Teach Me | Niall Horan

Fanny Blake er en spirende dansestjerne på Broadway i New York City. Sammen med hendes bedsteveninde Leslie Castle, får hun chancen for at blive en del af baggrundsdanserene for det verdenskendte boy band One Direction, og det er en chance man ikke kan takke nej til. Fanny & Leslie bliver ledt ind i en verden fuld af søde drenge, skøre fans, og mere end nok dans.

49Likes
26Kommentarer
4898Visninger
AA

14. Kapitel 14

"Og så er det tid til lipgloss!" grinte Demi og tog en tube frem.

Alle pigerne prøvede at få mig til at "se bedre ud". De havde taget en masse make up med til hospitalet og de var igang med at give mig det på. Jeg havde haft det meget bedre de sidste par dage. Min kæbe gjorde ikke ondt længere, heller ikke ribbene, mit håndled og ben gjorde lidt ondt, men de var jo også brækkede. 

"I behøves ikke gøre det her" fniste jeg

"Jo! Du skal se fin ud for din kæreste!" sagde Jade

"Ja, hvis han nogensinde kommer og besøger mig" jeg vendte det hvide ud af øjnene, "Hvorfor gør han egentlig kun det? Han har kun været her en gang i løbet af de sidste par dage, jeg kan ikke vente med at komme hjem, lægerne sagde jeg skulle være her i 2 dage mere." De kiggede alle sammen på hinanden. "I ved åbenbart noget, nogen der vil fortælle det til pigen i hospitals sengen?"

"Lad være med at lav det her om til en 'pige i hospitals sengen' ting" advarede Leslie.

"Lad være med at skifte emne, forklar mig venligst hvorfor Niall pludselig hader mig?"

"Han hader dig ikke" informerede Bella mig.

"Hvorfor kommer han så ikke? Han er jo min kæreste, så de burde bekymre sig om deres kærester, ikke?"

Demi grinede, "han holder så meget af dig, det er slet ikke sjovt"

"Seriøst, han bekymrer sig virkelig for dig" tilføjede Jade.

"Han øh" begyndte Leslie

"Han øh hvad? Kan du ikke bare sige det? Har han en anden kæreste? er han bøsse? fortæl mig det!"

Leslie faldt om af grin, "Han er ikke bøsse! Kan du huske Adam? Haha, han var da noget af en fyr!" 

Adam var en fyr jeg engang tog på date med, efter vi havde kysset fortalte han mig så at han var bøsse. Hvor akavet.

"Han giver sig selv skylden for hvad der er sket med dig" sagde Demi.

"Hvad? Sindssygt, jeg troede vi blev ramt af en fuld chauffør?"

"Det var i også, men det forstår Niall bare ikke. Han bliver ved med at sige at hvis han havde været mere opmærksom havde han kunne undgå at være blevet ramt eller sådan noget" sagde Jade.

"Men det er dumt! Niall er ikke dum, hvorfor tror han sådan noget? 

"Jeg tror det er den eneste forklaring der giver mening i hans hovede.."

"Lad mig ringe til ham, Les, giv mig din telefon!" sagde jeg og tog den hånd der ikke var brækket frem.

Hun gav mig telefonen og jeg trykkede Nialls nummer.

"Hallo?" Niall lød dod. Monoton. Kedelig. Død.

"Niall? Det er mig!"

"Fanny?"

"Ja! Hvordan går det?"

"Burde det ikke være mig der spurgte dig om det?"

"Det kan du gøre hvis du har lyst!"

"Hvordan er du?"

"Jeg er på hospitalet så ja jeg har det vel ikke så godt? Hvorfor kommer du ikke herhen? Tag drengene med, jeg savner jer!"

"Øhm... Vi har travt" - han lyver.

"Hvorfor lyver for for mig?"

"J-jeg lyver ikke."

"Jo du gør, kom nu her hen til mig for min skyld? Søde lille mig?"

"Selvfølgelig kan vi det.." sagde han med nederlag i stemmen. Hvorfor prøvede han så desperat ikke at se mig?

______________________________________________________________________________________

Drengene og Niall ankom et stykke tid senere. Jeg smilede da de gik ind på stuen. "Hej gutter!"

"Hvor ser du dog smuk ud" smilede Louis.

Det gjorde jeg tydeligvis, det var første gang i flere dage jeg havde make up på.

"Tak! Jeg fik en make over, jeg er smuk nu!" 

"Du er altid smuk!" grinte Liam.

"Tak!" fnisede jeg, "whats up?" 

"Zayns hår er oppe" grinte Harry.

Zayn svarede sarkastisk, "jeg skal få dig op"

De var alle sammen ved at dø af grin, var det noget jeg var gået glip af? "Øhm.."

 

Liam forklarede, "Det er den her film vi så på youtube. Den hedder The Adventurous adventures of One Direction! Det er en animeret fanfiction hvor vi alle sammen er superhelte, og hele den der joke med Zayn's hår kommer derfor! Du bliver nødt til at se den, den er virkelig sjov!"

"Ja lige så snart jeg kommer ud af den her dumme hospitals seng. Jeg hader det her, det føles som om jeg er spærret inde, og ved i hvad? Det er den længste periode hvor jeg ikke har danset, eller ihvertfald ikke været i stand til at danse!"

"Bare rolig du kommer til at danse igen snart!" sagde Zayn og rodede i mit hår.

"Ja når jeg har siddet i kørestol og gået med krykker i hvem ved hvor lang tid. Jeg vil bare ud af den her gibs, jeg kan ikke klø under den og det føles som om mit ben bliver helt slimet under den!" 

"Det gør det også! Jeg havde engang gibs på min arm og min arm var helt slimet og ulækker da jeg fik den af!" begyndte Harry indtil Demi gav ham dræber blikket.

Vi sad og snakkede i et stykke tid. Drengene lavede en masse underlige og perverse jokes og os piger grinte bare. Det var sådan det altid var, men så var der lige Niall. Han snakkede ikke engang til mig, han snakkede ikke til nogen. Hvorfor bad jeg ham overhovedet om at komme hvis han alligevel ignorerede hele verden?

______________________________________________________________________________________

ET PAR DAGE SENERE

"Jeg skal ud jeg skal ud!" sang jeg imens Leslie skubbede mig ned ad gangen i min kørestol. Min kørestol. Jeg brød mig ikke om at jeg havde brug for at sidde i kørestol, jeg havde ikke rigtig brug for at Leslie skulle skubbe mig rundt, men hun synes åbenbart det var sjovt. Hun løb og skubbede mig hvilket fik lægerne til at glo ondt på os. Liam løb efter os men det var svært da han var ved at dø af grin.

Da vi kom ud til bilen gik alt i stå for Leslie. "Øh, hvordan får vi dig ind i bilen?"

"åh." Det var en af ulemperne ved at sidde i kørestol. "Jeg går på mit andet ben, jeg skal bare have støtte."

"Det er okay, jeg løfter dig bare. Han tog armene under mig og løftede mig roligt.

"Oh" sagde jeg chokeret. 

"TAK!"

Vi kom ind i bilen og Leslie klappede min kørestol sammen, hun lagde den ind og lukkede døren.

Jeg blev nødt til at indrømme at jeg var ret bange. Det var første gang jeg var i en bil siden ulykken. Jeg burde ikke bekymre mig om det, jeg havde kørt i bil en million gange men jeg var kun blevet ramt en gang. Men stadigvæk, efter den oplevelse var det ubehageligt.

"Er du okay?" spurgte Leslie og slog mig i ribbenene. Av. Jeg gnubbede stedet hvor hun ramte og da det gik op for hende udbrød hun, "Åh undskyld! Jeg havde helt glemt det!"

"Det er fint nok, du skal ikke bekymre dig om det. Jeg er i stand til at få et slag"

"Du har jo brækket ..." begyndte Leslie.

"Ja, jeg ved jeg har brækket et par ribben men jeg har det fint! Jeg kan måske ikke komme ind i bilen selv, men det betyder ikke jeg er en 4-årig der skal behandles som en baby!" Begyndte jeg. "Undskyld.. Jeg vidste ikke hvad der gik af mig, jeg er bare virkelig irriteret lige nu. Først får den her ulykke mig på hospitalet, også har jeg brækket benet så jeg ikke kan danse, og udover det skal jeg også sidde i en kørestol. Og nu har jeg hovedpine fordi mit hovede er i stykker og min kæbe gør stadigvæk ondt og mit ansigt er så grimt med alle de her ar" jeg blev stoppet. Jeg havde alligevel også mistet pusten. 

"Du må ikke tænke sådan" sagde Leslie.

"Ja seriøst, du kommer til at kunne danse i løbet af ingen tid!" tilføjede Liam.

Jeg vendte det hvide ud af øjnene, "siden hvornår blev hvem ved hvor lang tid ingen tid? Jeg har sikkert glemt hvordan man gør på det tidspunkt."

______________________________________________________________________________________

Tilbage på hotellet. Endelig. Niall var den eneste der var blevet, alle andre var taget ud og jeg havde virkelig brug for at snakke med ham. Der var så meget jeg skulle spørge ham om.

Elevator dørene åbnede og jeg spurgte Leslie og Liam, "Kan vi gå hen til vores værelse? Jeg skal snakke med Niall?"

"Kan du gå derhen ale-" Leslie stoppede da det gik op for hende hvad hun var ved at sige. "Ja, kom Liam" sagde hun.

Jeg rullede mig selv hen til drengenes værelse. Jeg var ved at banke på døren, men jeg besluttede mig for bare at åbne den. Til min overraskelse åbnede den bare, ikke den bedste idé at lade døren stå åben når man tænker på hvor skøre nogen af deres fans er.

Men at døren ikke var låst var ikke den chokerende del. Overhovedet ikke. 

Der var en pige, i fuld færd med at tage på Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...