True Love... - Justin bieber

Kathlyn går på Carry Nation High. Hun er 17 år og selvom hun egentlig er ret normal, drømmer hun alligevel om et liv uden for faste rammer, hvor man kan være vild og fri. Hun har aldrig tænkt på den rigtige kærlighed som ligger skjult under hende et sted. Hendes tilværelse har aldrig manglet noget, men alligevel har hun det som om ikke alting er som det burde være. Hun er eftertragtet hos drengene, og har også en hel samling venner. Så er der The Bitches som tøserne Sally og Fiona bliver kaldt, og så selfølgelig dansen som Kathlyn har en del arbejde med, eftersom hun håber på at komme ind på dansecrewet Step UP. Men alt dette falder pludselig til jorden, da hun møder sin True Love...

Dette er en histore på rigtig kærlig, venskab og det at give slip på hele sit liv.
En historie på de svære valg, og de umenneskelige følelser som pludselig kommer frem i den ellers stærkslående Kathlyn. Selv de helt store mirakler kan ske for selv den mindste... Dette er historien om True Love...

5Likes
0Kommentarer
614Visninger
AA

4. Spionage

Vi havde været i gang i over to uger, og jeg syntes faktisk at det begynder at ligne noget. I starten havde det været svært, da vi jo alle dansede forskelligt, men faktiske var det blevet ret godt. Det kunne jeg jo i princippet takke Olive for, for det var netop hende som havde fået mig på andre tanker, end hvad jeg lige gik og troede. Først havde jeg jo tænkt at vi alle skulle lære hip hop, da det jo var mit speciale. Jeg havde virkelig også glædet mig, og set frem til TDF, men det gik jo ikke når jeg var den ENESTE, som kunne finde ud af min dans. Jeg kan tydeligt huske episoden, hvor Olive havde fået mig på andre tanker (hvilket var godt, for det fik det hele til at kører). Det gik nogenlunde sådan her til...

"Olive!" Gentog jeg nu for mindst ottende gang. Hun kunne slet ikke lave hip hop dans. Enten klokkede hun totalt i det, eller også gjorde hun det bare alt for yndefuldt. Hip hop handlede om vrede, og en måde at udtrykke sig selv, ikke om hvem der var mest sukkersød, og kunne flyve på en lyserød sky. Jeg sukkede, mens jeg irritabelt studerede Olive, som prøve at lave et flop (hvilket jeg kunne lave i søvne). Men ligesom som alle de andre gange fucked hun det totalt op, ved at gøre det så yndefuldt. "Olive! Hvorfor kan du ikke finde ud af det!? Det er sku' da ikke så svært!" Olive rullede med øjne. "Måske fordi jeg ikke er DIG!" skældte hun, og lagde ekstra tryk på -dig-. "Du er en hip hop'er, og jeg er en ballerina! Vi har helt forskellige måder at udtrykke os på!" Råbte hun, og gjorde mig helt mundlam... "Gennem generationer, har dans bundet os sammen, men efter at vi blev sat i bås som Hip Hop, Ballet, Tango -eller hvad fuck folk nu danser! Er det hele bare spildt! Jeg ville aldrig kunne lærer din dans, som dig! Ligesom at du ikke ville kunne lærer min dans, som mig! Vi kan sagtens kopiere dansen, men aldrig danse den som de andre gør!" Hun gjorde mig fuldstændig mundlam, og jeg vidste at hun havde ret.

Det havde fået med til at tænke. Tænke om jeg nu også gjorde det rigtige. Det svar var klart et nej, til mig. Så den næste gang vi sås, blev mine planer hurtigt ændrede, og vi hjalp alle med udstillingen af dansen. Det var faktisk blevet rigtig godt, hvis jeg selv skulle sige det. Jeg ville gerne vise både publikum og dommerne til TDF, at dans handlede om mange andre ting end bare de såkalte båse. Som Olive så flot beskrev. Dans handle også om sammenhold, venskaber og støtte, og jeg syntes virkelig at vi havde fået det til at fungere. Vi havde alle fået en solo-optræden i vores helheds-optræden, men ellers dansede vi sammen. For selvom jeg ikke ville sætte os i båse, så var der alligevel noget unikt over de båse. Man kunne vise hvem man var i de båse. Det kunne jeg godt lide, for så kunne man også vise hvem man selv var...


"Har du tøjet?" Emily kiggede på mig med store hundeøjne, for ligesom at vise, at hun virkelig mente det. "Ja" svarede jeg, og hev tøjet op af tasken. Der var to sæt. Et sæt med kjole, briller, paryk og maske, og et sæt med skjorte, skæg, paryk og maske. Emily smilede og hev mande kostumet, ud af hånden på mig. "Jeg er manden" smilede hun, og begyndte at skifte. Jeg nikkede kort. "Men havd skal vi gøre? jeg mener hvordan vil du få ud af hende, hvordan hun ved at jeg danser?" Emily smilede bare. "Det skal vi heller ikke" svarede hun trist. "Ikke?" -"Nej, vi skal bare følge efter hende, og så skal du nok få svar på dine spørgsmål hen af vej" hun grinede lidt over mit forbløffende ansigtsudtryk, men bad mig så skifte. Jeg fik hurtigt taget kjolen over hovedet, og solbrillerne i nakken. Parykken var lidt sværere, men langt om længe fik jeg sat den på.

Sammen gik vi kulden i møde. Det havde regnet, og tunge byger hang stadig på himlen. Træerne svajede stille, og stormen fik hurtigt taget fat. Vores tykke gummistøvler satte aftryk i mudret, og den ellers brændende varme, var helt forsvundet. Vi begyndte at gå, og selvom det just ikke regnede, havde vi stadig trukket paraplyen op, så vi ikke skule blive genkendt. Vi gik i lang tid, og jo længere vi gik, jo mere trætte blev vi. Efter flere timers gåen, nåede vi endelig til hen til Vanessa's hus. Hun var ikke hjemme, så det var vel ikke noget problem at bryde ind.

Vi gik med det sammen op til huset, da det pludselig slog os, at vi ingen nøgle havde.  "Vi må nok gå" hørte jeg mig selv sige, mens jeg stak hænderne i lomme. Emily smilede,og løftede lidt op i dørmåtten... BINGO!... Inde under dørmåtten lå en blå nøgle, som helt sikkert måtte fører til døren. Vi stak nøglen i låsen, og ventede på det lille bitte...klik... Døren gik op. Emily smilede, og sammen gik vi ind i huset. 
Det var et flot og stort hus, med mange udsmykninger i de forskellige vinduer. Men vi havde ikke tid til at beundre, så i stedet gik vi med fast skridt, hen mod noget der kunne tyde på at være Vanessa's værelse...og ganske rigtigt...

Værelset vat fyldt med bøger, og plakater af....ja, Step Up -dansebandet....det så faktist ud til at hun var med???... "Hey prøv lige at se her" jeg pegede på plakaten, for ligesom at vise, havd jeg hentydede til. "Det løgn!" Udbrød Emily. "Er den so, med i Step Up!?" Hun så helt bleg ud, og jeg fik helt medlidenhed med hende. "Måske er det derfor at hun interessere sig for din dans! Måske vil hun gerne have dig med!" Sagde Emily med lille stemme. "Det tror jeg nu ikke du skal regne med søde, hun er ikke just venlig mod mig" grinede jeg, og ledte videre efter tegn på at hun kendte mig.  

Vi fandt ikke så meget, som vækkede vores interesse, amdet end en dagbog. Men jeg havde ikke i sinde, at sange i hendes privat liv, så jeg gav den ikke så meget af min opmærksomhed. Vi var helt opslugt af at finde ting, så vi slet ikke hørte da døren gik nede i stuen. Skridte gav genlød i gangene, og det lød bestemt ikke som Vanessa. Vi blev pludselig helt stille. gav ikke end lyd fra os. Emily kiggede bange på mig, og prøvede ligesom at få mig til at gemme mig under sengen. Men jeg vidste at vi ikke kunne nå det, så jeg kunne ligeså godt lade værre. En stor mand i jakkesæt kiggede forvirret på os, og brølede pludselig "VA' FANDEN LAVER I INDE PÅ MIN LILLE PIGES VÆRELSE!!!!??". Vi styrtede ud af værelset, og løb uheldigvis ind i favnen på Vanessa, og hvis det ikke havde været fordi, vi havde kostumer på, havde hun med det sammen genkendt os...Tak for kostumerne far...


Grinene faldt vi om på gulvet, inde på mit værelse. Vi var heldig løbet fra den vrede far, og lå nu og skrald grinede inde på værelse. "Fuck,...ha ha... Han blev....ha ha... Mega.... Ha ha .... Sur!" Grinede jeg, og slog en endu højere latter op. Emily grinede, og hev pludselig noget op af bukselommen. DAGBOGEN.... Jeg blev pludselig alvorlig, og stoppede med at grine, da det gik op for mig at vi havde stjålet noget, noget som Vanessa med garanti ville opdage. "Slap dog af" mumlede Emily, og var allerede begyndt at læse. "Ej, stop nu Emily, du har sku' fucking stjålet noget!" bebrejdede jeg hende. "Ey, stop nu det sku' da spændene læsestof, næsten ligeså spænde som at læse om Justin Bieber" (det skal lige siges at Emily er KÆMPE BELIEBER!)

Jeg ved ikke hvad der fik mig til det, men af en eller anden grund rakte ud efter dagbogen. Emily rakte mig den modvilligt, da hun åbenbart var ved at læse noget meget spændene. Jeg stak snuden i noget og begyndte at læse.

Jeg har nu mødt Kathlyn. Hun er lidt af en skuffelse, men meget populær på sit udsende. Men jeg hader hende, og virkelig ikke om jeg vil have hende med. Måske skulle jeg bare lyve og sige at hun er here dårlig, for jeg gider altså ikke have hende med til......... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...