Nicole. Pigen i mit hoved

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2013
  • Opdateret: 31 jul. 2013
  • Status: Igang
Sara er skidzofren. Hun ved ikke selv hun er det, og andre kan bare ikke forstå hende. Nicole våger over hende hele tiden. Sara kan ikke sove, spise, eller tænke selv uden Nicole er over hende. Folk syntes Sara er sindsyg, og snakker meget om hende, når de ser hende.

1Likes
1Kommentarer
289Visninger

1. Nicole

Jeg vågner op, og ser forvirret rundt igen. Endnu engang vågner jeg bange, og forvirret badet i sved, og alligevel har jeg ikke fået meget søvn. Nicole har igen holdt mig vågen! Hun har skreget det meste af natten, og råbt som en sindsyg. Jeg fatter ikke hvordan hun endnu engang, kunne holde mig vågen. Hun havde lovet mig, at lade mig sove, og alligevel vel ikke overholdt det! Jeg var sur på hende lige nu, mere end jeg plejet at være, og til et held var hun ikke vågnet endnu. Jeg rejste mig op, og vandret ned til morgen bordet, hvor min mor sad. Hun skulede til mig, og var tydeligvis sur. Der var kun mig, og mor. Min far var skredet for mange år siden, med en eller anden thailænder, og jeg snakkede ikke med ham mere. Jeg rakte frem, og tog fat i pakken med havregryn, og vidste min mor var irrertert på mig. Hun skulede til mig igen, og sagde
''hvorfor skal du skrige hele natten?!'' hendes stemme var hård.
Jeg så ned, og sagde:
''Mor det er ikke mig, det er Nicole! Det har jeg sagt! '' Hun skulede surt til mig, og sagde
''Så sig dog hvem hun er?!'' Jeg sukkede, og vendte rundt, for at gå mod mit værelse. Hun forstod det alligevel ikke, jeg havde forsøgt, og forklare det så mange gange! Men altid uden held. 
''Du er bange, for hun siger du er syg i hovedet igen?'' Det var Nicoles stemme, i mit hoved. Jeg lukkede øjne, og ønskede hun forsvandt
''Hun syntes det alligevel, det kan jeg se på hende!'' svarede jeg hende.
Nicole grinte hånligt af mig
''Du er svag!'' 
Jeg holdte mig for ørne 
''Skrid Nicole!'' nærmeste råbte, og satte i løb op på mit værelse. Hun holdte ikke mund. I stedet begyndte hun og synge. Synge om svagheden. Jeg kendte ikke sangen, men ordene sad fast i hovedet på mig! 
Da jeg kom op på værelset, smed jeg mig på sengen, og begyndte og skrige ned i puden, over Nicoles sang. Nicole grinte hånligt af mig, og sagde: 
''Så gi da efter din svans!'' 
Det var det, jeg fik lyst til, og fandt min kniv frem, og satte den for mit håndled, og skar! Nicole grinte højere, end før. 
''Ja sådan min tøs!'' råbte hun, imens hun nærmeste heppede på mig. Smerten føltes befriende, og Nicoles stemme sagde igen: 
''Nu skal du få din vilje, vi ses senere!'' 
Endelige var hun væk! Jeg holdte for mit håndled, og krympede mig sammen på sengen. Jeg ville jo aldrig slippe væk! Jeg kunne ikke ha Nicole mere! 
Hun havde hjemsøgt mig, så meget nu! 
Jeg satte kniven, for det andet håndled, og skar til. Blødte løb hurtigt, og jeg følte det godt! 
Det sidste jeg hørte, var Nicole der skreg højt i mit hoved. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...