Operation Inspiration ☯ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 3 apr. 2014
  • Status: Igang
Harry har problemer. Især når det gælder sangskrivningen, og Modest! føler ikke, at han yder sit bedste. Zayn, Niall og Louis kommer op med en idé, der vil hjælpe Harry med at finde inspirationen igen. Inspiration som han bliver nødt til hente fra en pige. Noget han ikke mener vil være noget problem, da han regner med bare at skal finde en tilfældig pige på gaden, som han kan date i et par måneder, for så derefter at droppe hende. Helt uden at følelserne bliver indblandet. Men vil det lykkes?
Dog havde ingen regnet med at en pige som Chelsea skulle ende med at være den vigtigste brik i denne såkaldte; "Operation Inspiration."

229Likes
338Kommentarer
44983Visninger
AA

20. ”Irresistible”


Fuck, fuck og atter fuck.

Det var det eneste der kørte gennem mit hoved, da en alt for genkendelig stemme pludseligt begyndte at snakke til mig, under middagen med Harry.
En stemme jeg for længst havde glemt. Eller hvert fald havde prøvet på at glemme, men som gang på gang hjemsøgte mig.

”Chelsea hvem er…”

”Noel,” sagde jeg hurtigt, for at afbryde Harry, der var hurtig til at stille spørgsmålstegn ved denne ”ukendte” dreng. En dreng der jo faktisk så egentligt ikke var helt så ukendt.

”Chelsea,” sagde den stemme, der så mange gange havde hjemsøgt mig gennem de seneste par år. En stemme der havde forvoldt så meget smerte og sørg, at det næsten var umuligt at bære.

”Hvad vil du mig?” spurgte jeg spydigt om, og valgte at lægge alle kortene på bordet med det samme. For han skulle ikke tro, han bare sådan kunne dukke op og lade som om alt var guld og grønne skove.
Jeg kiggede hurtigt op på ham, og mødte de blå øjne jeg for lang tid var faldet for. Et par øjne der nu kun fik mig til at væmmes ved tanken om dem.

”Jeg så dig sidde herinde sammen med krølltoppen derovre, og tænkte at det var lang tid siden vi sidst havde snakket sammen. Så jeg tog chancen og gik hen til jer. Vi har en masse at snakke om Chelbs.”

”Du skal ikke kalde mig Chelbs, og vi har for guds skyld ingen ting at snakke om.” Jeg var begyndt at blive noget så hidsig, hvilket ikke normalt lå til min personlighed. Men når det kom til Noel, især efter alt det han havde gjort ved mig, kunne mit humør vende på ingen tid.

”Er du nu sikker på det? Jeg syntes at vores forhold endte på en lidt for brat måde, så hvad siger du til at vi snakker om det? Om problemerne?” Og der fik jeg igen svar på, hvorfor jeg væmmedes ved synet af ham.
Han var den samme person som han havde været dengang vi datede tilbage i skoletiden. Han var den samme lodne person, der bare legede rundt med folks følelser, og ikke tænkte  på andre end sig selv.

”En brat måde? Are you kidding me? Du var selv udenom det. Du legede rundt med mig, mens du holdt mig for nar. Du var mig utro, Noel. Du havde sex med to piger bag min ryg, mens du stadig var min kæreste. Du fik mig til at føle mig som dit lille stykke legetøj. Et legetøj uden følelser.” Tårerne var begyndt at løbe ned af mine kinder, og det undrede mig egentligt hvor meget denne situation påvirkede mig. Men han gjorde mig bare så hidsig og ked af det.

”Åh Chelsea. Du bliver aldrig klogere. Gør du?” Han lod et klamt grin slippe ud gennem sine læber, inden han gik helt tæt på mig. Jeg selv sad placeret i Harrys favn, der beskyttende havde sine arme om mig. Han klemte ekstra hårdt til, da Noel nærmede sig, som et tegn på, han ikke ville lade ham røre mig.
”Du var ikke bare et stykke legetøj dengang. Det er du stadigvæk. For jeg kunne da i det mindste få noget på den dumme, nu når du ikke ville give mig hvad jeg behøvede. Hvorfor tror du jeg var sammen med dig? Fordi det så godt ud at skolens par, aldrig havde nogen problemer, og at deres liv var så let som en leg.”

Han ord ramte mig. Hårdere og værre end noget jeg nogensinde havde været ude for. Endda hårdere end dengang jeg fandt ham i sengen med en anden pige.

Og det var tydeligt at det Noel sagde, påvirkede Harry. For han fik mig forsigtigt skubbet til siden, inden han arrigt rejste sig op.

”Hvor vover du på at kalde hende for et stykke legetøj, og hvor vover du på at bruge sex som en undskyldning. Er du godt klar over hvor latterligt det lort du lukker ud, er? Er du godt klar over hvor meget du har ødelagt den dejlige pige, der sidder her, bare fordi du var fucking egoistisk og ikke kunne vente på at hun var klar til at give dig sin vigtigste ting? For du fortjener ikke engang at tage hendes mødom. Du fortjener ikke at være hendes kæreste. Du fortjener ikke alle de tårer hun har spildt på dig, og du fortjener ikke folks medlidenhed de vil give dig, når Chelsea og jeg går ud herfra lige nu.” Harry havde hævet sin stemme så meget, at folk var begyndt at kigge i vores retning. Men det virkede til at være så lige meget, som det overhovedet kunne være. For han beskyttede mig. Han støttede mig, og forsvarede mig.

”Så hold dig fra hende, og lad vær med at opsøg hende. For hvis du gør det, skal du først forbi mig, og jeg lader dig ikke så meget som krumme et hår på hendes smukke hoved. Hun hører til hos mig, og jeg vil beskytte hende uanset hvad.” Da det var sagt, skubbede Harry kort til Noel, der ikke havde sagt noget i et godt stykke tid. Han havde holdt sin mund lukket, så snart han var blevet modsagt.
Harry tog forsigtigt om min hånd, fik mig op at stå, greb vores tasker og stormede så ud af denne McDonald’s med høj fart.

Hans fingre flettede sig ind i mine, inden han lagde en arm om mig, da vi var kommet udenfor. Hårdt blev jeg knuget ind til ham, og hans læber ramte min tinding.

Jeg selv kunne ikke stoppe med at græde, og det irriterede mig. For hvorfor skulle jeg altid græde over Noel? Som Harry tidligere havde sagt, så fortjente han det ikke.


”It makes your lips so kissable. And your kiss unmissable.” En himmelsk og vidunderlig stemme kunne høres ved min side. En stemme der fik mig til at slå mine øjne op, for jeg var tidligere på aftenen faldet i søvn på sofaen, efter endeligt at have fået weekend fra skolen. Derfor havde jeg også været ret udmattet.

”Harry,” sagde jeg sagte, efter at have betragtet ham i et kort stykke tid. Han sad på en stol et lille stykke væk fra sofaen, hvor jeg som sagt lå i. I hans favn havde han en guitar, hvilket kom meget bag på mig. For jeg vidste ikke at han kunne spille på et instrument som dette.
Dog var det ikke på min gode side, at jeg valgte at afbryde ham i hans dejlige sang, jeg aldrig havde hørt før. Jeg havde bare en trang til at fortælle ham, at jeg nu var vågnet, og at han ikke skulle være alene mere.

”Chelsea.. Ehm..” Han veg tilbage i stolen, da han hørte mig snakke. Hurtigt fik han også fjernet sine fingre fra guitarren, og slog blikket ned mod sit skød.

”Hvad er der galt?” Jeg rejste mig fra sofaen, og satte kurs mod ham, mens jeg stillede ham spørgsmålet. For hvorfor virkede han få… fjern? Så nervøs?
Han vidste da, at han ikke havde noget at gemme og skjule for mig.

”Ik-ikke noget,” fremstammede han, inden han igen rettede sit blik mod mig. Vores øjne fangede hinandens. ”Eller jo.” Han stoppede, og gjorde tegn til mig om at sætte mig på stolen ved siden af ham, hvilket jeg adlød.

”Jeg har noget jeg gerne vil spille for dig.” Kort pause endnu en gang. ”Det er meget personligt, så jeg håber du vil kunne lide det.” Han tog en dyb indånding inden hans fingre igen placerede sig på guitarens strenge, og en dejlig melodi begyndte at blive spillet.

 

“Don't try to make me stay

Or ask if I'm okay

I don't have the answer

Don't make me stay the night

Or ask if I'm alright

I don't have the answer.

 

Heartache doesn't last forever

I'll say I'm fine

Midnight ain't no time for laughing

When you say goodbye.

 

It makes your lips so kissable

And your kiss unmissable

Your fingertips so touchable

And your eyes irresistible.”

 

Mens Harry sang, lyttede og levede jeg mig så meget ind i teksten, at tårerne var begyndt at forme sig i mine øjenkroge. Han sang med så meget følelse, at det næsten gjorde helt ondt. Så mens hans blik rettede sig mod mig, fortsatte han og startede andet vers ud med den korte del jeg tidligere havde hørt.

 

"I've tried to ask myself

Should I see someone else?

I wish I knew the answer.

 

But I know, if I go now, if I leave

Then I'm on my own tonight

I'll never know the answer.

 

Midnight doesn't last forever

Dark turns to light

Heartache flips my world around

I'm falling down, down, down,

That's why.

 

I find your lips so kissable

And your kiss unmissable

Your fingertips so touchable

And your eyes irresistible.”

 

Jo længere hen i sangen han kom, jo mere rørt blev jeg. Hans ord gennem teksten sagde mere end hvis en person nogensinde fortalte dem. Han forklarede hvordan han var usikker, og om hvordan han var i tvivl i nogle af de valg han tog. Alligevel stod han ved det han gjorde og gav ikke sådan op.

 

“It's in your lips and in your kiss

It's in your touch and your fingertips

And it's in all the things and other things

That make you who you are and your eyes irresistible.

 

It makes your lips so kissable

And your kiss unmissable

Your fingertips so touchable

And your eyes, your eyes, your eyes,

Your eyes, your eyes, your eyes

Irresistible.”

 

Efter sidste tone var spillet og efter sidste ord var sunget, stoppede Harry sangen, og kiggede forhåbningsfuldt over mod mig. Tårerne løb stadigvæk ned af mine kinder, og jeg hverken kunne eller ville gøre noget for at stoppe dem. Han havde fortjent at se, hvordan hans sang påvirkede mig, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så det også ud til, at han selv var ret så påvirket af hele stemningen.

”Harry jeg..” Egentligt vidste jeg ikke hvad jeg skulle sige. For hvordan skulle jeg forklare ham, at sangen han havde sunget, bare havde fået mig til at holde endnu mere af ham? Hvordan den havde fået mig tættere på ham, ved at han åbnede op for mig på en anderledes måde?

”Jeg skrev sangen den samme aften som vi mødte Noel. Jeg følte at jeg havde brug for at udtrykke nogle ting, jeg ikke til dagligt er så god til at udtrykke. Især ikke overfor dig. For sangen er om dig, Chels.” Han lagde guitaren fra sig og fik mig stille op at stå, da han nåede hen til mig. Forsigtigt tørrede han mine tårer væk, mens han sendte mig et taknemmeligt smil.

Uden at lade ham sige mere, lod jeg mine læber presse sig mod hans. Nu når jeg tænkte over det, gav handlingen meget mere mening. At han havde skrevet sangen, den selv samme dag som vi havde mødt min ekskæreste, gjorde mig på en måde mere berørt. For det vidste at det også havde påvirket ham.

”Ingen fortjener at blive behandlet på den måde som han behandlede dig på. Derfor ville jeg vise at jeg er bedre end ham, for jeg løber ingen steder. Jeg vil altid være her hos dig, darling. Og jeg følte at jeg havde brug for at skrive en sang både om det, men også til dig, som kunne give udtryk for mine løfter. Som kunne bevise overfor dig, hvor meget du egentligt betyder for mig, og hvor meget jeg holder af dig.”

Han slyngede de sødeste ord ud, som igen fik mig til at græde. Han var virkeligt den bedste person at have i sit liv. Forsigtigt pressede jeg mine læber mod hans, fordi jeg følte det var den eneste måde jeg kunne vise ham, hvor meget jeg holdt af ham. Hvor meget han betød for mig.

Derfor fandt jeg det også som det perfekte tidspunkt endeligt at fortælle ham, at jeg egentligt også havde noget jeg gerne ville dele med ham.

”Jeg skrev også en sang den dag vi mødte Noel.” Med de ord brød hans vores kys, og kiggede forhåbningsfuldt over på mig. Hans øjne lyste som aldrig før, og han endte med at storsmile.

”Vil du…” Selvom han havde spillet sin sang for mig, virkede han stadig nervøs. Måske fordi han var bange for, jeg ikke ville spille min sang for ham. Jeg havde jo aldrig spillet for ham før – ja egentligt var der jo ikke specielt mange der havde hørt mig synge.

”Vil du spille den for mig?” fortsatte han så, og jeg nikkede kort.

Siden han nu havde delt sine tanker og følelser med mig, var det nu tid til at jeg åbnede op for hvad jeg besad og hvad jeg rendte rundt med.

Forhåbentligt ville han ikke blive skuffet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...