Operation Inspiration ☯ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 3 apr. 2014
  • Status: Igang
Harry har problemer. Især når det gælder sangskrivningen, og Modest! føler ikke, at han yder sit bedste. Zayn, Niall og Louis kommer op med en idé, der vil hjælpe Harry med at finde inspirationen igen. Inspiration som han bliver nødt til hente fra en pige. Noget han ikke mener vil være noget problem, da han regner med bare at skal finde en tilfældig pige på gaden, som han kan date i et par måneder, for så derefter at droppe hende. Helt uden at følelserne bliver indblandet. Men vil det lykkes?
Dog havde ingen regnet med at en pige som Chelsea skulle ende med at være den vigtigste brik i denne såkaldte; "Operation Inspiration."

229Likes
338Kommentarer
43483Visninger
AA

19. ”Who the hell are you?”


”Er det Harry?”

”Gud det er Harry Styles.”

”Omg!”

Ja forskellige ting blev sagt, da jeg begav mig vej gennem universitetsgangene. Det var ikke meningen jeg overhovedet skulle befinde mig her, men siden drengene og jeg fik fri tidligere end forventet, og siden Chelsea stadig var i skole, kunne jeg lige så godt hente hende fra skole. Som en overraskelse.
Om det så var en god og gennemtænkt idé kunne så diskuteres. For jeg vidste også, at det ville skabe en masse opmærksomhed omkring vores forhold.
Folk vidste ikke, endnu, at vi datede, da vi havde valgt ikke at gøre det officielt for omverdenen.
Det var kun vores nærmeste omgangskredse, der kendte til det.

Så mens jeg var optaget af mine tanker, kørte mit blik rundt til alle sider og afkroge af skolen hvor jeg kiggede efter Chelsea. Hun havde tidligere fortalt mig sit skabsnummer, uvidende om, at jeg pludseligt ville dukke op her. Derfor gik jeg også rundt med en lille lap papir i hånden, og ledte efter ét præcist nummer.

687.

Og da jeg kiggede rundt på skabene omkring mig, kunne jeg se at jeg var kommet ind i et område hvor 500 var ved at slutte. Altså måtte jeg derfor være tæt på, og som en genkendelig stemme hørtes var jeg sikker.

Jeg var tæt på.

Derfor fulgte jeg også skabsnumrene lidt endnu, indtil jeg fandt hvad jeg ledte efter. Skabsnummer 687. Et skab der var åbnet, og hvor en person var ved at sætte sine bøger ind i. For at gøre det hele lidt sjovere, listede jeg mig tættere på og stillede mig lige bag det det åbne skab.

Hurtigt kiggede jeg mig over skulderen, hvor en skarre af folk stod. Mest af alt piger.
Piger der sikkert mest af alt fulgte efter mig, og sikkert ville ende med at ødelægge dette overraskelsesmoment, hvis de ikke snart bare var lidt diskrete. For de snakkede og snakkede.

Flere tanker og spekulationer nåede dog ikke at løbe gennem mit hoved, da en hånd greb om skabet. Hurtigt satte jeg hovedet så tæt på som muligt, og afventede så en reaktion.

Et skrig hørtes, hvorefter et par arme kastede sig om min nakke.

”Harry. Hvad laver du her?” Jeg blev bekræftet i, at jeg havde fundet det rigtige skab, da den sødeste stemme begyndte at snakke. Et stort smil var placeret om hendes læber, kunne jeg se, da vi trak os ud af krammet. Hun var altså glad for min lille overraskelse.

”Surprise,” sagde jeg, inden jeg slog ud med armene, for ligesom at gøre det hele lidt mere komisk.
”Jeg tænkte på at vi kunne tage ud og spise sammen. Drengene og jeg fik før fri, så jeg har intet at lave resten af dagen. Og så var du den første der dukkede op i mine tanker, da jeg tænkte på hvad jeg ville bruge min dag på.”

Det var måske lidt grænseoverskridende for mig, at jeg spørge min kæreste om hun ville på en mindre date med mig, når der var et så stort publikum bag os, som der var. For flere og flere folk begyndte at komme til. Alligevel glædede det mig, at de ligefrem havde så meget respekt, så de valgte at blive stående og ikke prøvede på at overfalde mig.

”Der er ikke noget jeg hellere vil.” Og med de ord lod hun sine læber ramme min kind. Skuffelsen steg op i mig. For godt nok havde hun sagt ja til mit forslag, men at hendes læber ramte min kind, fik mig til at kigge ned i jorden. Jeg ville gerne have hendes læber presset mod mine, men vidste også at det ikke ville være en god idé, så længe vi blev overvåget som vi gjorde.

”Så lad os komme af sted. Dine universitets venner freaker mig lidt ud, sådan som de bliver ved med at stirre,” indrømmede jeg, hvorefter vi begyndte at begive os ud af den store skole.
Lige inden vi ramte parkeringspladsen, tog jeg hendes hånd i min, ligeglad med hvad alle ville tænke.


”Så hvordan går det med albummet? Skrider der fremad?” Snakken kørte lystigt mellem Chelsea og jeg, som vi sad på McDonald’s og spiste. Egentligt var det meningen jeg ville have inviteret hende med på en lidt finere og mere klassisk restaurant, men på en eller anden måde blev vi enige om, at McDonald’s var det optimale valg i dag.

”Ja det går fantastisk. Drengene og jeg indspiller den ene sang efter den anden. Og jeg kan vidst godt sige at dette album bliver meget personligt. Hvert fald fra min side.” Jeg kunne ikke lade være med at storsmile, da jeg svarede hende. For det var sandt nok.
Jeg havde skrevet en del af de kommende sange på albummet baseret på de følelser og oplevelser jeg havde været igennem de seneste måneder. Dog med lidt hjælp fra de andre drenge. Mest af alt Niall.

”Så er det sådan, at jeg måske kan få lov til at høre jer synge på et tidspunkt? Nu hvor I er så populære som I siger I er,” drillede hun, mens hun lod et sødt grin slippe ud gennem læberne.
Det bedste ved vores forhold var, at hun ikke behandlede mig som kendissen Harry Styles. Hun behandlede mig som den håbløse romantisk jeg var, da vi mødte hinanden. Som den dreng der bare var som alle andre drenge, og som egentligt bare gerne ville leve livet i bedste velgåendehed.
For da vi mødtes vidste hun jo ikke hvem One Direction var. Hun vidste ikke hvem Niall Horan, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Liam Payne og Harry Styles var. For hende var vi bare fem drenge, hun blev tættere og tættere venner med.

”Faktisk har Simon og managementet fået arrangeret et lille møde her om en uges tid, hvor vi skal ind i studiet, og lytte til de sange vi allerede har skrevet. Dem vi allerede har indspillet. Og faktisk bad de mig om at invitere dig med. For de vil så hjertens gerne møde den pige, jeg nu efterhånden bruger så meget tid sammen med.” Simon havde i forgårs været nede i studiet ved os drenge, mens vi indspillede, og havde bragt det på banen med et lille ”get together” af drengene samt kærester, sådan at vi kunne lytte til de resultater vi indtil videre havde lavet.

”Så vil du være min ledsager til mødet?” Selvom det lød meget formelt og sådan, kunne vi begge ikke lade være med at grine. For det var langt fra så formelt som jeg havde fået det til at lyde som om det var.

”Nej, desværre. Jeg tror jeg skal noget den dag.” Mit ansigtsudtryk ændrede sig på ingen tid, for hendes svar kom bag på mig. Ville hun ikke med mig? Var der noget hun hellere ville?

Hurtigt lagde hun sine hænder ovenpå mine, inden hun sendte mig et opmuntrende blik. ”Harry rolig nu. Det var for sjovt. Du ved da godt at du slet ikke behøver spørge om jeg vil med dig For selvfølgelig vil jeg da det.” Hun grinte let. ”Men jeg gør det kun for at se de andre drenge og mine piger igen.”

Hun var sådan en spasmager.

”Det får du betalt.” Og med de ord rejste jeg mig hurtigt fra min stol, inden jeg fór om mod hende. Hun nåede ikke at reagere, før jeg havde omfavnet hende, og allerede havde presset mine læber mod hendes. Det havde jeg ikke haft mulighed for hele dagen, og da chancen så endelig bød sig, lod jeg den ikke gå til spilde.

Chelsea var ikke lang tid om at give efter, hvilket endte med at kysset ret så intenst. Noget jeg nød fuldt ud.

Alligevel skulle vi ende med at blive afbrudt, af en stemme jeg aldrig havde hørt før.

”Ser man det. Sidder du bare her i al offentlighed og råsnaver en kendt superstjerne. Det må jeg sige Chelsea – kunne du ikke finde dig noget bedre end ham?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...