Accidently Crashed | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Igang
Lou og Tom Teasdale er ude for et forfærdeligt uheld. Et uheld der koster dem begge døden. Lux er derfor tilbage, og der er længe debat om hvem der skal have hende; lige indtil Harry Styles hopper ind. Han nægter at lade Lux komme så langt væk fra ham, at han ikke kan se hende mere; så i stedet overtager han forældre tjansen. Til trods for at han stadig er en af verdens mest eftertragtede stjerner. Nu mangler han bare noget hjælp til opgaven, for det er han opsat på at få; præcis som han var opsat på at få Lux. Men det er svært, han ved ikke hvem han kan stole på. Hvem der egentlig vil være der for Lux, og ikke bare bruge hende for at komme tæt på Harry. Mon han finder det? Trods alt sker der stadig mirakler, på den gammeldags facon.

224Likes
185Kommentarer
12291Visninger
AA

5. 4 | Harry.

 


"Somewhere between heavens and earth"

 

Jeg var sammen med drengene, henne hos mig. De alle sammen var her, på grund af at jeg havde Lux og på den måde ville det være lettest for mig. Vi skulle hygge os, men allerførst, imens at Lux var oppe, så skulle vi aftale det hele med middagen vi var blevet inviteret med.

Egentlig havde jeg slet ikke sagt noget om at Madeleine skulle med. Det var bare noget som jeg håbede var helt okay, ellers var jeg rimelig meget på spanden. Så skulle jeg også til at finde en anden barnepasser, og det ville bare blive for meget arbejde.

Så ville jeg sætte Liam til det, eller sådan noget. Hvis de altså var utilfredse med min måde at gøre det hele på, så måtte de jo gøre det selv.

Alligevel kunne man bare ikke sige det; trods alt var det mig selv der havde bedt om at få Lux. Det var mig selv der havde taget imod hende. Men jeg gjorde det fordi jeg var bange for at miste hende, det betød hun alligevel for meget til.

For tænk hvis hun kun hen til en anden familie? I et andet land. Eller nogle som ikke ville have mig rendende. Den tanke kunne jeg ikke klare, og det havde været det der havde fået mig til at tage den endelige beslutning om at beholde hende, til trods for at jeg havde det travlt. Men jeg skulle nok klare det.

Det eneste jeg manglede var bare en der kunne hjælpe mig en smule - hende er jeg stadig på jagt efter. Indtil da er Madeleine en god hjælper.

"Der kommer en bil nu!" Råbte Lux ude fra køkkenet, hvor hun stod på en skammel, så hun kunne se ud på parkeringspladsen. To sekunder efter så var hun hoppet ned; kunne man høre, hvis man gad lytte til bumpet der lød.

Hendes kurs var ud imod gangen, det kunne jeg høre på de svage skridt som blev lavere og lavere, og til sidst en dør der blev åbnet. Enten var det hende der var på vej ned til dem, eller også så kom de selv ind.

Uanset hvad det var, så skulle hun da i hvert fald nok finde dem, og så skulle hun nok komme tilbage igen. Det var jeg helt sikker på, og derfor blev jeg også bare siddende ved spisebordet.

Mit blik var ind i min macbooks skærm, og jeg sad og kiggede rundt på nogle foreskelligewebsider med børnetøj. Noget billigt noget af slagsen, for jeg havde fundet ud af at Lux rent faktisk manglede noget.

Eller hun manglede det nok ikke ligefrem; men det ville være en god overraskelse, som hun nok ville blive glad for.

"Harrrrrrrreh!" Blev der sunget ud fra døren, med en Irsk accent, og jeg sukkede. Jeg kunne godt have brugt bare to minutter mere, og så havde jeg fundet et godt sted - det var jeg sikker på. Men det endte altså med at klaskede computeren sammen. 

Jeg var træt, men ikke så træt som jeg havde været i går. For hun havde rent faktisk sovet om natten, i sin egen seng, på sit eget værelse. Og jeg havde sovet i min seng, på mit eget værelse.

Sådan var det hele forløbet, indtil klokken 6, hvor hun så kom rendende ind og vækkede mig ved at hoppe i sengen, og sige at det var op til. Noget jeg bestemt ikke have orket, og hvis det havde været andre end Lux der havde sagt det, så havde jeg sagt de skulle tie stille, og så havde jeg vendt mig om og sovet videre.

Det var bare sådan at jeg ikke kunne gøre det mod Lux; det var hun for lille og sårbar til at man kunne. Og så var hun et barn, og jeg passede hende; så der var der endnu en grund.

"Har du mistet noget for nylig G?" Spurgte Niall, og kom næsten helt hen til bordet. Jeg kiggede op på ham med et hævet øjenbryn, og var egentlig ikke i humør til hans spillopper fra starten af. Men Niall fattede ingen hentydning, og startede med at grine.

Han grinede højst sandsynligt af hans egen joke, som han ville syntes var så sjov, at han ikke kunne få et ord ud, fordi at det var verdens bedste joke. Men det var bare altid så slemt, at man kun grinte af ham; fordi at han grinte.

Det var nogenlunde den proces som der var, når man var i rum med Niall Horan.

"Inden du begynder på noget, så går du ud i gangen, tager dine sko af; og så kan du komme tilbage og fortsætte hvor du slap," fortalte jeg ham, eftersom at jeg så at han både havde sko og jakke på.

Og hvis jeg kendte ham godt nok, så var hans sko ikke altid lige renlige, og han var bestemt heller ikke en der gad at gøre rent efter ham selv.

Jeg rejste mig op fra den behagelige stol, og strakte mig kort en gang fordi at jeg havde siddet stille i så lang tid og dermed var jeg blevet lidt stiv i kroppen. Drengene var efterhånden kommet ind i lejligheden, og Lux sad oppe hos Liam som var i gang med at fortælle hende en eller anden historie.

Liam ville med garanti blive en god far, det var jeg sikker på alle i det her band ville. 

"Okay, nu er jeg der!" Kom Niall tilbage og stillede sig igen overfor mig. Han skulle til at åbne munden da han fik en rynke i sin pande, og han startede med at klø sig selv i håret. "Jeg kan ikke huske det nu... Pokkers!" 

Og så slog han ud i luften, for at understrege at han rent faktisk var skuffet over sig selv. Mere nåede jeg ikke rigtigt at se før at Lux var hoppet ned fra Liams skød og var på vej hen imod mig, med et lille forsigtigt smil.

Der var ingen smil tilbage der udstrålede den frækhed som hun havde, når hun virkelig var i drillehumør. Det var så lang tid siden at jeg havde set det smil; og det var heller ikke fordi at det vær særlig længe siden at jeg havde set et rigtigt smil fra hende.

"Jeg er sulten," meddelte hun, og det var som om at Niall vågnede fra den syvende himmel efter at han bare havde stået og kigget ud i luften.

"Hun siger noget der!" Sagde han hurtigt og ret højt, og før vi vidste af det stod han og pegede hen på Louis, "du laver mad," 

Jeg kunne ikke undgå og lade min latter slippe ud igennem min lille sprække igennem mine læber. Han var nogle gange alt for madglad, men som et lille plus fik han fordi at han ikke pegede over på mig; men derimod Louis der træt havde rejst sig op og var begyndt at slentre ud imod køkkenet. 

Utroligt nok gjorde han som Niall sagde, hvilket ikke altid var sådan. Men han så også træt ud, som om at han slet ikke havde sovet hele natten. Jeg måtte nok tage en snak med ham, tænkte jeg stille for mig selv.

Lux gjorde tegn til at hun gerne ville op til mig, så jeg tog hende op og satte hende på hoften, selvom hun nok snart var alt for stor til det; med hendes alder. Men hun var inde i en hård tid, måtte jeg minde mig selv om gentagende gange, hver gang at jeg tænkte at hun var for stor til noget som alle andre børn ikke gjorde.

Det var kun fordi at hun havde brug for noget til at passe på hende, og derfor skulle hun også havde dobbelt så meget omsorg. Hun manglede det.

"Så hvordan går det Harry?" Spurgte Zayn henne fra sofa'en, imens at han sad med hans hoved begravet ned i hans smartphone. Han skrev nok med Perrie, om at han savnede hende, eller sådan noget.

I hvert fald ville det ikke undre min hvis han gjorde. Han var så smask hamrende forelsket i hans egen lille forlovede pige. Men i princippet, så var det vel også pointen i at være forlovet.

"Det går fint, jeg er ved at komme ind i rytmen igen," svarede jeg stille, og lagde så kort mine læber imod Lux's hovedbund. Det var en dårlig vane at give piger kys i hovedbunden, når man bare sad og slappede af.

Dog vidste jeg også at Lux kunne lide det.

"Og hvad vil det sige?" Tillod Zayn sig og uddybe for så endelig at tage hovedet op fra skærmen og kigge mig direkte i øjnene. Næsten som om at han ikke troede på mig, som om at han ikke rigtigt gad at tro på mig.

Jeg trak på skulderne; ubevidst om hvad det egentlig var at jeg skulle sige lige nu, det var jo ikke ligefrem fordi at jeg havde været klar på de spørgsmål, og de kom ret direkte. Ret ligetil. Ret søgende.

Virkelig som om at han prøvede at lede efter et hul at trænge igennem, for at få mig til at sige at jeg ikke kunne klare at have Lux hos mig. For for at være ærlig, så var det Zayn der havde mest  imod det. Hvilket jeg ikke fattede, for det var ham der snart skulle giftes, og alt muligt. Men han mente bare ikke jeg kunne klare at passe hende.

At være der som en rigtig far for hende. 

"Det vil vel sige at jeg har fundet en børnepasser til Lux, og -" Zayn rynkede hans bryn ved mine ord og stoppede mig midt inde i sætningen, for at stille et spørgsmål.

"Har du fundet en børnepasser?"

Jeg nikkede til ham, med et stort smil på mine læber. Men da han ikke sendte mig et smil, og han var mere tvivlsom i ansigtet kunne jeg se at han ikke troede på at det var en god barnepasser, at det bare var en som var ligeglad med barnet..

En som bare var der for mig. For Harry Styles, fra One Direction. Ikke bare for Harry fra Holmes Capel der havde brug for en hjælpende hånd med et barn.

Præcis den samme tanke som jeg havde haft da jeg selv søgte efter en, og så kun med lidt held og en forsinkelse mødte. Nogle gange var sammentræf bare utrolige, selvom de ikke var helt så almindelige mere i mit liv.

"Hvor har du fundet hende henne?" Deltog Liam i samtalen og krydsede hans ankler ind over hinanden for at sidde i en mere behagelig stilling end hans gjorde før. Hans blik borede sig ikke ind i mit på samme måde; det var mere afslappende og rent faktisk interesseret af interesse og nysgerrighed.

Ved tanken om hvor at jeg mødte hende henne kom jeg til at smile en smule, og det fik de andre drenge, eller i hvert fald Liam og Zayn til at se en smule halvforvirrede ud. "Jeg mødte hende først gang i parken, og derefter den dag hvor vi var til interview. Der hvor jeg kom i en andens bil, det var hendes; for sjovt nok endte det faktisk med at hun var min nye mekaniker,"

Der kom en lille stilhed over os allesammen, imens de tænkte på hvad det egentlig var som jeg lige havde siddet og fyldt i hovederne på dem. 

"Så du overlod bare Lux.. Til en vildt fremmed?" Spurgte Zayn og lagde for alvor hans mobil væk, ved at proppe den ned i lommen, uden overhovedet at skænke den et enkelt blik. 

Måden at han sagde det hele på, fik mig til at synke en klump som jeg havde siddende nede i halsen, før at jeg turde nikke til ham, og få Lux ned fra min hofte hvor hun ellers sad på. Jeg gjorde tegn til at hun skulle gå ud til Louis, så det gjorde hun også; til trods for at jeg slet ikke havde sagt noget som helst til hende.

"Eller hun var jo ikke vildtfremmed, hun var.. Jeg havde mødt hende en gang før i parken," prøvede jeg på at forsvare mig selv, men jeg kunne godt se at det ikke hjalp synderligt meget på Zayns måde at gribe det hele an på.

Lige siden jeg havde fået Lux var det bare som om at han skulle prøve at tage hver en fejltagelse som jeg havde gjort, og bare tvære den ud i hovedet på mig. Det var ikke fordi at jeg ikke kunne tåle kritik, men nogle gange blev det også bare for meget. 

Det fik jo også mig selv til virkelig at tænke over alt.

"Er du klar over hvad der kunne være sket med hende?" Spurgte han en anelse hård til mig og lagde hans arme over kors, imens at han rejste sig op fra sofaen. Det virkede en anelse mere truende når han stod og så sådan hen på mig.

Men det her kunne ikke udvikle sig til noget skænderi, det ville hverken jeg eller Zayn have. Det her var bare nærmere, en samtale hvor vi fik snakket det hele igennem. Vi kunne virke truende, men vi kom aldrig på den måde op og skændes.

Nogle gange havde man bare brug for at få ens energi ud på en anden måde.

"Men det er ikke sket, Zayn" fortalte jeg ham, og prøvede at få ham til at forstå at hun stadig var her, og der ikke var sket hende noget som helst. "Og desuden, så skal hun også passe hende på fredag,"

Og der kom stilheden..

Både fra Liam, og Zayn. Niall var gået ud i køkkenet, midt inde i vores samtale og Louis var stadig ikke kommet tilbage med Lux. Så mig og Zayn stod bare og stirrede på hinanden. Han vidste ikke hvad han skulle sige.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Stilheden havde for alvor lagt sig over os, og vi stod bare stille og stirrede over på hinanden. Ind i hinandens øjne. Jeg prøvede at aflæse hans signaler, men jeg havde aldrig været den bedste til det.

Og det havde han heller ikke.

"Så er der.. Wow, hvad sker der her?" Kom det fra Louis, der lige var braset ind i stuen og stod og kiggede fra mig og så over til Zayn. Han kunne ikke følge med, og det kunne vi vidst heller ikke selv.

Og det var hverken mig eller Zayn der svarede Louis, heller. Nej, Liam valgte at tage den tjans, i det han gik forbi mig og klappede mig en gang på brystet, og på den måde fik han også min opmærksomhed væk fra Zayn, og i stedet over på ham.

"Harry har bare lige fortalt at der kommer en barnepige med til middagen på fredag. Hans mekaniker," og med de ord forlod Liam stuen og i stedet for gik han ind i køkkenet, hvor at al maden stod.

Louis så forvirret ud, men jeg orkede ikke at forklare ham det, og tydeligvis orkede Zayn det heller ikke, for da jeg begyndte at gå efter Liam så gjorde han det også. 

"Skal vi ikke bare få noget mad?" Afsluttede jeg det hele med, og fik dermed også Louis til at følge efter os allesammen. Sulten havde faktisk også lagt sig en smule ind over mig, så det var nok en meget god timing.

 

 

"Jo, jo, okay. Ja, jeg kommer nu," afsluttede Zayn den telefonsamtale som han havde haft, og lagde dermed på for at kigge hen på mig. "Jeg er desværre nødt til at gå nu bro,"

Jeg nikkede til ham, og rejste mig op fra sofaen for at gå hen for at give ham en ordentlig farvel krammer. Vi havde fået snakket om det hele, og i det sidste lange stykke tid havde vi det sjovere end vi ellers plejede at have.

Sådan var det som regel altid efter sådan noget, man fik det altid bedre af at snakke om tingene, og det gjorde vi helt bestemt også nu.

"Vi ses på fredag," sagde jeg til ham, da jeg var skulder om skulder med ham igen og det nikkede han bare til. Og som at jeg skulle til at gå tilbage igen, så så jeg hvordan at Niall også havde rejst sig op, med hans mobil i hånden for at se på klokken.

Dermed kunne jeg næsten også regne ud at det var fordi at han også skulle hjemad, og fordi at Liam kørte med ham, så smuttede han jo også. 

Jeg fik sagt farvel til dem begge to og hørte så hoveddøren smække, og lige som at Louis skulle til at rejse sig op, rystede jeg på hovedet for at stoppe ham i det. "Nej, Louis. Jeg skal snakke med dig, men først skal jeg lige putte Luxie basse, så derfor bliver du!" 

Louis nikkede til mig, uden nogen protester: Måske han endda selv havde tænkt på at ville snakke med mig? Lod jeg igen mine tanker kredse, og derfor lod jeg heller ikke mærke til at Lux var kommet hen til mig, og havde taget min hånd.

Hendes store bedårende øjne kiggede ind i mine som at hun sagde at vi skulle afsted; og det havde hun fuldkommen ret i. 

Med nogle meters mellemrum imellem rummene kom vi dog ud til badeværelset alligevel, og jeg fik lukket døren efter os. Hun gik med det samme hen til toilettet, og imens hun ordnede det, så gik jeg hen til vasken for at finde hendes tandbørste frem. 

Jeg gjorde den klar til hende, og holdt den i hånden, imens at jeg samtidig ledte efter hendes natkjole som hun også skulle have på. Dog inden jeg kunne nå at se den, kom hun hen til mig, og var allerede i gang med at række ud efter tandbørsten.

"Du har vidst ikke vasket hænder endnu," sagde jeg til hende, og prikkede hende drillende i siden så hun begyndte at grine hysterisk overfor mig, da hun var ret så kilden.

Men hun gjorde som jeg sagde, og fik taget fat i skammelen som jeg havde købt til hende, og så fik jeg hende ellers i gang med at vaske hendes hænder. Først da hun var færdig med at tørre dem, fik hun tandbørsten i hånden så hun kunne børste hendes tænder.

"Jeg skal tjekke efter, husk det" mindede jeg hende om, da hun proppede tandbørsten i munden og begyndte at skrubbe. Hun nikkede stille til mig, og efter omkring 30 sekunder børstning mente hun at  hun selv var færdig.

Dog kunne jeg ikke lade hende gå ved det, så jeg tog selv fat i hendes tandbørste, satte mig ned på skammelen, og fik hende derefter op på mit skød så jeg kunne gå i gang med at børste hendes tænder igen.

I takt med at hun skulle åbne eller lukke munden, så gjorde jeg det samme. Jeg lignede nok en idiot, hvis man så det udefra; men det føltes så rigtigt at gøre det.

Mærkeligt nok, så gjorde jeg det også uden at tænke videre over det.

Efter lidt tid blev jeg enig med mig selv om at jeg havde børstet dem godt nok, så jeg bad hende om at skylle tandbørsten og spytte ud. Derefter vadede vi ind på hendes værelse, hvor jeg ret hurtigt fik lagt hende op i sengen og tændt hendes lille natlampe.

Den gav et lyserødt skær over hele værelset, og dermed gjorde stemningen en del hyggeligere end den i forvejen var. 

Da jeg kom hen til sengen igen, lå hun allerede nede under dynen og kiggede op på mig, med hendes store øjne. Hendes lille smil tittede frem under dynen, og fik mig til at blive i et bedre humør bare af at se ned på det.

"Vil du ikke synge for mig?" Spurgte hun stille, og drejede sig en smule for nok at ligge en smule behageligere end hun før gjorde.

Jeg nikkede stille til hende, og begyndte at synge en lille vuggevise, og før jeg vidste af det så sov hun allerede trygt og godt. Og det var det som jeg også elskede ved Lux, hun var en af de nemmeste børn at putte.

Hun vidste selv hvornår at hun var træt, og når hun først var træt så var hun næsten ikke til at holde vågen. Og så sov hun med det samme. Til gengæld hvis man så prøvede at putte hende uden at hun var træt, så kunne man godt være derinde i to timer, før at det var at hun så endelig gad at overgive sig til søvnen igen.

Med et sidste blik på den sovende skikkelse i sengen, listede jeg ud fra værelset, og ned af gangen for så at komme ind af åbningen til køkkenet. Jeg gik igennem der og videre ind i stuen hvor Louis stadig sad og så fjernsyn.

Præcis som da jeg forlod ham.

"Hvad så?" Spurgte jeg ham, og fik med det samme hans opmærksomhed væk fra fjernsynet. Han havde drejet hovedet for at kigge om på mig, så for at han skulle slippe for det, så gik jeg i stedet for hen og satte mig ned ved siden siden af ham.

Spørgsmålet jeg lige stillede ham indikerede lidt mere end; Hvad så? Hvad laver du? Der var mere bagved det. Der lå en skjult hentydning som kun vi forstod med at det rent faktisk hørte til det som var sket tidligere.

Om hvor træt og ked af det at han så ud. Endda som han sad der, så det ud som om at han bare kunne falde om lige på stedet. Men det var nok mest af alt fordi at han samlede sig mod til at fortælle mig det.

Men vi fortalte hinanden alt; han var virkelig min bedsteven.

"Det hele er bare så uoverskueligt for tiden," svarede han mig, og sukkede en smule. Jeg vidste ikke rigtigt hvad han mente, og fik derfor et mere spørgende udtryk frem i mit ansigt der sagde at han skulle fordybe hvad det var at han mente.

Han forstod min hentydning, og begyndte endnu en gang at samle sig mod, "Alt haten. Jeg syntes i sær at efter den fodboldkamp så er det hele bare blevet værre. Jeg ser bare flere og flere ting, og bliver konstant mindet om det, og der er bare ikke nogle der forstår det,"

Jeg så hen på min bedsteven som rent faktisk havde valgt at se alt det dårlige ved det her frem for det gode. Jeg kunne se hvordan det hele begyndte at gå ham på indefra, og det kunne jeg ikke lade ske, så i stedet for rigtigt at sige noget lagde jeg armene om ham.

Mine arme tilsluttede rundt om hans krop og jeg holdt ham tæt indtil mig, før at jeg valgte at åbne munden; "Hør Lou, jeg er her. Jeg forstår det. Jeg har været i samme periode, og du hjælper altid mig. Jeg vil være her for dig, og jeg vil hjælpe dig!"

 

 

awwww, min lille louis babe... Godt at han har Hazza, huh?

Og hvad siger I til Zayn og Harrys lille snak først? Syntes I det var en mærkelig reaktion fra Zayn, oderwas`? Og når I så tænker på den hvordan tror I så at det kommer til at gå for Madeleine når hun kommer og skal passe Lux om fredagen? Oh oh..

I hvert fald TUSIND TAK I ER VIRKELIG DE BEDSTE LÆSERE I VERDEN!!

JEG ER PÅ DEN POPULÆRE SIDE OG ER NÆSTEN PÅ LINJE TO! JEG ER SÅDAN 5 LIKES FRA ELLER SÅDAN NOGET! HJÆLP MIG MED DET, DET HJÆLPER MIN MOTIVATION OG JEG ELSKER JER SÅ HØJT MAN!

arg, jeg kan stadig ikke fatte er i så wonderful!!

|A|

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...