Let her go

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2013
  • Opdateret: 31 jul. 2013
  • Status: Færdig
Denne historie er inspireret af sangen "Let her go" af Passenger, og den er et bidrag til konkurrencen 'Inspireret af en sang'.
Jeg håber virkelig, at I kan lide den - god fornøjelse med at læse! :)

2Likes
1Kommentarer
156Visninger
AA

1. Intro - tid

Det hele var gået så hurtigt. Ikke let og smertefrit, men hurtigt. Alligevel føltes det som en evighed. Som om tusind og atter tusind år var passeret på få dage. Sådan er det med tid. Dage kan føles som år, men også som minutter. Uretfærdigt, ikke? Den bedste tid i livet kan vare sekunder, mens den værste kan vare evigt.

Tid er egentlig er mærkeligt begreb. Tid binder os og holder os fast. Vi er afhængige af tid. Vi er slaver af tid, men kan alligevel ikke forestille os en verden uden. For mennesket er det eneste væsen på denne jord, der er bundet af tid. Dyr er frie, for de skal ikke bekymre sig om at nå noget til tiden. Det er kun noget, vi mennesker udsætter os selv for. Hvorfor, kan man så spørge? For at få struktur og orden i samfundet kan være et svar. For tid er vel egentlig logisk nok. Men ville alt ikke være… bedre uden tid? Der er intet rigtigt eller forkert svar. Man kan reflektere over det, for er der noget, mennesker altid påstår at mangle, så er det tid. For hvis man har travlt og er tidspresset, kan tiden pludselig gå meget hurtigt. Man får en frygt for at tiden løber ud. For når tiden er gået, har man mistet andet end øjeblikke af sin levetid. Man kan miste personer, kære, venskaber og kærlighed. Så vil den tid, man har haft med den person pludselig føles alt for korte. Så er det minderne om tiden sammen, man har tilbage.

Men i denne situation gik tiden ikke hurtigt. Stik modsat: Aldrig havde tiden gået så langsomt. For den værste tid, der findes, er ventetid. Ventetid kan være ulideligt – ligesom her. Når fremtiden er uvis, og man ved, at det kan ende enten positivt eller negativt, så kan et øjeblik i visse tilfælde ændre ens liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...