Teach Me | Niall Horan

Fanny Blake er en spirende dansestjerne på Broadway i New York City. Sammen med hendes bedsteveninde Leslie Castle, får hun chancen for at blive en del af baggrundsdanserene for det verdenskendte boy band One Direction, og det er en chance man ikke kan takke nej til. Fanny & Leslie bliver ledt ind i en verden fuld af søde drenge, skøre fans, og mere end nok dans.

49Likes
26Kommentarer
4896Visninger
AA

6. Kapitel 6

Jeg sagde ordene ubehøvlet. Jeg var ikke en sød person.

Jeg vidste at han ville spørge mig om det, da han spurgte om han ville stille mig et spørgsmål. For at være ærlig, ville jeg sige ja. Jeg ville virkelig gerne sige ja. Jeg ville gerne bare komme ud med det, men min hjerne besluttede sig for at sige nej. Jeg havde lyst til at råbe det til hele verden, og fra hvor jeg stod virkede det som om det var muligt. Jeg ville virkelig gerne være hans kæreste, der var bare en del af mig, der sagde jeg ikke kunne.

Niall kiggede chokeret på mig. "øh øh ja, jeg mener , det var et væddemål med min ven, om jeg turde spørge en pige om hun ville være min kæreste, han sagde han ville købe mig Nando's så.. ja, det var derfor jeg spurgte dig"

Det sårede mig lidt. Måske fortalt han sandheden, hvad hvis han bare ville have Nandos? "Seriøst?"

Niall rødmede og kiggede ned i jorden imens han rodede sig i håret. "Nej, det var en løgn." Jeg følte mig lettet ved tanken om at det var en løgn. "Jeg er ked af det, jeg vil VIRKELIG gerne være din kæreste, men jeg kan bare ikke, undskyld Niall"

"Det er fint tror jeg.. Undskyld for at jeg vækkede dig" jeg kunne høre i hans stemme at han ville sige noget, men ikke kunne få ham selv til det. Der var så meget jeg også ville sige. 

Jeg løb ind i elevatoren og Niall blev stående på taget. Jeg hoppede rundt som om det ville få elevatoren til at køre hurtigere, også åbnede dørene endelig. Jeg løb ind på mit værelse. Jeg ville bare ligge mig under dynen og lade som om den her lille samtale med Niall aldrig skete, og det var præcis hvad jeg gjorde.

______________________________________________________________________________________

"Hvad skete der i nat? Jeg hørte du gik ud af værelset, men jeg magtede ikke at stå op" spurgte Leslie. "Jeg vil ikke snakke om det." "Sig det." sagde hun og skubbede til mig. "Niall spurgte om jeg ville være hans kæreste, og jeg sagde nej." Leslie gav mig en lussing. "Din idiot? Hvorfor i alverden ville du sige nej? Han er Niall Horan? Han er smuk, han har en accent der så sød og iiiih, er du sindssyg? Du er sindssyg, er du ikke? Kære gud, jeg har boet sammen med en sindssyg person! Hvordan skal jeg finde en anden jeg kan dele mine kærlighed til Ben&Jerry's med. Hvordan forventer du det af mig?" Jeg indrømmede, "Han er perfekt, jeg ved det. Jeg ville have sagt ja." "Hvorfor gjorde du det så ikke?" råbte hun ind i ansigtet på mig. 

"Har du set den hate deres andre kærester får? Jeg vil ikke have døds trusler, jeg vil ikke have mit ansigt over alt på internettet og jeg vil ikke høre hvordan alle teenagepigerne hader mig! Jeg vil ikke se al sladderen om hvordan Niall er mig utro! Jeg vil ikke læse sådan noget! Jeg vil have en kæreste der kun er min kæreste, ikke en hvor hvis han friede til hvilken som helst normal pige ville hun sige ja! Jeg vil ikke være den pige alle andre teenagere hader, bare fordi jeg er kærester med deres fremtidige mand!" skreg jeg. Leslie kiggede på mig og nikkede. "God pointe" Jeg bukkede mit ene øjenbryn. "Hvad tid skal vi øve?" spurgte jeg, og derfra lod vi som om intet var sket.

"Fem, seks, syv, otte!" talte Lily.

Musikken startede. "It feels like we've been living in fast forward, another moment passing by! The party's ending but it's now or never, nobody's goin' home tonight. Katy Perry's on replay, she's on replay, Dj's got the floor to shake, the floor to shake, people going all the way, yeah all the way! I'm still wide awake..." 

Vi dansede så meget vi kunne og jeg var glad for det var vores sidste dans inden træningen var slut, jeg var virkelig udmattet. Jeg plejede aldrig at blive udmattet. Sangen sluttede. "Godt job, vi ses i morgen!" sagde Lily. 

"Jeg hørte, Mr. Horan spurgte dig om i skulle være kærester, og du afviste ham?" spurgte Demi.

"Jeg har mine grunde, okay?" "Sikkert. Ligesom jeg har mine grunde til at tro på julemanden!" "hey, hvem har ellers mælk og småkager?" blinkede jeg. Demi grinte. Jeg tog min taske og gik ud i bilen. Jeg tog fat i Demis arm på vej. "Vent, hvordan ved du han spurgte mig?" "Fordi jeg var i gutternes lejlighed tidligere, og Niall var trist, så jeg spurgte dem hvad der var sket" 

Jeg fik dårlig samvittighed. 

"Han var trist" Jeg kunne næste mærke mig selv begynde at græde, men ærligt, så kunne jeg ikke. Jeg sad i en bil med andre mennesker.

"Han lignede en der var taget på nandos for at finde ud af at den var lukket resten af ugen" "Ja! Hvordan kunne du sige nej til søde Nialler? Han ligner en trist lille fugl" sagde Bella. "Fordi! Spørg Leslie. Hun ved det! Jeg vil ikke have hate!" De forstår det bare ikke, vel?

 

"Er du okay? Du snakkede ikke hele vejen i bilen" spurgte Leslie mig bekymret. "Jeg vil bare virkelig gerne være Nialls kæreste! Du ved, jeg kan virkelig godt lide ham, jeg ved jeg godt kan lide ham, drengene ved det, pigerne ved det, han ved det, jeg ville ikke være overrasket hvis selv Travis vidste det!" "Hvorfor sagde du så nej" "Jeg har fortalt dig det, hvordan kunne du glemme det?" "Jeg kan godt huske det, det er bare.. Du kan lide ham? Du skal ikke lade alle andre i verden stå i vejen for det. Han var trist, og alle opdagede det! Drenge er ikke triste, de kommer normalt over piger! Det betyder at han virkelig godt kan lide dig! Ligesom sådan "dig, i min seng, nu!" lide dig!" Jeg grinede. Hun var altid så pervers. "Hvad skal jeg så gøre? Bare fortælle ham han vil have mig i hans seng, også ville alt være fint?" jeg blinkede så hun vidste at jeg jokede. "Ja! Gør det!" sagde hun og skubbede mig. Af en danser at være, var jeg virkelig klodset. Jeg var en klodset danser der havde afvist selve Niall Horan. Hvorfor skulle jeg nægte det?

"Liam, må jeg ikke godt snakke med Niall nu?" spurgte jeg Liam der stod ude foran deres værelse. 

Liam stod foran mig og hold døren åben. "Hør her Fay, jeg ved du ikke ville såre Niall, jeg ved du ikke ville gøre noget som det, det er du for sød til, men Niall er virkelig følsom, og du burde virkelig give ham noget tid. Han skal nok blive god igen. Han er ikke sur på dig eller noget, han kan ikke være sur fordi du ikke føler det samme som ham."

"men," jeg skulle have fortalt ham at jeg føler det samme som ham! Men det kunne jeg ikke fortælle til Liam. Jeg skulle fortælle det til Niall først. "Jeg har virkelig brug for at tale til ham. Please?" jeg gav ham hundehvalpe blikket. 

"I morgen okay? Du skal ikke skrive til ham eller noget, han skal have tid" 

Jeg snerrede og prøvede at finde på en måde jeg kunne komme ind uden at fortælle Liam at jeg elskede Niall. "Men husker du, jeg skal danse tæt med ham i morgen til øvelsen. Vi skal øve moments, du ved det, jeg ved det! Jeg kan ikke danse tæt med en der hader mig!"

"Han hader dig ikke! Han kan ikke hade dig for dine følelser!" 

Jeg havde lyst til at bede ham om at holde kæft. "Zanahoria" 

Ja, jeg prøvede at snakke spansk. For eksempel, Zanahoria som betyder-

"Gulerod!" råbte Louis. 

"Grr" mumlede jeg og gik tilbage på min værelse. Jeg forventede ikke andre end Leslie ville forstå mig. Hvorfor skulle folk være så svære?

Vi tog alle sammen ud for at købe is. Vi løb ud i bilen og jeg hilste på Travis som jeg var sikker på vidste jeg kunne lide Niall. Han blev ved med at give mig et forvirret blik hen imod retningen af Niall.

Vi sad ned i en bås, og Niall så stadigvæk trist ud. Jeg. Hadede. Det. Her.

"Jeg vil være den første til at sige hvor akavet det her er" sagde Jade. Det var virkelig akavet.

"Okay, jeg tror vi alle ved hvad der bliver nødt til at blive gjort her." sagde Louis. "Fanny, kan du ikke blive denne skønne unge mands kæreste? For hans triste ansigt gør mig trist, og det gør alle andre triste. Vi ved alle sammen i er forelskede i hinanden, Så ja? Er vi god? Er du ikke vild med den lille irske alf her? Vil du ikke være hans kæreste?"

Jeg kunne ikke tro Louis lige gjorde det. Han satte mig lige i rampelyset foran alle sammen. Jeg ville snakke sammen med Niall privat, og jeg ville ikke fortælle alle hvorfor jeg sagde nej. De ville selvfølgelig finde du af det hvis jeg fortalte det til Niall, men jeg ville fortælle ham det privat. De var mine venner, men de var ikke Niall. De var ikke personen jeg ville, havde brug for, at tale med. Jeg blev nødt til at lyve. "Jeg kan ikke." "Og hvorfor så det?" spurgte Louis imens han tog en bid af hans is.

Jeg er på spanden. "Fo-fordi je-jeg har en kæreste" nikkede jeg, imens jeg følte mig virkelig ussel. "Jep. Tilbage i New York har jeg en kæreste ved navn" jeg holdt pause og tænkte mig om. "Owen."

Leslie sagde ingen ting, tak gud. Hun kiggede på mig, men hun vidste jeg ikke ville sige det. Jeg kunne høre Niall hviske, "selvfølgelig har hun det. Selvfølgelig. Owen" "Owen?" spurgte Harry. "Ja.. Han har facebook, hvis du ikke tror på mig" De har ikke tænk sig at tjekke, så hvorfor ikke lyve lidt mere? Harry nikkede. "Nej nej, jeg tror på dig" 

"Så hvad er den idiots efternavn?" spurgte Louis.

Jeg vendte det hvide ud af øjnene. "For det første er han ikke en idiot, for det andet hans efter navn er" jeg holdt endnu en pause for at finde på et realistisk svar. "Coleman." Jeg blev mere sikker på mit svar og tilføjede, "Ja, Owen Coleman."

Louis begyndte at grine. "Owen Coleman? Hvad er det for et navn"

Jeg sukkede. "et normalt et?" 

"Han har to o'er i sit navn!" Louis blev ved med at grine. Jeg kiggede mærkeligt på ham, "Lou, det har du også?" grinte jeg. Han stoppede med at grine. "Nå." 

Vi tog hjemad og jeg følte virkelig skyld. Jeg var selv skyld i situationen, og jeg havde gjort den endnu værre. En million gange være. Jeg er virkelig.. zanahoria. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...