Last First Kiss - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2013
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Færdig
Lily Payne er den 18 årige lille søster til Liam Payne. Hun savner ham frygteligt meget, at det har gjort hende syg. Liam tager den beslutning at det var en god ide at få hende med, da han også savner hende meget. Da han får lov af de andre drenge og manageren har sagt ja, henter han med det samme sin søster, og får hende til at flytte ind hos ham. Lily får den opmærksomhed som hun har drømt om at få fra Liam, og hun elsker det. Men hvem kunne overhovedet se at der ville ske noget forfærdeligt, nogle måneder efter Lily har boet hos Liam, og var kommet sammen med Niall, prøver hun at begå selvmord, fordi der er sket Niall noget. Lily overlever, men da hun vågner efter lang tid er hendes hjerne helt rundt på gulvet, hun kan ikke huske noget, og heller ikke hendes bror Liam! Eller nogen af drengene! Og havd sker der når Louis kommer ind i billedet? Hvem vælger hun? Louis - Niall?

18Likes
9Kommentarer
2025Visninger
AA

2. Stole My Heart

”Lily?” Liam lagde en hånd på min pande og smilte tilfreds. ”Du har ikke feber!” han smilte stort denne gang, mens jeg kiggede overrasket på ham, over den måde han havde vækket mig på. ”Skulle jeg da gerne have det?” jeg kiggede mærkeligt på ham og han grinte. ”Nej, men du var jo syg i går så..” han grinte igen og tog min hånd. ”Der er morgenmad” han trak mig ud af sengen, og med nedenunder. Da vi kom nedenunder sad drengene rundt om spisebordet. Niall kiggede med det samme op på mig, og smilte sødt, men også på en hemmelighedsfuld måde. Jeg smilte tilbage, og kiggede så på Liam som løftede det ene øjenbryn. ”Sig mig? Hvad foregår der her?” Han kiggede først på mig, så Niall og så mig igen, og lod sit blik hvile sig der. Havde han luret os? ”Ingenting, vi havde det bare sjovt da du ikke var der” jeg blinkede til Liam, og han grinte bare, han stoppede med et og kiggede så på Niall med et alvorligt blik. Jeg gik ind i stuen, og lagde mig på sofaen. Jeg plejede for det meste ikke, at spise morgenmad, jeg fik det altid så dårligt bagefter. ”LILY!?” Liam stod i døren ind til stuen. ”Hvad?” jeg kiggede uskyldigt på ham, og han satte sig over til mig. ”Hvad sker der mellem Niall og dig?” han kiggede alvorligt på mig. Hvordan har han kunne se det? – men skide med at han ved det. ”Ingenting, vi er bare venner?!” jeg kiggede mærkeligt på ham og forsatte så. ”Hvad tror du da?” jeg satte mig op, og kiggede skuffet på Liam. ”Jeg ved ikke, hvad jeg tror” han smilte stille, og gik så igen. Liam var alt for overbeskyttende. Altid efter mig med hvem jeg dater osv. Men jeg var jo nød til, at sige det til ham – men ikke nu.

***

Nialls synsvinkel:

”Niall? Hvad er det der foregår?” Louis kiggede spændt over på mig. Burde jeg fortælle ham om i går, om at jeg kyssede med Lily? ”Jeg ved det ikke” jeg trak på skuldrende og Liam kom ind igen. Han kiggede bare på mig, og gik så sin vej igen. Hvad gik det lige ud på? ”Helt seriøst Niall, fortæl mig det!” Louis sad tættere på nu. Jeg sukkede og kiggede rundt. De andre var gået ud efter Liam. ”Louis du lover du ikke at sige det til nogen?!” Louis nikkede forståeligt og jeg tog en dyb indånding. ”Jeg kyssede med Lily i går” jeg kiggede ned, og kiggede op igen efter noget tid. Louis sad med munden på vidt gab, og smilte så lidt et falsk smil, som om han prøvede, at være okay med det. ”Er du forelsket Niall?” han smilte et mere forstående smil nu, og slog stille til min arm. ”Ja, det tror jeg” jeg smilte, og tænkte på da jeg kyssede hende. Den følelse der kom i maven, og hvordan jeg kunne mærke på hende at hun var usikker i starten, men efter lidt, var hun sikker. Da hun tog fat i mig og sagde at jeg ikke skulle gå. Jeg sukkede , og Louis grinte. ”Du hårdt ramt” han grinte igen, og det samme gjorde jeg. Louis havde ret, jeg var hårdt ramt. Ramt af kærlighed til en af mine bedste venners lille søster, men jeg kunne ikke gøre for det, Lily var virkelig speciel. Og Louis kunne se det på mig, hvad kunne han ikke se? Han var virkelig en guttermand, når det kom til stykket. ”Hvem er hårdt ramt af hvad?” Lily stod i døren og smilte sit søde smil, som fik mig til, at trække på mine mundviger. ”Ikke noget” Louis kiggede ned og kiggede så på mig igen, og lavede lynlåsen på munden. Jeg kunne altid regne med ham. ”Nå, men jeg må nok hellere finde de andre” Louis smilte og forlod så rummet. Jeg kiggede op i Lilys brune øjne. Hun smilte, og kiggede ned. Hun var så sød når hun var nervøs. ”Har du sovet godt?” hun kiggede op igen, og smilte. ”Ja, men jeg vil gerne have blevet” jeg smilte et lumsk smil, og hun grinte. ”Det måtte du også gerne for mig” hun grinte over hendes eget svar, og satte sig ved siden af mig. Vi kiggede hinanden i øjnene igen, vi rykkede os igen. Hun duftede så godt, af sommer. Vores læber mødes, og jeg tog min hånd op til hendes kind, hun tog en hånd på mit bryst, og rejste sig fra stolen. Jeg mærkede følelsen inden i mig. Det her var virkelig seriøst, hun var sgu den eneste ene. Måske havde vi lige mødt hinanden efter lang tid igen, men hun var ubeskrivelig dejlig. Jeg mærkede bare lysten til hende vokse, men i det samme blev vi selvfølgelig afbrudt. ”Øhm, forstyrrer jeg?” Louis stod lænet op af døren og grinte flabet. Lily og jeg fjernede os hurtigt fra hinanden. ”Nej, undskyld” hun gik hurtigt ud af lokalet, med blikket rettet mod gulvet.

***

Lilys synsvinkel:

”Hvor meget havde Louis lige set? Åhh fuck, fuck, fuck. Liam ved det snart, jeg ved det.” Jeg gik rundt på mit værelse og snakkede med mig selv. Hvor dumt. ”Liam?” Harry stod i min dør og kiggede rundt. ”Jeg tror du skal kigge på hans værelse” jeg grinte af ham, og han grinte også selv af hans dumhed. ”Jaer, du har ret, øhm, undskyld” han smilte sødt, samt flirtende til mig og forlod så rummet. Jeg lagde mig i min seng og kiggede bare op i loftet, og tænkte på Niall, og i går aftes. Jeg fugtede mine læber med tungen, og bed mig selv i læben. Hans læber havde rørt mine. Uh.. ”Lily?” Liam stod i døren denne gang. Jeg kiggede på ham og smilte ”Liam, jeg er nød til at snakke med dig” jeg slog forsigtigt på min sengekant, og han satte sig. ”Hvad er der søs?” han smilte stort til mig og jeg tog en af hans hænder. ”Jeg er nød til at fortælle dig det her, fordi du min bror og jeg elsker dig” han smilte fjollet og grinte lavt. ”Hvad er der Lily?” han stoppede grinet, da han så, at jeg kiggede alvorligt på ham. Skal jeg nu gøre det? Er det klogt? Hvad nu hvis han bliver så vred, at han smadder en stol, eller bliver sur på Niall? Nej, sådan er Liam ikke. Han vil forstå det, ikke? ”Jeg er, øhm, forelsket i Niall” jeg kiggede ned, og jeg kunne høre Liam der grinte lavt. Den havde jeg ikke set komme. Jeg kiggede op og blev mødt af et smil. ”Jeg tænkte det nok” han smilte og lagde en hånd på min skulder. ”Skal jeg snakke med ham for dig?” han smilte skævt, og forlod rummet, inden jeg nåede at svarer. Eller vent, jeg nikkede. Hvad skete der lige der. Liam ville snakke med Niall om det. Hvad? Åh nej, hvad nu hvis, eller… ARG! Efter 20 minutter var der en der banker på min dør. ”Kom ind” jeg kiggede mod døren. ”Hej” Niall stod i døren. Han smilte og gik så ind og satte sig ved siden af mig. ”Hvad har du sagt til Liam?” han kiggede alvorligt på mig, og jeg kiggede ned. ”Jeg sagde bare til ham, at jeg er forelsket i dig” jeg kiggede op og igen, blev jeg mødt af et smil. ”Han bad mig om, at invitere dig ud på en date” Niall smilte, og kyssede mig på kinden. ”Så, Lily, vil du gå ud med mig?” han smilte skævt til mig, og en følelse af glæde skød sig igennem min krop. Niall Horan, fra One Direction, havde lige inviteret mig ud. Jeg smilte bare stort og nikkede, hvilket fik Niall til, at grine. ”Må jeg så give dig et kys” Niall kiggede ned og jeg grinte genert. ”Ja, det behøver du overhovedet ikke at spørge om” Niall kiggede op og grinte. Han kyssede mig, og jeg følte mig hel.

****1 måned senere****

”Niall? Hvor er du?” Jeg gik rundt i Nialls hus og ledte efter ham. Det var meningen at vi skulle have set en film i aften, på vores måneds dag, men strømen var gået. ”Pas på!” to hænder tog fat om livet på mig, og jeg skreg, som jeg aldrig havde gjort før. ”Slap af skat” Niall tog sit hoved på min skulder, og kyssede min hals. Jeg vendte mig om og mødte Nialls fantastiske blå øjne. ”Du dum du er!” jeg kiggede ned, og hulkede for sjov. Jeg mærkede Nialls hånd på min hage, og han løftede min hage stille. Jeg kiggede op i hans blå øjne, og han smilte. ”Det må du ikke sige!” han vendte mundvigene nedad, og kyssede mig så. ”Jeg mente det ikke, jeg elsker dig” jeg kyssede ham en gang til. ”Jeg elsker også dig” grinte han, og kyssede mig på kinden. ”Strømen var ikke gået, vel?” jeg kiggede ind i hans øjne, og et smil bredte sig på hans læber. ”Nej” han grinte og det samme gjorde jeg. Han kyssede mig på munden, og kysset blev mere og mere intenst. Han trak mig med ham, og vi endte i vores seng. Han stoppede kysset, og hviskede sexet i mit øre, ”Bare sig til hvis det bliver for meget” han smilte frækt og jeg nikkede hurtigt. Men jeg troede ikke det blev for meget, for jeg elskede ham.. Vi kyssede igen og ja, resten var sådan noget man gør når man var virkelig forelsket.

******

Da jeg vågnede næste morgen var der en seddel på bordet fra Niall. Der stod: ”Godmorgen solstråle! Jeg er hos Liam. Vi skal øve i dag, og ville ikke vække dig! Kys og kram fra din Niall p.s. jeg er hjemme ved 12:00 tiden” Jeg sukkede, og kiggede på klokken, den var 10:00. 2 timer endnu. Jeg gik rundt i hans hus og kiggede lidt rundt, altså de steder jeg ikke havde været. Jeg kunne høre et eller andet der vibrerede, så jeg gik efter lyden, og endte på hans værelse eller vores, jeg var ikke sikker på om var sådan endnu. Altså, vi var ikke flyttet sammen endnu, men, jaer okay det lige meget. Jeg kiggede på mit natbord og fandt min mobil der vibrerede, det var Liam. ”Hej bror” jeg smilte for mig selv, men ikke ret længe. ”Lily, jeg har dårlige nyheder” han hulkede engang, og mine mundviger vendte sig med det samme. ”Hvad Liam, hvad?” jeg græd ikke, jeg var nærmer i chok. Hvad var det sket? ”Niall er blevet indlagt på hospitalet” da han sagde de ord, gik min verden i stå, det var som om jeg blev svimmel, hvilket jeg blev. ”hva-ad?” jeg stammede, fordi jeg ikke kunne få det til, at passe. ”Lilly? Lily!? Er du okay? Jeg kommer og henter dig” efter han havde sagt de ord lagde han på, og det hele blev stort.

***

”Jeg elsker dig!” Niall kyssede mig på halsen, og grinte. ”Jeg elsker også dig” jeg vendte mig om og kyssede ham. Da jeg trak mig ud igen, fik jeg et chok. ”HARRY!” jeg kiggede ned af mig selv og tog mig til hovedet. Hvad skete der? ”Lily, rolig! Det okay, jeg er her. Jeg ved godt du savner Niall, men vi er jo sammen nu” han kærtegnede min kind og smilte. ”Nej! Jeg vil ikke have andre end Niall!” jeg græd mere nu, og faldt ned på knæ. ”Lily, jeg savner ham også, men Niall er væk” en tårer løb ned af hans kind, og han kyssede mig igen. Jeg trak mig væk i forskrækkelse og kiggede dybt ind i hans grønne øjne. ”Du lyver! Niall ville aldrig forlade mig! Han elsker mig!” jeg kunne ikke styre mig selv nu. Jeg vidste at Niall ikke var død. ”Lily, slap af. Ja, Niall ELSKEDE dig, men han er her ikke mere” han tog om mig, og jeg græd mere. Kunne det passe? Var Niall virkelig væk, og var jeg sammen med Harry nu? Nej, det kunne ikke passe.

***

”Lily?! Lily, please vågn op!” Jeg kiggede omkring, det var som om, der er nogen der kaldte på mig. På et split sekund blev det hele mørkt igen, og Liam kom sløret frem. ”Åh, gudskelov du lever” Liam agede min kind, og smilte. ”Hvor er Niall?” Liam kiggede mærkeligt på mig, og smilte. ”Han er på hospitalet i gode hænder” Liam hjalp mig op og stå, og med at få noget vand. Efter det hjalp han mig ud i bilen og vi kørte af sted. ”Øhm, Lily, hvad var det du drømte?” Liam vendte sit hoved over mod mig, og kiggede bekymret på mig. ”Hvad mener du?” jeg kiggede mærkeligt på ham, og var ikke helt med på hvad han snakkede om. ”Du råbte efter Niall, og derefter Harry” han kiggede ud på vejen igen, og jeg sukkede tungt. ”Jamen, det var så mærkeligt! Det ene øjeblik kyssede jeg Niall, det næste øjeblik var det Harry. Harry sagde også til mig, at det var okay, at jeg græd, for han savnede også Niall. Liam? Harry sagde at Niall var død, og jeg nu var kommet sammen med ham!” jeg kiggede skrækslagen på Liam, ikke fordi jeg ikke ville komme sammen med Harry, men Niall var væk, og hvorfor? Liam sukkede og grinte så. ”Jeg tror altså ikke det betyder noget. Jeg ved Niall vil klare den. Han vil ikke forlade dig Lily” Liam kiggede på mig, og smilte stille. En tåre løb ned af hans kind. ”Er du godt klar over hvor glad Niall er for dig? Han siger at, han tror du den eneste ene!!” En tårer løb ned af min kind og jeg smilte stille. ”Lily, jeg tror ikke han vil forlade dig, uden kamp!” Liam lagde en hånd på mit lår, og smilte til mig. ”Jeg tror også, at han er min eneste ene” sagde jeg med et smil på læben. Resten af turen var vi bare stille, men mine tanker fløj rundt omkring.

***

”Harry!” jeg løb ned til Harry som sad på en stol udenfor Nialls stue. ”Lily, hvad laver du her?” han kiggede overrasket på mig, og jeg pegede på Liam. Harry nikkede og satte sig igen. ”Hvordan har Niall det?” jeg kiggede på Harry og prøvede at holde tårende inde. Han smilte stille, men ikke længe. ”Lily, jeg ved det ikke..” han kiggede ned, og jeg lagde en arm om ham. Han rejste sig, og gav mig et kram. Hvad skete der? Nej, min drøm måtte IKKE være rigtig. En læge med sort hår, og brune øjne, og lidt buttet i ansigtet gik forbi os. Han stoppede lidt væk og kom så tilbage. ”Er dette Horan´s familie og venner?” han kiggede på Liam, som nikkede stille. ”I kan komme med ind nu” han viste vej med sin hånd, og vi gik ind på en stue. ”Niall” jeg hviskede det nærmest, da jeg blev lamslået over hvordan han så ud. Han havde et blåt øje, og en hævet kind, og hvad ellers man har efter, at være blevet banket. Man kunne høre en maskine, der tog hans hjerte rytme. ”Hvad er der sket med ham?” min stemme var streng, mens tårende løb ned af mine kinder. Jeg vendte mig mod Liam, som blev overrasket over mit ansigtsudtryk. Det var hverken ked af det eller surt, måske midt imellem, med en smule forvirring imellem. ”Lily, slap af. Han var oppe og slås da vi gik forbi, en bar fordi nogen råbte noget om dig, Niall blev vred, og ja…” han stoppede og kiggede på Niall. ”Lily?” jeg stivnede da jeg hørte den søde stemme, som tilhørte min Niall. Flere tårer trillede ned af mine kinder. ”Niall?” jeg vendte mig stille om, og blev mødt af Nialls blik. Han græd. Jeg gik hurtigt over til sengen, og tog hans ene hånd, mens jeg kiggede ind i hans lyseblå øjne. ”Niall, hvorfor gjorde du nu også det?” jeg smilte sødt til ham, og kyssede blidt hans hånd. ”Jeg gjorde det for dig prinsesse” han smilte skævt, og tog sin hånd op til min kind og kærtegnede den. Hans varme hånd, gav mig en tryghed igennem min krop. ”Niall, jeg ved ikke hvad jeg skal sige” flere tårer pressede sig på. Hvis man havde samlet alle mine tårer inde for dette døgn, så ville man have nok til at fylde en swimmingpool. ”Men jeg ved hvad jeg skal sige” han smilte skævt og truttede sin mund, som han var klar til et kys. Jeg lænede mig ned til hans mund, og gav ham et blidt kys på hans perfekte bløde læber. ”Jeg elsker dig Lily, og derfor gjorde jeg det” en tårer løb ned af hans kind, og jeg kyssede ham igen. Maskinen der målte hans hjerterytme steg, og jeg grinte. ”Kan du se, du får mit hjerte til at slå” Niall grinte, og det samme gjorde Liam og Harry, samt mig. Nialls øjne faldt mere i og han faldt i søvn. Tårende kom ud, og jeg havde bare det spørgsmål der pressede sig på. Jeg kiggede på lægen som stod på den anden side af Nialls seng. ”Vil han overleve?” han kiggede på mig, og satte hovedet på skrå. ”Det er vidst bedst vi snakker om det under fire øjne” han viste mig med udenfor. Vi stod lige ude foran døren ind til Nialls stue, da lægen kiggede ned. ”Lily, jeg..” han kiggede op på mig. Men hvor hunden kunne han mit navn fra. ”Før du lige forsætter, hvor ved fra hvad jeg hedder?” jeg kiggede mærkeligt på lægen. ”Niall snakker ikke om andet end hvor smuk og sød hans kæreste, Lily, er. Og siden i kyssede, var det ret nemt at gætte det var dig” han smilte, og grinte en smule til mig. Jeg kiggede på døren ind til Niall og smilte stort med tårer ned af mine kinder. Havde han virkeligt fortalt om mig? ”Lily, jeg er virkelig ked af det, men jeg ved altså ikke om vi kan redde ham. Han har så mange indere blødninger.” Han stoppede og kiggede på mig. Jeg rystede bare langsomt på hovedet, du ved, når det var du ikke vil tro på det. Jeg kunne mærke vreden og sorgen inden i, jeg løb ind til Niall og tog fat om hans hånd, den jeg havde kysset før. ”Niall hvis du kan høre mig! Så please du må ikke forlade mig. Jeg elsker dig, hører du? jeg elsker dig! Niall du må ikke forlade mig” alt blev sløret for mine øjne, mine tårer blev nærmest i øjnene, som om jeg ikke ville lade dem gå, som om de bestemte Nialls skæbne. Jeg satte mig ned på gulvet og var helt fortabt. Prøv at sætte jer i mit sted. Den fyr I elsker af hele jeres hjerte, er ved at dø, og du kan ikke gøre en skid ved det. Jeg havde det forfærdeligt, ved ikke at kunne hjælpe ham. ”Lily, hvad er der?” Liam satte sig ved siden af mig. Jeg kiggede op i hans øjne og snøftede, inden flere tårer trillede ned af mine kinder. ”Jeg vil ikke miste ham Liam” jeg lagde mig ind til Liam, og kunne høre Harry ude bag en dør. ”Hør her læge, doktor eller hvad jeg nu skal kalde dig! Du SKAL redde ham! Han er en del af One Direction, han er som en bror for mig, og han har lige fundet den pige han elsker af hele sit hjerte, så du har bare at redde ham! Hvad betaler vi dig ellers for?” Et smil bredte sig på mine læber, og jeg løb ud til Harry. Det varmede mit hjerte at høre det. ”Tak Harry” jeg tog mine arme om ham, i et kram, og han gengældte det. ”Jeg kan ikke lide at se dig ked af det Lily” jeg kiggede op i hans øjne og smilte så til ham. ”I ved udmærket, at vi gør det bedste. Men helt rigtigt, så det jo op til jeres ven.” Lægen kiggede på os begge og Harrys blik var rettet ind mod Niall, som man lige kunne se lagde inde i sengen. ”Han er en fighter. Det ved jeg. Han har en han skal tilbage til” han slog sit blik ned på mig, og jeg vidste hvem han hentyd til.

***

Her var stille, men det var godt. Jeg kiggede på vores seng og tænkte på den nat, vi var begge enige, og jeg ville aldrig glemme den aften eller ham. Min telefon ringede og jeg tog den op til øret. ”Hej” jeg snøftede engang og jeg hørte en der sukkede. ”Lily, du har været hjemme hos Niall i tre dage nu.” Zayn sukkede igen, og jeg kunne fornemme hans ansigtsudtryk. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham. Godt nok var han en af mine bedste venner, men jeg var uden ord lige nu. Jeg kunne fortælle drengene alt, men det her tog virkelig hårdt på mig. ”Lily, de ved altså ikke om Niall klare den.” Zayn græd, jeg havde aldrig hørt ham græde før. Da jeg hørte ordene gik mit hjerte i tusinde stykker. En smerte spredte sig næsten i mit bryst. ”Zayn, jeg.. Undskyld” jeg hulkede, lagde så på, lagde mobilen ved vasken, og så op. Jeg blev mødt af et sørgeligt ansigt, samt et træt et. Hvad skete der for mig? Jeg havde ikke spist i to dage, fordi jeg ikke kunne tænke på andet end Niall, og nu ville han ikke klare den. Hvorfor ham? Hvorfor ikke mig? Jeg kiggede op igen, og denne gang var mine brune øjne helt røde og ked af det. Jeg ville ikke miste ham. Han var mit livs kærlighed, og jeg vidste det. Jeg kiggede rundt på toilettet. Jeg åbnede skabet hvor vi havde vores tandbørster, samt piller osv. Hvor var de? Hvor var de? Arg der. Jeg tog et glas smertestillende piller, og satte dem foran mig selv. Jeg rejste mig og gik lidt rundt, fandt et papir og en kuglepen. Jeg skrev et brev til den der nu fandt mig, samt min familie. Jeg lagde brevet, og tog glasset med piller og åbnede det langsomt. Jeg tog nogle piller i munden og slugte dem. En sur smag ramte min mund idet min telefon ringede igen, det var Louis. – men jeg var for svag, til at kunne snakke. Det eneste jeg mærkede, var smerten, ved at mine lunger næsten trak sig sammen i smerte. Luften blev tyndere, og jeg kunne ikke trække vejret. Efter 3 sekunder var alt sort.

Louis’ synsvinkel:

Lily tog ikke sin telefon. Den ringede og ringede, og blev ved. Mine tanker løb igennem alle mulige ting hun kunne lave, og så ramte den værste mig. ”Liam?” Liam kiggede smilende over mig, mens Nialls blå øjne kiggede med. Niall var kommet sig, og jeg ville fortælle Lily de gode nyheder, men hun tog jo ikke telefonen. ”Hvad er der Louis?” Liams smil ændrede sig langsomt, da jeg ikke smilte til ham. ”Har Lily ikke været nede med depressioner en gang før?” jeg var ikke sikker, men jeg var nød til, at spørger. ”Jo” Liams stemme var usikker, og bange. Med et vidste jeg hvad hun havde lavet. ”fuck” råbte jeg inden jeg løb ud af Nialls værelse. Alt gav mening hvis man tænkte sig om. Hun havde været nede med depressioner før, og endte næsten med, at tage sit eget liv. Hvad nu hvis det var det hun prøvede på nu? – Hun troede jo, at Niall lagde døende, men i virkeligheden var han rask og kunne komme hjem i morgen. Jeg var endelig kommet ned til udgangen, og mødte to ambulance mænd til mit held. ”Hey! I nød til, at følge efter mig. Jeg tror min veninde er ved, at begå selvmord” med et løb de begge mod deres bil, og fulgte med mig. Vi var endelig kommet ind af hoveddøren til Nialls hus. Jeg løb op af trapperne til badeværelset, og fandt Lily. Hun lagde livløst på gulvet, og jeg fald på mine knæ og prøvede at vække hende. Alt foregik i slowmotion. Måden jeg fald på knæ, måden jeg råbte hendes navn på, måden ambulance mændene skubbede mig forsigtigt væk og gjorde alt for, at hjælpe hende. I ambulancen ringede jeg til Liam, som havde forsøgt, at ringe til mig. ”Hvad er der sket Louis?” mobilen havde ikke engang sagt et bip, inden hans stemme kom. ”Jeg er på vej på hospitalet med Lily.” jeg ved ikke om Liam misforstod mig, for han åndede lettet op. ”Åh gudskelov” han grinte lettet, og han begyndte og fortælle Niall det. ”Nej, vent Liam..” jeg holdte en pause, så jeg var sikker på, at jeg havde hans opmærksomhed. ”Hun har været død i 5 min, ambulancelægen har lige genoplivet hende. Hun er i kritisk tilstand. Jeg forklare det på hospitalet” alt blev stille, og Liam lagde på. Jeg kiggede ned på Lily. Hendes smukke øjne var lukket, hendes dejlige læber var en svag lyseblå, mens hendes hud var en smule bleg. Tænk at denne her engel, var ved at forlade mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...