Operation Inspiration ☯ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 3 apr. 2014
  • Status: Igang
Harry har problemer. Især når det gælder sangskrivningen, og Modest! føler ikke, at han yder sit bedste. Zayn, Niall og Louis kommer op med en idé, der vil hjælpe Harry med at finde inspirationen igen. Inspiration som han bliver nødt til hente fra en pige. Noget han ikke mener vil være noget problem, da han regner med bare at skal finde en tilfældig pige på gaden, som han kan date i et par måneder, for så derefter at droppe hende. Helt uden at følelserne bliver indblandet. Men vil det lykkes?
Dog havde ingen regnet med at en pige som Chelsea skulle ende med at være den vigtigste brik i denne såkaldte; "Operation Inspiration."

229Likes
338Kommentarer
42749Visninger
AA

25. "The Truth."


Dagen i dag skulle egentligt bare være ganske afslappende, da jeg ikke selv skulle lave det helt store. Evelynn og jeg havde aftalt at vi begge bare skulle være derhjemme, og se en masse film. Tøsefilm.
Harry skulle alligevel et eller andet med de andre drenge. Hvad det var vidste jeg dog ikke.

Vi havde ikke snakket sammen de sidste par dage, for når jeg prøvede at ringe til ham, tog han ikke sin telefon. Han havde ikke selv ringet til mig. Som ignorerede han mig af en eller anden grund.

”Lad os nu bare få det bedste ud af denne her aften, og lad os nyde at vi nu endeligt er sammen.” Eve fik det til at lyde som om, at hende og jeg var et gammelt ægtepar, da knapt nok så hinanden.
Alligevel kunne jeg ikke lade være med at lade et lille grin slippe ud gennem mine læber, da hun slyngede sin konstatering ud i rummet.

”Syntes du ikke vi bruger nok tid sammen, siden du siger det på den måde?” jokede jeg, mens jeg gravede hånden ned i den skål med popcorn jeg havde foran mig.
Både popcorn, chips og lidt slik var opstillet foran os, så vi var mere end bare klar til en hyggelig aften i hinandens selskab.

”Du ved hvad jeg mener. Her på det sidste har du bare brugt så meget tid sammen med Harry, at jeg til tider føler mig tilsidesat.”

Det sårede mig det hun fortalte mig, da jeg vidste at hun havde ret. Jeg havde ikke været specielt meget hjemme på det seneste, og havde brugt ufatteligt meget tid med både Harry, men også med de andre drenge og mine tre nye veninder.
Dog havde jeg aldrig tænkt yderligt over, at det gik ud over Evelynn, der endte med at blive tilsidesat af mine handlinger.

”Eve… Det har aldrig været min hensigt at glemme dig. Men…”

”No worries, Chels. Jeg klarer mig nok. Og Harry er en fantastisk fyr, så bare du er glad er jeg også glad. Godt nok kunne jeg godt bruge mere kvalitetstid sammen med dig.” Hurtigt fik jeg trukket hende ind i et længeventet venindekram.

”Nu ved du godt, at du ikke slipper af mig. Ikke efter den salgstale du lige kom med.” Godt nok var det ikke ligefrem en salgstale den hun kom med, men igen kunne vi begge godt lide at messe lidt med hinanden. Så hvorfor ikke bare have det sjovt i hinandens selskab og opføre os, som vi plejede at gøre?

”Og når det er sagt, burde vi nok hellere starte med de film. Vi har jo en hel stak vi skal igennem.”

Det var så sandt som det var sagt.


”Jack nej.. Nej Jack! Kravl nu bare op på den plade. Der er plads nok til jer begge. Hjælpen er på vej.” Evelynn hulkede ved siden af mig, mens hun ihærdigt prøvede på at få Jack til at lytte på hende. Dog var det lidt umuligt, da han ikke ligefrem befandt sig i rummet, men derimod var en del af den film vi så.

En film som vi begge havde set mindst hundrede gange. Titanic.

”Træk vejret.” Forsigtigt trak jeg på smilet båndet grundet min skøre veninde, der var helt oppe at køre. Sådan var hun altid når vi så denne her film. Mest af alt var det nok fordi, hun havde verdens største crush på Leonardo DiCaprio, der jo spillede Jack.

Evelynn fik dog ikke chancen for at indføre flere paniske udbrud, da det hårdt bankede på døren.
Chokket rejste jeg mig op, da min veninde så ud til at være alt for optaget af filmen, til egentligt overhovedet at opdage hvad der skete omkring hende.
Endnu mere chokeret blev jeg da først da jeg fik åbnet døren, og fandt Eleanor stående der.
Hendes øjne var røde, hvilket tydeligt viste at hun havde grædt.

Spørgsmålet var så bare – hvorfor?

”Eleanor… Hvad sker der?” spurgte jeg bekymret om, da jeg havde trukket hende ind i et kram.
Hun hulkede kort mod min skulder. Noget der gjorde mig mere bekymret.
For hvad skete der lige, siden det kunne slå hende så meget ud?

”Chelsea,” startede hun mens hun prøvede på at styre sin gråd. ”Der er noget jeg bliver nødt til at fortælle dig.” Forsigtigt trak hun sig ud af krammet, og fik mig så ført ind i soveværelset. Evelynn hilste hurtigt på hende, men så dog ud til nemt at kunne fornemme at hun ikke skulle trænge sig på.
Derfor sagde hun intet yderligt.

”Chelsea,” sagde Eleanor så igen. Døren var blevet lukket, så vi var nu helt alene. ”Jeg … hørte noget tidligere i dag.. Som jeg syntes du bør vide.” Mens hun snakkede prøvede jeg ihærdigt på at fange hendes blik, men hun blev ved med at kigge rundt i rummet. Var hun bange for at få øjenkontakt med mig?

”Harry og Louis snakkede tidligere i dag sammen. Og Har… Harry sagde noget … om … dig. At du … var – Åh Chelsea jeg er så ked af det,” stammede hun inden hun igen sprang om halsen på mig.
Selvom jeg virkeligt prøvede, måtte jeg indrømme at jeg ikke rigtigt fik det helt store ud af det hun havde prøvet på at fortælle mig. Alt jeg vidste indtil videre var, at Louis og Harry havde snakket sammen tidligere i dag, og at Harry havde sagt noget om mig. Men hvad det var, var så stadig det store spørgsmål.

”Eleanor, du bliver nødt til at slappe af, hvis jeg nogensinde skal kunne forstå hvad du siger.” Efter at have trukket mig ud af krammet, lagde jeg betryggende mine hænder på hendes skuldre. Mest af alt fordi hun skulle tage det roligt. ”Fortæl mig så hvad der er galt,” sagde jeg, da jeg kunne mærke hvordan hun begyndte at slappe af i kroppen.

”Først og fremmest skal du vide, at jeg intet vidste om det her. Og hvis jeg havde vidst det… så var jeg kommet til dig noget tidligere.” Hurtigt fik hun tørret sine tårer væk, der så stille var begyndt at løbe ned af hendes kinder. ”Men jeg var hjemme hos Louis i dag, hvor Harry så pludseligt bare dukkede op. Jeg hørte at de begyndte at snakke om noget, og jeg lod mig aflytte deres samtale. Dog uden at de vidste det.” Igen flakkede hendes blik rundt i rummet, hvorpå jeg så gav hendes skuldre et lille klem, der forhåbentligt ville kunne hjælpe hende på rette kurs igen.

”Jeg kunne høre hvordan de begge begyndte at hæve stemmerne, og det var der det gik galt. Harry begyndte at snakke om deres management ville have ham til at slå op med dig, fordi hans del af aftalen nu var ovre.” Vent – slå op med mig? En aftale? Hvad var det Eleanor snakkede om, og hvilken aftale var Harry indblandet i.

”Først troede jeg at det var en joke eller noget, men da Louis begyndte at snakke om, at Harry havde ladet denne aftale køre helt af sporet vidste jeg, at der var noget galt. De begyndte at snakke om hvordan Harry tidligere til deres møde havde sagt, at han ingen følelser havde for dig, og at det hele bare var et spil for galleriet. Louis begyndte så at konfrontere ham med noget han kalde for ”Operation Inspiration”, der åbenbart havde noget med dig at gøre. Det var et åndssvagt væddemål Harry havde haft med drengene tidligere på året, hvor de havde udfordret ham til at finde en tilfældig pige på gaden, for derefter at få hende til at falde for ham.” Igen begyndte hun at hulke. ”En pige han skulle udnytte, sådan at han igen kunne få inspiration til at skrive sange, da han var begyndt at vakle lidt, hvad angik hans sangskrivning.”

Og der gik det galt for mig. For hvad i alverden snakkede hun om? Et væddemål? En tilfældig pige på gaden. Inspiration.

”Eleanor… Jeg forstår ikke rigtigt hvad det er du siger.” Selvom tårerne var begyndt også at forme sig i mine øjenkroge, var jeg dog ikke helt sikkert på, hvad jeg skulle tro. Fortalte hun mig, at Harry slet ikke kunne lide mig, og at alt det vi havde været igennem, bare havde været et spil for galleriet?

”Chelsea… Harry har udnyttet dig. Du var en del af et væddemål, og han havde til opgave at finde en tilfældig pige på gaden, hvilket så blev dig, som han kunne tilbringe en masse tid med, blive kærester med for igen at få lysten til at skrive sange tilbage.” Da hendes ord flød ud gennem hendes mund, var det som at blive lammet. Jeg kunne ikke rykke mig fra stedet, og selvom hun tidligere havde sagt de selv samme ord til mig, var det som om, at jeg skulle have hende til at gentage dem for mig, for rigtigt at forstå hvad det var hun fortalte mig.

”Sig at det ikke er rigtigt, Eleanor.” Hun nikkede trist på hovedet. ”Så i al den tid Harry og jeg har været sammen, har jeg bare været en del af et latterligt væddemål, der skulle kunne få ham til at skrive sange igen?” Igen nikkede hun.

Der gik det galt for mig.

Jeg kollapsede på gulvet, begravede mit ansigt i mine hænder, og begyndte at græde.
For det kunne hun ikke mene.

Havde alt det Harry og jeg havde været igennem, slet intet betydet for ham? Havde jeg intet betydet?

”Jeg forstår det ikke… Han var så sød. Så kærlig. Han tog endda mi-” Jeg valgte at stoppe mig selv, da det simpelthen gjorde for ondt. Jeg var forelsket i Harry. Det var jeg ikke blank for at sige.
Så skide forelsket, at jeg fik sommerfugle i maven bare af at tænke på ham. Så forelsket at jeg endda havde lavet ham tage min mødom fra mig, da jeg troede han i det mindste bare følte det samme som mig.

Jeg troede, at han ikke ville lave den samme fejl som Noel havde lavet.

”Chelsea, fortæl mig ikke det jeg tror du vil fortælle mig.” Hun kiggede bekymret ned på mig, inden hun placerede sig ved siden af mig. ”Fortæl mig ikke, at du har haft sex med Harry.”

Selvom jeg så gerne ville benægte det overfor hende i dette øjeblik, blev hun nødt til at kende til sandheden. Derfor valgte jeg blot at nikke kort på hovedet.

”Nej… Han tog din uskyld. Chelsea jeg er så ked af det. Og jeg sværger at jeg intet vidste om det. Du ved at hvis jeg havde kendt til Harry og drengenes hemmelighed, så havde jeg sagt det til dig. Danielle og Perrie var lige så overrasket da jeg ringede til dem, som jeg var. De spurgte om de måtte komme herover, men jeg blev nødt til at sige nej. Jeg var ikke sikker på hvordan du ville reagere.” Eleanor snakkede som var der ingen stopknap på hende. Dog var det rart i dette øjeblik, da hendes snakken kunne tage lidt af de smerter fra mig, som væltede ned over mig på nuværende tidspunkt.

Alt det Harry og jeg havde været igennem, havde så bare været skuespil fra hans side. Dengang han spurgte mig om jeg ville være hans kæreste. Da han holdt om mig på sofaen, efter at jeg havde fortalt ham om Noel. Om hvor forfærdelig han havde været mod mig, når Harry var i gang med det selv samme. Ja ligefrem det der var værre.

Han. Udnyttede. Mig.

”Chelsea… Please ikke vær-”

”Eleanor jeg tror at du bliver nødt til at gå. Jeg vil gerne være … lidt alene,” hulkede jeg, inden jeg usikkert, igen, fik stablet mig selv på benene. Hun kiggede forvirret på mig, inden hun så bare gav et kort nik fra sig. ”Og lov mig at du ikke er sur på Louis. Han fortjener det ikke. Du ved han elsker dig, så lad ikke dette her komme mellem jer.”

”Du må ikke sige farvel. Bare fordi du og Ha…” Hun stoppede sig selv, da hun sikkert var ved at sige noget hun vidste ville såre mig. ”Du ved jeg elsker dig, gør du ikke? Du er en af mine bedste veninder, og bare fordi dette her er sket, lader jeg dig ikke gå. Danielle, Perrie og jeg holder så ufatteligt meget af dig, hvilket de andre drenge også gør. Ja selv Harry. For godt nok er han ikke så god til at snakke om følelser, og altid benægter sine følelser omkring dig, så ved jeg, at han inderst inde elsker dig. Mere end noget andet.”

”Du er også en af mine bedste veninder. Ligesom Danielle og Perrie også er. Og hils de andre drenge. Giv dem et stort kram fra mig, og sig at jeg vil savne dem.” Det gjorde så forfærdeligt ondt at sige dette jeg var i færd med at sige. Men jeg vidste også bare, at det var nødt til at blive gjort.
For jeg ville ikke kunne bære at skulle se dem igen, da det ville minde mig for meget om Harry.
”Men jeg bliver nødt til at bede jer om, at lade være med at kontakte mig. Jeg har brug for at tænke dette her igennem, og har brug for at komme lidt væk. Væk fra Harry.”

Tårerne løb stadigt ned af mine kinder, da jeg igen bad hende om at forlade mig, og da hun gav mig et sidste kram, samt et kys på kinden, endte jeg for alvor med at knække. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Hvordan kunne Harry gøre det?

Hvordan kunne han være så koldhjertet, at han valgte at lade mig være en del af et væddemål? At han lod os være sammen i flere måneder, uden overhovedet at nævne noget som helst om det. Ja han for fanden havde sex med mig, og tog min uskyld.

Og ikke nok med det.

Så fik han mig til at føle mig så elsket

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...