Down The Wrong Catwalk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
Chloe er model.
Den branche hun havde drømt om i flere år. 3 år er der nu gået. Supermodel, gode veninder og en super fed løn!
Udenpå er Chloe perfekt. Den perfekte højde, vægt, udseende og ser ikke mindst selvsikker ud. Indeni bor der en anden Chloe. Selvsikkerheden er i minus. Hun spiser intet, og hendes toiletbesøg er blevet til opkastture.
Hun har aldrig haft et fast forhold, selvom mænd flokkes om hende og prøver at få kontakt til hendes indre på de mest mærkelige måder, men hun vender altid ryggen til.
Hun kan ikke styre sig selv, og hendes tanker går hen på om modeljobbet virkeligt er det værd.
Skal hun opgive modellen i sig og prøve at finde sit eget jeg, eller skal hun fortsætte i sit eget helvede?

1Likes
1Kommentarer
196Visninger

1. Kap. 1

Hun står bøjet med knæene på gulvet over toilettet. Den højre pegefinger i munden imens den venstre hånd klamrer sig til toiletbrættet. ”Kom nu…” siger hun til sig selv. ”Jeg kan godt!”. ”CHLOE?! KOM UD NU!” råber hendes chef, Taylor, og banker med hårde bank på toiletdøren. Chloe rejser sig trættende op fra gulvet. Hun betragter hendes ligblege ansigt i spejlet. ”Hvad fanden laver jeg?”. Intet kom ud denne gang. Måske senere. Chloe tager med et hårdt bjørnegreb fat i dørhåndtaget og river døren op. ”Hvad?!” snerrer hun af Taylor.

”Du skal ikke vrisse af mig, din tyksak! Må jeg spørge hvad du laver på toilettet 5 minutter inden, du skal på catwalken? Du har ikke engang fået lagt make up endnu!” siger Taylor og tager fat i Chloes hage og vender hendes ansigt fra højre til venstre. Hun sukker dybt og klør sig i nakken. ”Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op med dig” siger Taylor og kigger barskt på Chloe. ”Tag dig sammen Chloe”. Chloe går med ildske skridt forbi Taylor, men Taylor når lige at få fat i hendes ærme. Hun holder fast i hende. ”Og hvis du nogensinde vrisser af mig igen, kan du kysse modeljobbet farvel!”. Hun giver slip på hendes ærme. Chloe går videre ned imod indgangen til catwalken uden at sige et ord.

 

For 3 år siden startede Chloe i branchen. Kun sølle 14 år. Hun var i byen en eftermiddag med sine bedste veninder, Sasha og Camille, som hun senere mistede kontakten til pga. modeljobbet. Hun har stadig deres telefonnumre, men hun er ikke sikker på, at de stadig har de samme numre. Imens hende og hendes veninder dengang gik ned af gågaden, blev de stoppet af en fremmed dame med tomatrødt, opsat hår, krystalklare, mørkeblå øjne, korsetformet krop og kirsebærrøde læber. Hun introducerede sig selv som Taylor Montheit. Taylor havde spurgt ind til Chloes alder, højde og om hun var interesseret i et modeljob hos mærket Mulberry. Chloes veninder havde flippet helt ud og sagt at hun SKULLE sige ja. Chloe havde hørt alle mulige rygter med at modeller fik spiseforstyrrelser, og den bane ville Chloe ikke ned af! Hun tog imod tilbuddet og inden hun kunne nå at give svar havde Taylor allerede placeret et visitkort i hånden af Chloe.

 

Lyset blænder og vækker Chloe fra flashbacket. ”Så er vi klar?” råber en mand med head set på hovedet. Chloe er nummer 3 i køen fra at gå ind på catwalken. Hendes tøj sidder trangt på hendes tynde, benede krop. Hun kommer i tanke om det ord, Taylor brugte imod hende. ”Tyksak” var ordet. Hun får lyst til at fare ud på toilettet og kaste op bare ved tanken om, at hun er en tyksak. Hun bevæger sine lange tynde fingre op til sine ribben. Man kan se dem. Det er hun udmærket klar over. Hun kan lide det. ”3…2…1… GO!” siger manden med headsettet. Chloe svajer i hendes højhælede sko. De er lidt for høje, men hun bider smerten i benene i sig. Tom Odell-Another Love begynder at spille i højtalerne. Chloes hjerte banker, det gør det altid til modeshows. Den forreste model, Jamaice, begynder at gå. Hun har de pæneste ben Chloe nogensinde har set. Jamaice og Chloe har altid været bedste veninder lige siden Chloe kom ind i branchen og de har støttet hinanden i næsten alt gennem årene.

Den næste model begynder at gå. Det er Joulie, som Chloe hader. Chloe og Joulie har altid været dødsfjender lige fra starten af. Ingen ved hvorfor, men det er typisk Joulie ikke at have så mange veninder. Dem hun så har går op i røven af hende hele tiden, som var det hendes hunde. 

Så er det Chloes tur.

Hun retter ryggen og begynder at gå. Hendes blik er stift fremadrettet. Hun vender sig nede ved enden af catwalken og kigger bidsk på kameraerne foran hende. Hun knuger maven sammen og spænder da hun drejer og fortsætter så op imod indgangen.

Da hun kommer ind igen, giver hun en dame sin taske og tager sin cardigan af og giver hende den. Taylor kommer gående med eksplosive skridt hen imod hende.

”Du har fri for denne gang. Skuf mig nu ikke med de billeder du fik taget i dag!” vrisser hun af Chloe uden at rose hende for dagens modelwork og uden at trække på smilebåndet.

”Nej, selvfølgelig ikke Taylor!” siger Chloe.

Chloe løber ned mod toilettet hvor hun gemmer sit tøj. Hun låser døren og skynder sig hen til toilettet. Hun sætter sig på knæ foran det og bukker sig ind over toilettet. Hun stikker sin finger ned i halsen. Hendes mave spænder sig sammen og en masse bræk strømmer ud. Hun kigger smertefuldt på opkastet der ligger i toilettet. Hun rejser sig hjerteskærende op. Hun snøfter. En tåre arbejder sig ned imod kinden. Hun går over til sin taske og finder sin mobil frem. Hun har haft mobilen i snart 3 år. Hun kigger sine kontakter igennem. Mor… Far… Sasha.. Camille og nogle andre forretningsrelaterede personer.

-Måske man skulle ringe til Sasha og Camille og spørge, om vi skulle ses, tænker Chloe.

Hun ringer først til Sasha.

Efter 3 bip lyder der en hjemlig bekendt stemme. ”Hej det er Sasha”. ”Hej Sasha. Det er Chloe” Siger hun. ”oh my god CHLOE! Er det virkelig dig?” spørger Sasha. Chloe nikker, men da hun ser i øjnene, at Sasha ikke kan se hende, svarer hun med et ja. ”EJ! Wow, det er godt nok længe siden, hva’!”.

”Ja.” siger Chloe. ”Du er godt nok ikke så prædikende, som du ellers altid har været. Hvordan har du det? Du er i modelbranchen ikke?” spørger Sasha. ”Jo, det er jeg. Det er bare super dejligt! De sødeste kollegaer og ikke mindst den sødeste chef man nogensinde kunne drømme om!” siger Chloe og ved godt at det er den groveste løgn. ”Det var godt!” siger Sasha. ”Hva’ har du stadig kontakt til Camille?” spørger Chloe, da hun ikke vil ringe en mere op og fyre den samme løgnhistorie af igen. ”Ja da! Vi er bedste veninder stadigvæk!” siger Sasha og små fniser. ”Kan vi så ikke aftale at mødes på Café Burnsun i aften klokken 20?” spørger Chloe og tager en serviet fra servietbeholderen ved siden af håndvasken. Hun tørrer sig om munden. ”Jo selvfølgelig!” Griner Sasha. ”Godt, vi ses” siger Chloe og smækker røret på. Ikke at hun ikke ville snakke med Sasha, nej! Hun havde bare ikke lige lyst til det lige nu, da hun står med bræksmag i munden.

Hun smider sin telefon i tasken og tager noget af hendes tøj op. En koralfarvet trøje, der sidder tæt på kroppen. Hun fik den til sidste års modeshow. Man kan se hendes ribben igennem den. De stikker lidt ud, men ikke helt så meget igen. Hun tager shorts på. De kan ikke engang kaldes shorts, men i stedet underbukser. Hun er tosset med at man kan se hendes såkaldte ”Thigh Gap”. Den  alle modeller SKAL have. Hun orker ikke at tage jakken på, så hun kyler den i tasken. Tasken fik hun for et par uger siden til et modeshow for Louis Vuitton. Det er en Louis Vuitton taske. Hun stikker hånden i sin taske og roder rundt. Så fisker hun en pakke tyggegummi-sukkerfrit op af lommen. Hun tager et stykke og smider tasken på gulvet igen.

”Hvordan fanden er jeg kommet så langt ud på Lars Tyndskids mark?!” spørger hun en skikkelse i spejlet. Hun kan slet ikke genkende personen. Den tynde, tynde pige. ”Hvor ser hun åndsvag ud!” bider hun af sig selv.

Chloe vender sig om og tager hendes LV taske. Så smutter hun ud af døren.

”HEY CHLOE?” er der en pige, der råber. Chloe vender sig udmattende om. Jamaice står lige bag hende. ”Jeg vil bare lige sige, at du gjorde et fantastisk stykke arbejde i dag!” smiler Jamaice. ”Jo tak. I det mindste er der én der syntes det!” siger Chloe og trækker skævt på smilebåndet. ”Hey.. Du skal ikke lytte til Taylor. Hun er en ko! Og forresten mindes jeg, jeg hørte Katrine, du ved som er Taylors assistent, at hun lige er kommet ud af en skilsmisse. Den skulle vidst have været lidt hård!” siger Jamaice og ser bedrøvet ud.

”Du ligner en der har ondt af hende” siger Chloe og klemmer øjnene sammen, som er hun en scanner, der scanner tåbelige træk.

”Mig? Nej!” siger Jamaice.

”Jamaice!? Jeg er SÅ tæt på at besvime af træthed!” Vrisser Chloe og viser med sine tynde fingre, hvor tæt hun er på at besvime. Der var kun 2 cm fra hendes fingre. ”Så hvis du ikke har noget imod det, vil jeg rejse tilbage til London for at sove. Hvor er det vi er nu?!” Siger Chloe og går forbi Jamaice. Chloe ruller med øjnene. ”Chloe?” kalder Jamaice efter hende, men hun fortsætter med hidsige skridt ned imod udgangen.

Da hun kommer udenfor trækker hun vejret dybereborende og sætter kurs ned mod en taxa, der holder længere nede af gaden. ”Ha ha, Chloe” siger en stemme bag hende. Chloe ved allerede, hvem det er. Joulie. Hun vender sig om. ”Hvad så Joulie?” spørger hun.  ”Jeg vil bare sige, at den præstering du lavede i dag var førsteklasses… græmmende” griner Joulie.

Chloe vender sig om og fortsætter med at gå ned af vejen med tunge skridt.

”Du er en bitch!” Råber Joulie efter hende. ”En tyk, fed, grim bitch!” Råber hun igen. ”Whatever!” råber Chloe uden at kigge på hende. Hun fortsætter ned af vejen, men løber det sidste stykke.

 

 

Hun sætter nøglerne i døren med shakende hænder, drejer dem rundt og åbner døren gnavent. Hendes hænder ryster altid, når hun er sulten og træt.

”Argh sådan en lortedør!” skælder hun.

Hun smækker døren hårdt i og smider nøglerne på en lille disk, der står inden for døren og kaster tasken på gulvet. Hun bevæger sig hen til køleskabet, og åbner det udmattet. ”Tyksak”… ordet hjemsøger stadig hendes hoved og krop. Hun knalder køleskabsdøren hårdt i, så det kommer en lyd af glas der flækkes. Det er hun fuldstændig ligeglad med og går ind på hendes soveværelse. Hendes smalle krop og rumlende mave bevæger sig hen til sengen. Hun sætter sig stille. ”Bare lad mig dø” tænker hun.

Hun lader sin trætte, magre, benede krop falde ned på sengen med et let ”Bump”.

Hendes øjne falder i en stille søvn.

 

”Riiiiiing… Riiiiiing” Lyden af hendes mobil ringer. Hendes øjne åbnes som et stød. Hun springer op af sengen. Der hvides foran hendes øjne. Hendes hoved dunker. ”Fuck” siger hun stille, imens hun sætter sig stille på sengen og gnider øjnene med hænderne. Hun går ud i køkkenet og finder hendes mobil i hendes taske. Den ringer stadig. ”Så vent dog for fanden da!” gnaver hun.

Hun trykker på svar. ”Ja hej!” siger hun træt. ”øhhh… Chloe?! Det er Sasha! Jeg sidder her med Camille.. Vores reservation var da til klokken 20 ikke?” spørger hun. Et gys går igennem Chloe. ”JO! Hold da kæft man! For fanden da! Det har jeg fuldstændig svedt ud! ARGH! Giv mig en halv time, så er jeg der!” siger Chloe og smækker røret på. Hun skynder sig ud på toilettet og hiver en tætsiddende grønlig kjole frem fra en skuffe. Den sidder tæt på hendes krop, og man kan virkelig se hvor tynd hun er. ”Perfekt” smiler hun og tager den på. Hun kigger skummelt på toilettet. ”skulle man? Nej, det har jeg simpelthen ikke tid til!” siger hun og tager en clutch der ligger på marmorbordet. Hun kigger sig selv ud. Hendes benede fingre rører hendes ribben. ”Næhh… der er jo også et toilet på cafeen.” tænker hun. Hun kigger på sit ur. 20:56… ”Shit!” siger hun og løber ud og tager nogle turkisgrønne højhælede sko på. Hun snupper nøglerne, der ligger på disken og løber ud af døren. Café Burnsun ligger kun 5 minutter væk fra hendes hjem. Hun låser døren med rystende hænder og løber ned af vejen med bankende hjerte. ”TAXI!” Råber hun. En taxi stopper med et hvin. Hun spurter hen til den og tager fat i døren. ”CAFÉ BURNSUN, NU!” Råber hun. ”Du behøver altså ikke at råbe, frue” smiler manden. ”Hvor langt vil du have, jeg skal gå ned i dine drikkepenge?” spørger Chloe og spænder sikkerhedsselen. Manden speeder op og siger ikke ikke mere.

-Jeg er der om 5 minutter, skriver Chloe i en besked til Camille.

 

3 minutter efter stopper taxaen foran Café Burnsun.

Manden, der kører taxaen, vender sig om og stikker hånden frem. Chloe kigger besynderligt på ham og løfter sit ene øjenbryn, indtil det går op for hende, hvad han vil have.

”NÅ JA! Drikkepenge… øhhhh, jeg har kun dette her, resten skal jeg selv bruge” siger hun og hiver 300 dollars of af sin clutch. Hun giver ham pengene og åbner døren. Han ligner en mand der lige har set et spøgelse. ”God bless you!” når han lige at råbe efter hende, inden hun smækker døren.

 

Bylivet. Det elsker Chloe. Hun tager en dyb indånding af byduften og bevæger sig imod indgangen til Café Burnsun.

”Navn?” spørger en dame, der står ved indgangen.

”Chloe.. Jeg skulle mødes med nogle veninder. Sasha Jones og Camille Nemon?” siger Chloe. Damen smiler sukkersødt og kigger sine papirer igennem. ”Ja, de sidder ved bord 17!” siger hun og åbner døren for Chloe.  

Chloe går ind på Cafeen. Der sidder fyre omkring ved de forskellige borde. Hun kan mærke, at de alle kigger på hende. Hendes øjne få øje på 2 piger der sidder med ryggen til hende og snakker. Bord 17 står der på et skilt. Chloe stopper op og vurderer dem. ”Hmmm” siger hun. Hendes hoved er på skrå. Den ene piges lokker er barkbrune og går hende til skuldrene. Ikke sat op eller noget. Hun sidder i lilla joggingtøj og med skrig pink kondisko. Hun er småbuttet.

 ”What?” spørger Chloe sig selv.  

Den anden piges lokker går hende til livet og er solgule med en strejf af leverpostejsbrunt. Det er heller ikke sat op, men er til gengæld bare klasket ned af ryggen. Hun har en rødlig kjole på, der går hende til knæene. Hun er heller ikke for tynd.

Chloe står og kigger på dem med åben mund. En fyr kommer hen til hende. Han har jakkesæt på og runde briller. ”Hej.. Jeg kunne ikke undgå at se din strålende skønhed og tænke på…” mere når han ikke at sige før Chloe afbryder ham. ”Glem det!” Siger hun og går over mod pigerne. Hun stiller sig foran bordet.

De 2 piger kigger forskrækket op på Chloe på samme tid. ”Ch-Chloe er det dig?!” spørger den lyshårede. ”Ja… Det er mig!” siger Chloe og drejer rundt. ”Hold kæft du er tynd man!” siger den mørkhåret og stirrer på hendes krop. Chloe lader som om hun ikke hører det.

”Må jeg…” spørger hun og hentyder til en stol, der står tomt ved bordet.

De nikker.

En tjener arriverer til dem. ”Godaften fruer. Hvad kan jeg bestille for jer?” smiler han og giver dem et menukort. ”ARGH jeg skal SÅ meget have nachos og den største cola i har” griner Sasha. Camille kluklatter også. Chloe finder det ikke sjovt, så der kommer et falsk fnis ud.

”Så gerne” smiler tjeneren. Han kigger bagefter på Camille. ”Jeg vil gerne have et stykke chokoladekage med flormelis. Til det vil jeg gerne bede om et glas varm kakao med flødeskum.” smiler hun. ”Varm kakao?! Jamen vi er i juli, søde Camille” griner Sasha. ”Hvad siger du Chloe?” spørger Camille og både Sasha og tjeneren kigger på hende. ”Øhm.. Drik det du vil!” mumler Chloe og kigger kedeligt rundt.

”Jeg skal have min kakao” siger hun og nikker til tjeneren.

Han skriver det hurtigt ned inden han blinker til Chloe, som straks ruller med øjnene. ”Hvad skal denne smukke frue have?” spørger han Chloe.

”Ikke en date, det er jeg helt sikker på!” siger hun. Tjeneren renser halsen med et host og retter på sin butterfly. ”Jeg tager en… lille vegetarsalat med et stort glas vand til” siger hun og giver sit menukort til tjeneren.

Han indsamler de andres menukort og går skuffet sin vej.

”Vegetarsalat?!” siger Camille. ”Ja” siger Chloe og trækker på skuldrene.

Camille og Sasha kigger på hinanden med åbne øjne.

Tjeneren kommer valsende med deres mad.

Han deler det ud til de forskellige. Camille og Sasha angriber deres chokoladekage og nachos. ”Hvordan kan i få det der kaloriefyldte bras ned?” spørger Chloe stille. Sasha kigger op. ”Hvad?!” spørger hun.

”HVOR SER DET BARE GODT UD!” råber Chloe og smiler. Sasha griner.

Et stykke ost sidder fast i hendes tænder. Chloe væmmes ved det og får lyst til at kaste op bare ved synet af det. ”Vil du smage?” spørger Sasha og rækker Chloe et stykke Nachos. ”Nej, nej, nej” siger Chloe og rækker hånden for munden.

Hendes blik bliver fanget af tjeneren, der står og holder øje med dem. Han har et søgende smilende udtryk. Han kigger hurtigt væk, da han opdager, at Chloe kigger på ham og kigger op i loftet.

Hun tager fast i sit glas vand og bemærker en lille seddel, der hænger på den. Det er et telefonnummer. Hun hiver det af og kigger op med et irriteret udtryk.

Tjeneren laver det velkendte ”Call me” Håndtegn. Chloe giver ham dræberblikket og sukker højlydt hvorefter hun krøller sedlen sammen og kaster den over skulderen.

”Nå piger, det har været super hyggeligt! Ligesom i gamle dage…næsten.. Nå, vi ses!” Siger Chloe og tager sin clutch, åbner den og smider penge på bordet. Sikkert for mange men det er hun ligeglad med.

”Hvad?” spørger Camille.

”Jeg er bare træt!” siger Chloe og skal lige til at gå før Sasha snakker igen.

”Jamen, hvis vi gerne vil have fat i dig, kan vi så bare ringe til dig?” spørger Sasha.

”I hele næste uge er jeg i Paris til et modeshow men ellers, ja!” siger Chloe.

Hun vender om og går imod udgangen. ”Nej, hvor må det bare være sjovt at være model” kan hun høre Sasha sige. ”Yeah Right!” siger Chloe ironisk. Da hun går forbi tjeneren, giver hun ham fingeren, som gør, at han straks kigger skuffet væk.

Hun går ud af døren og råber efter en taxa. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...