Runaway - Justin Bieber (PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Igang
Da den søde og uskyldige Justin Bieber gav sin karieér op, da han fyldte 17, knuste han millioner af pige hjerter.
Han var træt, han var såret, han havde en mental breakdown, og der var kun én der kunne hjælpe ham igennem det, Jessica Mccann, sød uskyldig, og bedste venner med ingen andre end Justin Bieber, én kriminel Justin Bieber.
Jessica prøver at hjælpe Justin ud af den kriminelle verden, og ind i hans karieér igen, fordi hun ved hvor meget han brænder for det.
Men det er ikke let, når hendes forældre forbyder hende i at se ham, og New Yorks politi konstant er efter Justin.

38Likes
65Kommentarer
2171Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Jessica's synsvinkel.


''Justin'' stønnede jeg irriteret, og satte mine hænder op på hans brystkasse, og prøvede i et elendigt træk at skubbe ham væk, men drengen var umuligt, han rykkede sig ikke ud af stedet.


''Justin.'' Prøvede jeg igen, og grinte da han havde ramt et ømt punkt - min hals. ''Du ved mine forældre dræber mig hvis de finder ud af jeg er sammen med dig.'' Sluttede jeg irriteret af med, og fik endelig skubbet ham lidt væk fra mig, da han stod ret så tæt på, og kyssede min hals - bare forsjovt selvfølgelig, han var min bedste ven. 


''Det ved jeg.'' Sagde han og tog et skridt tilbage. Man kunne tydeligt se skuffelsen i hans øjne, over at jeg valgte at tage hjem, og ikke være sammen med min såkaldte kriminele bedste ven, Justin Bieber. 


Alle troede at Justin var en rigtig badass type, der var ligeglad med alt og alle, og havde den mest kolde facade, men sandheden var at det var ikke ham. Det var en facade han havde bygget op. Sandheden er at, Justin er jeg ved ikke? følsom, han er sjov, charmerende, også er han heller ikke grim for at være ærlig. Men alt det badass halløj var ikke ham, og det er derfor jeg prøver at hjælpe ham ud af den, hvilket er svært, meget svært.


Jeg fik i en fart, taget mine sko på, da jeg allerede var fem minutter forsinket. - Mine forældre blev stiktossede. - Bogstavligtalt. 


''Vi ses imorgen ikke?'' Smilede jeg, inden jeg trak ham ind i et kram.
''Ja.'' Sagde han kort, inden han trak sig ud, og sendte mig et luftkys, jeg ikke var langsom til at gribe.
''Jeg håber ikke jeg ser noget om dig i nyhederne iaften.'' Jokede jeg med. Justin trak langsomt på smilebåndet, inden han stak begge arme vejret, og ryste med hovedet.
Jeg smilede lidt af han's fjollede træk, inden jeg med et sus var ude af han's lille lejlighed, og havde smækket døren sammen.


Jeg gik igennem New York's smalle gader, da Justin boede i en lille smal gade, i en lille hyggelig lejlighed. - Han solgte stoffer. Ja, han solgte kun stoffer. Jeg fandt det sjovt, at Stratfords politi, var så forfærdelig meget ude efter ham, når han bare solgte stoffer? Der var nogen der dræbte, men ja, når man har gået fra kendt, til kriminel, er det nok det der sker - I guess.


Justin havde begyndt på at tage stoffer, da han var kendt, fordi der lå alt for meget press på ham, rygter over det hele, folk der hatede, og nogen havde enda prøvet på at dræbe ham, ikke langtid efter gav han sin karrieér op, han flyttede langtvæk fra han's forældre, fordi han ikke magtede deres selvskab, og var begyndt på at sælge stoffer, så han kunne overleve. - For han var jo ikke kendt mere, og der var efterhånden gået to år.


Jeg slog hurtigt blikket ned på min telefon, der viste at klokken var 11:23PM. Forhelvede, jeg skulle være hjemme kl. 11PM - Hvis mine forældre ikke rev hovedet af mig nu, var det bogstavligtalt en overraskelse.


Jeg fandt hurtigt mine høretelefoner frem, og tilsluttede dem til min telefon, og ikke langtid efter begyndte det at banke i mit øre.


Da jeg endelig nåede han til vores hus, skyndte jeg mig at rive mine høretelefoner ud af øret, og låse mig langsomt ind i huset, i håb om at min familie sov.


''Jessica Mccann.'' Hørte jeg en dyb stemme sige inde fra stuen af, ingen andre end min far. Jeg bed mig hårdt i læben, inden jeg fortsatte ind i stuen, hvor jeg så hele min familie, sidde i sofaen og vente, og med hele min familie mente jeg, min mor, far, og lillesøster, pretty fly family huh? nej.


''Hvor har du været?'' De prøvede og de failede, jeg havde allerede tænkt det her igennem i mit hoved, og selvfølgelig snakket med min bedste veninde Taylor først.


''Som jeg sagde før jeg tog afsted, jeg har været hos Taylor.'' Jeg ved godt det lød flabet as fuck, men jeg havde langtfra et godt forhold til mine forældre. Jeg plejede at have et godt forhold til dem, men så forbød de mig i at se min egen bedste ven.


Min mor kiggede mistænktsom på mig, inden hun hurtigt tog fat om hendes telefon, og ringede Taylor's mor op, jeg frydede mig ved tanken, om at de troede de kunne vinde, ha.


''Smut op og sov, det er ved at være sent.'' Hørte jeg min mor sige irriteret, over at hun havde tabt det her, og jeg havde vundet. Jeg tog hurtigt mine sko af, og kastede et blik på dem alle sammen.


''Med glæde.'' Sagde jeg, og lagde hovedet på skrå, bare fordi jeg vidste hvor meget de fandt de flabet, og forlod dem så, irriteret og pissed på mig.

 

                                                       **********************

 

''Hvad gøre du så nu?'' Hørte jeg Taylor sige intresseret, hun vidste alt om Justin, og hun vidste hvordan jeg havde en plan, om at få ham ud af han's ''badass'' attitude, og måske ind i hans karriéer igen, fordi jeg vidste at det var det drengen virkelig brændte for, men stoppede pga. alt presset. Plus, jeg kan få lov til at se ham igen, oh well.


''Det ved jeg ikke, han er nærmest umulig.'' Sukkede jeg irriteret, og smed mig baglæns i hendes seng, der var ret så blød. Hun skød sit brune smukke hår tilbage, inden hun kastede sig ned ved siden af mig.


''Du ved det ikke? Du er Jessica Mccann, hvordan er det overhovedet muligt?'' Spurgte hun mig overrasket om. Jeg skød en kort latter op, over hendes latterlige spørgsmål, og fik fat i en random pude, for at slå hende i hovedet, i håb om at hun ville komme til sig selv.

Jeg satte mig hurtigt op, efter at have kastet puden i hovedet på hende, for at svare på hendes ret så latterlige spørgsmål.
''Because I'm a human.'' Sagde jeg med min bedste britiske stemme, der fik os begge til at slå en latter op. Bogstavligtalt, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre, hvilket var første gang jeg nogensinde havde sagt det.


''Jeg finder nok på noget.'' Fik jeg sagt, da jeg endelig havde taget mig sammen til at stoppe med at grine. Jeg vidste hvor meget Taylor elskede Justin's musik, og han's selve personlighed, og selv hende vidste hvem Justin i virkeligheden var.

Selvom der var gået to år, siden Justin havde givet sin karrieér op, snakkede pressen stadigvæk om ham, og jeg tror på det er derfor han nærmest ikke tør at vende tilbage til sit normale liv.


''Selvfølgelig gøre du det.'' Fik hun sagt med et varmt smil, der fik drengen til at besvime - creepy haha.


Med et sæt, fik Taylor rejst sig op, for at løbe ind i hendes walk in closeth, og komme ud med to sæt tøj.


''Hvad skal det til for?'' Spurgte jeg forvirret, da jeg så hende komme ud med to kjoler, og nogle stilletter.

''Jeg ved præcis hvad vi skal gøre for at få Justin på andre tanker.'' Sagde hun glad, inden hun kastede en stram kort kjole hen til mig, og nikkede hvilket betød, jeg skulle tage det på.


''Hvad har det med Justin at gøre?'' Spurgte jeg dumt. Lød det meget dumt? For jeg følte mig ærligtalt lidt som en burrito, spørg mig ikke.


''Han skal med.'' Svarede hun, som om det var åbenlyst, og rullede derefter med øjnene.
''Skift nu.'' Sagde hun og rakte mig et par sorte stiletter. Ærligtalt vidste jeg ikke, hvorfor det skulle hjælpe, når han var en slags kriminel, og folk kendte ham. - Men når hun sagde det virkede, valgte jeg at stole på hende.

 

                                                             ************************

Hvad synes i om det første kapitel? xx

Det her er lidt mere anerleds, end hvad jeg normalt plejer at skrive om, men jeg håber i vil give den en chance alligevel xx

Husk at kommentere og like, det vil betyde alverdens. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...