I'm not good enough..

Det handler om en pige på 19 år som hedder Sofia, men som bliver kaldt for Sof. Hun kommer ud for nogle mærkelige ting, som forandre hendes liv. Hun møder sine idoler One direction, men der sker noget mellem hende og den berømte Louis Tomlinson.

- Jeg vil ikke afsløre resten da jeg synes den skal være spændene.

16Likes
6Kommentarer
1732Visninger
AA

2. Typisk Sofia, typisk..

"Sofia! SOFIA!". Jeg kiggede op og min mor, storebror og en fremmed mand stod og kiggede på mig. "Hv.. hvad er der sket?". "Ja du råbte 'Hej John!' men du så ikke der var en dør". Min storebror begyndte at grine. Forhelved Sofia, du er sgu så dum altså! Jeg rejste mig op og hilste pænt på John. Det var ikke lige det bedste indtryk han fik af mig der. Typisk Sofia! 

WOW! Vi kom ud til parkrings pladsen og der holdt den største BMW! Er John mon rig? Det ville være så awesome! Nå Sofia, tilbage til virkeligheden igen. Jeg dagdrømmer hele tiden, det er en dårlig vane, ugh. Jeg sagde ikke rigtig så meget da vi kørte. Kiggede for det meste bare ud af vinduerne. Hvor var der enlig smukt? Det er jo også klart, når jeg bare kommer fra sådan en lille by som Aarhus, også kommer til London. "Hey Sofia. I have heard you're one direction fan?". Jeg kiggede lidt på ham. "Yes I am, why?". Var lidt nysgerrig. Tænk hvis han kendte dem! Tænk hvis han var deres manager! SOFIA. Omg. Det mit dagdrømmeri ikke stoppe snart, altså. "So you have heard they have free this week and they are here in London?". Jeg kiggede på ham. "OMG!". Jeg begyndte at skrige. Hvad hvis jeg mødte dem. Omg elsker London!

Jeg vågnede ved at jeg havde ondt i ryggen. Arh, jeg var faldet ned på gulvet. Jeg rejste mig op for at kigge lidt rundt. Kan ikke huske så meget fra igår. Tror måske jeg fik lidt for meget at drik, upsi. Men sådan er jeg jo. Lever livet. Kunne høre nogle komme ned fra trapperne. "Hej mor!". Tror jeg har arvet min mors morgen hår. "Hej skat. Er det okay at du skal snakke engelsk til John?". "Selvfølgelig mor. Han er jo englænder og vi er danskere". Hun kom over og kyssede mig på panden og gik ud i køkkenet. Hun kender sin plads, haha. Jeg elsker hende så højt. Men overvej lige det her. Jeg er i London. Jeg skal så meget i byen i aften og finde nogle venner.

Jeg satte mig ud til min mor i køkkenet. "Hey mor..". Jeg kiggede alvorligt på hende, men begyndte at små grine. "Ja minskat?", "Jeg tænkte på om det er okay jeg tager til fest i aften?". Hun smilede og nikkede. SÅDAN. Jeg håber bare ikke Kris skal med. Oh God det orker jeg simpelhent ikke, men hvis han kommer med, smutter jeg bare fra ham. 

Jeg så at John kom ned ad trapperne og kiggede på mig. "Haven't you seen your room yet?". Jeg kiggede på ham. havde jeg allerede fået mit værelse? Sejt! "No, i haven't". Han smilede og gik op af trapperne. Jeg løb efter ham. Det sikkert mega lille, men jeg tog vidst helt fejl. 

Jeg kom ind til det største værelse ever! Der var en stor dobbelt seng, et skrivebord med en macbook, en gadrobe der var på størrelse med selve værelset også en masse one direction ting! Mit liv er perfekt altså! "THANK YOU SO MUCH JOHN!". Jeg krammede ham rigtig hårdt. Da han var gået ud tjekkede jeg lige alle 'små tingene' først. Jeg kiggede i gadroben og han havde også købt tøj til mig! Men hvad skal jeg så gøre med mit andet? Nå.. Glem det! Jeg hoppede ind i min seng. Det var jo ligesom at flyve på skyerne! Jeg lå lidt der og kiggede op i loftet. Jeg tænkte lige pludselig på at jeg havde en macbook, så jeg løb over til den og tændte den. Da jeg havde kigget den igennem kiggede jeg lidt fjernsyn og hørte musik.

Jeg kiggede på klokken og den var blevet ret mange. Jeg gik ned og fik lidt aftensmad og aftale med tid og sådan noget med min mor. Hun var ikke så overbeskyttende og det elskede jeg ved hende. Jeg var jo trods alt 19 år gammel. Min storebror var ikke hjemme? Sært. Han for jo også nye venner ret hurtigt. 

Da jeg var færdig med at spise gik jeg oven på for at gøre mig klar. Hmm. Kunne ikke rigtig bestemme mig. Der var så meget! Jeg valgte tilsidst en lidt stram blå kjole, som passede mig rigtig godt! Jeg lod mit lange hår være løst og tog bare en lille smule make-up på. Man kunne jo alligevel ikke se særlig meget når det var mørkt. 

"FARVEL MOR. GOODBYE JOHN". Skyndte mig ud af døren, da jeg havde brugt lidt for lang tid på at gøre mig klar. Jeg er jo langsom, sådan er jeg bare, hæ. Jeg gik ned ad gaden og fandt et stort diskotek. Fandt hurtigt nogle og danse med. Jeg festede løs og som i nok ikke ved er at jeg er en fest abe. Lige pludselig var der en der prikkede mig på skulderen. "Hi. My friends say that you're really nice". "Maybe. Hey do I know you? What's your name?". Jeg smilede sødt og prøvede ikke at vælte. "Louis Tomlinson".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...