Accidently Crashed | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Igang
Lou og Tom Teasdale er ude for et forfærdeligt uheld. Et uheld der koster dem begge døden. Lux er derfor tilbage, og der er længe debat om hvem der skal have hende; lige indtil Harry Styles hopper ind. Han nægter at lade Lux komme så langt væk fra ham, at han ikke kan se hende mere; så i stedet overtager han forældre tjansen. Til trods for at han stadig er en af verdens mest eftertragtede stjerner. Nu mangler han bare noget hjælp til opgaven, for det er han opsat på at få; præcis som han var opsat på at få Lux. Men det er svært, han ved ikke hvem han kan stole på. Hvem der egentlig vil være der for Lux, og ikke bare bruge hende for at komme tæt på Harry. Mon han finder det? Trods alt sker der stadig mirakler, på den gammeldags facon.

224Likes
185Kommentarer
12300Visninger
AA

8. 7 | Madeleine.

*** Ikke rette igennem ***


" My univers will never be the same, I'm glad you came "

Jeg var oppe i skolen, det havde lige ringet ud fra sidste time, og jeg vidste nu at Niall ville komme over for at hente mig; til trods for at jeg havde prøvet at holde ham fra det. Der ville jo være skrigende piger, og sådan noget. Men han havde insisteret og så måtte han da selv om det.

Mit sædvanlige skab var på sin plads, og da jeg kom hen til det, fik jeg hurtigt låst det op og kastede mine overskydende bøger ind. Jeg tog fat i min pung, og min jakke, som jeg havde lagt derinde, og fik svinget den på, for så at ligge pungen ned i min skuldertaske.

Utroligt nok bar jeg stadig de stramme bukser, og en top der sad rimelig tæt, for der var endnu ikke gået en uge, siden jeg aftalte med Alex. Så derfor var jeg nødsaget til stadig at have det på, nu hvor at vi gik på samme skole; og dermed kunne han også holde øje med mig.

Og nu hvor vi talte om Alex så kom han hen ved siden af mig, som jeg smækkede skabet i, og gik med det samme i gang med at snakke, "vi have den mest latterlige time, nogensinde!" Fortalte han og forklarede om hvordan at de lige havde fået en vikar, fordi at deres matematik lærer var gået på barsel, og han var virkelig dum.

Altså vikaren.

"Han lavede virkelig ingenting, og selv jeg, følte jeg blev endnu dummere i den time," fortalte han. Og det forklarede faktisk en del, for tit følte han ikke at han blev dummere når de ikke lavede noget i timerne, for han var ikke en af dem der lavede mest.

Det var der nu ikke rigtigt nogle af os der var, men han var virkelig en der ikke lavede noget som helst næsten. Alligevel klarede han sig godt i skolen, fordi at han altid lavede opgaverne, og testene ordentlig; overraskende nok.

Jeg hev min skuldertaske højere op på min skulder og nikkede hen til ham. "Det forklarer så en hel del," sagde jeg med en snert af drilleri i. Han fattede min hentydning og fnyste bare af mig. 

"Skal du sige at jeg er dum?" Jeg tog mine hænder overgivende over hovedet, som om at jeg ikke havde gjort noget galt, og sagde så ikke rigtigt mere, før at vi kom hen til udgangen. Jeg stoppede op, og trak ham ind i et kram, hvilket overraskede ham en smule. Dog krammede han mig igen, og klappede mig en enkelt gang på skulderen da det var overstået.

Uden at sige noget var jeg lige ved at smutte, da han stoppede mig ved at tage fat i min hånd, og kigge mig i øjnene.

"Hvad skal du unge dame?" Noget jeg havde gået og tænkt over, var hans ordvalg. Det var tit at han kom med; unge dame, frøken og sådan. Hvilket egentlig gjorde det meget sjovt, for han var ikke just det man kunne kalde høflig, af nogen som helst art, på nogen som helst måde, eller led.

"Jeg skal hjem til en," svarede jeg ham, og prøvede at undgå hvem det var at jeg skulle hjem til. Det måtte han få at vide senere, for jeg kunne nemlig se Niall stående op af en bil; hvilket mindede mig alt for meget om Trish, den dag at hun skulle have lavet sin bil. 

Jeg skyndte mig at gå væk fra Alex, da han nok ville komme med nogle flere spørgsmål, men som sagt: Niall stod og ventede på mig, så jeg skyndte mig videre ned af gangen og hen til parkeringspladsen, hvor jeg gik hen til hans bil som holdt der.

Kort tænkte jeg på at Alex kunne se mig her, men jeg var lidt ligeglad. Han var bare en nysgerrig dreng, og det måtte han da helt selv om, hvis det var det at han ville være. 

"Hey darling," hilser han mig, og går hen for at give mig et kram. Ret chokeret over at vi allerede er nået dertil så krammer jeg ham igen, og smiler for mig selv over hvor sød Niall egentlig i virkeligheden er.

Det var jo ikke synderlig godt at vi kendte hinanden endnu, men alligevel så valgte han at kramme mig med det samme. Det kunne ikke andet end at få mig til at smile en smule større, og så trække mig væk fra ham igen.

"Hey Niall," jeg så og åbnede døren, og satte mig ind i hans bil. Min måtte blive stående heroppe natten over, og så måtte jeg tage bussen til skolen i morgen; det kunne jeg også godt få til at passe, så det ville jo i princippet være fint nok.

Efter nogle enkelte sekunder så sad Niall i føresædet, og tændte bilen. Han bakkede ud fra hans parkeringsplads og kørte så ud fra skolens grund ret hurtigt, da der tydeligt var flere piger der havde lagt mærke til ham. Det kunne man se hvordan flere og flere piger havde stået og peget på os, og rent faktisk også taget deres mobiler op.

Underligt nok så kunne jeg allerede se det, selvom jeg ikke vidste noget om det her. Men man kunne bare mærke energien, og .. Kraftfeltet, hvis man simpelthen kunne sige det.

Niall kiggede ind i bakspejlet, for så kort at skælne over på mig, med et smil på hans læber. Ikke en eneste gang havde jeg set Niall uden noget smil, han lod til hele tiden at smile; det var faktisk ret fantastisk at være omringet af en person som ham. Han virkede så livsglad, som om at han så det gode i det hele.

Man kunne mærke det på ham, han udstrålede det bare.

"Der var vi heldige," fortalte han, og satte bilen i et højere gear. Jeg sad lidt ubevidst om hvad jeg skulle sige, for jeg vidste slet ikke hvad det var at han mente med det.

"Hvad?" Jeg var uforstået og rynkede min pande, imens jeg ventede på at Niall ville svare mig på mit spørgsmål. Jeg prøvede at finde ud af det selv, også, men det var umuligt. Jeg kunne ikke finde nogen sammenhæng eller noget som helst.

Det kom bare ud af den blå luft, den konstatering.

"Vi var heldige at slippe væk, uden de der piger var i hælende på os." Uddybede han sig selv, og denne gang forstod jeg det hele. Det var faktisk også næsten som om at han kunne læse mine tanker, for det var lige det som jeg havde haft tænkt på, da jeg siddet ved siden af ham.

"Sjovt nok, tænkte jeg på det samme," mumlede jeg, og slap et lille grin ud. Niall kiggede bare overrasket over på mig. "Virkelig? Cool - du er allerede ved at blive en af os!" 

Endnu en gang grinede jeg ved valget af hans ordvalg. En af dem? Hvad mente han helt præcist med det? Det var den tanke der strøg igennem mit hoved, men jeg ikke turde sige højt. Jeg holdt det derfor bare til mig selv.

"Snart ved du også hvordan du kommer ubemærket ind til koncerter, og alt muligt!"

Jeg måtte allerede nu indrømme at samtalen bare fløj afsted, selvom jeg havde været virkelig bange for den her dag. Jeg havde næsten ikke kunne sove, fordi at han jo var kendt, og jeg var bange for at han bare ville hade mig. Jeg plejede bare ikke at være usikker på mig selv, eller min personlighed, og det var virkelig, virkelig irriterende at det skulle være på den måde.

"Ja, så skal jeg bare lige lære at gå til dem først," og det var vel egentlig rigtigt nok, for jeg havde aldrig været til en koncert før; jeg havde aldrig set grunden til at skulle betale billetter for at se et band, eller flere bands når man kunne købe deres CD for mindre penge, eller se det på YouTube gratis, og så var der ikke så meget mere at komme efter.

Så derfor havde jeg aldrig været til en koncert før, og Niall forstod det vidst, for der kom en rynke i hans pande. Jeg kunne nok også godt forstå hvorfor; han levede jo af at være til koncerter, så for ham var det ikke muligt slet ikke at have været til nogle.

Men sådan var det bare for nogle mennesker; sådan nogle som mig.

"Har du virkelig aldrig været til en koncert?" Han lød virkelig helt forarget, da han stillede spørgsmålet til mig. Jeg sank en klump jeg havde i halsen; ikke fordi at jeg var nervøs, men bare fordi den sad der og var ret så irriterende.

Jeg rystede derfor på hovedet, men ville have sagt noget. Niall drejede bare ret heftigt til højre, lige inden jeg skulle sige noget, så jeg skulle lige nå at gribe fat i noget, og så god var jeg alligevel ikke til at multitaske.

"Well, nej. Aldrig i mit liv," han rystede på hovedet af mig, og drejede så ned af en villavej. "Det må vi jo så lave om på, søde ven."

Med de ord kørte han bilen hen foran et hus og slukkede den. Jeg spændte mig op, og tog fat i min taske som jeg havde stillet nede på jorden, før at jeg åbnede døren og hoppede ud. I det som jeg havde smækket døren efter mig, og jeg var på vej op efter Niall, åbnede jeg munden. "Men min første koncert bliver ikke jeres, for hvem skal jeg være sammen med der?"

Det var nu ikke så meget fordi at jeg ikke havde nogen at være sammen med, eller jo det var faktisk ret vigtigt. For jeg havde det nemlig ret tit med at jeg skulle stole på folk, når jeg gjorde noget første gang. Så det skulle være en jeg stolede på, som jeg skulle have med til koncert.

Og hvis min første koncert skulle blive med de drenge der, så havde jeg ingen. For på ingen vilkår om Alex ville med derind og være omringet af skringede piger, og få ondt i hovedet, når han ikke en gang kunne lide musikken, og de ikke ville have øjne for ham, fordi de var alt for skudte i de fem drenge på scenen.

Han hadede rent faktisk bare sådan nogle boybands som de var; mest af alt fordi de havde fjernet hans lillesøsters opmærksomhed fra ham. Hun plejede at se op til ham, men efter at hun opdagede de fem drenge blev alt opmærksomheden vendt mod dem, og nu var han der ligesom bare. 

Derfor ville han 100 procent ikke med til en koncert med dem. Måske det ville gå an med Justin Bieber, eller sådan noget. Men ikke med dem.

"Så tager jeg dig da bare med til en anden koncert søde," fortalte han og holdt døren åben for mig, da han havde stået og fumlet med nogle nøgler i noget tid, så han kunne åbne for døren. Da jeg var trådt ind, og var gået et stykke ind i gangen kunne jeg høre at han kom lige bagved mig, "og det bliver snart. Sammen med mig. Og vi skal til en koncert jeg vælger!"

Jeg nikkede bare grinede på hovedet af ham, over at han skulle være så hurtigt fremme i skoene, med at det skulle være en koncert han valgte. Han var nok bange for at jeg valgte et eller andet lortemusik, fordi at jeg aldrig havde været til koncert før.

"Når men, smid dine ting og føl dig som om du er hjemme. Nu smutter jeg på toilettet, og køkkenet er på højre hånd," det var Nialls intro, lige inden han nok smuttede ud på toilettet; det regnede jeg da med, eftersom at det var som han sagde.

Min jakke fik jeg hængt op, og mine sko sat ned på plads. Derefter forsatte jeg igennem huset, og så til højre for at se om Niall havde sagt rigtigt med at køkkenet var der. Og det havde han, for det første jeg blev mødt af, var nogle køkkenborde hvor der var skabe og skuffer og sådan i. 

Lidt ligesom at jeg allerede kendte ham rigtigt godt, gik jeg på jagt rundt i hans køkken. Jeg var lækkersulten, og jeg tænkte at jeg nok godt måtte tage et eller andet. Så jeg begyndte at lede. Først i alle de øvre skabe, men der var ikke noget.

Derefter tog jeg køleskabet, hvor jeg ret hurtigt fandt noget chokolade. Rent faktisk noget toblerone. Det kunne ikke slå Marabou, men det var tæt på, så derfor skyndte jeg mig lidt at tage et stykke. Helst uden at Niall skulle opdage det.

Nu var det bare lige sådan at jeg ikke vidste at han var kommet tilbage, så da jeg havde lukket køleskabet og tog en bid af det trekantede chokolade, fik jeg et rimeligt stort chok da han stod foran mig med et finøjerigt smil på hans læber.

"Du er en snedig tyv," sagde han glad til mig, og gik så selv hen til køleskabet for at tage et stykke chokolade. Jeg stod lidt i nogle sekunder, ude af stand til at vide hvad jeg skulle sige eller gøre. Jeg stod der egentlig bare, før jeg fik taget mig sammen til at sige noget som helst brugbart.

Og ikke en gang det kunne man kalde brugbart.

"Det er jeg jo ikke ligefrem, når nu du opdagede mig, vel?" Kom jeg med, som om at det var virkelig åbenlyst at han var helt galt på den. Men det var det måske også i virkeligheden.

"Når nej. Du er virkelig jordens dårligste tyv," rettede han sig selv, og prøvede at se seriøs ud, ved at samle øjenbrynene og klemme læberne sammen. Det lykkedes bare ikke, for eftersom at han tog og pressede hams læber for hårdt sammen så han lavede duckface, og hans øjenbryn bare så dumme ud, ja, så mislykkedes det hele ligesom.

Jeg rystede på hovedet af ham, og sukkede opgivende, som om at han virkelig bare var for meget. Sådan nogle piger kender alle vel? Dem der kun lever i deres egen lille verden, og alle andre er de dumme.

Sådan var min søster faktisk. Og min mor.

"Faktisk så overvejer jeg at tage Lux i lære, som tyv, hos mig." Jeg havde ingen idé om hvorfor jeg valgte at blande Lux ind i det hele, men emnet var jo nok i princippet oplagt, for det var endelig noget som vi begge havde tilfælles.

Vi kendte begge Lux, og ja.. Det føltes underligt, og samtidig utroligt naturligt at snakke omkring hende, med andre end mig selv og Alex. For vi havde haft et par snakke om hende, for han kunne allerede mærke der var noget over hende også, på den korte tid som han havde været sammen med hende, den dag hun havde været hjemme hos mig.

Rent faktisk var det ret mystisk at vi begge havde følt det. Så kunne man så se den fra den anden side og sige at der nok var en grund til det så. For så havde vi jo nok ret.

"Hahaha, tag du den med Harry," grinede han og tog så hele hans chokolade stykke ind i munden og begyndte at gumle en smule på det. 

Et kort sekund overvejede jeg at nikke, som om jeg overvejede at gøre det som han lige havde sagt, men i stedet for lod jeg være, og skiftede bare emne for at det ikke skulle blive akavet, eller sådan noget. Det var nemlig virkelig det sidste som jeg ville have at det skulle blive. 

Så ville jeg jo miste det her, og jeg nød virkelig tiden sammen med Niall, selvom jeg dårligt nok kendte ham. Men vi klingede bare simpelthen så godt sammen.

 

 

Vi sad i Niall's sofa, og havde lige bestilt pizza. Det var ved at blive ret sent, og hvis jeg ikke skulle komme hjem uden mad i maven, fordi at han selv ville lave det, så var fastfood'en altså den hurtigste mulighed. 

Ventetiden blev ret hurtigt slået ihjel, for jeg havde nemlig fundet på en god leg. Jeg havde sagt at vi skulle lære hinanden bedre at kende, og det skulle vi gøre ved at stille hinanden spørgsmål. Vi havde allerede svaret på en del, og nu var det simpelthen bare gået hen og blevet mere for sjov, end det var i forvejen.

"Har du nogen kæreste?" Spurgte Niall, med en sensuel stemme, og jeg vidste bare at han mente det for sjov. Så godt kendte jeg ham allerede, og det skræmte mig faktisk næsten. Jeg burde ikke kende ham så godt, efter kun at have været i selskab med ham, i nogle timer.

Jeg kendte ham jo bedre end Harry, og det var faktisk utroligt eftersom at det jo var ham som jeg 'arbejdede' for. Han ville i hvert fald ikke præsentere mig som andet end hans barnepige, så gad vidst om han overhovedet tænkte på at han ville lære mig at kende. Om han ville snakke med mig. Eller at han var fuldkommen ligeglad, og bare skulle have et sted og læsse Lux af på. 

Selvom jeg ikke kunne tænke sådan om Harry, så havde tanken strejfet mig, for jeg havde syntes det var så akavet og underligt, på det tidspunkt til den middag. Men det havde han ikke hentydet, kun Niall. Som om at det kun var ham der interesserede sig for mig.

Så det var derfor at det var ham at jeg sad hjemme hos ligenu, og ikke hjemme hos Harry, eller Alex. Selvom det ligeså godt kunne være hos Alex, for ja, han var min bedsteven.

Ved tanken om Alex, blev jeg ledt tilbage til Niall's spørgsmål, og jeg åbnede munden for at svare på det; svaret var et enkelt "Nej," og derefter skyndte jeg mig at tilføje; "men jeg har en bedsteven, som har overtaget den plads,"

Niall så helt forkert ud i ansigtet, og det tog mig nogle sekunder at forstå hvorfor, men så forstod jeg det også. Desværre var jeg ikke hurtigt nok til at benægte noget som helst, for han var allerede begyndt på alle mulige spørgsmål.

"Hvad? Boller du med din bedsteven?!" Jeg var ret hurtig til at ryste på hovedet, og ryste afværgende med hænderne. Men han gad ikke holde sin kæft, så i stedet for hoppede jeg nærmest ind over ham, og lagde en hånd på hans mund. 

Bare så han kunne lære og holde sin kæft.

"Nej, jeg boller ikke med min bedsteven. Han har bare gjort så jeg ikke føler jeg har brug for nogen kæreste, han fylder hullet op. Og der er intet i vores forhold, andet end vi er som brødre og søstre." Det sidste tilføjede jeg for at han ikke skulle begynde at komme med meget mere.

Min hånd lå stadig over hans mund, men det varede ikke i mere end tre sekunder, for der havde hans tunge lagt sig imod min håndflade og jeg fik ret hurtigt fjernet den. "Hvor er du bare klam, Niall Horan!" 

Jeg lød nok en smule skrap, men jeg hadede bare når folk gjorde sådan noget ved mig, de skulle virkelig ikke begynde at slikke på mig, det var virkelig ulækkert. Normalt var der ikke meget der var ulækkert, men lige nøjagtig det var.

De vidste ikke hvor jeg sidst havde haft min hånd, og jeg vidste ikke hvor de sidst havde haft deres tunge. Det var ulækkert, forkert, og det skulle man bare ikke gøre, med mindre man kendte personen godt.

For så gjorde det det bare sjovt.

Forvirrende? Ja.

"Din dørklokke," sagde jeg til ham, efter at jeg havde rykket mig så langt væk fra ham som overhovedet muligt, og han bare sad og skraldgrinede af mig. Så højt at han ikke en gang kunne høre sin egen dørklokke, og der var han heldig at han havde mig, så jeg kunne minde ham om den, ellers fik vi ingen mad.

Han rejste sig bare ikke op, han blev siddende og fortsatte med at grine. Jeg syntes stadig det var ret ulækkert, selvom jeg havde rene hænder, så jeg rejste mig bare op og skyndte mig ud i gangen og hen til døren.

Jeg fik den åbnet, efter tre forsøg da der var to låse man skulle åbne samtidig og så åbne døren, og det var langt mere besværligt end det så ud til. 

Da den så endelig var åbnet, satte jeg en fod imellem døren og dørkarmen, så den ikke bare smækkede i igen, og så fik jeg den ellers åbnet. Samtidig med det prøvede jeg at se så cool ud som overhovedet muligt, og det gik vel også fint nok, indtil jeg så at Alex stod foran mig i hans arbejdstøj og med to pizzabakker foran sig.

Mit grin kunne jeg ikke stoppe, da det var så typisk at møde ham her, og så havde jeg altid elsket at se ham i hans arbejdstøj, jeg syntes virkelig at han var den sødeste dreng, når han havde det på, så selvfølgelig kunne jeg ikke stoppe mit smil.

Det lod dog ikke helt til at han havde lagt mærke til mig, for han stod med hovedet ned i sådan en computer ting, nok til at skrive under på at man havde betalt og alt sådan noget, så det var første da jeg sagde hans navn højt at han kiggede op på mig.

"Madeleine! Hvad fanden laver du her?" Spurgte han, og jeg kunne se at han ville kramme mig, men han havde ret meget i hænderne, og han kunne derfor ikke lige finde en løsning på det.

Så jeg gik bare hen for at ligge armene omkring ham, og så trak jeg mig for at svare på hans spørgsmål. "Jeg er hos en ven," fortalte jeg og tog fat i pizzabakken, og så kort ned i den, for at se om det var det rigtige der var på.

"Underligt nok tænkte jeg på dig, da jeg så bestillingen. Men så så jeg adressen, og tænkte at det ikke kunne være dig; og så var det dig," sagde han ret forvirret. Men det var det vel også. Jeg var jo nok en af de eneste der bestilte min specielle pizza, og det vidste han jo godt. Så når den ikke kom fra min adresse, tænkte han at det ikke kunne være mig.

Men det var det bare.

"Du er underlig," gav jeg bare igen, og tog derefter også den anden pizza. Jeg sagde så at han lige skulle vente og så ville jeg hente pengene, og det gjorde han også. 

Jeg fløj ind i stuen og hen til Niall, "jeg skal bruge penge, dit klods," fortalte jeg så, og fik ham op og stå og hen efter hans pung. Han fulgte mig ud til døren, og jeg havde lidt håbet at han bare havde givet mig pengene, men nej, det gjorde han ikke.

"Hvor meget skal du have?" Spurgte Niall ligeglad, og jeg kunne se på Alex at han ikke var synderligt imponeret. Han havde nok allerede set hvem det var som jeg hang ud med, og det kunne han nok ikke lide særlig godt.

Nu var han nok ved at være bange for at jeg ville glemme alt om ham, ligesom at hans lillesøster havde gjort. Men sådan ville det bare ikke gå for mig.

Alex sagde en pris, og Niall tog det dobbelte op af hans pung og gav det til ham. Alex fik kort store øjne, før at han nikkede glad og sagde et højlydt; "Tak!" 

Han skulle lige til at smutte før at han stoppede op, og gik hen for at give mig et kram. Jeg krammede ham igen, og råbte et "vi ses i morgen!" til ham, da han var på vej ud imod hans bil igen, og jeg så bare at han løftede hånden og satte sig ind i hans arbejdsbil, med hans pizzarias slogan på.

Jeg drejede rundt og så Niall foran mig, "og hvem var det så?" Spurgte han glad, og tog fat i pizza'erne. Jeg grinede lidt af det, selvom det egentlig ikke var særlig sjovt, men det havde bare været sådan en god dag, så det hele var bare godt lige nu.

"Det var min bedsteven!" Sagde jeg stolt og gik efter Niall ind i køkkenet, som han selv var gået ind i. Han kiggede lidt overrasket på mig, og så ned på pizza'en. "Du må klage til ham fra mig, hvis han ikke laver gode nok pizza'er."

"Ja, eller rose fra dig, hvis de nu er supergode," sagde jeg også, og sendte Niall et blink med øjet, før jeg satte mig ved bordet og åbnede for pizzabakken. De var skåret ud, så jeg tog bare et stykke op, og begyndte at spise.

Det var den velkendte gode smag, som bare gjorde aftenen endnu bedre end den var i forvejen.

 

Jeg har et halvthundrede fans. Jeg har over 230 favoritlister. Jeg har næsten 150 likes. Jeg er i himlen, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv!!!

TUSIND TAK! I ER FANTASTISKE VIRKELIG!

Og er Niall og Madeleine ikke bare søde? Og bare rolig, det er ikke fordi at vi ikke kommer til at høre mere om Harry og Madeleine; det skal nok komme, men jeg regner med at det her bliver en lang movella, så I har alle meget at glæde jer til, og den er ikke startet ordentlig endnu, endda!

Jeg håber at I glæder jeg til at få nye kapitler, ligeså meget som jeg glæder mig til at høre fra jer, om hvordan I syntes om den.

For nu hvor der kun er seks dage tilbage, til hvor at den er på populære listen, kan I så ikke skrive så meget om hvad I syntes om den? Eller sådan noget? Det kunne være så dejligt, og I er så dejlige.. Og Omg.

Jeg elsker jer bare så højt!

I ER JORDENS BEDSTE LÆSERE!

og jeg elsker Niall i den her movella, lmfao! hhahahahahahah

| A |

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...