So Now We Meet Again {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2013
  • Opdateret: 18 sep. 2013
  • Status: Igang
Hvad sker der når en nyresydom ligepludselig overtager din krop, og du skal bruge en andens nyre? Det sker for den super uheldige pige Jessica, på 17 år. I en tidlig alder møder Jessica en masse udfordringer i livet. En dag vender Jessica's bror tilbage efter at have haft forladt hende og hendes familie, frem for et drengeband. Kan hendes bror hjælpe hende og får de bygget et nyt, stærkt og veligeholdende søskendeskab igen? Eller vil det hele ende i kaos? Og hvad nu hvis en forelskelse, i en af drengene fra bandet, dukker frem? Hvordan vil det hele ende? Følg med i den spændende movellas -So Now We Meet Again {1D}- og se hvordan det ender. Smid også gerne et like, eller en kommentar. Ris og Ros! :)
-Sille :D

48Likes
27Kommentarer
7416Visninger
AA

6. Forgive Me, Jessica!

"Hvad laver du her?" Et spørgsmål kom ud af mine læber, med en underklang af vrede.

"Hey Jessica." Var det det Harry? Jeg spurgte dig om noget!

"Jeg spurgte dig om noget!" Sagde jeg med en stadig meget vred klang i stemmen.

"Hvordan har du det?" Hvad havde han så svært ved at fatte, jeg spurgte ham forhelvede da om noget.

"Hvad vil du her, Harry?"

"Jeg har savnet jer!" Savnet os? Savnet os? Havde han savnet os? Skulle jeg springe op i armene på han og hviske i hans øre, at jeg også havde savnet ham, hvilket jeg jo havde. Eller skulle jeg spille kold overfor ham, så han kunne se hvilken stor fejl han har begået. Bare fordi han er verdenskendt betyder det ikke at han kan få lige hvad han vil.

"Thh.. Som om!" Tre ligegyldige ord forlod mine læber.

Han vil et eller andet her. Han vil have noget. Manglede han penge? Nej han var verdenskendt og sangere tjener kassen.

"Jeg tror ikke bare at du bare kommer, for at sige at du savner os." Ordene fløj ud af munden på mig.

"Der er også noget andet." Jeg sagde det jo! Han vil altid have have have, men giver aldrig tilbare. For tre år siden lånte han 100 dollers, og dem har han aldrig betalt tilbage.

Han skal altid være så...

"Jeg har hørt at du har fået nyresvigt, og mor kan ikke donere hendes ene nyre."

Han afbrød mine tanker, bare for at fortælle det? Måske skulle han gå, inden at jeg giver ham en på hovedet.

"Det passer. Men det kunne du jo være ligeglad med." Det var faktisk en hentydning til at han gerne måtte gå.

"Jeg vil gerne donere min nyre til dig, Jessica."

Storebror-der-tjener-kassen-og-lever-et-stjerneliv-sayWhat?

Hvad fanden skulle det betyde. At donere mig en nyre var stort, den nyre betød mit liv, og jeg kunne godt lide at leve.

Jeg kunne mærke en tåre ligeså stille glide ned af min kind.

 

Harry's Synsvinkel.

Jessica var ikke som hun plejede at være, hun plejede at være den altid smilende Jessica. Nu var hun bare den iskolde og sure Jessica.

Ligesiden mor havde ringet havde jeg gået og spekuleret på om min nyre vil være nok for at få deres tilgivelse.

"Jeg vil gerne donere min nyre til dig." Efter alle de kolde svar hun havde givet mig, så vidste jeg ikke hvordan hendes reaktion ville være. Da jeg så den første tårer glide ned af hendes kind, vidste jeg at det var et godt tegn. Det fik et lille smil frem på mine læber, og jeg ville bare skynde mig hen og kramme hende, min krop overtog mine tanker, og jeg listede ligeså stille hen og gav hende et kram. Hun gengælte det nogle skekunder efter.

"Tak Harry." Kom der fra Jessica. Hvilket gjorde mit smil større.

"Det er mig der takker, Jessica." Hvis jeg havde ret var det her på vej hen til en ny begyndelse.

 

Jessica's Synsvinkel.

Min kolde facade var total kolapset, da Harry fortalte mig at han vil donere.

Den dreng der havde øgelagt mit liv, kunne være den som kunne give mig livet tilbage. Det bankede på døren, og ind kom Sygeplejeske-Sarah.

"Hejsa." Sagde hun glad, og lignede en der lige havde ovehørt hele vores samtale.

"Harry vil donere sin nyre, så vi skal have taget nogle blodprøver." Okay, nu lød hun bare som en syg fan.

"Okay" Kom det fra Harry.

"Følg med mig." Smilte Sarah. Hvis hun ikke fangirlede ud af munden, så kunne man ihvertfalt læse det i panden på hende.

Harry kikkede hen på mig, og smilede så. Jeg gengælte hans smil, og så forsvandt Sarah og Harry ud af døre, og efter lod Scarlet og jeg alene. Bare Sarah nu ikke kidnapper Harry.

Scarlet kom hen imod mig med et smil på læben, jeg kunne se hvor meget det også betød for hende at Harry var kommet tilbage.

"Hva' så?" Spurgte hun.

"Er det ikke vildt at Harry er tilbage?" Forsatte hun.

"Jo, det er dejligt." Svarede jeg med et smil på læben. Det var virkelig dejligt at han var tilbage. Jeg havde savnet ham som bare fanden. Hvor meget tid bliver der til mig, når han lever livet som supersjerne? Det måtte jeg også tage med.

"Kom her!" Sagde jeg til Scarlet, og lavde tegn til at hun skulle komme op i sengen til mig.

Hurtigt lå Scarlet oppe i sengen hos mig. Vi lå og nussede, ind til døren gik op, og Scarlet fik et lille chok. Jeg tror at hun var på kanten til at sove. Ind af døren kom Harry, med et smil på læben. "Jeg var bange for at Sarah havde kidnappet dig." Sagde jeg med et lille smil på læben.

"Det var jeg også selv." Svarede han med en drillende undertone. Han kom hen til os i sengen, og satte sig i fodenden.

Et lille fnis forlod mine læber. Et lille smil bredte sig på mine læbe, men falmede da Harry begyndte at snakke igen.

"Jeg er så ked af at jeg bare forlod jeg for tre år siden. Jeg ville ønske at jeg kunne spole tiden tilbage, og være hos jeg hele tiden. Og jeg..."

Mere nåede han ikke at sige før at jeg afbrød ham.

"Harry, jeg er bare glad for at du er hos os nu, og jeg håber ikke at du forlader os igen."

"Aldrig nogen siden.!" Kom det fra Harry. Der var stille et stykke tid. Der var ikke akavet mellem os, det var behageligt.

 

Harry afbrød tavsheden.

"Vi har en masse vi skal have indhentet.... Sååå... Har i fået en kæreste?"

Et lille grin undslap mine læber.

Scarelet lagde ud med at svare et stort 'NEJ', hun sagde at hun var 'For Lækker Til Love'.

Harry grinte bare af hende. Jeg svarede derefter også nej.

"Hvad med dig selv, Hr. WomanLover?" Kom det fra Scarlet. Hun havde sikker læst en eller anden artikel i ViUnge.

"Jeg er stadig single." Kom det fra Harry der bare sad og smilede stort.

"Er det et smil der betyder 'Jeg sidder og lyver', eller er det et 'Jeg er faktisk singel, utroligt nok'-smil?" Spurgte jeg med en drillende undertone.

"Jeg er single!" Harry sad med amene ude til siderne, for at vise at han ikke krydsede noget.

Vores samtale forsatte i lang tid, og vi var omkring mange mærkelige emner. Jeg var glad for at han var tilbage, og intet havde forandret sig.

 

.............................................................................................................................................

Nuuurgh. Harry er tilbage, og vil donere sin nyre. :-)

Er han ikke bare sød? :-D

:-D :-D :-D :-D

Tusinde tak fordi i læser!! Det betyder alverden for mig!!!

KÆMPE MØØØØS! :-*****

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...