Revenge Is Sweet, Not For All People (Jason Mccann) - Bind 3

Hvad sker der når Emmy bliver nød til at give efter for ham? Vil han blive sur som altid? Eller er han blevet bedre? Okay det sidste tror ikke engang jeg på.. Vil Chris og Emmys forhold kunne holde? Eller sørge Jason for at ødelægge det for tusinde gang nu? MAn kan jo aldrig vide med ham omkring. Og vil der ske noget med nogle af dem? Daniela er jo i fare zonen for sin far, men vi ved også alle der er en anden person som er det.. Hvad sker der?? Der sker kun overraskelser, og hård diciplin i kærlighed og ikke mindst ærlighed, hvem vil sejre denne gang, mon Jason endelig kan få dem alle til at vælte som han ønsker?

13Likes
37Kommentarer
3077Visninger
AA

6. When The Beat Goes Wrong: Emmy


When The Beat Goes Wrong

Det lige før jeg er ved at smadre min telefon efter de to dage, men da opkaldet tikker ind, når jeg den desværre ikke. Chris er lidt hurtigere, og der bliver hurtigt lagt på, jeg kan godt hører hvad der sker. "Hvad fanden forstod du ikke vi skal spille efter hans regler?!" Råber jeg irriteret da han er ved at smadre min telefon, jeg når at gribe den hurtigt. Kigger vredt på ham, det kan godt være jeg elsker ham, men mit hjerte brister, min datter betyder alligevel så meget mere, og at han lige ødelagde det for mig og sig selv, det må han fandme også selv om. Ligger min mobil ned i min bh, så kan han da forhelved ikke bare tage den! Argh! "Det lige meget!" Vrisser jeg irriteret, inden jeg vender om på hælene, og løber op af trappen. Jeg er forhelved en bekymrede mor, og han er en bekymrede bror, men forhelvede alligevel! Min datter vokser op uden sin mor, hun er van til at se sin mor, forhelved! Alt inde i mig kører på højtryk, ikke på en særlig god måde, men ret dårlig måde. Låser irriteret døren bag mig, der er vist ingen tvivl om jeg er så bekymrede for min datter, at jeg intet søvn får, har kun fået 4 timers søvn over to dage. Og det ved vi alle, det kan man bare ikke leve af så lidt søvn, men jeg kan ikke sove, min lille pige, min ynglings pige i hele verden er hos min eks kæreste. Hvorfor jeg kunne være sådan en idiot dengang aner jeg virkelig ikke, det hele var dumt, hvorfor jeg gjorde alle de ting. Når jeg altid tror jeg gør det rigtige er det altid det forkerte, jeg burde lytter mere til den omvendte side af mig selv. Tsk, jeg tager altid det forkerte, det må vi prøve og lave om på en dag. Men lige nu er det min skyld at Alli er i fare, og om jeg ikke skammer mig, men jeg har også sat min lille ynglings pige i fare.

***

Kører hånden gennem håret, sukker stille, imens jeg kigger ud af vinduet, det hele er bare så forvirrende, men det er jo helt forståeligt, for nogle. Jeg ved ikke selv hvad jeg skal føle omkring det her, det er alt for skræmmende. Både hans søster og min datter er væk, jason har dem, og hvis jeg kender det ret så ender det her aldrig godt. Han kører psykisk på os som han plejer, han vil kører os helt ned til bunden, så vi er nede og skrabe bunden for alvor, som jeg har sørget for han har gjort efter vi gik fra hinanden. Alle minder vælter ind vælter ind over mig, hver dag, nogle gange flere gange om dagen, alle de ting jeg har været igennem, mareridt om og om igen og igen. Det hele er Jasons skyld, men hvornår fanden er det ikke det, se det er jo det store spørgsmål. Flader ud i sengen, kigger på et billede af mig og min storebror, lige nu ville jeg ønske han var her. Og det er først nu det går op for mig, at da han døde var da Jason kom til byen, så mon ikke han har haft en finger med i spillet der også. Det er godt og vel 3-4 år siden, fordi jeg bliver 17 om to dage, egentlig ret trist jeg så ikke har min datter ved mig, men ja vi ved jo alle hvem vi kan give skylden for det.

Kan hører der er nogle der banker på døren, men jeg kan ikke koncentrer mig til at hører efter, så kan ikke rigtig hører hvem der vil i kontakt med mig, men det er ikke min mobil og så er det sådan set næsten fuldstændig lige meget. "Gå nu væk," vrisser jeg irriteret, inden jeg svinger benene ud over sengen, da banken bare bliver højere og voldsommere noget jeg simpelhen ikke magter hører på lige nu, den dumme gummi and! Låser døren op imens jeg irriteret trækker ned i dørhåndtaget imens jeg nærmest smækker døren op. Ser det er Chris som står der, okay det var nu en dejlig gummi and, men alligevel. Sukker, "Undskyld, jeg er bare frustreret, ligeså meget som i andre," siger jeg roligt, inden jeg kigger lidt væk igen, jeg har bare været en lille møg kælling for tusinde gang overfor dem.  Han slår bare armene omkring mig, og trykker mig helt ind til ham, jeg putter mig også helt ind til ham, imens jeg begynder få tåre i øjnene, jeg er virkelig ved at gå psykisk ned, men det undre jo ingen, eller jo lidt. Det faktisk en surprice for mig, fordi jeg plejer kunne klarer mere, men mon ikke det fordi jeg har så mange følelser indeblandt i alt det her denne gang, eller tager jeg helt fejl? Hmm...

***

Ligger med hovedet på Chris brystkasse, imens jeg kigger ind i væggen med et roligt blik, kører roligt fingerne hen over hans mave. Lige nu prøver vi bare og slappe af og lade det ligge, at vi lige var ved at flyve i totterne på hinanden tidligere i dag. Vi ved jo godt vi bliver nød til at stå sammen om det her, men det er så svært, eller det er det nok for ham, han kender ikke til spillet og vil bare have hans søster igen, og jeg forstår ham da godt, det er jo absolut svært.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...