

"Hold nu kæft, når jeg snakker." afbrød Lexi mig og vi grinede lidt.

"Hun er bange, Logan." smilede Lexi stille. "I skal bare finde ud af det sammen. Okay?"

Jeg nikkede og Lexi gjorde tegn til at rejse sig, da hun kort slog på mit knæ. Vi rejste os begge og omfavnede hinanden venskabeligt.

"Få hende til at tro på jer." hviskede Lexi i mit øre.

"Skal jeg nok." svarede jeg og vi trak os fra hinanden.

"Jeg forventer snart en bryllupsinvitation." drillede hun.

"Screw you." grinede jeg og fulgte hende ud. "Hvornår ser jeg dig igen?" spurgte jeg, da vi stod ude ved vejen.

"Jeg bliver I byen et par dage endnu." svarede hun. "Derefter tager jeg af sted igen." smilede hun forsigtigt.

"Du behøver altså ikke at flygte konstant, Lexi." svarede jeg en smule nedtrykt og trak hende ind til mig igen.

"Jo, jeg gør. Big daddy er efter mig." svarede hun grinene.

Og det var det jeg elskede ved hende. Lige meget, hvor mange udfordringer hun fik på sin vej, havde hun hovedet højt. Hun blev aldrig et sted længere tid af gangen, men hun kom altid tilbage til mig i ny og næ.

"Jeg dræber Big daddy en dag." smilede jeg i hendes skulder.

"Vi ses snart igen." hun smilede og svang lidt af sit lyse, glattede hår væk fra ansigtet. Hun nev mig kort i kinden og så var hun på vej væk.

Jeg tror, at jeg stod derude i længere tid og kiggede efter Lexi, som allerede var væk, end jeg havde regnet med, for pludselig stod Evelyn ude i den kolde aftenvind ved min side.

"Du har virkelig et tæt forhold til hende." konstaterede hun stille og kiggede op mig, før at hun kiggede den vej som Lexi var gået.

"Hun har altid været der for mig," svarede jeg og kiggede stadig ind i mørket. "Hun kan ikke blive det samme sted længere tid af gangen. Hun er på flugt, du ved. Men jeg ved altid, at hun kommer tilbage på et eller andet tidspunkt. Hun giver aldrig slip på mig. Lige meget hvor små mulighederne er for, at se mig og hvor store konsekvenserne er for at blive snuppet." svarede jeg og kiggede på Evelyn.

"Jeg forstå." smilede hun stille og jeg vendte mig om mod hende.

"Evelyn.." svarede jeg og tog et fast tag om hendes liv og trak hende ind til mig. "Jeg har brug for dig, kan du ikke se det. Jeg lover at passe på dig og lige meget hvor bange og skræmt du er det, så kan du ikke nægte, at du elsker mig. Og det er ikke for at lyde selvfed, at jeg siger det, men du kan ikke flygte fra det, Eve."

Jeg pressede mine læber længselsfuldt mod hendes og hun lagde sine hænder om min nakke. Kysset var længselsfuldt og krævende, men det gjorde ikke noget. Hun hoppede op og jeg holdte om hende, så hun ikke ville falde ned. Vi brød ikke kysset, før at vi hørte et falsk host.

"Ikke på vejen, venner."

Vi vendte vores opmærksomhed mod Lexi og grinede. Jeg lod Evelyn glide ned af min krop og lagde en arm om hende, så hun blev tæt på mig.

"Skulle du ikke videre?" spurgte jeg og grinede færdigt.

"Min bil gider ikke at starte." svarede hun ligegyldigt. "Jeg har brug for et sted at sove i nat, så det vil sige Ingen larm eller støn i aften." hun vendte sig om og gik hen mod huset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...