Last First Kiss - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2013
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Færdig
Lily Payne er den 18 årige lille søster til Liam Payne. Hun savner ham frygteligt meget, at det har gjort hende syg. Liam tager den beslutning at det var en god ide at få hende med, da han også savner hende meget. Da han får lov af de andre drenge og manageren har sagt ja, henter han med det samme sin søster, og får hende til at flytte ind hos ham. Lily får den opmærksomhed som hun har drømt om at få fra Liam, og hun elsker det. Men hvem kunne overhovedet se at der ville ske noget forfærdeligt, nogle måneder efter Lily har boet hos Liam, og var kommet sammen med Niall, prøver hun at begå selvmord, fordi der er sket Niall noget. Lily overlever, men da hun vågner efter lang tid er hendes hjerne helt rundt på gulvet, hun kan ikke huske noget, og heller ikke hendes bror Liam! Eller nogen af drengene! Og havd sker der når Louis kommer ind i billedet? Hvem vælger hun? Louis - Niall?

18Likes
9Kommentarer
2035Visninger
AA

1. Back For You

”MOR?!” jeg løftede mit hoved en smule, men lod det falde ned på min pude igen, fordi det føltes som bly. Jeg kunne høre min mors trin op af trapperne, og lidt efter stod hun i døren. ”Er der noget i vejen skat?” hun mærkede på min pande og smilte forsigtigt til mig. ”Jeg har bare hovedpine, vil du ikke være sød at komme med nogle smertestillende” jeg smilte til hende, og hun nikkede stille. Da hun stod i døren igen vendte hun sig om og kiggede på mig og smilte. ”Du får forresten gæster om en time” hun grinte med et smil på læben og vendte sig om igen. Jeg hørte at hun gik ned af trapperne. Gæster? Hvem kom for, at besøge mig? Jeg rynkede panden og satte mig stille op. Jeg kiggede ned af mig selv, og grinte for mig selv. Hvorfor havde jeg stadigvæk den trøje på? Det var en One Direction trøje, som min bror havde sendt til mig. Drengenes autografer var på, og min brors. Min store bror var Liam Payne. Jeg stillede mig op og kiggede mig selv i spejlet, og skar en grimasse. Mit brune hår var totalt filtret og mine brune øjne så, hvad? Trætte ud.. Jeg havde desuden ikke set Liam siden, hmm, jeg kunne ikke engang huske sidste gang jeg så ham. Jeg begravede mit hoved i hænderne, og græd stille. På det sidste havde jeg været så syg og træt, men jeg vidste ikke hvorfor. Min mor mente det var en influenza, men det havde stået på i længere tid end det kan have været influenza. Jeg var sikker på det bare var fordi jeg savnede Liam. Jeg løftede hovedet og kiggede igen på mig selv i spejlet. Min mor stod i døren, og havde hovedet på skrå. ”Savner du ham?” hun gik over til mig og smilte stille. Jeg nikkede og krammede hende, og ville egentlig ikke slippe hende. Hun trak mig ud og kiggede mig i øjnene. ”Skynd dig at tage de piller og få noget tøj på min skat” hun smilte, og kyssede mig på panden. Før jeg kunne når at sige noget til hende var hun gået. Jeg satte mig igen på sengen, og kiggede på mit værelse. På væggene var der One Direction plakater, og autografer fra dem. Jeg kiggede rundt på dem alle, og hver gang kiggede jeg først på Liam. Jeg havde nærmest sat dem i en tidslinje. Hver gang du var gået to plakater hen, så de ældre ud. Jeg kiggede på mit natbord og mit blik fangede pillerne og et glas vand, som min mor havde stillet der. Jeg sukkede dybt, og tog glasset og pillerne.

******

Da jeg havde fået tøj på, samt havde fået redet mit hår, gik jeg nedenunder. Min mor sad i køkkenet og læste avis. Hun kiggede op på mig og smilte stort. ”Min smukke pige” hun grinte og jeg rødmede en smule. Det var altid pinligt når min mor sagde jeg var smuk. Jeg kiggede rundt i køkkenet og blev positivt overrasket, der var ikke den rod der plejede at være. Det måtte virkelig være nogle specielle gæster vi fik. ”Mor? Hvem er det der kommer?” Hun kiggede op på mig og smilte. Hun svarede ikke, hun smilte bare. Jeg skulle til, at spørger igen, men med det samme var der en der ringede på døren. ”Åbner du?” min mor satte hovedet på skrå, og smilte et lumsk smil. Jeg grinte fjollet og rystede på mit hoved mens jeg gik stille ud til fordøren. Det ringede endnu en gang på. ”Jeg kommer” jeg tog fat om dørhåndtaget og åbnede døren, og blev overrasket da jeg så hvem der stod der. ”LIAM!” jeg omfavnede ham og han gav mig et klem. Han duftede som han plejede, af den deo han brugte og af æble, af en eller anden mærkelig grund. Han trak mig ud og gjorde store øjne. ”WOW! Du er godt nok blevet stor!” jeg kiggede fornærmet på ham, og han grinte. ”Nej! Jeg mente, du ser ældre ud!” han grinte igen, og det samme gjorde jeg. ”Ja, jeg er jo også kun et år yngre end dig!” jeg krammede ham igen, og jeg kunne høre hans hjerte slå. Han gik ind til mor og gav hende et kram. De snakkede om noget, som jeg ikke kunne høre. Min mor smilte og nikkede uden at tøve et sekund. Liam vendte sig om mod mig, og smilte stort. ”Jeg ved ikke helt om du har lyst, siden du lige har været syg, men..” han holdte en pause og smilte et skævt smil. ”Vil du flytte ind hos mig?” han smilte stort, og holdte sine arme ude til et knus. Jeg stod bare der, med store øjne og munden på vidt gab, og var nærmest gået i chok. ”Ja! Selvfølgelig!” jeg løb over til Liam og gav ham et kram. ”Jamen så løb op og pak” han grinte fjollet, mens jeg løb op af trapperne.

*******

Da jeg var færdig med at pakke, stod Liam i døren ind til mit værelse. Han kiggede bare rundt med store øjne. ”WOW! Øhm, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige” han kiggede på mig og grinte. ”Du startede det!” jeg pegede på ham, og han løftede sine hænder i vejret. ”Jaer, okay. Men du elsker os da” han gik over til en af de nyeste plakater jeg havde med Niall. Han grinte lavt og vendte sig om mod mig. ”Sig mig.. Har du kysset denne her?” han pegede på Nialls læber, og jeg rødmede let. Ej, hvordan hunden kunne han spotte det. ”Nej, hvorfor skulle jeg det?” Jeg kiggede mærkeligt på ham og grinte et lidt falsk og usikkert grin. ”Jo, hvis du kommer lidt tættere på kan du se det lige der” han pegede et sted på hans læber og jeg gik over for at tjekke om man kunne se det. Jeg tog mit hoved tættere på og sat det på skrå. ”Hvor ser d..” mere nåede jeg ikke, at sige før Liam skubbede mit hoved ind i plakaten, så jeg kyssede den. Da han endelig fjernede sin hånd, så jeg kan trække mit hoved væk, grinte han bare. ”Hvor er du led!” jeg kiggede ned og prøvede at holde mit grin inde. ”Arg, du kunne lide det søs” han lagde en arm om mine skulder, og vi gik nedenunder. Jeg sagde farvel til min mor, og lovede at jeg nok skal skrive, osv. Jeg gav hende et farvel kram, og gik så ud til Liams bil, og vi kørte mod hans hus.

”Hvordan er drengene?” jeg kiggede glad på ham, og kunne ikke lade vær med at smile. Liam grinede en smule og kiggede så på mig. ”De er som de plejer” han grinte igen, og så igen. ”Hvad er det der er så sjovt?” jeg kiggede spørgende på ham, og han grinte igen. ”Lily? Sig mig, er du forelsket i en af drengene?” han kiggede på mig igen, men denne gang var det med et mere alvorligt blik. Jeg rystede på hovedet, og Liam lagde sit hoved på skrå. ”Nej! Liam, jeg har ikke engang mødt dem i snart 2 eller 3 år” jeg sukkede, og Liam lagde en hånd på min hånd, og sukkede. ”Undskyld Lily” han kiggede ned og sukkede igen. ”Hvad undskylder du for?” jeg kiggede mærkeligt på ham, for hvorfor alverden skulle han undskylde? ”Du ved, for at jeg ikke har været der for dig!” han smilte skævt, og hvis jeg ikke havde været hans søster var jeg omgående faldet for ham. Hvem ville ikke falde for Liam? Hans hår, øjne og smil. Danielle var en heldig pige. Jeg kiggede ud af vinduet, og Liam fjernede sin hånd. ”Mor fortalte mig, at du har været meget syg” han kiggede medfølende på mig. ”Ja, jeg har vidst bare haft influenza” jeg kiggede igen ud af vinduet, og sukkede. ”Eller også var det, fordi jeg har savnet dig så meget” jeg vendte mit hoved mod Liam, og en tårer trillede ned af hans kind. ”Lily, du ved godt at det ikke er min mening, at være så meget væk fra dig, ikke?” han kiggede trist på mig og jeg nikkede forstående. Jeg ved godt at han ville besøge os noget mere, men det var bare så svært når han var verdens kendt. Resten af turen var vi begge tavse.

*******

Da vi ankom til hans hus, slukkede han langsomt bilen og lænede sig tilbage og sukkede tungt. Jeg fugtede mine læber med tungen, og kiggede så på ham. En tåre trillede igen ned af hans kind. Jeg lagde min hånd på hans skulder, og han vendte sit hoved mod mig. ”Undskyld, Lily! Jeg er altså virkelig led ved det. Takket været mig har du lagt syg i lang tid.” han hulkede og vendte sit hoved igen. ”Liam, det er ikke din skyld! Du kan jo ikke gøre for det” jeg holdte mine tårer inde, for det lignede ikke Liam at græde over sådan noget. Han vendte sit hoved mod mig igen. ”Lily, du er så sød, smuk og ikke mindst så forstående. Den dreng der får dig bliver en heldig fyr” han smilte skævt, og tørrede den tårer der var på min kind væk. Jeg havde ikke engang bemærket, at jeg græd, men det gjorde jeg åbenbart. Liam tørrede sine øjne og gik ud. Jeg sad lidt og kiggede på hans hus. Det var stort, men moderne. Liam stillede sig i vejen ved min dør, og efter 10 sekunder åbnede han døren for mig. Jeg blev mødt af et venligt smil, og nogle venlige grønne øjne. ”Lily? Er det dig?” han løftede det ene øjenbryn, og kneb øjnene sammen. Hans krøllede brune hår og hans grønne øjne, var bare lige til at falde for, men jeg kunne godt huske Harry. Han var mere til ældre piger, eller kvinder. Jeg var nu bare på hans alder. Han grinte, og rakkede sin hånd frem. ”Harry? Kan du huske mig?” han smilte skævt. ”Ja, selvfølgelig kan jeg det, dine øjne er ikke lige nogen man glemmer!” jeg grinte og tog hans hånd. Han grinte heldigvis med. ”Hun har plakater af os over alt på sit værelse” Liam prøvede at hviske det til Harry, men han havde altid været dårlig til det. Jeg slog ham på armen, og sendte ham et blik der sagde ’Seriøst, skulle du lige sige det’ Han grinte og det samme gjorde Harry. ”Ej, det er sødt” Harry smilte sødt til mig, og blinkede så. Jeg smilte skævt tilbage og kiggede ned. Liam tog min hånd og fulgte mig ind i huset. Jeg havde ikke lige troet, at hans hus ville være så luksuøst. Vi gik op af nogle trapper, og så ned af en lille gang. Han stoppede ved det andet værelse og kiggede så på mig. ”Her skal du sove, og du har dit eget toilet, og ved siden af sover jeg, og så er der ellers bare nogle værelser, drengene plejer at sove i når de er her.” han smilte til mig, og jeg åbnede døren ind til mit nye værelse. Wow. En dobbelt seng, et stort vindue med udsigt, og OMG et WALKINCLOSET! En hver piges drøm. Liam stod i døren og kiggede på mig. ”Jeg kommer ned når jeg har pakket ud” Jeg smilte til ham, og han nikkede. Det her var vildt, endelig var jeg sammen med min store bror.

*****

Da jeg havde pakket ud, gik jeg nedenunder igen. Jeg gik lidt rundt for, at lede efter stuen og da jeg så endelig fandt den, blev jeg noget overrasket. ”Oh, Hej Lily” Louis kiggede smilende på mig. Jeg smilte skævt tilbage og vinkede nervøst til dem. Liam gik over til mig, og stillede sig bag mig. Før jeg vidste af det havde han taget om livet på mig, og løftet mig op. ”LIAM! NEJ, DU TABER MIG!” jeg sprællede så meget, og ville endelig bare ikke falde ned. Jeg kunne bare høre de andre grine, men jeg var ret ligeglad, jeg fik opmærksomhed JUHU! ”Jeg taber dig, hvis du bliver ved med at sprælle sådan” han satte mig ned og jeg gav ham et kærligt slag på skulderen. Han grinte bare af mig. ”Sid ned” Liam slog på hans lår. Jeg grinte bare af ham, og satte mig. Han lagde sine arme om mig, og jeg følte mig virkelig tryg. Niall grinte, og kiggede op på mig. Jeg kiggede ind i hans blå øjne, og han smilte sødt til mig, hvilket fik mig til, at kigge hurtigt væk igen. ”Som i to dog ligner hinanden!” Niall kiggede nærmere på os, og grinte så. Jeg bed mig selv i læben, hvilket var et tegn på, at jeg var nervøs. Liam kendte alt til det, men kan han huske det? ”Er du nervøs?” Zayn smilte til mig, og jeg nikkede stille. ”Sødt, men det har du altså ingen grund til at være” Louis kiggede på mig, og jeg smilte igen. Der havde altid været noget over Louis, som jeg kunne lide, men jeg vidste ikke helt. Måske hans smukke grønne øjne, og altid skæve smil, samt sjove kommentarer. ”Hvorfor ikke? I er One Direction..” jeg kiggede lidt på dem, og de smilte bare. ”Altså vi er nu bare helt normale drenge. Bare fordi vi er kendte, betyder det ikke at vi er svære at snakke med” Niall kiggede igen på mig, og denne gang tvang jeg mig selv til, at kigge længere tid ind i hans blå øjne. Jeg bed mig i læben igen, og grinte så. ”Niall, er du godt klar over at Lily har en plakat med di..” mere nåede Liam ikke at sige, før jeg gav ham en albue i siden. ”LIAM! Det var dig der skubbede mit hoved!” jeg kiggede mærkeligt på Liam og lukkede så mine øjne hårdt i. Jeg kunne egentlig godt høre, at jeg havde afsløret mig selv. De andre grinte voldsomt og jeg kunne heller ikke lade vær.

****

Efter vi havde snakket i noget tid, og grint en masse, ringede det på døren. Liam rejste sig, og jeg satte mig så på hans plads. Mens Liam åbnede døren, kiggede drengene bare på mig. ”Nå, men hvor gammel er du så nu?” Harry kiggede flirtende på mig, og jeg grinte. ”Stadigvæk lige så gammel som dig” jeg smilte smørret til ham, og Niall grinte hans fantastiske grin. ”Du havde lige troet hva´ Harry?” Niall løftede øjenbrynende og Harry rødmede. Liam kom tilbage og kaldte på Louis og Zayn. ”Er kæresterne kommet?” Harry sendte dem et sjovt blik og de nikkede bare og forlod rummet. Jeg følte lidt en ærgrelse over, at Louis gik men han skulle jo havde tid til sin kæreste. Pinligt! Her sad jeg så, sammen med Niall Horan og Harry Styles fra One Direction, og anede ikke hvad jeg skulle sige. Harrys mobil ringede, og han forlod også lokalet. Niall sad i den anden ende af sofaen, og smilte sødt til mig. Han rykkede sig tættere på mig. ”Nå, må jeg så høre mere om den plakat med mig?” han smilte drillende til mig, og jeg rullede bare øjne af ham. ”Ej, helt seriøst, har du en plakat med mig på dit værelse?” han kiggede alvorligt på mig, og smilte så sødt, da jeg begyndte at rødme. Prøv at forstil dig Niall gå fra et lidt trist alvorligt blik, til et overrasket og glad. Det var fantastisk at se. ”Ja, det er en af mine ynglings” jeg bed mig i læben igen, og kiggede så op. Jeg blev mødt af Nialls søde smil, og hans øjne der funklede. ”Jeg troede ellers bare at folk ikke ville have mig i bandet?!” hans smil vendte sig om, og han kiggede ned. ”Det er der nogen der synes, men det skal du ikke tage dig af! Hvis du ikke er med i bandet, jamen så er det jo ikke One Direction, desuden, så burde de virkelig styre sig dem der siger sådan noget” jeg sank en klump, og kiggede på Niall igen. Denne gang havde han lidt vand i øjnene. ”Åh, Niall det var ikke min mening at sårer dig!” jeg lagde en hånd på hans skulder, og mærkede en dejlig følelse i maven. Niall kiggede på mig, og smilte så. ”Tak!” han smilte skævt, og jeg kiggede mærkeligt på ham. ”Hvad takker du for?” jeg tog min hånd til mig, og Niall tog så min hånd igen. ”Det er det sødeste nogen, nogensinde har sagt til mig..” en tårer fandt vej ned af hans kind, og jeg tørrede den væk. Han tog sin hånd til sig, og vendte hovedet. ”Hvor er jeg fjollet, at side og tude over det” han sukkede tungt, og kiggede så på mig igen. Utroligt at jeg lige havde mødt ham efter hvad, 3 år? Og jeg havde lige fået ham til at græde af glæde. ”Det ikke fjollet” jeg grinte stille, og han kiggede mig i øjnene igen. I alle de år, de tre år, havde jeg aldrig glemt hvor sød Niall var mod mig, første gang jeg mødte ham. Og hans øjne var de samme fantastiske blå øjne. Niall rykkede sig tættere på mig, og vores læber mødes næsten, men i det samme kunne vi høre Harry i køkkenet. ”Det må i undskylde, det var bare Taylor” han smilte skævt, og kiggede på os. ”Er jeg gået glip af noget?” han kiggede forvirret skiftevis på Niall og mig. ”Nej, øhm.. Godnat drenge” jeg rejste mig på samme tid med Niall, og smilte så til dem. ”Godnat kram?” Niall åbnede sin favn, og jeg gik med på det. Da vi krammede lagde Niall sit hoved ind til min hals. Det var et fantastisk kram. Desuden duftede han sødt, hvis jeg kunne sige det sådan. Da jeg trak mig ud, åbnede Harry også sin favn, og jeg gav også ham et kram. Han duftede mere af playboy deo, ikke at jeg sagde han var en playboy, tvært imod, men han duftede altså bare af den. Jeg trak mig ud, og drengene smilte sødt til mig. ”Godnat” jeg smilte tilbage til dem. ”Godnat Lily, sov godt” Niall smilte skævt og kiggede så ned i jorden og kløede sig i nakken. ”Godnat Lily” Harry smilte og kiggede så på Niall.

****

Da jeg lagde i min seng, var jeg helt rundt på gulvet. Var jeg lige ved at kysse Niall Horan? Mit hjerte galoperede derud af. Hvis det bankede hurtigere, ville det banke sig selv ud af mit bryst. I det samme var der nogen der bankede på min dør. ”Kom ind” jeg satte mig op og kiggede i retning af døren. ”Er du vågen?” Niall stod i døren, og smilte sødt. ”Ja, jeg kan ikke sove. Jeg har lidt mange tanker i hovedet” jeg smilte til ham, og slog forsigtigt på min sengekant, for at sige at han skulle sætte sig ned. Han kiggede ud af døren og lukkede den så stille. Han satte sig på kanten, og smilte endnu engang. ”Lily, jeg har lige et spørgsmål” Han kiggede på mig med et alvorligt blik. Jeg nikkede til ham, og han smilte igen. ”Har du også denne her følelse som om dit hjerte er ved at spring ud?” han tog min hånd, og kiggede mig så i øjnene igen. ”Altså efter det der skete i aftes, da vi var alene?” jeg kiggede ventende på ham, indtil han nikkede forsigtigt. Jeg smilte skævt, og kiggede ned. Det var pludseligt blevet lidt ’akavet’, at se ham i øjnene. ”Ja, det har jeg. Og jeg har bare ikke kunne sove for det” jeg kiggede op igen, og Niall smilte stort. ”Så vi to” han smilte skævt denne gang. Vores blikke mødes igen, og Niall rykkede sig lidt tættere på, det samme gjorde jeg. Han slap min hånd, og lod den nå op til min kind. Han kiggede mig i øjnene, så mine læber og så øjnene igen. Han kærtegnede min kind, og rykkede så de sidste centimeter. Kysset føltes fantastisk, jeg mærkede sommerfuglene i min mave, og en strøm af glæde ned langs rygraden. Niall lagde en hånd på mit lår, og en på min ryg. Da han trak sig, kiggede vi hinanden i øjnene igen. Vi kyssede igen, og grinte så lidt fjollet. Da vi havde sat i lidt stilhed, kiggede jeg på Niall, som kiggede ned på vores hænder som var flettet. Han kiggede op, og jeg smilte skævt til ham. ”Lily, jeg ved det her går hurtigt, men siden jeg mødte dig første gang, har jeg været forelsket i dig. I alle de år, hvor jeg ikke har set dig, har jeg hørt efter når Liam fortalte noget, eller så havde jeg været på facebook, for at se hvordan du så ud” han grinte lavt, og jeg kyssede ham igen. Måske lød han lidt som stalker, at han havde fulgt så meget med i mit liv. – Men på den anden side, så var det virkelig sødt. ”Niall, det eneste jeg kan sige er at jeg har haft det på samme måde, men Liam, han..” Niall nikkede forstående. ”Han vil ikke have at vi er sammen?” han kiggede sårredt op og jeg nikkede. Liam var ikke så meget for, de fyre jeg datede, og slet ikke hvis det var en af hans venner, så var det helt forkert. ”Men Niall, jeg elsker dig” jeg vidste ikke hvorfor jeg sagde det, men det gjorde jeg. Niall smilte og kyssede mig igen. ”Jeg elsker også dig” sagde han mellem kyssende, som han blev ved med at plante på mine læber. Det sidste kys varede dog ved. Han rykkede sig tættere på mig, og jeg lagde mig stille ned, og han fulgte efter, uden at afbryde kysset. Niall lagde sig oven på mig, og jeg mærkede hans hånd på min ryg. Han stoppede sig selv. ”Undskyld Lily” han rejste sig, men jeg nåede at stoppe ham inden han gik helt. ”Du skal ikke undskylde, nu ved vi hvor grænsen går” jeg smilte til ham, og han kyssede mig igen. Det var som om han ikke kunne få nok, af mig og mine læber. Som om jeg smagte sødt af jordbær om sommeren. ”Jeg må nok hellere gå tilbage til mit værelse, før nogen opdager mig” han kyssede mig (endnu engang) godnat, og forlod så mit værelse. Jeg havde bare 3 ord om den aften: OH MY GOD.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...