Revenge Is Sweet, Not For All People (Jason Mccann) - Bind 3

Hvad sker der når Emmy bliver nød til at give efter for ham? Vil han blive sur som altid? Eller er han blevet bedre? Okay det sidste tror ikke engang jeg på.. Vil Chris og Emmys forhold kunne holde? Eller sørge Jason for at ødelægge det for tusinde gang nu? MAn kan jo aldrig vide med ham omkring. Og vil der ske noget med nogle af dem? Daniela er jo i fare zonen for sin far, men vi ved også alle der er en anden person som er det.. Hvad sker der?? Der sker kun overraskelser, og hård diciplin i kærlighed og ikke mindst ærlighed, hvem vil sejre denne gang, mon Jason endelig kan få dem alle til at vælte som han ønsker?

13Likes
37Kommentarer
3072Visninger
AA

11. Noget kalder mig hjem: Emmy & Alli


Noget kalder mig hjem

Min hænder fumler lidt med taskens lynlås, et suk forlader mine læber inden jeg lukker den lille taske jeg har. Kører hånden igennem håret, imens jeg kigger mig lidt omkring, har egentlig bare pakket lidt tøj. Jeg har besluttet mig og tage hjem, hjem til hvor jeg var før, lige nu kan mig og Chris ikke slappe af begge to, og slet ikke efter Jason lige har haft ringet, men der er også bare et eller andet som kalder mig hjem. Helt hjem til hvor alt begyndte, hjem til hvor min mor bor, hjem til hvor jeg har oplevet alt det dårlige. Rækker roligt ud efter min cap, imens jeg lukker af for alle de ting, som bliver smadret, eller hamret ind i væggen, jeg har lært at lukke af for det, lige meget hvor svært det er. Chris og mig, ja det forhold vi havde er mm. blevet kørt i sænk, jo længere tid der går, jo mere frustreret bliver vi på hinanden, også af den grund vælger jeg at følge mit hjerte, som siger jeg skal hjem på en lille ferie, noget trækker bare i mig, til hjem.

Tager tasken over skulderen, inden jeg kigger rundt i lokalet, en tårer falder ned af min kind, alle de gode minder, men jeg bliver nød til at komme afsted, ellers fortryder jeg at jeg vil hive alle mine sår op igen. Ligger det lyse hår over skulderne, imens jeg kort kigger i spejlet, øjnene der kigger tilbage er helt røde fordi jeg har grædt så meget. Lukker døren med en enkel bevægelse bag mig, og braget der kommer fra den fylder ud i hele huset, og noget siger mig at drengene ikke er her lige nu, hvilket bare gør det hele lidt nemmere. For jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skulle sige til dem, kigger lidt ned i gulvet, inden jeg går hen af den stille gang, det eneste man kan hører er min lave fodtrin, intet andet, der kommer ikke engang en lyd fra nedenunder. Lister stille ned af trapperne, og jo længere jeg kommer ned, jo mere ved jeg at jeg kommer til at fortryde jeg skal afsted i nogle dage, men jeg bliver nød til det, jeg må lytte til mit hjerte for en enkel gangs skyld. Vender rundt om hjørnet, hvor jeg hurtigt kigger op og undviger Dean, mit hjerte springer flere slag over, imens jeg kigger lidt panisk på ham. Han kigger meget på min taske, imens han sender mig et spørgende med nysgerrigt blik. "Dean, sig jeg stadig elsker ham, men jeg bliver virkelig nød til at tage hjem til min mor, bare nogle få dage, jeg skal have styr på min fortid, og have styr på alt i mit liv," siger jeg stille, en tåre triller ned af min kind, imens jeg hurtigt forsvinder væk fra ham. Allerede nu tvivler jeg på det er rigtigt det jeg gør, eller om det er helt forkert af mig, men som altid tager jeg typisk de forkerte valg.

***

Tænder bilen, imens jeg kigger på huset, det ser trist ud, mørkt og alt for stille. Sukker en enkelt gang inden jeg kører, og er på vej hjem til min mor, nogle få byer herfra, væk fra alt der skete her, og hen til mit værste mareridt, min fortid.

 


Kigger lidt omkring, her er så tomt, undtagen når Emmy's lille pige render omkring. Og mit hoved er heller ikke lige frem tomt, der kører noget derinde hele tiden, lige nu er det en sang, sleep well my angel. Hmm, mærkeligt men sådan er det jo engang imellem, men lige nu er det eneste jeg ønsker er at komme hjem. Noget her for mig til at blive bange, så bange at noget hjemme kalder, og det er helt vildt. Jason er bare lidt mærkelig, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre med ham, han er så mærkelig. Kigger afvigende væk da en kommer ind af døren, en tårer triller ned af min ene kind, hvor jeg dog savner alt derhjemme, selv da Emmy var der, og jeg var rigtig sur, det er lige meget, lige nu er det eneste jeg vil. Men jeg har en på fornæmelse at der er sket noget, en mave fornemmelse. Jeg synes det er synd for Chris, også lidt for Emmy, men ikke særlig meget, hun kunne egentlig godt tage og skride, langt væk. Ryster lidt på hovedet for at få de grimme tanker væk, inden en skælven går igennem hele min krop. Kigger mig over skulderen, ser ind i nogle brune øjne, Jason. Sukker lavt, imens jeg hurtigt vender blikket væk fra ham, jeg magter ham virkelig ikke mere! in hjerne kører på højtryk i dag, fordi jeg VIL finde på en plan der får mig ud herfra, også lade Emmy's baby i stikken, det må hun selv klarer. Mit hjerte springer flere slag over, da jeg mærker en hånd der stille kører over min mave. Synker den klump jeg har i halsen, imens kvalmen sidder i mig, det her er så væmmeligt! Argh!

Ligger roligt hovedet i hænderne, imens jeg træt ser lidt på Jason, jeg vil hjem, det er det eneste jeg kan tænke på lige nu. Jeg føler der er ved at gå et eller andet helt galt, noget som burde få mig hjem, jeg burde være hjemme, der er noget som kalder mig hjem. En tåre triller ned af min kind som jeg kigger væk fra Jason, jeg magter virkelig ikke det her mere, det er så psykisk hårdt for mig, jeg kender næsten ikke til op og ned mere. Et suk forlader roligt mine læber, imens jeg frustreret ser frem for mig, det kan godt være han har været sød overfor mig, noget af tiden, men så kunne han fandme ligeså godt have ladet mig blive hjemme, jeg magter ikke det her mere! jeg går psykisk ned, men det sikkert mening, så what ever.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...