My Little Secret - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Igang
Ella på 20 år, er eks-kæresten til Niall Horan..
Efter de har slået op finder Ella ud af en stor hemmelighed, som hun ikke tør og fortælle til nogen.
Hun ser stadig drengene, men kan hun holde det skjult. Eller kommer det ud?
Under Ellas historie, kommer hun til at opleve ting, hun aldrig i sine vildeste drømme havde troet kunne være mulige..
*GROFT SPROG, OG MÅSKE VOLDSOMME SCENER*

51Likes
67Kommentarer
5222Visninger
AA

2. The Part Of Me And You..

"Ella.. Jeg har noget jeg vil indrømme.." Siger han til mig imens vi sidder og ser film, jeg tager hurtigt fjernbetjeningen og sætter filmen på pause "Hvad så babe?" Han kigger ned i jorden "Jeg.. Jeg har været dig utro"

Hvad? Hvad har han været? Har han været mig utro? Hvordan.. Hvorfor..

Jeg slår ham hårdt på brystkassen, og løber grædende ind på hans værelse, for at pakke mine ting. 

Jeg smider alt mit tøj ned i kufferten, lukker den, og trækker den efter mig på vej ud af døren "Du skal aldrig! Og jeg siger aldrig tale til mig igen!" Råber jeg af mine lungers kraft, og smækker døren hårdt i..

Jeg tager hurtigt min mobil op af lommen og leder efter alle drengenes nummer @Hej Drenge! Kommer lige over og siger farvel.. Skrider væk fra London.. Niall har været min utro.. Giv ham en lærestreg!@

Jeg sender hurtigt beskeden, og løber hen til min bil, og smider kufferten ind i bilen, og sætter mig på førersædet og køre hen til resten af drengene..

****

Jeg åbner hurtigt døren, for at få det overstået, jeg lunter hurtigt hen til Harry og giver ham en krammer, og det samme med resten af drengene "Hvor skal du hen?" Spørger Harry mig  trist om "Væk. Bare væk." Svare jeg toneløst tilbage, og lunter stille hen for at tage mine sko på igen..

"Hvad sker der?" Råber Louis, da han måske ikke har læst beskeden, som jeg har sendt "Han har været mig utro!" Råber jeg grædende, og smækker døren i, for at køre væk..

****

Der er gået 6 uger, siden jeg skred fra Niall, Harry, Liam, Louis og Zayn.. Jeg savner dem utrolig meget!

Jeg har set flere billeder, videoer, og beskeder. Og jeg ved ikke hvad, hvor Niall har grædt til en koncert han burde slet ikke græde! Det var ham der var mig utro..

Jeg tager mig stille til maven, og synker hurtigt en klumb.. De eneste der har været der for mig er min mor og far.. Min bedste veninde, skred fra mig, efter jeg var kommet sammen med Niall, fordi at hun ikke syntes at jeg skulle hænge ud med ham. Fordi at det hele kunne ende i lort..

Hvorfor lyttede jeg ikke bare til hende? Så ville det her ikke være sket! Så vil jeg stadig bo her, sammen med min mor og far.. Og stadig have min bedste veninde.. Min mor og far har været i kontakt med hende, hvor jeg fik afvide at hun ventede et barn..

Og hun har altid sagt, at hun aldrig ville blive mor! Men det er hun.. Hun er blevet mor til en lille dreng ved navn Ashton.. Mit ynglings navn..

Jeg høre stille min mobil vibrere på bordet, og tager mig sammen og tager den "Det Ella?" Spørger jeg da jeg ikke ved hvem der ringer "Det Liam! Kom hjem! Niall ved godt nu at det han gjorde ikke var okay og at han fortryder det!" Siger han ud i en lang køre og hiver der efter efter vejret..

"Jeg kommer ikke tilbage, lige meget om Niall så er fyldet til Irland, kommer jeg ikke tilbage!"

Jeg turde ikke.. Jeg vil ikke..

Han var en af grundene til at min bedste veninde skred fra mig! Han er grunden til det! Med han ustyrlige cuteness, og hans charme.. Jeg slår mig let og giver igen opmærksomheden til mobilen..

"Bare i en uge.. Også ikke mere!" Beder han.. Jeg sukker let og tager mig til min mave igen.. "Jeg kan tænke over det" Svarede jeg trist tilbage og lagde på..

Jeg løb i fuld fart ud imod toilettet for at kaste op.. Jeg aldrig nogen sinde kastet op.. Ikke engang efter en fest!

Jeg sætter mig stille ned på gulvet og krymper sammen i foster stilling, imens jeg høre mine mor tage store og høje skridt op af trappen..

Her ligger jeg.. På gulvet.. Med min mor ved siden af mig.. Jeg har ingen ide om hvad der sker.. Og det har jeg aldrig haft..

Hun hjælper mig stille op og står, men jeg knækker sammen halv vejs..

Hun begynder stille og kalde efter min far/ Bob.. Når ja min mor hedder Anette..

De løfter mig sammen ind på mit værelse, og ligger mig blidt ned i min seng.. Jeg tager mig hurtigt til maven igen, og kryper sammen igen.. Den gør så fandens ondt!

****

Jeg husker tydeligt de minutter som føles som timer, alle de tanker der løb igennem mit hoved "Har jeg fået madforgiftning?" "Skal jeg dø" "Er det bare min menstruation.." Og der var flere af dem!

Men en jeg ikke tænkte på "Er jeg gravid?" Den tanke strejfedes mig slet ikke..

Min mor kommer stille gående op med en spand og noget is.. "Nej.. Jeg har læst man ikke må spise is, når man har kastet op.. For maven kan ikke finde ud af og fordøje det" Jeg skubber let isen væk. og ligger mig på ryggen..

****

Og sådan forsatte dagene, hvor morgen havde jeg morgen kvalme og sad ude ved toilettet i mindst en time!

Men der kom ikke noget.. Heldigvis!

Jeg spiser ikke noget, og jeg har mindst tabt 2 kilo.. Og hvis jeg spiser noget, så er det vindruer.. Jeg har ikke lyst til andet.. Kun vindruer..

Min mor og far er på arbejde, så jeg tager mig sammen til at tage næsten alt mit tøj af, og stille mig foran spejlet, for at kigge på tynde krop, som den nu var blevet..

Jeg tager mig stille til maven igen, og kan se at den er det eneste, som ikke er tynd, jeg kigger ned på den, og trykker stille..

Jeg tager hurtigt mit tøj på igen og går stille ned til den lokale butik..

****

Og her sidder jeg nu.. Og venter på den fandens pind, giver mig svaret på om jeg er gravid eller ej..

Jeg kigger hurtigt på min mobil igen, og ser at der kun er gået 2 minutter.. Og der skal gå 5 før den viser svaret.. Jeg sukker stille og ligger mig i badekarret, for at slappe lidt af.. Måske bare lige lukke mine øjne lidt..

****

Jeg vågner ved et sæt jeg rejser mig hurtigt op, for at kigge på testen.. Jeg kigger hurtigt på pakken, som viser at en streg er negativ, og to er positiv.. Jeg kigger hurtigt frem og tilbage fra testen til pakken.. Jeg kan ikke fatte det!

Jeg er gravid..

Med Nialls barn.. Han skal være far.. Og jeg skal være mor.. Jeg sætter mig stille ned på toilettet, og ligger mit hoved i mine hænder.. Jeg kan ikke fatte det.. De lyver.. Det gør den.. Det passer ikke hvad den siger..

Jeg trykker stille min mave igen, og begynder stille og græde.. Ingen skal vide det her.. Ingen.. Kun mig.. Men jeg kan ikke skjule det forevig.. På et eller andet tidspunkt ved alle det.. At jeg er gravid med Nialls barn..

Inde i mig.. Ligger der et barn.. Som jeg skal føde..

****

Jeg tager mig selv græde i det jeg sidder og tænker tilbage på den gang jeg fandt ud af at jeg var gravid.. Jeg kan stadig ikke fatte det.. Og der er stadig ingen der ved det.. Kun mig..

Jeg har været til de der læge besøg hver måneden.. Og alt ser fint ud.. Jeg har fået afvide at jeg skal have en lille pige.. Den 28 december..

Jeg er begyndt og snakke med drengene igen.. Men så er det enten over skype, sms, eller mobil.. De skal ikke se min mave.. Jeg er også flytte tilbage til London, for at min mor ikke skulle opdage det..

Jeg har tænkt mig og fortælle hende det den 29 december.. Lige meget om jeg har født eller ej.. Så skal hun vide det..

Jeg ser at Liam er online.. Hvis jeg skal fortælle nogen at jeg er gravid.. Så er det Liam! Jeg stoler meget på ham.. Jeg ringer hurtigt til ham, i håb om at han er alene..

"Hey!" Jeg smiler stort til ham "Hey! Er du alene? Eller er drengene der?" Sprøger jeg dumt om "Jeg er alene.. Helt alene.. Hvorfor?" Jeg tager mig hurtigt sammen "Må jeg komme over?" Spørger jeg hurtigt om "Ja da! Kom bare! Døren er åben, så du skal bare gå ind" Smiler han til mig "Vi ses om lidt!" Siger jeg til ham og ligger på..

Nu sker det.. Jeg finder hurtigt en tæt sidene (StavesxD) trøje og tager den på, og hiver den så den bliver til en kjole, under tager jeg et par gamache der ligner universet, så det vil sige at trøje/kjolen er blå.. Jeg lunter hurtigt hen og tager mine sorte ballerinaer på, og gå u daf døren og ned til min bil..

****

Jeg trækker hurtigt vejret helt ned i maven, og ud igen, og åbner døren og træder ind "Inde i stuen!" Råber han, jeg tager hurtigt mine sko af og går stille ind til ham imens jeg holder armene om min mave..

Jeg sætter mig ned ved siden af ham, og fjerner mine arme fra mine mave, han kigger overrasket på mig, først på min mave, også på mig "Er du gravid?" Jeg nikker stille og begynder og få tåre i øjne..

"Hvor længe?" Spørger han overrasket om "7 måneder" Svare jeg "Hvem er faren?" Jeg synker en klumb, ved tanken om hvem der er faren, jeg kigger ned på min mave "Niall"

_____________

Okay! Første kapitel! Håber det blev godt! Og undskyld for stave fejl! Haha.. Nå.. Skriv i kommentar, til hvordan han reagere, på at hun er gravid med Nialls barn..

Kram Johanne!:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...