Other Side Of Love - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 3 maj 2014
  • Status: Igang
Maggies verden er ved at falde fra hinanden: Hendes forældre skal skilles. Hendes kæreste har slået op. Hendes tvillingesøster er død. Og det er ikke det hele: Hun ender på politistationen efter en fest, og hendes mor sender hende væk. Hun bliver sendt til Fallen lejren, en sommerlejr for unge med forbrydelser i kufferten. Hun passer overhovedet ikke ind og har svært ved at føle sig hjemme. Der er dog en klike med fem drenge som hurtigt fanger hendes opmærksomhed, på den ene side er de tiltrækkende, men på den anden side gemmer de på mørke hemmeligheder. Især to drenge fanger Maggies opmærksomhed, men kan hun holde sig væk fra dem?
(Drengene er ikke kendte, men derimod nogle rigtig bad boys!)

24Likes
4Kommentarer
1804Visninger
AA

3. My parents.

”Det er ikke morsomt!” råbte min far.

 

Nej, det er det ikke!

 

Jeg bøjede mig frem mod det åbne køleskab for at finde noget at drikke.

 

Faktisk er det så lidt morsomt at jeg helst ville kravle ind bag syltetøjskrukken og pakken med mugne hotdogpølser og lukke døren for de vrede stemmer inde fra dagligstuen.

 

Mine forældre var i fuld gang med at råbe ad hinanden igen. Men nu ville stemmerne snart holde op.

 

Det var i dag.

 

Jeg fik en klup i halsen, men jeg tvang den ned igen og afviste stædigt trangen til at give tårerne frit løb.

 

Det måtte være den værste dag i mit liv eller ikke rigtigt. Det var bare endnu en dag i den sidste måned der har været helt forfærdelig. Jon havde slået op med mig, min tvillingsøster døde af en bilulykke og nu skulle mine forældre skilles.

 

”Hvor har du gjort af mit tøj?” Min far lød som en hund der knurrede for at forsvare sit kødben.

 

Hans tøj? Jeg pressede en kold dåsesodavand mod panden.

 

”Du tror da vel ikke at jeg kunne drømme om at røre ved dit tøj?” lød min mors stemme køligt.

 

Jeg vendte mig og kiggede ud af køkkenvinduet ud på terrassen, hvor jeg havde set min mor tidligere på dagen. Flagstangen stod højt i haven og vinden blafrede de mange stykker tøj rundt i luften. Helt oppe i toppen flagrede et par underbukser.

 

Flot! Simpelt hen flot! Min mor havde hængt min fars tøj op i flagstangen.

 

Jeg kæmpede med tårerne, stillede dåsesodavanden tilbage i køleskabet, lukkede det og gik hen og standsede i døråbningen ind til stuen. Hvis de så mig holdt de måske op med at opføre sig som et par hysteriske teenagere og lod mig om at være teenageren i familien igen.

 

Min far stod midt i stuen med en T-shirt knuget i den ene hånd. Det alt sammen var da ikke hængt op i flagstangen. Min mor sad på sofaen og nippede roligt til et glas vin.

 

”Du har brug for hjælp!” brølede min far.

 

Jeg mærkede en ny klup i halsen.

 

Min far vendte sig med et ryk, sendte mig et kort blik og forsvandt derefter ind i soveværelset for at pakke resten af sine ting – minus det tøj der nu hang på flagstangen i baghaven.

 

Jeg stirrede på min mor, der havde taget en stak papirer på skødet og sad og bladrede i dem som om det var en ganske almindelig arbejdsdag.

 

Mit blik faldt på rækken af indrammede fotografier på væggen over sofaen, og jeg mærkede tårerne i øjne igen.

 

”Du må gøre noget, mor.” tryglede jeg.

 

”Hvad skulle det være?” spurgte min mor og løftede hovedet.

 

”Sig undskyld for at du har hængt hans tøj op, gør et eller andet så han bliver!”

 

”Du forstår det ikke.” sagde min mor og vendte igen opmærksomheden mod sine papirer.

 

Inden jeg nåede at sige mere, stormede min far gennem stuen med en kuffert i hånden. Jeg fulgte med ham ud i kulden.

 

”Tag mig med!” tiggede jeg.

 

Han rystede på hovedet, ”Du forstår det ikke.”

 

Der var den igen. Snart ville jeg forbyde den sætning.

 

”Hvorfor siger I altid det? Jeg er 17 år. Hvis der er noget jeg ikke forstår, kan man forklare mig det. Fortæl mig den store hemmelighed og lad os få det overstået.”

 

Et langt dybt suk undslap ham, ”Din mor har brug for dig.”

 

”Brug for mig?” jeg fnyste fornærmet.

 

Jeg tørrede en tåre væk fra kinden.

 

Jeg havde den største lyst til at skrige til min far, men han var allerede i færd med at proppe kufferten ind på bagsædet. Da han havde fået proppet den ind vendte hans sig om mod mig, ”Du kan altid ringe, husk det.” Med de ord satte han sig ind i bilen og forlod mig stående alene.

 

Min eneste tanke nu var at gemme mig på mit værelse. Jeg gjorde omkring og løb.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...