Revenge Is Sweet, Not For All People (Jason Mccann) - Bind 3

Hvad sker der når Emmy bliver nød til at give efter for ham? Vil han blive sur som altid? Eller er han blevet bedre? Okay det sidste tror ikke engang jeg på.. Vil Chris og Emmys forhold kunne holde? Eller sørge Jason for at ødelægge det for tusinde gang nu? MAn kan jo aldrig vide med ham omkring. Og vil der ske noget med nogle af dem? Daniela er jo i fare zonen for sin far, men vi ved også alle der er en anden person som er det.. Hvad sker der?? Der sker kun overraskelser, og hård diciplin i kærlighed og ikke mindst ærlighed, hvem vil sejre denne gang, mon Jason endelig kan få dem alle til at vælte som han ønsker?

13Likes
37Kommentarer
3161Visninger
AA

3. Now i'm scared from my mind: Alli & Emmy

Now i'm scared from my mind

Et tungt suk forlader let mine læber, da de går væk fra mig, jeg prøver ignorer smerterne, men de træder så stærkt frem i mig. Jeg har altid troet på Emmy, men ikke at de kunne være så voldsomme, og slet ikke overfor mindre årige. Musikken dunker hårdt i gulvet, musikken flyder ud i lokalet, imens drengene forsvinder med Daniela, hvor hen er ikke til at vide, men hun skriger, hvilket hun har gjort i lang tid. Hvad mon de har gjort ved Emmy? Der må være sket hende noget, men hvad fanen bekymrer jeg mig for, det er hendes skyld, det altid hendes skyld! Snoren omkring mine håndled skærer ned i min hud fordi jeg har kæmpet imod, eller jeg prøvede, men det var uden håb, jeg er tæt bundet og de slog og slog. Jeg ved fandme næsten ikke hvad de ikke gjorde ved mig. Det nu min frygt er trådt alt for meget til, jeg ryster over hele kroppen, mon ikke jeg går psykisk ned inden jeg kommer herfra. Men det er jo hvad Jason ønsker, og mod ikke hvis de ikke gør som han siger, altså hans 'venner', mon så ikke de også står til tur, de virker bange for ham. Men jeg forstår dem godt, han kan finde på at dræbe uden at blinke, pine andre uden at blinke. Kigger lidt ned af mig selv, blodet triller langsomt ned af mit ene ben, fra min ene side. Hele den ene arm er der lettere kniv snit over, som træder frem med små blodpletter, det ikke forsjovt man lider her. Jeg kan ikke engang skrige, så risikere jeg bare at kunne blive kvælt i det her lort, men mon ikke folkene snart finder mig. Nej ved du hvad den tror jeg ikke engang på, jeg ved de vil lede efter mig, men hvad Jason har i tankerne er ikke til at vide, nogensinde. Han retter fra det ene til det andet, først gider han ikke Emmy, men når hun er interessant for andre, så vil han hende. Så gider han ikke helt, også bliver han sur over den mindste ting hun har gjort forkert, bare fordi hun ikke vil tilbage til ham. Hvad sker der for ham? Har han altid følt ejer skab over hende? Eller ligger der noget dybere under? Jeg ved det virkelig ikke, jeg er bare forvirret og fanget, min hjerne er totalt bange, min krop ryster og ryster. Det begynder at give pletter for mine øjne, imens jeg svagt kan se en af drengene går hen til mig, om de vil sørge for jeg ikke forbløder, det ved jeg virkelig ikke. Jeg mærker noget mod mit ene ben, det sviger helt vild, men jeg kan ikke rører mig inden det sortner for mine øjne.

 


Skubber mig op med mine arme, de begynder svagt at ryste men jeg når at rejse mig helt op, inden hele min krop begynder at ryste. Holder fast i kanten af bordet, imens min krop ryster og ryster. Ser mig omkring, det hele er væltet, min indtørrede blod er på gulvet, vaser er smadret. Det hele ligner kaos, lige nu kan jeg intet magte. Bevæger mig et skridt, og det er der smerten træder i kraft, et skrig forlader let mine læber, inden mine ben svigter mig. Endnu et skrig forlader mine læber, da jeg lander ned på ryggen. Tårerne kommer straks frem i mine øjne, og et lille hulk forlader mine læber. Kigger svagt ned af mig selv, de dybe kniv snit er langt ned af mit ben, men ikke sådan jeg kunne forbløde kun næsten, men de har åbenbart brug for mig, og kender jeg Jason ret, så denne gang står alt anderledes, denne gang sørge han for at jeg kommer hjem til ham. Jeg forstår virkelig ikke hvad hans problem er, hvorfor dette ejerskab, han har haft det overfor mig siden, ja siden han begyndte på vores skole.

***

Flashback:

Tager hovedet op, og blinker let til fotografen, ja vi er igang med at få taget billeder på skolen, vildt fedt, for som altid for jeg afvide hvor smuk jeg er, selvom jeg er en af drengene. Cappen er på skrå, skjorten sidder løst imens jeg bare har en slags mini top på, som kun lige fylder hvor min barm er, min navlepiercing skinner let, den er med playboy på, de store hængerøvs bukser sidder som de skal, makeuppen er helt perfekt. Selvfølgelig står Chanel og hepper på mig, som altid når der bliver taget billeder, fordi hun er så stolt over at være min bedste veninde, og hun er fandme så dejlig. "Så er du færdig Ems," siger fotografen, han hedder Felix, han er her altid hvert år, så han har lært navnene at kende. Nikker let, inden jeg bevæger mig over til Chanel, jeg er højere end hende, men nu har jeg også mine elskede stiletter på, men det har hun også, men alligevel er jeg højere, det er skønt. "Ej har du hørt der kommer en ny i dag?" Spørger hun lykkeligt, imens hun kigger studerende på mig. "Virkelig? Hvem kan det dog være, i hvert fald en som ikke kan tage vores plads," siger jeg med et stolt smil, imens mig øjne leder efter de andre i slænget. Vi er de populære, Chanel og mig, vi er hos alle basket og fodbold drengene, men de er sq også nogle lækre nogle, så det er vi yderst stolt af. Jeg er den som bare er en af drengene, og Chanel hun er bare den typiske populære pige. Giver hende et mys på kinden ud i luften og hun gør det ved mig, vender omkring og vinker til hende, inden jeg samler min taske op, og begynder løbe afsted på lokalet jeg skal være i. Blikket glider rundt på gangen her er ikke en sjæl, fuck jeg er så meget på den, for det ikke skal være helt løgn. Åbner hurtigt døren til klasseværelset, den banker op i væggen, hvilket for mig til at stoppe brat op, kigger undskyldende på alle i lokalet, og det er der jeg ser den nye dreng, han står oppe og præsenterer sig, fuck ødelagde jeg det lige? Fuck. "Nå du kunne godt komme til timen alligevel Emmy," siger min lærer træt, inden han himler med øjnene. Retter mig op, og ser nedladende på min lærer, sådan skal han ikke snakke til mig! "Jamen jeg kan da også bare gå igen, du vil jo ikke have mig her," vrisser jeg, inden jeg vender om på mine hæle og skrider ud af døren, røven kører den normale gang, håret falder bag ryggen, imens cappen går lidt ned for mine øjne, og jeg forsvinder egentlig væk fra klassen og den nye dreng. Men det blik han gav mig, var ikke normalt, det var sultent men ikke på den normale måde, mere en bestemt og skræmmende måde, hvilket også var en grund til jeg forlod lokalet. Hvad der end sker, så bliver det ikke godt med ham i nærheden, jeg gætter på skolen bliver til et helvede, måske med en bande, han lignede lige den type. Sukker tungt, inden jeg smækker lågen i til mit skab, og hele min krop giver et hop da jeg ser en skikkelse lige vedsiden af mig da den bliver lukket. "Hvad helved!" Råber jeg højt, inden jeg smækker hånden ind i mit skab, hele kroppen er vent mod denne nye dreng. "Kan du ikke holde til en forskrækkelse," griner han ondt inden han smækker sin låge i. "Lille Emmy, pas på med hvad du gør, jeg kan sørge for du mister alt," hvisker han stille, inden han vender omkring og forsvinder. Min mund siger en underlig blup lyd, truede han mig ikke lige? hvad fanden bilte han sig ind!

***

Griner svagt ved mindet, jeg var da lidt af en diva til tider, men hvad fanden folk kunne li mig alligevel. Rejser mig op igen, smerten skyder op igen, men jeg griber langsomt ud efter min telefon.

To Chris<3

Daniela er kidnappet af Jason, kommer hen til jer meget snart, men skal lige komme til bevidsthed, er besvimede en smule, men ikke lang tid.

Xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...