Other Side Of Love - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 3 maj 2014
  • Status: Igang
Maggies verden er ved at falde fra hinanden: Hendes forældre skal skilles. Hendes kæreste har slået op. Hendes tvillingesøster er død. Og det er ikke det hele: Hun ender på politistationen efter en fest, og hendes mor sender hende væk. Hun bliver sendt til Fallen lejren, en sommerlejr for unge med forbrydelser i kufferten. Hun passer overhovedet ikke ind og har svært ved at føle sig hjemme. Der er dog en klike med fem drenge som hurtigt fanger hendes opmærksomhed, på den ene side er de tiltrækkende, men på den anden side gemmer de på mørke hemmeligheder. Især to drenge fanger Maggies opmærksomhed, men kan hun holde sig væk fra dem?
(Drengene er ikke kendte, men derimod nogle rigtig bad boys!)

24Likes
4Kommentarer
1690Visninger
AA

7. Frightened.

Der var lejrbål og alle var blevet bedt om at møde op. Jeg sad alene i mørket, stirrede ind i bålet og lyttede til alle lydende i det fjerne.

 

Jeg fulgte røgen der syntes at sno sig op mod halvmånen, indsnusede lugten af røg og svedne skumfiduser og følte mig mere ensom end nogen sinde. Aldrig havde jeg savnet Amber så meget.

 

Jeg kiggede rundt på de andre.

 

Det var lige så meget klikernes verden som alle andre steder.

 

Jeg trak vejret dybt, fik en mundfuld af den røgfyldte luft galt i halsen og flyttede mig væk fra vindretningen. Jeg lod blikket glide fra den ene gruppe til den anden.

 

Denne lejr havde allerede lavet sine kliker og jeg passede ikke ind i en eneste. 

 

Jeg havde allerede lagt mærke til at Zayn, Harry, Louis, Niall og Liam havde deres egen lille gruppe. Drengene virkede respekteret af de andre og nogen gange så det nærmest ud som om de andre var bange for denne lille gruppe. Flere af pigerne kæmpede også desperat efter deres opmærksomhed.

 

Brandy var i en lidt større gruppe hvor de alle sammen havde farvet hår.

 

Måske havde det noget at gøre med tøjstilen? Og så var det klart at jeg ikke passede ind i nogen klike.

 

Jeg studerede Liam diskret. Nød synet af hans brede skuldre, det markante hageparti, og den måde han fyldte sine jeans ud på.

 

Pludselig gik det op for mig hvad jeg havde gang i og skyndte mig at kigge på en anden. Den anden var særdeles maskulin. Zayn Malik. Han så nu også godt ud når man kiggede nærmere efter. Det mystiske udseende og ulve tatoveringen der var på hans skinneben tiltale mig på en uhyggelig måde. Det irriterede mig at jeg faldt det tiltalende.

 

Zayn vendte hovedet som om han kunne mærke min stirren. Jeg prøvede at se væk, men det var for sent. Hans øjne fangede mine og holdt dem fast.

 

Pludselig gik det op for mig hvad jeg havde gang i, og jeg skyndte mig at fjerne blikke hen til nogle af de andre grupper.

 

Jeg kunne stadig mærke den sitrende fornemmelse efter Zayns blik.

 

***

 

Min hovedpude lugtede forkert. Den føltes forkert, for den sags skyld. Intet føltes rigtigt. Jeg havde været den første til at forlade bålpladsen, og da Niall standsede mig og spurgte hvordan det gik, havde jeg følt mig fristet til at overvælde ham med spørgsmål.

 

Hvorfor er jeg her? Hvorfor er I her? Hvordan kommer jeg væk herfra? Kan det tænkes at det bare er en joke? Hvordan kan man overhovedet finde på at samle så mange kommende seriemordere? Den hurtigste og mindst smerte fulde måde at begå selvmord på? Har du en kniv til selvforsvar? Andre ting jeg skal lære inden jeg bliver myrdet? 

 

Okay, nogle af spørgsmålene var måske en overdrivelse.

 

Det eneste jeg ønskede var at komme hjem.

 

Jeg vendte mig for hunredede og syttende gang i sengen. Min mave knurrede. Var der mon noget spiseligt i køleskabet?

 

Jeg smuttede ud af sengen og listede hen til døren. Den knirkede let idet jeg åbnede den, og jeg standsede på tærsklen og så hen mod de andre lukkede døre til de to andre værelser. Jeg havde hørt Harry og Brandy komme ind i går, og heldigvis lod de til at være blevet gode venner igen.

 

Jeg listede mig et par skridt ind i køkkenet inden jeg standsede med et nyt blik mod dørene. Forhåbentlig lå de begge og sov.

 

Mine bare fødder mod gulvplankerne fremkaldte noget der lød som en stønnen fra det gamle træværk. Jeg var henne ved køleskabet da en anden lyd stoppede mig. Der var nogle her.

 

Trægulvet knirkede bag mig og jeg skyndte mig at lede efter en kniv, men selvfølgelig ville lejren ikke lade en kniv ligge i et køkken fyldt med kriminelle. I stedet tog jeg en kagerulle og holdt den klar til at slå fra mig.

 

Hoveddøren blev åbnet efterfulgt af stilheden.

 

Okay, bevar roen.

 

Jeg gik derhen af og gemte mig ved siden af døren klar til at springe frem. En skikkelse gled hen foran mig og jeg hoppede frem, ”Skrid ud herfra!” skreg jeg og prøvede at virke truende.

 

”AAAAARRGGG” skreg personen og hoppede ind i mig. Pludselig lå jeg på gulvet med en oven på mig. Luften var slået ud af mine lunger og jeg gispede forskrækket efter vejret.

 

Lyset blev pludselig tændt i køkkenet. Jeg skyndte mig at se hvem der lå oven på mig og så til min forskrækkelse at det var Louis. Brandy og Harry som var dem der havde tændt lyset flækkede begge af grin.

 

”Vi kommer vel ikke på et dårligt tidspunkt.” fniste Brandy.

 

Jeg vågnede af lammelsen. Jeg skubbede Louis væk fra mig og rejste mig hurtigt op. Louis gjorde mit eksempel og rejste sig også op.

 

”Du gav mig altså et chok.” udbrød han og kiggede ned på kagerullen. ”Ville du seriøst beskytte dig med den der?”

 

Vreden skød op i mig, ”Hvad laver du?”

 

"Jeg skulle lige snakke med Harry." sagde Louis og trak henkastet på skuldrene.  

 

Jeg gik hen til døren og åbnede den, "Ud!" 

 

Louis kiggede over på Brandy og Harry, som sendte ham et forvirret smil. Derefter nikkede han til dem og gik ud af døren som jeg holde for ham. 

 

"Vi ses nok en anden gang." sagde han flabet.

 

Jeg hamrede døren i, vendte mig og stod og knyttede hænderne mens jeg ventede på at raseriet skulle fortage sig.

 

Harry og Brandy stirrede på mig med store øjne og åben mund.

 

Brandy var den første til at fnise, ”Undskyld, men det så altså sjovt ud da du pludselig opdagede at det var Louis som lå oven på dig.”

 

”Det var ikke spor morsomt!” vrissede jeg rasende.

 

”Jo, det var.” Harry sank hulkende af grin ind mod køkkenbordet. ”Der er virkelig noget raseri i dig når du glemmer den der pæne facade. Det er skønt med sådan en pige.”

 

”Tror I at han kommer tilbage?” spurgte jeg og de andre to begyndte med det samme at grine, og det smittede. Jeg satte mig på en stol mens latteren fyldte rummet.

 

Da latteren fortog sig sad vi alle ved stuebordet.

 

”Jeg kommer til at drille ham så meget med at han blev smidt ud af dig.” sagde Harry. ”Bare jeg havde haft et kamera.”

 

”Jeg har næsten ondt af ham.” sagde Brandy og fniste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...