Operation Inspiration ☯ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 3 apr. 2014
  • Status: Igang
Harry har problemer. Især når det gælder sangskrivningen, og Modest! føler ikke, at han yder sit bedste. Zayn, Niall og Louis kommer op med en idé, der vil hjælpe Harry med at finde inspirationen igen. Inspiration som han bliver nødt til hente fra en pige. Noget han ikke mener vil være noget problem, da han regner med bare at skal finde en tilfældig pige på gaden, som han kan date i et par måneder, for så derefter at droppe hende. Helt uden at følelserne bliver indblandet. Men vil det lykkes?
Dog havde ingen regnet med at en pige som Chelsea skulle ende med at være den vigtigste brik i denne såkaldte; "Operation Inspiration."

229Likes
338Kommentarer
43481Visninger
AA

13. ”Can I ask you something?”


”Vil du ikke fortælle mig, hvor du tager os hen?” Måske jeg var lidt skeptisk for hvad Chelsea havde i sinde at gøre. Hun havde tidligere på dagen bedt mig om, at komme hen til sin lejlighed, og havde også rådet mig til, at pakke en taske med et ekstra sæt tøj, badetøj og en pude.
Altså hvad skulle jeg bruge det til?

”Det vil du snart finde ud af,” smilte hun bare, stadig med blikket rettet mod vejen foran os. Sådan havde hun siddet de to sidste timer. Det var så lang tid, at vi havde befundet os i bilen. Eller skulle jeg kalde det for en truck? For det var hvad vi kørte i.
Hvordan og hvorfor hun havde skaffet sådan et monstrum, ville hun ikke svare mig på, ligesom hun heller ikke ville svare mig på alle de andre spørgsmål, jeg havde stillet hende.

”Hvorfor skal du være så hemmelighedsfuld?” Igen spurgte jeg hende om noget, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så var hun begyndt at syntes, at jeg var ret så træls. Alligevel skjulte hun det godt, for hun kiggede bare smilende over på mig, og rystede på hovedet.

Igen var hendes mund lukket med syv sejl.

Derfor valgte jeg også bare, at lade være med at spørge ind med flere dumme spørgsmål.


”Så er vi her,” storsmilte Chelsea, da vi, efter godt og vel tre timers kørsel, havde nået vores ende destination. Det var begyndt at blive mørkt udenfor, hvilket sikkert betød, at vi skulle overnatte et sted her i nærheden. For det ville være for sent at køre hjem senere på aftenen.
Heldigvis, var det starten på weekenden, så vi havde intet vi skulle nå.

”Og det her er?” Jeg var stadig helt lost, når det kom til, hvor vi befandt os. Alt hvad jeg kunne se var en lille sø, og en masse græs, så hvad var der så specielt ved dette her sted? Havde vi virkeligt kørt i tre timer, for at komme til et sted som dette her?

”Det her er din overraskelse. Det er vores date.” Hun havde tidligere tigget og bedt mig om, at få lov til at planlægge en af vores dates. Selvfølgelig havde jeg givet hende lov, da jeg godt kunne tænke mig at se, hvad hun kunne finde på af løjer.

”Chels alt jeg kan se er en sø, og en masse græs, og det har vi kørt tre timer, for at se?” Det var mere beregnet som en hentydning, end som endnu et spørgsmål. Hvad skulle det her helt bestemt betyde? Hvorfor skulle vi køre tre timer i en stor truck, for at komme til et sted som dette?

”Jeg troede, at du ville blive begejstret for hvad jeg havde planlagt,” kom det mut fra hende, og først dér gik det op for mig, at jeg rent faktisk havde såret hendes følelser, ved at kritisere det hun havde planlagt. Noget der ikke var min mening at gøre, for det var tydeligt, at hun havde brugt en del tid, på at time og tilrettelægge det hele.

”Men hvis du ikke kan lide det, kan vi vel bare tage hjem igen. Måske vi kan nå at komme hjem før det bliver alt for langt ud på natten.” Hun havde allerede låst bilen op, og var mere eller mindre klar til at skrotte hele hendes idé, bare fordi at jeg havde været en nar.

”Chelsea nej. Nej det var ikke ment på den måde. Jeg elsker det. Det er slet ikke det. Jeg havde måske bare ikke regnet med, at du var sådan en naturmenneske.” Jeg prøvede at redde det hele så godt, som jeg nu end kunne. Dog vidste jeg ikke, om det ville virke eller ej. Og et naturmenneske? Var det seriøst det bedste jeg kunne komme på?

”Det her sted er bare ret specielt, og betyder en del for mig, så jeg tænkte, at jeg ville dele det med dig. At det bare skulle være os to, helt alene, herude i naturen.” Da hun endeligt begyndte at snakke, lød hun ikke til at være ked af det. Bare skuffet. At stedet så også var specielt for hende, fik ikke ligefrem min samvittighed til at blive bedre. Tænk at jeg så kunne kritisere det, når hun holdt af det vi befandt os i.

”Jeg vidste ikke, at det var hvad du havde i tankerne. Men så du måske kan fortælle mig, hvorfor jeg helt præcist skulle pakke et ekstra sæt tøj, og også svømmetøj.” Jeg var stadig forvirret omkring hele pakningen. Hvad skulle jeg bruge en pude til også? Havde hun medbragt et telt, som vi skulle sove i, eller var der en lille hytte i nærheden?

”Det finder du ud af senere.” Hun lod for første gang, siden vi var ankommet, et smil placere sig om sine læber, hvorefter hun fik åbnet ladet på trucken. Derpå smed hun sin rygsæk, som hun også havde medbragt, inden bilnøglerne også fik samme tur.
Hun satte så i løb væk fra mig, og fordi jeg panikkede, fulgte jeg efter.

Hvad var hun nu ude på?

Vi løb i et par minutter, inden jeg stoppede op. For foran mig – ved en lille bred ned til søen, stod hun og var ved at tage sit tøj af. Hendes bukser lå allerede på jorden, og da trøjen fik samme tur, måtte jeg holde mig selv for munden, for ikke at gispe.
Et syn som dette, havde jeg alligevel ikke regnet med, at skulle være vidne til på denne date.

Hun havde den perfekte kropsbygning, for jeg havde altid foretrukket piger med lidt former, frem for piger, der så sygeligt tynde ud. Og jeg måtte sige, at Chelsea havde de perfekte former, der gjorde hende endnu mere smuk.

Da hun kun stod i undertøj, kiggede hun sig hurtigt tilbage i min retning, og fik øjenkontakt med mig.
Jeg selv stod helt forstenet, netop fordi, at jeg var paralyseret over det syn jeg stod foran, dog smilede hun bare inden hun så løb ud i søen.

”Kommer du Harry? Vandet er så dejligt,” grinte hun, da jeg åbenbart stadig ikke havde rykket mig ud af stedet. Noget der snart ændrede sig, for da ordene havde forladt hendes mund, spænede jeg ved til hvor hun lige havde stået, og begyndte så også at klæde mig selv af. Da jeg kun stod i underbukser, kom jeg i tanke om, at jeg egentligt havde taget min rygsæk hele vejen med ned til vandkanten.
Netop fordi, at jeg blev så overrasket over, at Chelsea bare pludseligt løb fra mig.

Derfor sprang jeg også i mine badebukser, inden jeg satte kurs mod vandkanten.

”Er det ikke skønt?” kunne jeg høre hende sige endnu en gang, lige da jeg var begyndt at gå ud mod hende. Jeg nikkede kort på hovedet, og kunne ikke lade være med at smile.
Hun var godt nok en tosset pige. Det måtte jeg give hende. Sådan bare at lade sit humør vende 180 grader på ingen tid, inden hun satte i løb, for så at smide næsten alt tøjet før hun sprang i søen.

Det var vidst kun selveste Chelsea Montgomery der nogensinde ville kunne finde på det.

”Jeg må indrømme, at det er ret så dejligt,” konstaterede jeg, da jeg var kommet helt ud til hende. Vandet dækkede næsten hele hendes krop, og kun det øverste af hendes kraveben og hendes ansigt var synligt. På mig selv, gik vandet mig til midten af min sommerfugle tatovering jeg havde midt på maven.

Chelsea måtte havde opdaget de mange tatoveringer, jeg efterhånden havde, for hun lod blidt en hånd kærtegne hver eneste en af dem.

”Hvorfor har du aldrig fortalt mig, at du har så mange tatoveringer? Især de her fugle er jeg helt forelsket i,” hviskede hun, mens hun tegnede cirkler om de to fugle, der var tatoveret på det øverste af mit bryst, tæt på mine kraveben.

Jeg åbnede munden for at svare hende, dog kom der intet ud, da jeg prøvede på at sige noget.
Igen var jeg paralyseret. Denne gang var det på grund af hendes kærlige og blide hænder, der så forsigtigt kærtegnede min krop, der hvor alle de mange tegninger jeg tatoveret på.
Det overraskede mig, hvor stor en påvirkning hendes bevægelser havde på mig.

Ja hvor stor en påvirkning hun havde på mig.

”Og jeg er forelsket i dig,” hviskede jeg stille, hvilket slet ikke var meningen at det skulle forlade min mund. For ikke nok med at min lille konstatering så ud til at komme bag på hende, så kom den godt nok også bag på mig selv. Det havde jo aldrig nogensinde været noget jeg havde tænkt, så hvordan kunne jeg pludseligt sådan bare slynge det ud, uden overhovedet at have tænkt over det?

Hvordan kunne jeg også sige det, efter kun at have kendt hende i et par måneder? Det var den korte tid, vi havde set til hinanden, så hvordan kunne det være muligt?

Uden at lade hende svare, lukkede jeg alt afstand mellem os, ved at lægge en hånd på hendes hofte, for derefter at trække hende helt ind til mig. Min anden hånd lagde jeg på hendes kind, inden jeg tillod at lade mine læber presse sig mod hendes. Grunden til det pludselige kys var, at jeg ikke ville høre hendes kommentar på min tidligere konstatering. Jeg ville ikke høre, hvad hun havde at sige til det, da det slet ikke var meningen, at de ord skulle have forladt min mund.

Selvom at hun ikke fik lov til at sige hvad hun tænkte i det øjeblik, så kyssede hun alligevel med.
Hun lagde begge sine arme om min nakke, inden kyssede langsomt udviklede sig. Denne her gang, lod jeg ikke mine hænder køre ned af hendes krop grundet to ting.
Først og fremmest fordi at hun ikke havde specielt meget tøj på, og fordi at jeg vidste, at jeg sikkert ikke ville være i stand til at stoppe mig selv, hvis hun gav mig lov. Dog skyldtes det mest af alt, at billeder af Noel og Chelsea dukkede op i mit hoved. Billeder af ham, hvor han prøvede på, at tvinge hende til, at have sex med ham.

”Chelsea?” halvstønnede jeg, da jeg fik mig trukket ud af kysset efter at tankerne næsten havde overtaget helt. Hun virkede overrasket over min handling, men da hun så det underlig udtryk, jeg havde i mine øjne, kiggede hun spørgende på mig. Som var der noget der nærrede mig.

Hvilket der, i dette tilfælde, faktisk var noget der gjorde.

”Må jeg spørge dig om noget?” Hun nikkede nervøst på hovedet.

Det var nu eller aldrig. Alt eller intet. Derfor tog jeg også en ufattelig dyb indånding, inden jeg sagde:

”Chelsea Rose Montgomery - Vil du være min kæreste?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...