Tekstsamling.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2013
  • Opdateret: 15 dec. 2013
  • Status: Igang
Alle mine korte - og efter min mening - dårlige tekster. Her får I dem alle sammen :)

0Likes
0Kommentarer
351Visninger
AA

19. Tvillinger

Når sandheden kommer frem er alt andet vel ligegyldigt. For så er det kun de få sandhedsord der betyder noget.

 

Jeg så dig så klart. Klart som ingen anden gjorde. Men alligevel forstod jeg mig aldrig på dig. Jeg kunne ikke blive klog på dig, men jeg så dig klart alligevel. Så klart hvad du mente, så klart hvad du forstod. Men du så mig næsten aldrig. Du så en lille kopi af mig, en kopi af hvem jeg kunne have været, en kopi af hvem jeg engang var. Men du så ikke mig. Den jeg virkelig var.

For du kunne ikke tåle mig. Du kunne ikke tåle mine øjne, eller mit smil, og heller ikke min stemme, mit grin, eller mine ører. Du ville have mig til at klippe mit hår, for det generede dig. Jeg måtte ikke have tøj på, for det var altid vådt. Vådt fordi regnen udenfor bankede på dit vindue, når jeg kom. Bankede på dit tag. Og larmede. Indenfor lød regnen som tordenvejret. De var ens. Ligesom tvillinger. Men de kunne ikke se det.

Og aldrig sad jeg og så ud af dit vindue på en solskinsdag. Nej, det var altid regnvejr. Du inviterede mig over når det var gråt. Altid efter fem minutter på den kedelige, tomme, grå gade begyndte det at regne. Og du foretrak at jeg kom i regnvejret. Hvorfor finder vi aldrig ud af.

For der var en dag. Du sagde at jeg kunne komme da en grå sky gled ind over himlen. Og jeg gik og lige foran din dør kom solen. Det regnede ikke. Jeg blev varm i nakken og jeg så gennem vinduet og du sad og kiggede mærkeligt på taget. Indenfor begyndte det at tordne. Men det regnede slet ikke. Kun torden. Og du trak gardinerne for. Du sagde at vi kunne lege at det var regnen. Men regnen kom aldrig.

Og det hele blev ødelagt. Jeg tog min maske af. Trak gardinet for. Sagde at det ikke regnede. Det var fantasi. Det var torden og de lød ens, fordi de var tvillinger. Regn og torden. Vi sagde regn og torden sammen, ligesom en vuggevise. Men bagefter stirrede du bare på mig. For du kunne ikke klare sandheden. Og du kunne ikke tåle mig. Og så gik jeg. Jeg smækkede den grå dør i bag mig og jeg kiggede ind af ruden. Og så døde du.

Torden og regn. Regn og torden. De kommer hver for sig. Og den dag var det tordenvejret der slog ned i dit tag og delte det i to. Det var tordenvejret der ødelagde dit hjem. Det var tordenvejret der begravede dig i mursten. Regn og torden. Torden og regn. Ligesom om. Tvillinger. Men hver for sig. Men jeg ved ikke hvem der er hvem. Om jeg er torden. Eller om du var regn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...