Teach Me | Niall Horan

Fanny Blake er en spirende dansestjerne på Broadway i New York City. Sammen med hendes bedsteveninde Leslie Castle, får hun chancen for at blive en del af baggrundsdanserene for det verdenskendte boy band One Direction, og det er en chance man ikke kan takke nej til. Fanny & Leslie bliver ledt ind i en verden fuld af søde drenge, skøre fans, og mere end nok dans.

49Likes
26Kommentarer
4894Visninger
AA

2. Kapitel 2

***En uge senere***

"Er det så forkert at jeg vil have dig med ud og spise frokost? Vi kan sagtens lade være med at gå i træningscenteret i dag!" Sagde Leslie for at overbevise mig.

"Vi bliver nødt til at tage hjem og skifte først, det her tøj er ikke passende til at gå på restaurant i" sagde jeg imens jeg kiggede ned ad mig selv. Vi var begge iført en jumpsuit og vores bamsestøvler. 

"Det er fint nok, jeg tager dig med til sådan en fed kinesisk restaurant jeg kender. Min veninde fortalte mig om den, det er langt væk, men når vi først er der henne finder du ud af at det er det hele værd!" 

"Hvad hedder den?" 

"Øøøh.." tænker hun i et minut. "Jeg kan ikke huske det! Jeg ved bare hvordan den ser ud udenpå" 

Vi fangede en taxa, og hun gav adressen til chaufføren. Jeg tog min iPhone ud og skrev en sms til min søster, i dag var en stor dag for hende.

Til Sophie:

Hej Soph, held og lykke med x-factor, spark noget røv! Kram fra Fanny

Fra Sophie:

Mange tak! Jeg ringer når jeg er kommet ud! Ikke ring eller sms mig før, jeg lader min telefon blive herhjemme! lol!

Til Sophie:

For 117'ende gang, lol betyder ikke "lots of love" 

Fra Sophie:

Det gør det når jeg siger det!

Til Sophie:
Haha, endnu engang, held og lykke! 

Jeg slukkede min telefon og kastede den ned i tasken. Vi ankom til noget der lignede et stort studie for dans og skuespil. Er det her restauranten ligger? 

"Hvor er vi?" spurgte jeg nervøst. 

"Du skal ikke være bekymret" forsikrede hun mig. "Bare følg efter mig"

Jeg gjorde som hun sagde og fulgte efter hende ind i bygningen. Jeg kunne mærke i min mave at vi ikke skulle spise kinesisk idag, også så jeg skiltet. 

Baggrundsdanser audition - hovedscenen 

Laver hun sjov med mig?

"Alle der skal til audition bedes komme op på scenen" lød det fra en dame der stod oppe på scenen. 

"Du er ufattelig, jeg kan ikke tro at du har narret mig herhen." snerrede jeg ind i Leslies øre.

"Jeg tror at det rette ord er 'tak'. Jeg ved at vi har en god chance! Der er kun 100 mennesker her. Du har gået til auditions på roller hvor der var omkring 1000 mennesker at kæmpe imod, og dem fik du, så hvorfor skulle du ikke få den her?" 

"Fordi at det er for One Direction, og det her er sikkert nogen af de bedste dansere i hele landet, også er der mig." 

Hun vendte det hvide ud af øjnene af mig. "Luk nu røven, også danser vi begge to vores røv i laser, okay? Vi skal nok få jobbet" 

Jeg tog en dyb indånding og fulgte efter Leslie op på scenen. 

En koreograf kom ud og lærte os halvdelen af os en dans. Vi øvede den mindst 100 gange, og gik så ud og satte os som publikum. Derefter gik den anden halvdel op og lærte dansen. Damen der stod oppe på scenen, som jeg vidste var en af deres tour managers. Jeg var lettet over at de ikke smed mig ud, men jeg vidste at jeg ikke ville få jobbet. Jeg kiggede op på danserene, og indså hvor gode de var i forhold til mig.

"Okay" sagde damen. "Alle dansere bedes gå op på scenen igen"

Leslie og jeg gjorde som vi fik besked på og gik op på scenen igen.

Jeg begyndte at bide i min negl, imens jeg ventede på hvad hun ville fortælle os.

"Det der kommer til at ske er, at I skal optræde den samme rutine mange gange i træk. I skal bare blive ved med at gøre den, igen og igen, indtil vi beder jer om at stoppe. Vi kommer rundt og prikker jer på skuldrene, og hvis du bliver prikket, betyder det at du bliver nødt til at tage hjem. Før vi begynder, vil jeg gerne introducere jer for drengene."

De 5 medlemmer af One Direction kom løbende ind af dørene bagerst i salen. Sker det her virkelig?

Jeg kunne bogstavelig talt mærke at mit luftrør blev mindre og mindre. De eneste tanker jeg har er "Jeg skal dø nu. Jeg skal du nu. Jeg kan ikke gøre det her! Jeg havde gået til auditions omkring en million gange før, men ikke foran et internationalt kendt boy band!

"Vi skal nok klare den" hviskede Leslie ind i mit øre.

Jeg stoppede med at ryste da jeg hørte musikken begyndte at spille. Jeg lod helhjertet dansetrinene jeg lærte tidligere flyde ud af min krop i takt til musikken. Jeg sørgede for at alle trin jeg dansede talte med. 

Langsomt, men sikkert, mindst 50 af pigerne blev prikket på skulderen og blev bedt om at tage hjem. Leslie og jeg var ikke nogen af dem, endnu.

Musikken stopper.

"I må gerne holde pause før vi sender flere af jer hjem" sagde damen.

"Men før vi sender flere af jer hjem," tilføjede Harry, "vil vi alle sammen godt fortælle jer at i er fantastiske til at danse. I er alle sammen virkelig talentfulde, og bare fordi vi sender jeg hjem, betyder det ikke at i ikke er gode dansere." 

Det var sikkert ment til mig, det var tydeligt. Jeg kommer ikke til at klare det. Der er kun 5 dansere der får lov til at tage på turne med drengene. Det er nærmest umuligt for mig at blive en af de 5. Hvad kommer der til at ske hvis Leslie bliver valgt, og jeg ikke gør? Hun er 10 gange bedre end mig, og hun er også kønnere. Hvem skal jeg så bo sammen med i al den tid turnéen nu varer?

Jeg begyndte at ryste igen. Jeg er altid et nervevrag til auditioner, undtagen når jeg rent faktisk danser. Det er vel en velsignelse ikke at gå helt kold når jeg danser. Jeg ville sikkert ikke få nogen roller hvis jeg rystede hele tiden imens jeg dansede.

"Tilbage på scenen, tak!"

Så går det løs.

Jeg mistede forbindelsen til mig selv. Jeg mistede mig selv i dansen. Jeg mistede mig selv imens alle udover os 5 var blevet prikket på skulderen og bedt om at tage hjem.

Musikken stoppede igen.

"Fanny Blake, vi skal på turné med One Direction!" skreg Leslie nærmest ind i mit øre. Jeg kunne mærke at hun ikke gav alt hvad hun kunne, men det ville også være lidt pinligt når drengene kunne høre os. 

Jeg var i chock. Jeg var næsten sikker på at jeg skulle på hospitalet for at blive genoplivet, det her kunne ikke passe.

"Tillykke! I 5 skal på turné med us!" udbrød Louis af begejstring.

Nej det er virkelighed. Nu er jeg sikker på det.

"Det sagde han ikke lige" sagde jeg og tog fat i Leslies arm. 

"Jo han gjorde!" hvinede hun. 

Nå, men så er det vist på plads. Jeg skal på turné med One Direction. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...