Plant XL

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2013
  • Opdateret: 31 jul. 2013
  • Status: Igang
En halvdød pige, angrebet af en voldsom eksem, der ikke kan identificere ting, og muligvis er sindssyg. Ikke nok med det går hun rundt og fortæller at hun hedder Atla og er flere 1000 år gammel, men er blevet holdt som slave på en planet i adskillige år, og at hun er den oprindelige dronning af Atlantis. Der er selvfølgelig ingen der stoler på hende. Der går 2 år før der kommer en dreng, med samme meningen, og ved første blik begynder Atla at hade drengen af hele sit hjerte, og kalde ham "LuderAlien" og "Forræder" samt tæske ham.

2Likes
0Kommentarer
253Visninger
AA

3. Kapitel 2

"Er hun død far?" En skrøbelig pigestemme, og lyden af en kjole der ramte det hvide marmorgulv, og gled nervøst over det. "Hun ligner Emily da hun overgav sig til kræften"

Tåre rammer gulvet. Taktfast samler de små pytter sig, mens dråberne flyver. Bliver fanget af tyngdekræftens net, og tvunget ned mod gulvet, i en masse små pytter der samler sig til større. Lyden af hulk. En hånd der glider over en kind. Eller noget hår?

"Milian.. Nej. Nej. NEJ!"

Pigen giver en pludselig bevægelse fra sig, og knytter hendes næver af alle kræfter, inden hun igen ligger stille. Nu i en unaturlig stilling med halsen over knæet, og munden åbnet i et skrig. Øjnene er lukkede, og efter noget tid begynder pigen både at svede, ryste, og give små stønnende lyde fra sig. Som om hun havde høj feber. Hendes hud bliver bleg, og en tåre glemmes ud. Mens hun hvisker. Næsten utydeligt.

"Hvorfor gør i det her? Hvorfor skyder i hende? Hvorfor skal hun dø" stemmen er hæs, forvrænget, og hulkede. "Vil i ikke nok være sød at stoppe?"

Hendes næver er knyttede og ligger tæt sammen som om hun er blevet bundet. Hun vrider grædende armene til forskellige sidder, mens tåre bliver klemt ud af øjenlågene. Det er som om hun prøver at komme fri eller slå nogle. Benene ligger på samme måde. Det er som om hun prøver at vride sig fri for nogen der holder hende. Nogen der er stærkere end hende, og viser hende noget hun ikke kan klare. Hun river armene op for at bide snoren over, men pludselig er det som om hendes arm bliver revet ned til den stilling hun havde før. Som om en kræft holder dem nede. Hun ryster af alle kræfter for at komme fri.

Straks kyler hun den op i en hurtig bevægelse. Et hurtigt yes, kommer fra hende, inden hendes arme bliver slået til den anden side. Hendes mund bevæger sig, og der kommer hurtigt flere svedperler på hendes pande. Hun laver nogle små hump med at bevæge benene.

Inden hun et par gange kyler sine næver op foran hende. Nu begynder tåre og rende, og hun ændre stilling til noget der ligner at sidde på knæ.

"Hvad skal jeg gøre Millian?"

Der bliver stille et øjeblik.

"Jeg skal nok redde hende Milian"

Hun går tilbage til humpe stillingen, inden nye svedperler daler ned af hendes pande, og afløser de gamle der var ved at størkne. Hun jager albuen til siden, inden hun åbner munden, og et skrig kommer gennemborende frem.

Doktor M begynder at ryste hende, og der går ikke længe før hun flår øjnene op og stopper sit skrig. Hun kyler en albue op i brystet på ham, og skære tænder, så man kan se det kalkhvide skinne. Hun blinker tåre ud, og bider tænderne sammen af alle kræfter hendes lille barneansigt kan, inden hun hopper op af sengen. Hun sætter sig hurtigt på fire, og observere hurtigt resten af stedet.

"DIN FUCKING KLAMME PÆDOFIL"

Hendes stemme er irriteret og skrigene. Hun slår truende ud. Hendes negle er skarpe, og hun ligner og opføre sig som et dyr. Noget savl render ned af hendes hage, og hun tørre det frustreret væk, med ærmet på hendes hvide kittel.

Straks hopper hun op, og griber om halsen på den 12 årige pige, der hurtigt gisper. Hun skriger, og Atla får straks væltet hende, og holder sine negle over hovedet på hende. Atla ler, og skære en voldsom grimasse.

"Så nu har jeg dig Jaffan, din forpestede forædder. Du tror på alt hvad du får fortalt var? Også på ondsvage rumvæsner, der giver dig magten, og tilbeder dig, mens de ødelægger alle min undersåtters liv var? Jeg har følelser Jaffan! Ved du hvad det er?"

Pigen gispede igen, og prøvede svagt at vride sig fri. Hun begyndte at græde. Nogle tåre rendte ned mod Atlas fingre. I det samme rejste hun sig op. Hun hostede, og kiggede mod væggen.

"Hun er psykisk syg Alice"

Alice mærkede en hånd på hendes skuldre. Fingrene klæbede til den blomstrede kjole. Hun trak vejret i små gisp, inden hun fejede hendes far hånd væk. Hun bevægede sig langsomt og roligt som var den anden pige, så skrøbelig, så fin, at den på sekunder kunne gå i tusind stykker.

Fascination. Noget der havde bundet mennesker i årtusinder bandt nu denne her pige. Det var som et lys. Så spændende. Alice var bundet i et fint tryllebind, der udelukkede alle regler og logik. Alt hvad folk sagde til hende var ingenting. Hun ville se hvad der gemte sig af hemmeligheder bag denne facade. Alice havde altid været interesseret i hemmeligheder, videnskab, magi, og eventyr. Og nu havde hun den chance hun i flere år havde tænkt sig til. Drømt om. Læst om. Hun skulle bare tage de allersidste skridt. på vejen hen til pigen. Hun var så fremmed, spændende, og speciel.

"Alice!"

Hendes navn var en svag hvisken. Nej. Ikke bare en hvisken. En tåge af den ubetydelige mumle man mødte når man gik på gaden. På et sekund vendte pigen sig om. Hun skar tænder, men det var som tyngdekræft, der drog Alice frem. I det samme kom hendes skrig, og pigen fløj mod hende.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...