What is Love? (One Direction)

Hej jeg er Aubrey Payton, mit liv er en fiasko, egentlig kunne jeg bare ligge mig ned og dø og ingen andre en min far ville lægge mærke til det, mit liv er gået ned af bakke, efter min mors død for 2 år siden. Jeg cutter og når jeg går på vej hjem fra skole, er der en gang i mellem et par fyre, der keder sig og mangler noget at 'lege' med, så bliver jeg lige 'leget' lidt med. Ja hvis du gerne vil læse mere om de 'spændene' ting der sker i min hver dag så læs min historie.

17Likes
5Kommentarer
960Visninger
AA

2. Wanna play?

Jeg sad i bussen på vej i skole, min far var allerede kørt på arbejde. 

Bussen kørte ind til det rigtige stoppe sted lige foran skolen. Jeg gik ind på gangen og fandt mit skab, jeg smed de bøger jeg ikke skulle bruge ind i skabet, og dem jeg skulle bruge tog jeg ud. Jeg så på mit skema at mine første 2 timer skulle være matematik, pis! Jeg hader matematik, jeg kan ikke finde ud af det! 

Jeg havde lige haft mine 2 matematik timer, min lærer, mrs. Steward, havde kørt os ret hårdt og det var med nød og næppe jeg fik lavet det hele, grunden til at jeg kunne lave det var at det var nogenlunde nemt, men der var meget. Jeg var nu på vej hen mod kantinen, jeg ledte efter et tomt bord, jeg fandt et, bagerst nede i kantinen, jeg gik derned og satte mig jeg gik op og tog noget mad, men ikke så meget da jeg i forvejen var en smule for tyk, men det havde været meget værre. 

Jeg gik hjem efter skole, jeg gik forbi nogle drenge fra min klasse. "Hvad så dit fede svin", råbte en af drengene, som hed Luke, han havde en gang været en af de eneste venner jeg havde, men da han fandt ud af at jeg faktisk havde været forelsket i ham engang, det var før jeg fandt ud af at det eneste man fik ud af at elske var skænderier og sorg, så det holdt jeg op med da jeg mistede ham som ven. 

Jeg prøvede at ignorere ham, hvilket gik nogenlunde før han gik hen til mig og tog fat i min arm. "Jeg snakkede til dig". Han så på med et irriteret udtryk i fjæsset. Jeg så på ham, men uden at se ham i øjnene. "Svar mig!", råbte han til mig. "Hvad skal jeg svare dig på?", spurgte jeg ham. "Jeg spurgte dig om, hvordan det gik!", råbte han. "Det går okay, hvis jeg kunne komme hjem", svarede jeg ham. "Det ved du godt at du ikke kan lige nu ik?". Han så på mig med et skævt smil som jeg vidste der lå noget bag.

Jeg prøvede at slippe fri fra hans greb i min arm, men fordi jeg er slap kunne jeg ikke. Han grinte bare af mig, og begyndte på dagens tortur.

                                                           

Hvad kommer der til at ske? Skriv gerne en kommentar til hvad i syntes om den indtil videre. Et like ville heller ikke gøre noget :)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...