So Now We Meet Again {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2013
  • Opdateret: 18 sep. 2013
  • Status: Igang
Hvad sker der når en nyresydom ligepludselig overtager din krop, og du skal bruge en andens nyre? Det sker for den super uheldige pige Jessica, på 17 år. I en tidlig alder møder Jessica en masse udfordringer i livet. En dag vender Jessica's bror tilbage efter at have haft forladt hende og hendes familie, frem for et drengeband. Kan hendes bror hjælpe hende og får de bygget et nyt, stærkt og veligeholdende søskendeskab igen? Eller vil det hele ende i kaos? Og hvad nu hvis en forelskelse, i en af drengene fra bandet, dukker frem? Hvordan vil det hele ende? Følg med i den spændende movellas -So Now We Meet Again {1D}- og se hvordan det ender. Smid også gerne et like, eller en kommentar. Ris og Ros! :)
-Sille :D

48Likes
27Kommentarer
7431Visninger
AA

5. So Now We Meet Again!

"Jeres blod passer ikke sammen, jeres blod passer ikke sammen." Orderne kørte som en film oppe i mit hovede, om og om igen, og så ingen. Det var som en film der ikke ville stoppe. Jeg havde prøvet alt for at få den til at stoppe. Jeg havde snakket med Jonas, jeg havde snakke med min søster, jeg havde snakket med min mor, jeg havde sovet på det, jeg havde spist en helveds masse slik, jeg havde set film, og jeg havde således også været rundt på gangen og set om der var nogle søde fyre. Men intet kunne få stemmerne i mit hovede til at forsvinde.

 

Debbie's synsvinkel.

Den irreterene biblyd fra telefonen lød. Jeg synes faktisk at der gik lang tid før at Harry endelig tog den.

"Det er Harry Styles."

Sådan endelig var der hul igennem.

"Hey Harry, det er Debbie. Din mor."

"Hey Debbie, jeg mener mor."

Debbie? Han plejede aldrig at kalde mig Debbie. Han plejede at kalde mig mor!

"Harry! Du bliver nød til at komme hjem, der er sket noget alvorligt."

Jeg skulle anstrenge mig for ikke at bryde sammen i gråd. Op til flere gange var min stemme ved at knække.

"Hvad er der sket?"

Kom det fra Harry. Rimelig koldt, hvis jeg selv skulle sige det. Plejede han at være sådan? Jeg fik taget mig sammen til at forklare ham hvad der var sket.

"Jessica... Hun har fået en nyresydom, og mit blod passer ikke sammen med hendes. Så jeg kan ikke donere min nyre."

Jeg var grædefærdig, og det tror jeg også godt at Harry kunne høre på min stemme og hulken.

 

Harry's Synsvinkel.

"Jessica" Mit hjerte frøs til is da jeg hørte hendes navn. Jeg vidste godt at det var mig der fuckede det hele op. Men hun kunne da ligesom også godt sende en besked til mig. Den dag idag fortryder jeg faktisk at jeg bare forlod dem, men musik betyder alt for mig. Det samme gør min familie. Men den chance var stor, og jeg kunne ikke sige nej. Koste hvad det vil.

"Hun har fået en nyresydom, og hvores blod passer ikke sammen. Så jeg kan ikke donere min nyre." Nu var det ikke kun mit hjerte der var frossent til is. Det var hele min krop. Jeg vil gøre ALT for at få Jessica's og mit venskab op og stå igen. Men var en nyre det der skulle til for at få hende igen?

"Harry, er du der?"

Jeg havde stået i mine egne tanker, og havde helt glemt at svare min mor.

"Ja, ja jeg er her stadig." Fik jeg måske sagt lidt for sikker, men sikker var jeg ihvertfald ikke lige nu.

"Jeg kommer så hurtigt jeg kan, mor."

"Jessica er blevet inlagt, og ligger på Worcestershire-sygehus. Stue 6 værelse 202."

Jeg kunne ikke vente til at se dem igen.

"Okay. Vi ses mor."

"Vi ses Harry. Elsker dig."

Inden jeg nåede at svare havde hun lagt på.

Elskede hun mig? Efter alt hvad jeg havde gjordt imod dem.

 

Jessica's Synsvinkel.

Dagene jeg havde lagt her var enormt lange. Men selfølgelig havde mor, Jonas, og Scarlet været her og holdt mig ved selskab. Jeg vidste ikke hvad der ville ske med mig. Mon lægerne ville finde en eller anden død gammel mand, som de ville skærer op og tage hans nyre ud. Ad! En nyre er vel en nyre... Gammel eller ung.

Det bankede på døren, og ind kom en sygeplejeske. Jeg vidste enelig ikke hvad hun hed, men hun så sød ud.

"Hejsa Jessica. Du ser frisk ud idag." Da hun kom nærmere kunne jeg godt se hvem det var. Sygeplejeske-Sarah.

"Tak, jeg har også sovet godt i nat." Svarede jeg, med et falsk smil på læben.

"Det var godt. Nu skal du høre godt efter Jessica." Hun snakkede til mig som om jeg var et barn på 8 år. Jeg nikkede bare, og lod hende tale videre.

"Hvis du skal skal overleve denne sydom, som du har fået. Så har du brug for en ny nyre. Og eftersom at din mor ikke kan give dig hendes nyre. Så findes der sådan en liste, hvor man kan blive skrevet op til en ny nyre. Men ventetiden kan være lang."

"Det er fint, du kan bare skrive mit navn på den liste." Afbrød jeg hende.

"Super, der er bare nogle papir du skal skrive under på." Sagde hun lidt efter og forlod lokalet igen.

Lidt efter hun var gået bankede det på døren. Jeg lod være med at råbe 'kom ind!'. Jeg vidste det bare var Scarlet der ville komme. Hun plejede at få fri fra skole kl. 2 om Fredagen. Og ind af døren kom Scarlet som forventet, men ikke kun hun kom ind af døren. Efterfulgt af en høj ung mand med krøller, trådte Scarlet ind af døren. Hurtigt genkendte jeg personen bag hende.

En jeg ikke havde ønsket komme, trådte langsomt ind af døren.

Et gisp unslap mine læber, da personen kom til kende.

 

 

................................................................................................. ...........................................

Uuuhhh! Hvem mon det er? Ej okay, krøller afslører alt!

Tusinde mange gange tak fordi i gider at læse!!

 Og i må meget gerne alle de der ting:

Like, kommentere, dele, favoritte! <3

Igen, Mange Mange tak!

MØØØØØØØS! :-*

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...