Change your life |1D|

Historien handler om 16-årige Josephine, som bor i Danmark med sin mor og sin lillesøster, Carla. Josephines mor arbejder som fotograf, og bliver en dag tilbudt et helt fantastisk job, som fotograf for Meet and greet's. Ulempen ved dette job er bare at de alle så skal flytte til London..

2Likes
4Kommentarer
306Visninger
AA

1. Part 1.

Jeg sad inde på mit værelse, og scrollede op og ned af Facebook. Der var intet nyt at se. Bare det samme som der altid var. Okay, det lyder allerede som om jeg ikke har noget liv, men jeg er bare ikke så god til introer okay? :’)
Nå men jeg sad i hvert fald med min computer i min seng. Dovne mig der ikke engang orker at sidde ved mit skrivebord.. Pludselig kom min mor gående ind ad døren, med et sådan.. anstrengt udtryk i ansigtet. Jeg kunne se på hendes udtryk, at hun skulle sige noget alvorligt til mig. Klokken var 10, så min lillesøster, Carla, var allerede stået op og sad og se teletubbies inde i stuen. Jeg kunne høre den der lyse stemme fra den der gule teletubbie. Den hedder vist Lala eller sådan noget? Okay, teletubbie-nørd her..
Min mor satte sig ved siden af mig, og klappede min computerskærm sammen. Okay, nu var det virkelig noget slemt! Hun havde ikke klappet den sammen, siden hun skulle fortælle at hende og min far skulle skilles. Men det er en anden historie..
”Jose, jeg skal fortælle dig noget ret vigtigt..” sagde min mor. Nu blev jeg igen i tvivl om det var noget slemt. Hun kaldte mig altid Josephine, og ikke Jose, når det var noget slemt der skulle ske. ”Ja, hvad er det?” spurgte jeg min mor, og kiggede spørgende på hende. Min mor kiggede ned i jorden. Jeg tror hun var lidt nervøs eller noget?
”Jeg har fået tilbuddet om et job som fotograf for Meet and Greet’s. Du ved, sådan fanbilleder” sagde min mor og bed sig i læben.
”Ja, jeg ved godt hvad det er. Det er da fedt mor!” sagde jeg, og gav min mor en rigtig mor-datter krammer. I ved sådan en rigtig.. Øh ja, mor-datter krammer.
Selvom jeg havde sagt det, virkede det ikke som om min mor havde fortalt det hele. Hun så stadig lidt nervøs ud.
”Men altså.. Hvis jeg skal kunne tage imod det job, skal vi flytte til London..” sagde min mor. Jeg blev virkelig overrasket. Jeg havde ikke lige regnet med at det var sådan en nyhed. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige.. Om jeg skulle blive sur eller glad? Jeg gad jo egentlig godt til London..
Jeg gav min mor sådan en krammer igen, og smilede til hende. Min mor kunne se på mig at det var okay med mig. Jeg tror en gang i mellem at hun er tankelæser! Hun kan se hvad jeg tænker, bare ved at kigge på mit ansigt. Min mor rejste sig, og forlod mit værelse.
Jeg rejste mig også, og gik over og tændte for mit anlæg. Min One Direction cd sad i afspilleren eller hvad det hedder? Jeg vil ikke kalde mig for directioner, men jeg synes da deres musik er fedt!
Hey, gad vide hvornår det egentlig var vi skulle flytte? Jeg stak hovedet ud af døren til mit værelse og fik øjenkonakt med min mor.
”Mor, hvornår er det vi rejser?” spurgte jeg. Min mor kiggede igen ned i gulvet, uden noget svar. Efter omkring 20 sekunder eller noget kiggede hun op på mig.
”Vi rejser allerede i morgen aften..” sagde min mor. Jeg blev igen overrasket! Nu fik jeg da i hvert fald stress på! Hvordan pokker skulle jeg lige nå at få pakket alle mine ting, til i morgen!?
Og det var jo ikke bare en uges tøj der skulle med. Nej, det var jo det hele!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...