Revenge Is Sweet, Not For All People (Jason Mccann) - Bind 3

Hvad sker der når Emmy bliver nød til at give efter for ham? Vil han blive sur som altid? Eller er han blevet bedre? Okay det sidste tror ikke engang jeg på.. Vil Chris og Emmys forhold kunne holde? Eller sørge Jason for at ødelægge det for tusinde gang nu? MAn kan jo aldrig vide med ham omkring. Og vil der ske noget med nogle af dem? Daniela er jo i fare zonen for sin far, men vi ved også alle der er en anden person som er det.. Hvad sker der?? Der sker kun overraskelser, og hård diciplin i kærlighed og ikke mindst ærlighed, hvem vil sejre denne gang, mon Jason endelig kan få dem alle til at vælte som han ønsker?

13Likes
37Kommentarer
3089Visninger
AA

15. What if?: Emmy & Alli


Et klask falder mod min ene kind, imens tårerne på samme tid triller om kap. Han er blevet hårdere og hårdere ved mig, og jeg ved ikke hvorfor, men det er ikke rart! Jeg kunne li da han var sød! Men pludselig vendte alt på en 25 øre, lige da Emmy kom. Er han faldet for hende igen? Er det derfor vreden over hun vil vælge Chris frem for ham? Til vær en tid.

Men nu tænker jeg ved mig selv, hvad nu hvis Emmy aldrig blev gravid? Hvad nu hvis mor aldrig var død? Hvad nu hvis vi aldrig havde mødt Emmy? Hvad nu hvis det ikke var hendes mors sommerhus vi faldt for? Hvad nu hvis hendes far aldrig var død? Hvad nu hvis hendes bror aldrig var død? Hvad ville der være blevet af det hele? Hvad med dette? Kniber øjnene hårdt sammen, tårerne forsætter imens jeg tænker, og tænker mig væk fra alt, væk fra de hårde slag, væk fra den råben, bare væk.

Men slagende bliver værre, mod mit lår, kind og arme. Jeg vil gætte der er kæmpe røde mærker, man kan se hånden der har slået, og snart vil det blive til blå mærker. "Lad vær!" Piver jeg, imens jeg stille åbner mine øjne, og ser op i Jasons brune øjne, som næsten er blevet sorte, man kan intet se i hans øjne, andet end had, had til mig. "Hold kæft!" Råber han vredt, inden han skubber hårdt til mig, så hårdt at hele stolen vælter bagover, og min egen vægt + stol rammer ned over mine hænder, der pænt er bundet sammen bag mig.

Sorte pletter viser jeg for mine øjne, imens et skrig forlader min mund, smerten skylder gennem minde hænder, og jeg ret sikker på jeg hørte noget knække, hvilket bare tanken, for mig til at græde mere end jeg længe har gjort, aldrig i mit liv har jeg oplevet så meget smerte og så meget had til en person, i hele mit liv.


Høre et skrig, ikke et hvilket som helst, Allis, hvilket gør mig bange, har aldrig hørt så højt og skingert skrig som dette, aldrig fra Alli, hvad der end sker, så er det ikke godt. Jeg er bange for Jason er blevet meget vred, der er noget som er gået op for ham, men jeg ved ikke hvad.

Mit blik ligger på den tomme væg, jeg vil ikke se på de andre to, jeg ved hvad de tænker, men lige nu kan jeg kun tænke på få ting. Hvad nu hvis Jason var aldrig kommet til min skole? Hvad nu hvis jeg ikke var blevet gravid? Hvad nu hvis jeg aldrig skulle flytte? Hvad nu hvis min bror og far aldrig var død? Hvad nu hvis jeg aldrig havde bukket under for Jason? Hvad nu hvis jeg aldrig havde mødt Chris? Alle tanker kører rundt, imens jeg kigger tomt på væggen.

Jeg begynder blive lidt opmærksom på den blå dør, da jeg høre trin ned af trappen, men ingen Alli skrig at høre, nu bliver jeg lidt urolig. Slår håret om på ryggen, imens mine øjne utålmodigt ligger på døren og lidt rundt i rummet, forvirret. Burde hun ikke komme ned nu? Trinene kommer trættere på døren, men der er ingen klynken, intet. Døren bliver åbent, jeg ser hvordan Alli bare hænger over en af drengenes skulder, jeg kan ikke huske hans navn, men noget siger mig de har fået hende til at besvime.

Jason kommer ind af døren, og kigger på mig med blide øjne, de øjne jeg altid har synes om. Nathaniel flyver op sammen med Dean, "hvad har du gjort ved hende?!" Råber Nathaniel, imens Dean prøver holde ham tilbage. Et ondskabsfuldt grin forlader hans læber, imens han går hen og tager fat i mig. "Hun er bare besvimet, hun er ikke kommet slemt til skade, bare brækket lidt, trykket ribben, standart," siger han ondt, imens han holder det kærlige blik på mig. Tager roligt fat i hans hånd, da han griber ud efter min. Jeg lukker af for hvad de råber, for hvad nu hvis jeg høre de grimme ord, jeg vil blive alt for såret, tro mig, det vil jeg. Selvom jeg burde blive, se hvad der ville ske når hun vågnede, men noget siger mig det ville være en dårlig ide.

***

Sidder med min datter foran mig, imens Jason holder et blidt greb omkring mig, ikke for at skade mig, men holde om mig. Det føles mærkeligt han pludselig vil være en del af det her, men det også det der gør mig forvirret, han vil mig gerne igen, og han vil gøre alt for jeg bliver igen.

Jason rykker sig væk fra mig, og rejser sig op, inden han giver mig et kærligt blik og forsvinder. Giver vores datter mad, imens hun kigger med rolige øjne på mig, hun er som hun altid har været.

Familie er begyndt og betyde noget for Jason, ellers tror han på hvis han er som nu mod mig, så bliver jeg, og går aldrig min vej igen. Det ejerskab han har var i starten, da jeg gav efter blev han forelsket, da jeg blev gravid hadet han mig, nu elsker han mig igen, kan det blive ved sådan her?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...