Teach Me | Niall Horan

Fanny Blake er en spirende dansestjerne på Broadway i New York City. Sammen med hendes bedsteveninde Leslie Castle, får hun chancen for at blive en del af baggrundsdanserene for det verdenskendte boy band One Direction, og det er en chance man ikke kan takke nej til. Fanny & Leslie bliver ledt ind i en verden fuld af søde drenge, skøre fans, og mere end nok dans.

49Likes
26Kommentarer
4983Visninger
AA

3. Kapitel 3

***Et par uger senere***

"Er du klar til at tage afsted?" spurgte Leslie imens hun stikkede hovede ind af døren til mit soveværelse.

Jeg løftede min Vera Bradley taske op fra jorden, "Ja. Jeg kommer til at savne det her sted imens vi er væk. Jeg er så glad for at vi må beholde det, jeg ville hade at vende tilbage til et andet sted" 

"Også mig, men udover det skal vi gå! One Direction venter på os."

Jeg fulgte efter Bailey ud i elevatoren imens jeg sagde farvel til lejligheden.

"Fly 203 til London, Heathrow borader nu" lød det i højtalerene.

"Det er os" hvinede Leslie og vi rejste os op. 

Vi gav vores billetter til manden bag disken, og fandt vores sæder. Vi faldt til ro i vores sæder, og jeg lagde min håndbagage op i rummet over os. 

"Kan du tro det? Vi er på vej til London så vi kan komme på turné med One Direction! Ha ha, kan du huske at du var så overbevist om at du ville ydmyge dig selv til auditionen? Og du var helt sikker på at du aldrig ville få jobbet? Nå men her er vi altså på vej, så jeg er ret sikker på jeg stadig venter på det tak." sagde hun og tog hånden op bag øret.

"Tak, Les!" sagde jeg og krammede hende. 

"Det var så lidt" sagde hun og smilede sådan et smil der sagde "det kan du lære noget af til næste gang"

"Øh, jeg tror det der er mit sæde.." sagde en mega lækker fyr på vores alder, imens han pegede på det sæde ved vinduet Leslie sad ved siden af. Jeg sad ved gangen, og hun sad i midtersædet. 

"Årh, okay!" Leslie og jeg rejste os begge to op så han kunne komme ind til hans sæde. Det gik lige op for mig at han sikkert troede på den måde vi opførte os at vi var kærester. Jeg tror jeg vil lave noget sjovt ud af det her.

"Han tror vi er kærester, skal vi spille med på den?" hviskede jeg ind i Leslies øre.

Hun nikkede begejstret og blinkede.

"Nå, skat, hvad skal vi lave når vi kommer til London?" spurgte Leslie, imens hun lagde sin hånd på mit lår. Den var god, Les.

"Hmmh.. Jeg ved det ikke helt. Du ved jo at min faster bor der?" jeg begyndte at finde på en løgn. "Hun gav mig adressen på sådan en lækker restaurant, og jeg tænkte at vi kunne spise der?" 

"Date!"

"Præcis!"

Den lækre dreng, hvad hans navn nu end er, kiggede underligt på os og tog hans hovedtelefoner i ørene.

Leslie og jeg begyndte begge to at grine og gav hinanden en high-five. Det var det bedste ved vores forhold, vi kunne altid være så mærkelige i hinandens selskab. 

Ca. 10 timer senere gik vi ud fra rummet med bagage båndet, med vores kufferter. Der stod en mand med et skilt "Frk. Blake og Frk. Castle." Han var iført et jakkesæt.

"Hej" sagde jeg til manden da vi kom nærmere. "Jeg er frk. Blake"

"Og jeg er frk. Castle." 

Leslie og jeg udvekslede begejstrede blikke, vi elskede at blive kaldt "Frk."

"Jeg er Travis, One Directions chafføur. Lad mig hjælpe jer med jeres kufferter!" Manden ved navn Travis tog en bagagevogn og lagde vores kufferter på den. "Følg med"

Travis tog os med ud til en stor sort range rover. Han lagde vores bagage i bagagerummet og Leslie og jeg hoppede ind i Bilen. 

Han kørte os til et hotel, som nærmest føltes som om det var i midten af ingenting. Vi tjekkede ind og gik op på vores værelse. Jeg smed mig ned på sengen.

Jeg hvinede. "Jeg kan ikke tro at vi er i London, og vi er baggrundsdansere for One Direction!"

"Nå men du bliver nødt til at tro på det, for nu sker det altså! Hvornår tror du vi møder dem?"

"Jeg aner det ikke! Tror du de er sådan nogen rigtige popstjerner, eller tror du de er helt nede på jorden?" 

"Jeg tror de er nede på jorden, altså de virker ikke som de kun tænker på sig selv. Men man kan jo aldrig være sikker, før man har mødt dem"

"Du har sikkert ret"
______________________________________________________________________________________

Jeg mødte One Direction. Jeg stod bare der, lige foran dem, og introducerede mig selv. 

Jeg vinkede akavet. "Jeg er Fanny Blake. I kan kalde mig Fanny eller Fan, eller Fay, eller hvilket som helst andet kælenavn" 

"Og jeg er Leslie Castle, kald mig Les som forkortelse." Leslie har altid været god til at introducere sig selv, aldrig ligeså akavet som mig.

Ud af os to, var Leslie den mest spontane. Hun var den der fik mig til at gøre ting, for eksempel at tage til audition som baggrundsdanser for One Direction. Jeg er overhovedet ikke genert når man lærer mig at kende mig, men jeg er bare ikke den pige der gør alt hvad hun har lyst til.

De tre andre baggrundsdansere var med os, og introducerede sig selv.

Der var en pige ved navn Demi Bourke. Hun havde blond hår som faldt ned omkring hendes skuldre, og brune øjne med et strejf af grøn, hun havde en høj og tynd figur og var virkelig køn.

Der var også en anden en, ved navn Jade Henley. Jeg elskede hendes navn! Hun havde mørk hud, mørke øjne, og mørkt hår. Hun havde en krop som jeg er sikker på at alle piger ville dræbe for.

Den sidste pige var Annabelle North. Hun blev kaldt for Bella, og har langt fe lignende blondt hår, og blågrønne øjne. Hun, ligesom de andre piger var høje og smukke. 

Selvfølgelig. Selvfølgelig var jeg den grimmeste af dem alle sammen.

Leslie var smuk. Hun havde mørkebrunt hår, og grøngrå øjne som havde et lille hint af brunt. Jeg elskede øjne som Leslie's. Jeg ville ønske jeg havde mere mystiske øjne. Leslie havde ikke kun fortryllende øjne, men hun havde også en perfekt ansigtsform og dimples. Ja, Dimples! Jeg var så jaloux på folk med dimples, jeg ville virkelig gerne selv have dem!

Jeg har gylden brunt hår og blå øjne. Glat og simpelt. I det mindste havde jeg en pæn krop, altså, jeg var jo en danser. Dansere havde bare pæne kroppe. Hvis der var en ting jeg kunne lide ved mig selv, var det mine tænder. Bøjler er livreddere.

Liam introducerede de 5 medlemmer. "Jeg er Liam, Det er Harry, Niall, Zayn og Louis"

Hans britiske accent var fantastisk. Brittiske accenter, er de mest sexede accenter, selvfølgelig undtagen Irske accenter. Irske accenter er en liiiillle smule mere sexet. 

"Det er dejligt at møde jer!" sagde Harry.

"Vi skulle lige til at bestille room service, har I lyst til at komme med os? Så kan vi lære hinanden bedre at kende" spurgte Niall.

"Selvfølgelig! Det er ikke fordi vi har nogen planer!" sagde Leslie smilende.

"Tal for dig selv" sagde jeg og gav hende en lammer, selvfølgelig for sjov, men det forstod drengene selvfølgelig ikke, for de stirrede alle sammen forvirret på mig. "Jeg lavede bare sjov"

"Nååå," grinte Zayn. 

Liam samlede telefonen op og begyndte at bestille til alle. Jeg bestilte jordbær dyppet i chokolade. Jeg prøvede at protestere imod at bestille noget som helst, men drengene ville ikke lade mig gøre det, så jeg gav op. Helt ærligt, hvem kan sige nej til jordbær dyppet i chokolade.

Ud af det blå lænede Niall sig op ad mig. "Du har virkelig flotte øjne" hviskede han ind i mit øre.

Jeg vendte det hvide ud af øjnene. "Luk munden, de er ikke kønne" 

"Jo, de er"

Mine kinder begyndte at blive røde og jeg kiggede væk. Jeg var overhovedet ikke god til at tage imod komplimenter.

 

Jeg grinte af historien jeg fortalte. "Dansede de piger ikke underligt Les?" 

Hun nikkede. "Jo! Det var som om de dansede ligesom Miley Cyrus i Hannah Motana the movie"

"Du mener ligesom i North Carolina?" rettede Liam hende. 

Typisk Leslie, hun var overhovedet ikke god til geografi.

"Nej er det ikke ligesom i Texas?" sagde hun imens hun kiggede forvirret på hende.

"Jeg kunne være forkert på den, jeg er ikke den skarpeste kniv i skuffen, men er North Carolina ikke under New York?" spurgte Louis.

"Nej. Hvis det er NORTH Carolina, burde det så ikke være opad?" sagde Leslie i et forsøg på at forsvare sig selv. 

Alle begyndte at grine.

"Hvad?" spurgte hun og så uskyldig ud.

"Bare fordi det hedder North Carolina betyder det ikke det er nord for dig" grinte Zayn. 

"Nå, jeg er også bare dårlig til geologi" 

Leslie reddede ikke rigtig sig selv ud af den.

"Geografi, Les. Geografi." sagde jeg og aede hende på kinden. 

"Nå ja!" hviskede hun tilbage og sagde så højlydt: "Geografi, jeg mente geografi!"

Leslie havde den fantastiske effekt på folk. Hun kunne få hele rummet til at grine, lige meget hvad. Hun havde en god sens for humor, og hun var virkelig skør nogengange. Hun gør altid som folk beder hende om, ligemeget hvad det så end er. Jeg vil vædde på at hvis nogen bad hende om at løbe nogen rundt på hotellet, ville hun gøre det. 

Jeg tog min telefon ud, og håbede på at få en chance for at sms'e Sophie, men så gik det op for mig at min telefon kun virkede i Amerika. "Er der en telefon butik tæt på her? Min telefon virker kun i Amerika"

Demi nikkede "samme her"

Niall nikkede. "Ja, jeg tror sagtens vi kan få Travis til at køre os til en telefonbutik tæt på" 

"Hvilken slags telefon vil du have?" spurgte manden bag kassen.

"Hmm.. Hvilken slags telefon vil jeg have?" sagde jeg og kiggede hen på Niall der hjalp mig med at købe den.  

Liam var henne for at hjælpe Leslie, Zayn hjalp Jade, Demi fik hjælp fra Harry og Bella modtog hjælp fra Louis. 

"Hvilken slags telefon havde du før?" spurgte Niall

Så plat det nu end lyder, var jeg virkelig fortabt i hans øjne. De var så blå. Skinnende og perfekte. jeg ikke slet ikke beskrive hvor smukke de er. Hvorfor Niall? Hvorfor skal du være så smuk.

"Fay?" jeg vågnede op fra mine drømme med det samme.

"iPhone" svarede jeg.

Niall spurgte videre. "Vil du have den samme telefon?" 

"Ja! Jeg elsker min iPhone" 

"Vi har den faktisk hjemme i lilla-" 

"Uh, jeg tar den i lilla! Jeg elsker lilla!"

"Jeg henter den lige" sagde salgsmanden og forsvandt ud af døren bag kassen. 

Jeg tog hånden ned i lommen for at lede efter mit kredit kort. "Pis, hvor er det?"

"Hvor er hvad?"

"Mit kredit kort!" jeg mærkede i alle mine lommer og endda mine sko. Hvor var de fanden- "Nej! Jeg efterlod det i min taske, Les-" jeg begyndte at løbe hen imod hende.

Niall og fat i min arm, "Nej det er fint, jeg skal nok betale for dig."

Jeg rystede på hovedet. "Nej, jeg mødte dig for 2 timer siden, jeg lader dig ikke betale for min telefon."

"jo du gør." 

"Jeg lover jeg betaler dig tilbage!" 

"Du skal ikke bekymre dig om det" forsikrede han mig. Nå ja, han var jo millionær. 

Jeg krammede ham. "Tak Niall" 

Arbejderen fik min telefon til at virke, men han kunne ikke overføre alle mine kontakter. Det ville sikkert tage et år at få dem tilbage, men idetmindste var telefonen lilla. 

Da vi var tilbage i bilen tog Niall telefonen fra mig.

"Hvad vil du med den?" spurgte jeg ham.

"Jeg købte den! Teknisk set er det min" sagde han og smilede slesk.

"Du har tænkt dig at holde den over mit hovede, ikke?" 

"Jeps." sagde han og smilte et endnu større smil som afslørede hans fantastiske hvide tænder.

Han skrev noget ned på min telefon og jeg kiggede underligt på ham. Hvad lavede han?

"Sådan" sagde han og gav mig den tilbage.

"Øh, okay" sagde jeg stadigvæk mistænksom. 

Min telefon vibrerede og jeg kiggede ned på den.

Fra: Niall det sexede bæst med den smukkeste stemme som er mit yndlingsmedlem af One Direction

Hej babe :) 

Jeg vendte det hvide ud af øjnene. "Seriøs Niall? Din besked er kortere end dit navn i min telefonbog"

Han lo. 

Jeg grinte imens jeg skrev tilbage.

Til: Niall det sexede bæst med den smukkeste stemme som er mit yndlings medlem af One Direction.

Hey sexede bæst med den smukkeste stemme som er mit yndlings medlem af One Direction. 

"Aha! Jeg vidste du synes jeg er et sexet bæst!" 

Åh Niall, det her kommer til at blive en lang turné. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...