Tekstsamling.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2013
  • Opdateret: 15 dec. 2013
  • Status: Igang
Alle mine korte - og efter min mening - dårlige tekster. Her får I dem alle sammen :)

0Likes
0Kommentarer
334Visninger
AA

17. Ildebranden

Min hals gjorde ondt og jeg kunne næsten ikke trække vejret, men jeg vidste at de ville komme og redde mig. Det gjorde de altid. Især ham.

Og ganske rigtigt som jeg hostede igen og kunne mærke flammerne komme tættere og tættere på mig, hørte jeg en masse stemmer råbe og jeg vidste at de ville finde mig. Jeg kunne lige nøjagtig høre dem over støjen fra brand- og politibiler udenfor og lyden af branden der havde fat i alle mine møbler. Jeg håbede at de ville finde mig i rette tid, for hvis flammerne kom meget tættere på, så ville det hele være slut. Jeg håbede bare ikke, at det ville være ham der fandt min livløse krop, for jeg kunne allerede mærke at min krop blev tung og mine øjenlåg gjorde modstand.

"Hjælp!" råbte jeg så højt jeg kunne og jeg vidste at de kunne høre mig. Da jeg kunne se flammerne slikke op ad dørkarmen kunne jeg også mærke det i min hals. Jeg prøvede at trække vejret gennem min trøje, som han havde lært mig, men det hjalp ikke, og uden at ville det lukkede jeg øjnene og jeg var kun lige akkurat ved bevidsthed, da de kom og reddede mig. Jeg kunne høre fodtrin og stemmer tæt på mig og kort efter blev min krop løftet og jeg hørte et lavmælt suk. Jeg vidste at det var ham der bar mig og hvis ikke jeg vidste det der, så gjorde jeg da han kyssede mig i håret. Det eneste jeg kunne tænke på, da han bar mig ud af den brændende bygning, var, at han var min helt. Han var min helt før branden og er det stadig.

Da jeg lå i ambulancen og kom helt til mig selv igen gik jeg i panik. Vi kørte af sted uden at jeg fik set ham eller sagt noget til ham. Jeg vidste ikke om jeg ville få ham at se igen eller om det stadig var forbi mellem os.

Men det håbede jeg virkelig ikke. Og hvis det var, så havde jeg alligevel gjort et eller andet med den besked jeg havde lagt på hans mobil inden branden tog så meget til, at jeg var nødt til at lukke mig ind i det bagerste værelse.

Jeg håbede at han havde hørt min besked. Og at det var derfor han kyssede mig i håret. Og for alt i verden håbede jeg at han ville kysse mig og tage mig tilbage. Jeg håbede bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...