Teach Me | Niall Horan

Fanny Blake er en spirende dansestjerne på Broadway i New York City. Sammen med hendes bedsteveninde Leslie Castle, får hun chancen for at blive en del af baggrundsdanserene for det verdenskendte boy band One Direction, og det er en chance man ikke kan takke nej til. Fanny & Leslie bliver ledt ind i en verden fuld af søde drenge, skøre fans, og mere end nok dans.

49Likes
26Kommentarer
4993Visninger
AA

15. Kapitel 15

"Trisha, for sidste gang lad mig væ- Fanny?" sagde Niall.

"Hvad. Fanden?" sagde jeg. Niall var mig utro? Med en anden pige? Selvfølgelig en anden pige, men han var mig utro? Imens jeg lå på hospitalet og kæmpede for mit liv? Okay måske kæmpede jeg ikke for mit liv hele tiden, men lige da jeg kom derhen var jeg! Min dag kunne umuligt blive værre.

"Det er ikke som det ser ud!" protesterede nIALL.

"Jeg blev ikke født i går Niall! Jeg så udmærket godt hvad du lavede, hun skulle lige til at kysse dag! Hun er nærmest oven på dig og du prøvede ikke at stoppe hende!" okay han prøvede at skubbe hende væk, men stadigvæk!"

Niall benægtede, "Jeg sværger, jeg hader hende!"

"Sårende.." sagde pige, Trisha.

"Luk dog røven" sagde jeg og gav hende et ondt blik.

"Kæresten er vist nok muggen" kommenterede hun.

"No shit, Sherlock! Jeg kommer hjem fra hospitalet efter at være blevet ramt af en bil for at finde min kæreste med en anden pige! Lad mig lige ændre det, min eks-kæreste. Og du må gerne få din dumme hat tilbage. Du skal slet ikke tænke på at snakke til mig igen." Jeg hev hatten af mit hovede og smed den i hovedet på ham. Jeg gik med den hat for hans skyld, det er jo ikke fordi jeg bryder mig om at have hatte hår. 

Jeg rullede mig selv ud så hurtigt jeg kunne, og det var godt nok svært at slippe væk i en kørestol. "Vent, Fanny, lad mig forklare!" råbte Niall og løb efter mig.

Jeg vendte stolen rundt, "Bad jeg dig ikke om aldrig at snakke til mig igen? Undskyld at jeg ikke fik gjort det klart at jeg ikke ville have du gik efter mig. Jeg troede du var klog nok til at vide det, men jeg troede jo også du var klog nok til at vide det er forkert at være utro. Du kunne ikke engang vente til jeg kom ud fra hospitalet med at hoppe i nogens bukser." 

Jeg åbnede døren ind til mit værelse og så Liam og Leslie være ved at dø af grin.

"Fedt! Folk her hygger sig også!" det var ikke meningen at min vrede skulle gå ud over dem, men det skulle bare gå ud over nogen.

"Åh gud jeg må væk herfra.. Nå nej, jeg er for handicappet til at gå nogen steder hen alene!" Jeg rullede ind på mit soveværelse og smækkede døren. 

Jeg tog min ipod ud af tasken og tog hovedtelefonerne ud, ingen grund til at forhindre andre i at høre musikken.Jeg gik ind på min playlist og valgte navnet "Pissed off at the world", en playlist der var fuld af alle de sange jeg burde høre når jeg var sur. Jeg havde faktisk en playlist for hvert af mine humører. Jeg valgte sangen Fallout af Marianas Trench og skruede helt op for lyden. Jeg elskede den her sang, og teksten passede godt til min situation. 

An empty room
I'm empty too
and everything reminds me of you
so many things i should have missed
the more that i push and the more you resist
its easy to say, its for the best
when you want more while you leave me with less
I know you're fine, but what do i do?

I'm awake
and trying
while you're sleeping like a baby beside him
i'm on the ledge
While you're so god damned polite and composed
I know you see me and you're making it look so easy
what comes and goes
I go without
I know you're fine but what if I

Fallout, fallout, fallout, fallout, fallout, fallout,
Through the fallout
Fallout, fallout, fallout, fallout, fallout
You're the fallout. 

Først midt i sangen gik det op for mig at jeg sad og hulkede, og det var sikkert ikke godt for den skade mit hovede havde fået. At lytte til øreknusende højt musik imens man græd sit hjerte ud lyder ikke som den bedste idé når man lige er kommet hjem fra hospitalet.

Jeg tørrede tårerne væk, men der kom bare flere og flere.

"Fanny?" hørte jeg en velkendt irsk stemme sige. Hvilken idiot lod ham komme ind? Nå nej, Leslie og Liam vidste ikke jeg havde lyst til at stikke ham ned, så det var vel ikke deres skyld.

"Gå ud af mit værelse, jeg hader dig!" sagde jeg hårdt. 

"Fay, lad mig nu forklare! Og kan du ikke skrue lidt ned for musikken?" bad hende. Nej Niall, det her virker ikke. 

Jeg prøvede at lyde normal men pga mine konstante tårer var min stemme ekstremt rystet, "Du skal ikke kalde mig Fay. Du skal ikke kalde mig noget som helst. Og Nej, jeg kan godt lide musikken så høj, og jeg sværger hvis du ikke går lige nu så slår jeg dig ihjel." 

Niall's P.O.V:

Det dræbte mig indvendig at se at Fanny's tårer var på grund af mig. Hun var lige kommet ud fra hospitalet, og vi burde fejre det, men istedet havde hun travlt med at hade mig. Den værste del af det hele er at hun tror at jeg var hende utro. At jeg var hende utro imens hun lå på hospitalet, så ville jeg være en nar. Jeg vidste ikke at hun troede sådan om mig.

Min eks-kæreste, eller psykopat eks-kæreste, kom hen på vores hotel, og jeg aner ikke hvordan hun fandt ud af hvor vi boede, men hvem ved ellers hvad hun kan finde på. Hun var sindssyg. Jeg kan ikke engang huske hvorfor jeg gik ud med hende, hun elskede altid at være foran kameraet og havde behov for at være centrum 24/7. Da jeg slog op med hende slog alt klik for hende, hun blev ved med at sige "Vi er ikke færdig, Niall James Horan, Vi er ikke fædige." Hvad fanden betød det? Det fandt jeg ud af da hun pludselig sparkede døren ind, og angreb mig og kastede sig over mig. Det var bogstavelig talt hvad hun gjorde, alt jeg gjorde var at spise en sandwich.

"Fay, lad mig nu forklare!"

"Forklare hvad? Bare dø" sagde hun hårdt. Det sårede mig så meget at høre de ord komme ud af hendes mund, men situationen så jo også virkelig dårlig ud.

"Det var min eks kæreste Trisha, hun er sindssyg"

"Det er fint du må gerne kalde hende din kæreste foran mig, det er ret klart at i 2 er sammen"

"Vi er ikke sammen forhelvede!"

"Ja, og hvorfor skulle jeg stole på dig?"

"Det burde du! Jeg er din kæreste"

"Du VAR min kæreste" rettede hun mig.

"Jeg ved ikke hvad du ser mig som, men jeg ser dig stadigvæk som min kæreste"

"Du ser åbenbart ting jeg ikke gør."

Vi skreg nærmest over den larmende musik. 

"Fay, Jeg ka-" hun afbrød mig.

"Hold kæft og gå!" råbte hun så højt hun kunne. "Jeg hader dig og jeg vil aldrig se dit dumme fjæs igen! Ved du hvor meget jeg hader utroskab? Især når deres så kaldte kærester ligger på hospitalet, det er så lavt!"

"Det er derfor jeg aldrig ville gøre det!"

"Men du har lige gjort det, kan du ikke se det?"

"Jeg garanterer dig for at det ikke er som du tror, lad mig bevise det!" 

Hun tørrede en tåre væk fra kinden, "Ved du hvor ondt det gør når ens kæreste er utro? Hvis du tror jeg stoler på dig tager du fejl. Var det derfor du aldrig besøgte mig på hospitalet?"

"Nej det var slet ikke derfor.. Jeg ville aldrig være dig utro, og aldrig nogen sinde med det monster."

"Hvilken anden forklaring er der for at du ikke har besøgt mig?"

Jeg tøvede, men det gik op for mig at jeg ikke kunne holde det hemmeligt længere. "Jeg kunne ikke klare at se dig sådan, det var alt sammen min skyld og jeg brækkede ikke engang noget"

Jeg kunne se at hun skulle til at give efter, men hendes udtryk ændrede sig, hun tvang sig selv til at være sur. "Hvorfor snakker jeg overhovedet med dig? Gå!"

"Men j-" begyndte jeg.

"Gå Niall, og lad være med at komme tilbage!" advarede hun. 

"Lad mig i det mindste bevise det for dig"

"Nej."

"Jo"

"Nej"

"Jo"

"Nej"

"Jo"

"Nej"

Jo!"

"OKAY!" udbrød hun.

"Okay i morgen skal vi til Cardiff. Om aftenen kl 7 præcis i lobbyen på hotellet, tag pænt tøj på, okay?" 

"Du skal ikke bestemme hvad jeg tager på, og ja, hvis det endelig får dig ud af mit liv."

Jeg gik ud af værelset og havde det faktisk bedre. Hendes ord skar som knive, men jeg ville fuldføre planen jeg havde lagt før ulykken. Og denne gang skulle det lykkes, ligemeget om hun hadede mig eller ej. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...