Tekstsamling.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2013
  • Opdateret: 15 dec. 2013
  • Status: Igang
Alle mine korte - og efter min mening - dårlige tekster. Her får I dem alle sammen :)

0Likes
0Kommentarer
349Visninger
AA

1. Historien til min veninde.

Mine øjne flakkede hen mod vinduet. Jeg vidste ikke hvad jeg ledte efter, men på et tidspunkt skulle det nok dukke op, og jeg ville få øje på det. Min eneste tanke nu, var at jeg skulle slippe ud af det trænge rum, ville ud og løbe i den friske luft. Jeg ville mærke vinden i mit hår, mærke den kølige luft på mine arme, i mit hoved. Jeg ville smide mig i græsset, mærke jorden, grave fingrene i den. Jeg ville løbe væk, smile, løbe barfodet, og mærke den kølige jord sætte sig under fodsålerne.
Jeg ville grine, kaste mig i jorden, rejse mig og løbe igen, smide mig og løbe, gentagelser og gentagelser. Jeg ville løbe ind i skoven, der hvor ingen ville lede efter mig, der hvor jeg kunne leve i fred, måske endda udleve min drøm. Der hvor jeg ville kunne skrige, løbe, ubemærket, kunne klatre og falde, et sted ingen tænker, at en som mig ville være. Bare et sted jeg kan være alene, være mig selv, helt alene.
Et suk, den eneste lyd i det lille rum, og en skulen. Jeg kiggede mig omkring, men intet var forandret. Jeg lå sammenkrøbet i det ene hjørne, han i det andet, og hende ved min side. Jeg hadede hende. Hun forandrede mit liv. Hun var før i tiden den jeg delte alt med. Og nu? Nu, var hun den jeg gemte alting for, den jeg aldrig ville snakke med. Og alt i mens jeg tænker grimme ting om hende, tænker hun på fortiden, og på, hvor dum hun nu har været. Nogen gange ignorerer hun alt og alle.
Og nu lå hun her ved siden af mig, og rummede minder. Alle de minder jeg ville glemme, eller aldrig tillod mig selv at tænke på. Kun på grund af fortiden.
Hun havde ingen betydning mere, og alle var lige glade med hende. Hun havde også et navn. Et navn jeg ikke kunne huske hvad var. Men fordi jeg var lige glad.
Jeg kiggede over på drengen. Hans blik mødte mit, og han smilede. Jeg gengældte ikke smilet, men stirrede bare olmt på ham. Mit blik søgte igen mod vinduet. Et smil kom til syne, og jeg smilede tilbage. Mine kinder blussede, og mine hænder var svedige, men at se bort fra det, kunne jeg.
Smilet blegnede, og en stemme kunne høres. Hvem smilet og stemmen tilhørte, vidste jeg ikke. Ingen var til at få øje på i det mørke, der var gledet hen. Stemmen prøvede at lokke mig hen, ud i mørket, men jeg ignorerede det. Det var en venlig stemme, lige så venlig som øjnene.
Pigen, jeg ikke kendte navnet på, gabte, og resten ligeså. Langsomt gled mine øjenlåg i. Et skrig kunne høres, og jeg vidste, at ingen af os kiggede efter. En smerte så dyb, at ingen troede det var muligt, jages igennem mit bryst, og jeg faldt hårdt til jorden. Mine øjne åbnede sig akkurat nok til, at se smilet komme til syne. Det venlige smil, den lokkende stemme. Det tilhørte alt denne mand. Denne mande, der der stod med en kniv i hånden.
Jeg var faldet sammen på gulvet, mine læber var presset hårdt sammen for ikke at kunne føle smerten. Jeg bed hårdt i indersiden af min læbe, og jeg kunne smage blod. Min hånd rør automatisk ved læben, der hvor smerterne er, og jeg holdt hånden tæt ind til min krop. Noget fugtigt var gået igennem, og min hånd føltes klam. Så indså jeg, at det var blod, og mit hoved faldt til jorden med et brag.
Mine øjenlåg nægtede at lukke, men kort efter, var alting alligevel sort ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...