Pretend It's Okay (1D)

Jade Edwards er den 17 årig, som bor i storbyen London. Hende og hendes ex kæreste Zayn malik slog for kort tid siden op, og Jade er stadig ikke over det. Og efter hvad hendes bedste ven Louis Tomlinson, Zayn's bandmedlem og bedste ven, er Zayn også langt væk fra lykkelig da han heletiden fester. Jade elsker ham, men vil ikke gå tilbage til ham da hun ikke tror at han ændre sig. Hun lader som om hun er okay, selvom hun ved det ikke lykkes. Vil Harry, Louis, Liam og Niall prøve at føre dem sammen igen, eller vil de føre dem sammen med andre? Vil kærligheden blomstre mellem Jade og en anden fra One Direction? - Følg med i Pretend It's Okay

9Likes
1Kommentarer
1078Visninger
AA

3. She don't wanna see you...

                                                                                        Louis' synsvinkel

Niall, Harry og jeg sid i sofaen mens vi kiggede opgivende på Zayn. "Var det virkelig nødvendigt?", Harry's stemme var hård. 
Zayn lænede sig dog bare tilbage i den anden sofa, som han nu sad i. "Ja, når mine bedste venner ligefrem vælger hende fra for mig", han gav et smil fra sig før han rejste sig op. 
Hans ord fik kvalmen til at komme frem i mig. Hvordan kunne han overhovedet tillade sig at sige det der?!
Jeg var hurtig selv oppe og stå. "Vi har ikke valgt hende frem for dig! Vi støtter jer begge, men Jade er meget mere skrøbelig end du er! Hun spiser næsten ingenting, kun det vi tvinger hende til! Hvordan tror du er at se hende sådan?! Hun er forhelved min bedste veninde som du har knust!", jeg pressede ham op af væggen efter min tale. 
Der blev taget fat i begge mine arme, som jeg gættede til var Niall og Harry. Men lige nu var jeg lige glad. Han skal bare ikke behandle os eller hende på den måde, og han skal slet ikke være flabet. "Louis, slip ham!", Niall's stemme skar igennem mine øre, og så blev jeg ellers trukket væk. 
Jeg trak mig fri fra dem, og kiggede på Zayn. Han rettede på sit tøj, hvilket fik mine hænder til at knytte sig sammen så mine knoer blev hvide.
En hånd blev lagt på min skulder, og jeg mærkede roen i min krop. Jeg vendte ryggen mod dem, og var på vej over til det værelse hvor Jade og Liam var inde, men blev stoppet af zayn. "Tror du ikke jeg er knust? Hun var min første rigtige kærlighed", han stemme var lav.
Jeg kunne ikke lade hver med at tænke over det, før jeg vendte mig mod dem. Jeg vidste godt hvor meget han elskede eller elsker hende, men den måde han beviste det på var bare ikke okay. "Ved du hvad Zayn? Den dag hun fortalte hvordan du var overfor hende, afgav jeg et løfte til mig selv", jeg gik hen mod han og stoppede først da der ikke var mere end 5 centimeter mellem os. "Aldrig nogensinde at lade nogen gøre det mod hende som du gjorde... Hun fortjener så meget mere", min stemme var lav og kold. 
Jeg ser hende som en lillesøster, og jeg vil gøre alt for at beskytte hende. Og selv ikke min bedste ven skulle slippe helskindet fra at behandle hende på den måde.

                                                                                          Jade's synsvinkel

Jeg befandt mig lige nu i armene på Liam. Hans skulder var blevet helt våd af mine tårer, men han sagde intet til det. Siden Niall's råb havde vi ikke hørt mere fra dem, og jeg var bange for om der var sket noget. Louis' ord overraskede mig faktisk en del, og så at han råbte af Zayn overraskede mig endnu mere. Jeg ønskede ikke at de skulle blive uvenner, især ikke når de var et verdenskendt band sammen. 
Jeg trak mig ud af hans arme. "Jeg bliver nød til at tjekke om de er okay", min stemme var hæs. Mine øjne var sikkert helt røde og opsvulmede. Før jeg kunne nå at tørre mine øjne, havde Liam ladet hans tommeltotter køre forsigtigt henunder mine øjne. "Husk at jeg altid her for dig hvis du har brug for det, samt er Harry, Niall og Louis", han gav mig et kys i panden før han hjalp mig op at stå. 
Jeg åbnede døren, og gik ind i stuen. Det første jeg fik øje på var Louis som gik hen mod Zayn. Jeg blev i et øjeblik bange hvad han kunne finde på, men lyden af hans lave stemme fik mig til at glemme den tanke. "Aldrig nogensinde at lade nogen gøre det mod hende som du gjorde... Hun fortjener så meget mere". Hans ord fik mig i et øjeblik til at glemme hvad Zayn havde gjort mod mig, og jeg fik et kort smil frem på mine mundviger. Jeg kunne ikke rokke mig ud af stedet, heller ikke da et par arme blev lagt omkring mig bagfra. Jeg vidste det var Liam, men forblev stille. 
"Louis, jeg fortyder det og..", startede han, men Louis cuttede ham af ved at holde en hånd op i tegn som stop. "Jeg vil ikke høre det, og nu må du gerne gå. I aften har vi besøg af Jade, og hun kommer i første række lige nu", han lagde bestemt ikke skjul på at han ikke ønskede ham her. Faktisk så ønsker jeg heller ikke at han er her. For min skyld kunne han sejle i hans egen sø. 
Zayn's øjne kiggede rundt i rummet, men stoppede da han så mig. Hans øjne sagde alt. Man kunne se hvor meget Louis' ord havde ramt ham. Sorgen lyste ud af hans øjne. De øjne som jeg engang elskede at kigge ind i. Men det røg ud sammen med de minder og mareride som han gav mig. 
Han slap øjenkontakten, og gik hen mod døren. Han lagde hånden på dørhåndtaget, og fik åbnet døren. Han kiggede sig over skulderen. "Liam, lov mig du vil behandle hende bedre end jeg gjorde", og før jeg kunne nå at spørge hvad han mente, smækkede døren. 
Han mente helt seriøst ikke at han troede mig og Liam havde noget sammen. Nu kunne han da ikke synke dybere. Jeg kiggede op på Liam med forvirret øjne. "Nu har han da tabt sutten", Louis' ord fik mig kort til at grine, og de andre drenge joinede mig. "Heeey, du griner. Det er da en start",  Niall's nuttet stemme overlappet deres grin. 
Utroligt at de havde fået mig til at grine og smile på så kort til, men det burde jeg vel have vidst. De kan altid til at få mig til at grine eller i det mindste bare smile. Jeg fattet ikke at de overhovedet gad at forsøge, men de måtte jo vide at det ville give pote i sidste ende. Liam's omsorg fik mig til at føle at intet var umulig, og han var der bare altid for en når man havde brug for ham. 
Louis var min klippe. Uden ham ville jeg sikkert ikke være her i dag. Han var lige som min storebror. Jeg er enebarn, så at jeg har ham betyder så meget for mig. Men udover det var han virkelig en humørbombe. Der skulle meget til før han blev sur. Faktisk tror jeg ikke at jeg har set ham sådan rigtig sur, før efter mig og Zayn slog op. 
Harry. Ja hvad kan jeg sige om ham? Han er bare dejlig. Han bruger altid hans flirten til få mig i godt humør. Hans klædeskab er også en god ven at have, da jeg 'låner' en del af hans tøj, da alt hans tøj er virkelig stramt. Jeg forstår virkelig ikke at han kan holde det ud. Men jeg er nu alligevel glad for det. Hehe. 
Og sidst men ikke mindst Niall. Ham og mig deler samme problem, eller det er nu ikke noget problem. Men vi kan begge ikke tage på i vægt, eller det kan jeg så nu da jeg vejer 5 kg eller sådan noget mere mindre efter det med Zayn. Før i tiden spiste vi hele tiden, og jeg mener virkelig hele tiden. Han er min irsh boy. 
Jeg kunne ha forsat med at snakke om dem, da en knipset foran mine øjne. Jeg rystede på hovedet, og fik øje på Louis som stod helt op i hovedet på mig. Jeg hoppede forskrækket et skridt tilbage. "Vi har kaldt på dig i snart 5 minutter, er du okay?", han stemme var bekymret. Jeg nikkede. Han så et øjeblik mistænkson ud, men begyndte ellers at smile. "Okay.. Kommer du med? Vi skal spise noget", han trak mig med ud i køkkenet. 
Ordet mad fik min mave til at køre rundt. Selvom den var næsten tomt men alligevel kom blækfornemmerigelsen frem. "Louis, jeg er ikke sulten", løg jeg. Jeg var sulten, men jeg vidste at jeg skulle kaste op bagefter hvis jeg spiste noget. 
Man skulle tro at jeg havde lavet noget ulovligt, for de kiggede alle sammen på mig med munden åben. "Jade Edwards det er første gang du nogensinde har sagt det til os, men du slipper ikke", Liam blinkede til mig, og Louis' skubbede mig ned på stolen. En tallerken med et stykke hjemmelavet pizza blev sat foran mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...