Revenge Is Sweet, Not For All People (Jason Mccann) - Bind 3

Hvad sker der når Emmy bliver nød til at give efter for ham? Vil han blive sur som altid? Eller er han blevet bedre? Okay det sidste tror ikke engang jeg på.. Vil Chris og Emmys forhold kunne holde? Eller sørge Jason for at ødelægge det for tusinde gang nu? MAn kan jo aldrig vide med ham omkring. Og vil der ske noget med nogle af dem? Daniela er jo i fare zonen for sin far, men vi ved også alle der er en anden person som er det.. Hvad sker der?? Der sker kun overraskelser, og hård diciplin i kærlighed og ikke mindst ærlighed, hvem vil sejre denne gang, mon Jason endelig kan få dem alle til at vælte som han ønsker?

13Likes
37Kommentarer
3087Visninger
AA

16. I know you: Nathaniel & Chris


Jeg er egentlig ligeglad med at Emmy skrider med ham op, jeg styrter egentlig bare hen til Alli og tager hende i mit favn. Jeg sætter mig rankt op af væggen og lader hendes hoved ligge på mine lår. Inden jeg lidt kærtegner hendes kind. Hvorfor? Alli er jo jordens dejligste pige. Hvordan kan han gøre det? Jeg bider mig en smule i læberne, for jeg kan nemt se hendes arm er brækket og det gør ondt, det gør så ondt at se. Dean tager hurtigt hans trøje af, han har heldigvis en T-shirt inden under. Han binder den stramt om hendes arm. Bekymringerne stiger, for den kan jo gro forkert sammen og hvad med ribbene, hvad med hendes smerter?

”Nathaniel, jeg spørger dig igen. Er du forelsket i Alli?” Dean ser alvorligt på mig og jeg ryster blot på hovedet. For jeg kan ikke være forelsket, ikke i hende her. Det er Christophers søster og hun betyder alt for ham, jeg vil ikke smadre deres forhold. Jeg lader en hånd blidt kærtegne hendes kind og jeg håber egentlig bare hun snart åbner sine flotte brune øjne.

”Nate?”
”Dean, det er jeg ikke. Tænk ikke hvad Chris ville sige, hvis jeg var” mumler jeg lidt og ser bare på hende.

”Jeg slår den idiot ihjel” Mumler Dean kort, inden han skrider overgrænsen og trækker hendes trøje lidt op. Hun ville nok ikke bryde sig om det hvis hun var ved bevidstheden. En masse blåmærker dukker frem på hendes krop og ikke mindst tidligere ar, som han har forsøgt at rede.

”Hvad skete der for ham? Han plejer at ordne hende bagefter, hele hende…” siger jeg irriteret og ser på Dean.

”Psykopat er han!”
Hvad nu hvis Chris og Allis mor aldrig var død, Sophia aldrig havde været utro eller retter sagtm aldrig havde fortalt ham det, og vi aldrig skulle flytte eller Emmy kom ind i billedet. Hvor ville vi så være? Jo, vi ville være der, hvor Christopher havde giftet sig og levet i et ulykkeligt forhold, for hun ville være utro i baghånden og han ville leve på en løgn. Først der ville han blive sindssyg og han ville nok have begået selvord hvis Emmy ikke dukkede op. Hun fik den gamle Chris tilbage, den Chris vi alle havde mistet og nu, ja nu har vi mistet ham igen og specielt hvis Jason fortsætter det her.


***
 

Jeg mærker lidt at der kommer liv på mine lår – ikke misforstå mig! jeg kigger langsomt ned og ser Allis flotte øjne åbner sig, jeg burde slet ikke tænke sådan.

”Hey Alli” siger jeg stille og ser i mod Dean som er faldet i søvn.

”Av” piver hun stille og tårer kommer hurtigt frem.

”Sssh, bare slap af okay? Han har brækket din arm, bøjet dine riben… dumme skid”

”Hvorfor, han plejer at være så sød og nu…” jeg ser stille på hende, da hendes tårer bare bliver flere og flere, nok en blanding af smerte. Jeg kærtegner lidt hendes kind og ser ned på hende.

”Jeg hader Emmy, jeg vil ønske hun kunne dø!” flyver der ud fra hendes mund og et suk fra mine læber.

”Ja, lige nu” siger jeg stille og nusser hendes kind en smule, bare for at berolige hende.

”Nate?”
”Ja?”
”Jeg fryser” mumler hun stille og jeg nikker ganske kort, inden jeg ser forvirret rundt. For jeg har ikke lige noget, at jeg kan smide der varmt, for har selv kun T-shirt på. Jeg ligger hende forsigtigt ned på jorden, inden jeg så ligger mig ned ved hende. Helt tæt op af hende og hjælper hendes hoved op på min arm. Hun tager selv min arm om hende og jeg gætter det er trygheden, for sådan her lå hun meget med Chris, efter deres mors død. Det gav hende trygheden den gang. Jeg trykker bare forsigtigt min krop tætter på hendes, så hun mere kan få min kropsvarme.

”Bare luk øjnene og prøv at sov, okay Alli?” siger jeg stille og hun nikker en smule.

”Jeg er glad for i blev fanget, jeg har sådan savnet Jer. Har Chris det godt?” hendes øjne rammer sig ind i mine og en underlig følelse går i gennem min krop, en følelse jeg ikke bør føle. Hendes læber er flotte, hendes hår og øjne står godt sammen.

”Vi har også savnet dig. Jeg ville lyve hvis jeg sagde ja. Han har det ikke godt, han er ved at gå ud af sit gode skin, han er bange. Bange for at du også skal forlade ham. Men nu er vi her og det ved han nok allerede nu” jeg ser stille på hende og hun ser bare en smule på mig.

”Nathaniel, kan du ikke synge, bare et eller andet? Det plejede Chris altid” hun bruger mit navn? Plejer hun nu ellers ikke, det plejer bare at være Nate. Jeg ser en smule på hende, nu det ikke fordi jeg har verdens største talent som Chris har. Men hvorfor ikke, jeg vil gerne have hun falder i søvn og glemmer hendes smerter. Jeg åbner stille min mund og synger den sang jeg nu lige kan og det er en børnenatsang. Jeg kan ikke rigtig andet.

Jeg holder bare blikket på hende, da hun langsomt falder i søvn og et lille smil former sig på mine læber. Hun er nu kær. Jeg nusser hende forsigtigt, i mens jeg bare synger videre, vil være sikker på hun sover.

 

***

Minutterne går og mine øjne rammer over i mod døren, da den sparkes ind og det samme gør Dean. Jasons bodyguard, griber hurtigt fat i Dean, inden han klasker Dean en og trækker ham med sig.

”Spændende hvad Chris vil sige” Mumler Jason ledt og tager et billede af Alli & jeg. Men det er ikke hans, jeg kan se der er Deans og han sender vist også billedet med det samme.

”Åh lad dog vær!” Hvæser jeg og ser på Alli, inden jeg ser bekymret på Dean.

”Nate, jeg klare mig” mumler han kort, inden et hårdt slag rammer ham i ryggen og det er en stang, et skrig forlader hans læber og Alli vågner med et sæt, hun når kun at se han bliver taget væk.

”Sov Alli, okay. Dean klarer sig”
”Nate, jeg er bange. Jeg vil gerne hjem, det gør så ondt!” piver hun stille og jeg nusser blidt hendes kind, inden jeg læner mig frem og lader mine læber blidt ramme hende i panden.

”Prøv at sov igen, okay? Dean klarer sig, det gør han altid!” jeg nusser hende forsigtigt igen og hun ligger den gode arm oven på min, inden hun nusser min arm. Det giver et sæt i mig og ikke mindst kuldegysninger, hvilket ikke bør ske.

”Tak” mumler hun stille. Inden hun lukker sine øjne igen.

 


”HVAD FANDEN!” hvæsser jeg idet en sms triller ind fra Dean, men det er ikke Dean som sender den. Det kan jeg regne ud.

’Det er ikke mig der kommer til at tage din søster møgdom ;P’

Mit blik rammer bare på Alli og Nate. Jeg mærker bare vreden stige i min krop. Men det der chokere mig mest, er at Deans trøje er bundet om hendes arm, altså jeg kender mine venner og kender deres tøjsmag.

”Chris, hvad sker der?”
”Hvad der sker!? Din bror ligger an på min søster!”
”Chris, slap nu af. Nathaniel er ikke sådan, det ville han ikke ture + han beskytter hende nok bare” det første gang jeg ser Alli, efter hun blev taget fra mig og hendes smerte er tydelig at se, ikke mindst hun er skadet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...