change you life

I år 2010 begynder den store X Factor kamp. Der er flere end 100 personer der stiller ind, men kun 15 kommer videre. 5 af disse heldige der kommer videre, er drengene i gruppen One Direction. Da de bliver til en gruppe, og konkurrer mod andre, møder Niall den fantastiske pige 'Pernille', da de har lært hinanden at kende, komme en lille kærligheds historie frem. Men der kommer self. noget i vejen for deres forhold. Kan dette forhold holde?. <3

0Likes
0Kommentarer
312Visninger
AA

1. Niall's synsvinkel

Hej. Jeg hedder Niall Horan, og vil stille op til X Factor. Ja, hvor gammel er du Niall? Spurgte dommeren med et skævt smil. Ohh jeg er sytten år. Okay, hvilken sang vil du synge? Spurgte den anden sommer ved siden af. Jeg har tænkt mig at synge 'Stole your Hard' en sang jeg selv har lavet, lød jeg lidt genert, men stadig med et smil på læberne. Okay, så gå i gang, Hr. Niall. Jeg nikkede til en mand bag mig, og han begyndte at spille en melodi, da jeg fandt takten med melodien, begyndte jeg at synge. 'If you hope, i hope you will have me' lød det med en overfyldt glæde af sang og latter. Da jeg var færdig med min sang, sad dommerne og smilede. Pigen med det blonde hår sagde med et suk, argh ikke lige det jeg går efter, så nej. Den lidt lang fjæset dommer med gråt sort hår, sad med en lidt murt smil, altså din stemme er god, men sangen er ikke noget, men ja her fra. En skaldet mand smilede stort, ja self. Et ja herfra. Den sidste dommer med det endelige svar sad meget tavst. Man kunne ikke se et smil i hende. 'Så du er kommet helt til London fra Irland, for at spille denne sang?' Ja frøkken, jeg håbede at i ville kunne lide den? Med et lille frækt smil fra mig. 'He. Ikke sangen, eller din stemme, men din charme er god. Såå erh?   Ja.' Ej det løgn? Er jeg kommet videre?? Hende med det blonde hår, kiggede på mig med et skævt smil og sagde 'det ser sådan ud, unge Niall' JUBII lød det med et fra mig, og jeg hoppede nærmest på dommerene med et kæmpe smil, men tænkte det ville være dumt, så jeg gik ud med et smil. Da jeg var kommet bag scenen, var det første jeg så, min grædende Mor. 'ohh skat, jeg er så stolt over dig, du er kommet videre.' Så så Mor, du skal ikke græde, kom her og giv mig et kram. 

         


                                                     ❤

 

Da det viste sig at jeg var den sidste til prøven, skulle jeg ind i et rum hvor de andre deltager var. 

Da jeg kom ind i rummet, så jeg med det første, en pige med lidt kort lyse brunt hår, og de smukkeste brune øjne. Hn hørte åbentbart at døren blev smækket i, bag mig så hun kiggede på mig. Hun fik et lille skævt smil, men da jeg smilede igen, kiggede hun hurtigt væk igen. 
Hun så ud som en meget genert pige, efter hun sad helt alene i et hjørne med en bog.

Da jeg skimmede rundt i hele rummet, var de fleste i grupper. Men der var dog et på stykker alene, så jeg satte mig ved den stol der stod tættest på mad bordet, og begyndte at spise lige så stille. Da jeg kunne mærke en person sitte sig på stolen ved siden af mig, blev jeg nysgerri og kiggede. Det var en dreng med Sort hår, og meget hvide tænder, efter han smilede så man kunne se dem. Han sagde stille og roligt hej, og så med et forhåbentligt udtryk. Hej smaskede jeg med munden fuld. Han grinede lidt, men ikke stort. Orv jeg hedder foresten Niall. Zayn her, med et lille suk. Jeg prøvede at ignorer hans suk, da jeg ikke kendte ham. Han kiggede ugen med nysgerrigt blik, og spurgte der efter om jeg fik alle dommerne til at sige ja? Jeg kiggede lidt ned i jorden, men jeg kunne se nogle få krummer fra min kage falde ned, men kiggede op igen, jeg fik tre af dommerne til at svare ja, hvad med dig Zayn? He, jeg fik som ment bare alle fire, og grinede med et lille grynt i. Såå er vi venner spurgte jeg med et smil fuldt med kage rundt om munden?
Øhm, det er vi vel, sagde han med et smil med de hvide tænder. 


 

                                                 ❤

 


Dørene blev åbnet op bag os, og der kom stemmer der sagde vi kunne komme tilbage igen om en uge, hvor X Factor begyndte. De fleste af alle de personer der var i det samme rum som mig, skyndte sig ud af den store dør, mens jeg lod mærke til den stille pige i hjørnet stadig sad der. Så jeg tog min chance og gik hen til hende. Hej sagde jeg med et skævt smil. Hun kiggede med sine meget mærke brune øjne og en rynket pande, med en lille blid stemme som gengældte det jeg sagde. Jeg smilede ret glad til hende, mens jeg kunne se hun smilede falsk. Hvad tænker du på, spurgte jeg lidt hæst. Ikke noget specielt, men mit navn er Pernille, hvad med dig?
Ohh, jeg hedder Niall. Hun kiggede lidt mærkeligt, men alligevel glad. Såå hvor kommer du så fra spurgte jeg med et pust? Danmark, svarede hun lidt utydeligt. Sejt, jeg kommer fra Irland. Hun rynkede sin pande lidt, og nikkede lidt sit hoved som svar. Hun så lidt på mig som om hun ikke ville snakke mere, da hun lige pludselig sagde med et suk, Nå men jeg skal hjem, for skal i skole imorgen, vi ses måske en anden dag? Ja det håber jeg Pernille.
Da hun var gået ud af rummet lige så stille, sad jeg som den enste i rummet, og valgte at køre hjem.

Det viste at være sent, og da jeg skulle i skole imorgen, gik jeg i seng. Jeg tog tøjet af, og tog boxe shorts på. Jeg satte vække uret til klokken syv imorgen tidlig, og lagde mig under den kolde dyne, den var så behalig kold, at der gik ikke mere end to minutter, og jeg sov.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...