Operation Inspiration ☯ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 3 apr. 2014
  • Status: Igang
Harry har problemer. Især når det gælder sangskrivningen, og Modest! føler ikke, at han yder sit bedste. Zayn, Niall og Louis kommer op med en idé, der vil hjælpe Harry med at finde inspirationen igen. Inspiration som han bliver nødt til hente fra en pige. Noget han ikke mener vil være noget problem, da han regner med bare at skal finde en tilfældig pige på gaden, som han kan date i et par måneder, for så derefter at droppe hende. Helt uden at følelserne bliver indblandet. Men vil det lykkes?
Dog havde ingen regnet med at en pige som Chelsea skulle ende med at være den vigtigste brik i denne såkaldte; "Operation Inspiration."

229Likes
338Kommentarer
43821Visninger
AA

17. ”You’re drunk, dear”


Et højt grin fyldte stuen i lejligheden, da Liam igen havde vundet over Niall i Fifa. De var femte gang i træk, at vores elskede irske ven måtte se sig selv som en taber. For ikke nok med at han havde tabt fem gange, så havde han også spist alle de godter vi havde købt den dagens drengeaften. Derfor kunne han ikke engang trøstespise efter sit tabte spil.

”Jeg forstår ikke at du kan vinde hver gang. Der må være et eller andet snyd i det her spil.” Niall brokkede sig, hvilket bare fik os andre til at grine endnu mere. Dog stoppede vi alle, da der kunne høres en banken på hoveddøren. Hurtigt skuede jeg over mod uret, der hang på væggen.

01:34 viste den, så det ville være underligt, hvis pigerne allerede var hjemme. De havde ikke været af sted i så forfærdeligt mange timer.

”Jeg skal nok lukke op,” sagde jeg hurtigt, inden de andre kunne nå at gøre noget. Liam og Niall var stadig optaget af deres lille diskussion med hinanden, så der var ingen fare for, at de ville sige mig i mod, og Zayn og Louis holdt også bare deres mund.

Flere bank desperate bank hørtes, da jeg var på vej hen mod døren, og da jeg åbnede, blev jeg bekymret.

For udenfor stod de … pigerne.

”Hvad sker der? Hvorfor er I hjemme så tidligt?” Det kom bag på mig, at de rent faktisk ikke kunne holde til at være ude i mere end her til klokken halv to. Måske de bare var blevet trætte, og havde brug for hvile, så derfor havde besluttet sig for at tage hjem.

”Ser du…” Perrie startede med at snakke, men blev afbrudt af en skinger, men alligevel så kær stemme: ”Harrrrreeeeeeey. Jeg har sådan savnet dig.”

”Chelsea?” halvmumlede jeg, forundret over hvor hun var. For jeg kunne ikke få øje på hende. Dog var det kun indtil de tre piger, Danielle, Eleanor og Perrie alle trådte et skridt til siden, for derefter at give frit udsyn til en genkendelig pige, der lå nede på gulvet foran hoveddøren.
Hun lå helt sammenkrøbet, og så ud til at tale i vildelse.

”Piger… Hvad har I lavet ved hende?” sagde jeg, måske lidt for hårdt. Men det kom bag på mig, at Chelsea lå dernede og sejlede. Hvad var der sket med hende?

”Chels var ude for … nogle hændelser, der måske fik hende til at give den ekstra gas da det kom til de stærke drikke. Vi prøvede på at stoppe hende, men så stædig som hun er, så ville hun ikke lytte. Derfor endte hun også med at blive ret så fuld.” Danielle snakkede for dem alle, og det var tydeligt, at de alle havde dårlig samvittighed over det.

Men hun havde snakket noget, der fangede min opmærksomhed. ”Hvilke hændelser?”

”Det tror jeg er bedst, hvis Chelsea fortæller dig i morgen.” Ja det ville nok ikke være meget jeg ville kunne få ud af min kæreste, for ville hun overhovedet være i stand til at kunne huske noget i morgen?

”Harry, jeg har det ikke så godt.” Den lille spinkle stemme hørtes igen, og ud fra de ord hun havde sagt, var det blevet min tur til at handle hurtigt.
Derfor havde jeg også fået beordret de andre piger ind i stuen til deres kærester, og Niall, mens jeg fik løftet Chels op i brudeform, hvorefter jeg fik hende ført ud på det store badeværelse vi havde.
Forsigtigt placerede jeg hende foran toilettet, sådan at hun sad med hovedet henover kummen.
Hendes hår tog jeg i min ene hånd, mens jeg med den anden blidt kærtegnede hendes ene kind.
Det var tydeligt at mærke på hende, at hun ikke ligefrem var ved sine fulde fem.

Bedre blev det heller ikke, da hun lidt efter lod alt alkoholen komme ud. Normalt ville jeg have løbet langt væk, grundet at jeg ikke kunne klare lyden af folk der kastede op, men det var som om, jeg ikke kunne forlade Chelsea. Som måtte jeg være her ved hendes side, og sørge for at hun ville få det bedre. Også selvom det betød, at jeg skulle høre på hende der tømte mavesækken.

Mens hun kastede op, blev jeg ved med at kærtegne hendes kind. Mest af alt som et tegn på, at jeg var ved hende side.

”Harry,” halvhviskede hun, da det lød til, at hun var færdig med sin opkastefase. ”Undskyld.”

Hvorfor undskyldte hun? Hun havde da ingen ting at være ked af det over, og havde slet ingen grund til at undskylde.

”Jeg har det virkelig ikke særlig godt,” sagde hun så igen, inden hun endnu en gang kastede op.
Det pinte mig at se hende have det så dårligt, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre ved det.

For en kort stund løb jeg ind i stuen til de andre. ”Jeg tror ikke at jeg bliver til så meget mere sjov for i dag, for Chelsea har det ikke specielt godt, så jeg går ind i sengen med hende. Hun har brug for mig.”

Pigerne sendte mig alle sørgmodige blikke, mens drengene nikkede forstående. Der var ingen der sagde noget, og ingen der kommentere på det jeg havde sagt, hvilket var dejligt.

Efter det var blevet sat på plads, gik jeg så tilbage til badeværelset, hvor jeg igen fik båret Chelsea op i brudeform, for derefter at løfte hende med mig ind på mit soveværelse. Hun havde brug for en masse hvile, så tømmermændene forhåbentligt ikke ville blive så grumme dagen efter.

Inden jeg skulle til at lægge hende ned i sengen, fik jeg øje på den kjole hun havde på. En kjole som hun ikke kunne sove i. Derfor jeg med lidt besvær, og med hende i min favn, lukket døren helt i, sådan at ingen pludseligt ville brase ind. For hendes kjole blev jeg nødt til at tage af hende.

Jeg fandt så en af mine t-shirts frem, hvorefter jeg med forsigtige bevægelser, fik trukket hende ud af kjolen. Det var første gang at jeg fik lov til at klæde hende af, og efter at hun havde fået nogenlunde fodfæste og stod halvnøgen foran mig, kun i undertøj, kunne jeg ikke lade være med at tjekke hende ud. Da det var gjort, skød den røde farve frem i mine kinder. Jeg rødmede.

Kjolen lagde jeg pænt sammen, inden den blev lagt til side, og da jeg igen stillede mig helt tæt på hende, fik jeg givet hende besked på, at tage sine hænder over hovedet. På den måde var det nemmere for mig, at få min t-shirt over hendes hoved.

”Harry,” hviskede hun stille, da jeg var ved at iføre hende mit tøj. Hun lød så spinkel og så træt, men allievel også så uimodståelig.

”Hvad er der, love?” Mere blev der ikke sagt, for da t-shirten var kommet helt over hendes hoved, lod hun sine arme lægge sig om min nakken, inden hendes læber pressede sig mod mine.
En snert af alkohol kunne smages, da vores læber havde lagt sig mod hinanden, dog var det ikke noget der afholdt mig fra at uddybe kysset. Jeg trådte lidt tættere på hende, og lukkede mellemrummet mellem os.

Hendes hænder kørte overalt på min krop, mens jeg nogenlunde prøvede på at lade mine forblive på hendes hofter, hvor de tidligere var blevet placeret. Kysset, eller rettere sagt – kyssene, blev mere intense, og da hun trak sig ud af kysset, for derefter at lægge sine læber på min hals, måtte jeg trække mig lidt væk.

”Chelsea,” halvstønnede jeg, da jeg prøvede på at styre den store lyst jeg havde til hende. For hele situationen mellem os, havde påvirket mig ret så kraftigt. ”Det går ikke.”

”Jeg vil have dig Harry. Lige nu og her,” kunne jeg så høre hende stønne, med en så sexet stemme, jeg aldrig havde hørt før. Igen pressede hun sine læber mod mine, inden hun kørte sine hænder ind under min trøje, for derefter at rive den over mit hoved.

”Det går … går ikke.” Mit svar fik hende til at kigge skuffet op på mig. Dog var det også nemt at se på hendes øjne, hvordan de flakkede. Og netop derfor, var det ikke en god idé for mig, at give efter.

”Vil du ikke have sex med mig?” hviskede hun. Hun følte sig afvist. Det var nemt at mærke på hende, og det sårede mig at jeg måtte afvise hende. Men jeg blev nødt til det.

”Du aner ikke hvor lang tid jeg har ventet på et øjeblik som dette, og du aner ikke hvor meget lyst jeg har til dig lige nu. Men du er fuld, og det er ikke det rette tidspunkt for os at have sex på.” Forsigtigt kyssede jeg hende i panden, inden jeg lod de sidste ord komme ud af min mund, ”din første gang skal være speciel, og det skal ikke være med så meget alkohol i blodet som du har lige nu. Du fortjener det bedste, så derfor kan jeg heller ikke gå i seng med dig nu. Det vil du bare komme til at fortryde i morgen.” Hun nikkede forstående på hovedet, mens hun tog sine hænder i mine. Noget der fik mig til at kysse hende en sidste gang på munden, inden jeg trak hende med mig hen under den store dobbeltdyne jeg havde liggende i min seng.

Da vi begge havde smidt hovederne på hovedpuderne, krøb hun stille ind i min favn, og placerede sit hoved på min, nu nøgne brystkasse.

”Tak fordi du altid tager dig af mig, Harry,” kom det sagde fra hende, inden hun kyssede mit bryst en enkelt gang. ”Og lov mig at du aldrig forlader mig.”

Måske det ikke var meningen at hun skulle have sagt de sidste ord, og måske hun ikke selv var herre over hvad hun sagde. Dog fik det mine tanker til at gå amok.

For hvad var det egentligt jeg havde gang i? Jeg havde lige afvist den smukkeste pige jeg nogensinde havde set, da hun havde lagt op til at have sex med mig. Jeg tog mig af hende da hun kastede op, selvom jeg ikke kunne fordrage hverken lydene eller lugten ved opkast. Jeg klædte hende af, og lod hende sove i min t-shirt. Jeg lod hende endda putte sig op af mig, og alligevel kunne jeg få mig selv til at udnytte hende, på det grove plan som jeg gjorde.

Hvad var jeg for en person? For Chelsea fortjente det ikke.

”Jeg kunne aldrig drømme om at forlade dig, darling. Jeg vil altid være ved din side,” hviskede jeg som det sidste, inden jeg også selv faldt i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...