Tekstsamling.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2013
  • Opdateret: 15 dec. 2013
  • Status: Igang
Alle mine korte - og efter min mening - dårlige tekster. Her får I dem alle sammen :)

0Likes
0Kommentarer
339Visninger
AA

9. Os to.

   Jeg stod fuldstændig stille og stirrede ligefrem, hvor solen skinnede alt for voldsomt. Jeg stod i starten af skoven og min højre hånd hvilede på et træ med hvid bark.

   Jeg turde ikke gå derhen. Jeg var bange for, hvor mange minder det ville fremkalde. Det første kys. Latter. Alt det jeg savner ved hende.

 

   Jeg sidder på græsset og solen skinner kraftigt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der vil ske noget godt for mig idag og på min lykke. Så ligger jeg hovedet ned mellem de tusind blomster, der vokser i solens varme.

   Jeg nyder selv varmen og kan mærke at jeg sveder, hvilket jeg syntes er så befriende. Men da jeg hører latter sætter jeg mig rædselsslagen op i græsset og kigger mig omkring. Latteren kommer dybt inde fra skoven og jeg stirrer modstræbende mod træerne og hvis jeg kniber øjnene sammen, kan jeg se en skygge der lister rundt mellem træerne længere inde, muligvis den person der griner.

   Jeg rejser mig op, jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg undrer mig over, hvem det er. Jeg bevæger mig forsigtigt hen mod træerne, men pludselig får jeg den der følelse af, at jeg bare skal løbe og komme væk så hurtigt jeg kan. Men jeg vil se hvem der griner, jeg vil se hvad der bliver grint af. Men jeg vakler et skridt tilbage, da der lyder en fnisen bag mig. Jeg vender mig hurtigt om, men der er ingenting og så lyder der igen en latter foran mig, og jeg fortsætter med at bakke væk, fordi jeg bliver bange. Den person, der griner, kan dukke op lige foran mig, så snart jeg er nået hen til træerne, så jeg vil hellere stå midt på græsset, hvor jeg kan holde øje med hver eneste åbning mellem de mørke træer.

   Skyggen kommer nærmere og nærmere. Jeg undrer mig over, om det er en dreng eller en pige, eller for den sags skyld en mand eller kvinde. Jeg kan ikke høre det på latteren, det er som en anonym stemme.

   Jeg ser et glimt at noget lyst, og så en lysere skikkelse denne gang, et rigtigt menneske, der svajer og løber rundt mellem træerne og griner. Latteren er stadig ikke formet og jeg kvæler selv et grin, fordi jeg syntes det er latterligt. Hvis andre folk så en skikkelse sådan her, ville de sige, at han eller hun var fuld.

   En lyshåret pige træder ud fra skoven, kun lige med den ene fod og hun har begge hænder om et træ, som om hun vil svinger sig rundt om det og gemme sig. Måske leger hun med nogen. Hendes latter stopper så snart hun ser mig og hun trækker hænderne til sig og kigger mig i øjnene. Hendes hud skinner og er meget bleg, og hendes hår bliver alt for lyst i solen og hun skæver et øjeblik op mod den, inden hun kigger mig i øjnene igen. Hendes øjne er gyldne, som smeltet gyld der flyder, og jeg kan i et øjeblik ikke se væk fra dem, inden hun smiler lumsk og forsvinder ind i skoven igen. Der er ingen lyde, og jeg løber hen til træerne, hvor hun lige stod. Jeg kan se hende løbe forsigtigt derinde, men hun ser ikke ud til at være bange for at falde over noget. Hun kigger sig over skulderen og da hun ser mig betragte hende, smiler hun og springer op i et træ. Jeg går længere ind i skoven, men hun hopper videre, fra træ til træ, på en helt umenneskelig måde.

   Jeg kan ikke lade være. Jeg følger efter hende, eller i hvert fald løber jeg samme vej som hun forsvandt. Men hun er der ikke mere. Hun var en helt normal skygge, der løb før, og umenneskeligt hoppede i træer, men nu er hun der ikke mere.

   Måske skal jeg bare vente. Komme igen imorgen eller anden anden dag, og så vil jeg måske møde hende igen. Måske er det her det sted, hun plejer at komme, og så flygtede hun, da hun så mig, fordi hun måske er vant til at være alene. Måske var hun bare på vej gennem skoven og blev genert, da hun så mig, men udfra den måde, hun kiggede på mig på, så det ikke umiddelbart sådan ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...