Tekstsamling.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2013
  • Opdateret: 15 dec. 2013
  • Status: Igang
Alle mine korte - og efter min mening - dårlige tekster. Her får I dem alle sammen :)

0Likes
0Kommentarer
340Visninger
AA

2. En uvirkelighed.

Der sad hun.

På hug, på denne ene tynde gren.

Det var næsten umuligt at se hende, for alle de blade der var. Men hun var der. Parat til at springe ned, og knække halsen på sit bytte. Men hun ænsede det end ikke. Ikke et blik. Ikke et eneste.

Hun stirrede derimod tomt ud for sig, med et hadesfuldt blik. Hun havde længsel i øjnene, men resten ved hende undertrykte ordene, rædsel.

Hendes bytte så hende. Det stikkede af. uden at hun ænså det, uden at hun kiggede på det. Det er frygt, rædsel, eller noget der er værre, men tværtimod, noget, hun bare vil væk fra.

Man kan se det på hende. På den måde hendes ben støtter hinanden, på den måde hendes hænder tager undergreb, tager fat i grenen, hun er lammet.

Hun trækker ikke vejret. Hendes blik er frosset, hendes vejrtræking er frosset, hendes krop er frosset. Hun er frosset.

Hun så fredelig ud, men alle der nogensinde havde set hende, vidste at det var hun ikke.

Hun drejede hovedet i én så pludsetlig bevægelse, at det ville komme bag på alle, der lige havde set hendes fastfrosne stilling. Hendes mørke lange hår faldt fra hendes skulder og hun strøg det om bag øret igen.

Hendes blik flyttede sig, tilbage til samme punkt som før. Hun indprentede sig billedet, man kunne se hendes usynlige bevægelse.

Hun trak endnu ikke vejret og gav slip med sine hænder. Hendes bevægelser var smidige, men uhyggelige.

Hun fjernede ikke blikket en eneste gang, og med ét sad hun i hug på græsset. Hendes elegante landing, det var ligefør at alle ville kunne se den, medmindre at de kiggede på det punkt, hun kiggede på før.

Hun rejste sig ikke, ikke med den bevægelse som man ville kunne se, men løb nu, hurtig som hun var, hen af det fugtige græs, løb med sine sorte sko, løb alt hvad hendes fødder kunne bære, løb i uovermenneskelig fart, løb indtil at hun var ude af syne.

Det var lige før at man ville udforske stedet, hendes øjnes søgen, men det var umuligt. Punktet var væk og hun var væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...