Oprør

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Deltager i konurrencen Fantasy, med valgmulighed nummer 2 hvor man skal: Skrive en historie, hvor du bliver inspireret af et eller flere af billederne. her har jeg valgt billede nummer et (det med hunden).

Historien handler om en ung elver, Itzal som er tjenestedreng hos en nedrig og kynisk Rigsdværg ved navn Olaf Steinhart. Olaf er Burggraf hvilket er en adelig titel blandt dværge. Itzal gør oprør mod sin herre, og mod sit uretfærdige lod som slave og tjenestedreng, men undervejs bliver der afsløret hemmeligheder, om ham selv, som han ikke kunne have forudset, og han finder at han har flere venner end han troede.

3Likes
0Kommentarer
451Visninger
AA

2. Forhistorie - Den Store Krig

Den store krig mellem dværge og elvere var voldsom og blodige, mange liv gik tabt, både blandt elverne og dværgene, men også blandt menneskene, som levede fredeligt og uafhængigt i deres landsbyer. Elverne der let havde overvundet de rundørede mennesker, med deres kraftfulde og mystiske magi, da de i sin tid havde forsøgt at erobre elvernes land, måtte indse, at de ikke kunne forsvare sig imod de lavstammede, tykhudede dværge, med de samme midler.

Elverne havde længe forsøgt sig med direkte magi, men dværgene rykkede uberørte fremad, i deres søgen efter nye rigdomme. I løbet af de første store slag, var over halvdelen af elvernes soldater blevet slået ihjel. Fortvivlelsen over de store tab og dværgenes tilsyneladende uovervindelighed førte til splittelse blandt elverne, og i deres ældsteråd. Hver elver fulgte den ældste, som de mente var den viseste og dannede en klan. Der opstod fire klaner, som hver fulgte en håndfuld af de ældste.

Nogle få elvere flygtede dybt ind i den tætte skov, og kaldte sig Bazajun som betyder skovfolket. Disse elvere var fredelige, og ønskede ingen blodsudgydelser. De fleste Bazajur var unge elvere og mange af de andre elvere sendte deres børn med Bazajun, så de kunne føre slægten videre, hvis krigen skulle ende til dværgenes fordel. Disse elverbørn ville ikke blive medlem af en klan, før de blev voksne, men efter sigende blev de alle en del af Bazajun, da klanen blev afskåret fra de andre efter krigens slutning.

En del elvere valgte at fortsætte den umulige kamp imod dværgene, med de gamle metoder som de altid havde brugt; nemlig magi. Disse elvere kaldte sig Macajun som betyder det magiske folk. Og som man kan tænke sig, døde denne traditionsbundne, krigeriske klan hurtigt ud. Dem som ikke blev dræbt i slagene mod dværgene, eller af at tømme deres kroppe for livsenergi, flygtede til de andre klaner. Men det var kun de få der flygtede til Bazajun som overlevede, eller undgik slaveri. Ingen elver har siden kaldt sig Macajur.

Langt de fleste elvere fandt andre, mere fysiske metoder til at forsvare sig imod dværgene. Disse elvere brugte deres magi som værktøj, til at skabe nogle af de skarpeste sværd, de kraftigste buer og de spidseste spyd. De blev kaldt Arumjun som betyder skaberfolket. De lærte sig hurtigt at slås med deres nye våben, og forvoldte dværgene mange problemer. De var dog stadig for få til at kunne overvinde dværgene, og led en skæbne som lignede Macajuns meget. Dog så dværgene potentialet i deres håndværk, og flere Arumjur blev slaver hos de rigeste af dværgene, og dette er den største grund til at Arumjun endnu eksisterer.

Omkring tre dusin elvere gav sig hen til skyggerne, for at hævne sig på dværgene. De var en hensynsløs og bitter klan, som ikke skyede nogle midler for at dræbe dværgene. De kaldte sig Maurajun som betyder mørkets folk, eller dødsfolket. De gemte sig i skyggerne, og angreb uvidende dværge med spidse daggerter dyppet i de grusomste gifte, og knive så skarpe at de skar igennem knogler, som var de lavet af blødt smør. Ingen kender disse elveres skæbne, men kun én er nogensinde blevet fanget, og denne Maurajur døde under grusom tortur, uden at sige en eneste lyd. Angrebene faldt i antal efter krigen, men er aldrig stoppet helt.

De elvere som blev slaver blev kendt som Derzajun, eller det slagne folk. Dværgene raserede menneskenes landsbyer efter krigen, og tog børn fra deres forældre, og brugte dem som slaver. Men der blev hurtigt flere Derzajur end menneskelige slaver, og menneskelige slaver blev hurtigt et tegn på velstand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...