True Love... - Justin bieber

Kathlyn går på Carry Nation High. Hun er 17 år og selvom hun egentlig er ret normal, drømmer hun alligevel om et liv uden for faste rammer, hvor man kan være vild og fri. Hun har aldrig tænkt på den rigtige kærlighed som ligger skjult under hende et sted. Hendes tilværelse har aldrig manglet noget, men alligevel har hun det som om ikke alting er som det burde være. Hun er eftertragtet hos drengene, og har også en hel samling venner. Så er der The Bitches som tøserne Sally og Fiona bliver kaldt, og så selfølgelig dansen som Kathlyn har en del arbejde med, eftersom hun håber på at komme ind på dansecrewet Step UP. Men alt dette falder pludselig til jorden, da hun møder sin True Love...

Dette er en histore på rigtig kærlig, venskab og det at give slip på hele sit liv.
En historie på de svære valg, og de umenneskelige følelser som pludselig kommer frem i den ellers stærkslående Kathlyn. Selv de helt store mirakler kan ske for selv den mindste... Dette er historien om True Love...

5Likes
0Kommentarer
584Visninger
AA

2. Isprinsesse

Jeg kiggede ud gennem den store rude i klasseværelset. Solen bagte, og jeg kunne svagt høre fuglene pippe et sted derfra. Jeg lagde hovedet ned mod bordet, og drømte mig langt væk fra Mrs. Green's historie time. Sad lidt og ventede på at timen ville ringe ud, så jeg ville kunne nå at mærken brisen i mit hår, og varmen mod min hud. "Kathlyn, Kathlyn!" Mrs. Greens pegefinger faldt hårdt ned i mit bord. Jeg spang op af bar forskrækkelse. "Du sidder vel ikke og sover i mine timer!?" Der var helt stille i klassen. Kun en svag hvisken fra The Bitches kunne høres. Det var det vi kaldte pigerne Stella og Fiona -heppekorsledrene fra cheerleader-holdet, eller skulde jeg sige dit værste mareridt. "Nej, nej jeg hvilede mig bare lidt" prøvede jeg undskyldene. Mrs. Green sendte mig et af sine dræberblik, men gik alligevel videre med undervisningen. Jeg kiggede op mod tavlen og prøvede at følge med.

efter historie timen havde vi Mr. Howard i matematik. Han var en meget religiøs lærere, og snakkede næsten mere om Gud og Jesus, end han gjorde om matematik. Jeg sad lidt og betragte ham.den store næse, de runde briller og den almenlige lille næse. Han pegede igen op mod tavlen og forklarede noget om de sværeste ligninger, der hidtil havde fundet sted.

 

Jeg hørte ikke rigtig efter, men skrev alligevel ned. Mine tanker var et andet sted nu, de var hos mit nye High School år. Det år som jeg helt klart ville gøre minde værdig. Mit første år på Carry Nation High, det vilde bare blive sååå awsorme! Jeg kunne næsten ikke vente med at gå igang, der var bare så meget jeg skulle lave, så mange ting på så lidt tid.

 

"Har du hørt det!?" Emily kiggede med store øjne op på mig. "Nej, hvad" hun smilede et af sine hemmelighedsfuld smil. Jeg studere hende nøje fra topstilling tå. De frostklare øjne, den blodrøde mund, det lyse hår og de lidt store ører. " Step Up... De har gjord det igen" "Det løgn!" Udbrød jeg. "Nej det rigtigt" hun smilede og sukkede "Ham Glee var bare sååå lækker!" Hun smilede, og det var nærmest som om, at man kunne se små hjerter i hendes øjne. "Hvad lavede de så denne her gang!?" Jeg kunne næsten ikke vente med at få svar. "De dansede oppe ved dronning-musset, og lavede det sygeste graffiti hen over en af murene" hendes øjne funklende, og jeg kunne næsten ikke lade være med at le. Så hørte vi pludselig klokken. Næste time skulle begynde.

 

Step Up er navnet på det dansecrew som alle snakker om. Det er en flok gruppemedlemmer som danser, og maler graffiti en masse ulovlige steder. Jeg har engang prøvet at komme ind, men det var forgæves. Step Up vælger selv hvem de vil have med, og hvem de ikke vil, og du har ikke et ord af skulle have sagt. Alligevel prøver jeg stadig. Jeg øver hver dag, og en gang imellem tager Emily og jeg ned og danser på torvet, det plejer at give lidt penge.

 

"Må jeg bede om ro!" Jeg havde slet ikke lagt mærke til at han kom ind, men der stod selveste rektor Ross og ventede på vores stilhed. Ved hans side stod en pige cirka på min egen alder. Hun havde brunt, kastanjefarvet hår, og hendes læber var malet helt røde. Man kunne tydeligt se at hin havde klasse, sådan som hun så ud. Håret var sat på den helt rigtige måde, og makeup'en lå som var det sat af en stylist. "Det her er Vanessa Martinez. Hun kommer fra en anden skole som var nåde mindre end vores, og hun skal altså være jeres nye klassekammerart. Jeg forventer i tager godt imod hende" mere sagde han ikke, og så gik han.

 

Tilbage stod Vanessa helt hjælpeløst og så på. "Du kan sidde der henne!" Mrs.Green som vi nu havde i kristendom, pegede med en slatten finger hen mod pladsen ved siden af mig " Kathlyn søger for at vise dig rundt!" Jeg nikkede og rakte hånde frem "Kathlyn"  "Ja, det kunne jeg næsten regne ud" Vanessa kiggede olmt på mig "Sku' du ikke vise mig rundt!?" Irritabelt kiggede hun ud af vinduet, og forventede at jeg ville svare. "Hey, Kathlyn grib!" Gennem klasselokalet farede en lille oval bold, og jeg nåede lige at gribe den inden Vanessa fik den i hovedet. Hvilket jeg fortrød med det samme. Jeg kiggede over mod den retning bolden var kommet fra. Benjamin -anførere for fodboldholdet smillede undskyldene til mig. "Vi ses i aften" hørte jeg ham sige, nå ja selvfølgelig jeg skulle jo lave historie opgave med ham i aften... Wish me luck...

Vanessa stod stadig og kiggede olmt på mig "Bliver det så til noget med den rundvisning!?" "Ja ja! Is-prinsesse" mumlede jeg, det fik hende bare til at kigge endu mere ondt på mig.

Jeg viste hende hurtigt skolen. Der var jeg ikke så meget at vise, vi skulle bare igennem alle de hovedordenede ting på skolen og så var det det. Så jeg vidste hende: biblioteket -som var et gammelt, stinkende bibliotek med en meget sur og tyssende bibliotekar. Så var der kantinen -hvilket bestod af nogle borde og et par stole. Fysiklokalet -et lokale som var propfyldt med termins-glas og andre former for fysiske gøremål, og til sidst viste jeg hende koret, fodboldholdet, cheeleaderholdet, malerholdet og til sidst men ikke mindst gymnastiksalen.

"Var det det!?" hun stirrede irretabelt hen på mig. Jeg nikkede og pillede lidt i en neglerod, mens jeg nøje studerede hende. "Ikke noget sted hvor man lærer at danse eller noget?" hun kiggede overrasket på mig, og udtrykte sin overraskelse med dybt suk, som om det måtte være så forfærdeligt for mig (hvilket det jo nu også var, sådan som jeg bare elskede at danse. "Men hvordan er du så blevet så god???"

Hun lød pludselig helt forvirret og hjælpeløst, og jeg fik pludselig ondt af hende. På en eller anden måde var det lidt sødt, at hun sådan syntes jeg var god til at danse. Selvom det just kom bag på mig, da det var noget jeg fik af vide tit, men det var nu alligevel lidt underligt at hun pludselig blev så sukkersødt... hey apropos underlig..."Hvordan ved du at jeg danser... du har jo kun været her i ikke engang en time!" Vanessa blev pludselig helt hvis i hovedet, hvis hendes hår bare var en lille smule mørkere, ville hun ligne snehvide på en prik. "Øhhh, jeg må gå" og så var hun væk...

Jeg stod lidt og sundede mig. Der var altså et eller andet ved den pige, som jeg bare ikke brød mig om. Jeg havde kun kendt hende en halv time, men man kunne altså ikke ligefrem kalde det for et rart førstehåndsindtryk, som jeg havde fået af hende. jeg kiggede lidt ned på min sorte gummisko. Deres blanke facade spejlede sig i sollyset, og jeg tog mig i at tænke på Benjamin. Det blev nok mig som skulle lave hele projektet med historie opgaven (eftersom Benjamin ikke var så glad for lektier). Hånden på hjertet, jeg var nok ikke forelsket i ham, men lækker det var han sku'.

"Shit en bitch" Emily stod lidt, og studere Vanessa fra top til tå. jeg nikkede "Ja! hun tror bare, hun bestemmer det hele!" nu var det Emily's tur til at nikke. "Det var godt det ikke var mig, som skulle vise hende rundt!" Emily grinede og lagde armen om mig- Hun lugtede sødt af parfume, og hendes gloss glitrede i solen stærke lys. Pludselig kom jeg i tanke om hvad Vanessa havde sagt omkring dansen, og om hvordan hun pludselig havde løbet.

Skule jeg fortælle det til Emily? Det er da ikke sådan, hun fortæller det til alle miglige andre? Er det vel? Måske var det ikke så godt at sige det, men Emily var jo trosalt min bedste ven, og jeg vidste at hun var den eneste som kunne sige hvad jeg skulle gøre. så jeg fortalte...

"Det løgn!" udbrød Emily, og kiggede på mig med store øjne. "Nej det er rigtigt!" gentog jeg nu for syvne gang. "Seriøst!?" Emily lignede et stort spørgsmålstegn. "Ja, helt seriøst, jeg mener det sku! va, syntes du jeg skal gøre?". Jeg blev pludselig usikker på om det nu også var det rgtige at gøre. Jeg følte mig jo ikke ligefrem tryk ved hende Vanessa. Men fuck nu det. For hvis hun virkelig er sådan en stor bitch som Emily siger, så skal hun sku' ikke have den fornøjelse at øddelægge mit liv. Basta!

 

Emily tænkte sig lidt om. "Jeg syntes vi skal udspionere hende" slog hun fast. Jeg kiggede måbene op på hende, selvom det jo ikke kom som en overraskelse, at det ville blive et eller andet total sygt skud i tågen. "Og hvordan vil du så lige gøre det?" jeg lød måske en anelse sur, what ever... "Har din far ikke et eller andet?" spurgte hun og spærrede øjnene op.

Min far havde engang været politiagent, og havde derfor en masse kostumer, fra hans ture som undercover. Måske havde Emily alligevel fat i noget, og måske kunne vi virkelig få at se, hvad eller hvem Vanessa var.

"Tjo, måske har han noget" svarede jeg hende langtsomt. "Yes!" hvinede Emily, så nogle drenge vente sig om, og stirrede undrene hen på hende. Hun ignorerrede dem, og smilede et af sine største smil "Det her bliver jo ligesom en rigtige mision!" hun lød begested, og endnu et hvin kom halvkvalt fra hendes strube. Jeg blev hurtigt hevet ud af Emily's og jeg's samtale, og istedet trukket ind i Benjamin's. "Hey smukke kommer du?" spurgte han og prøvede at fange mit blik. "Nå, jeg må nok smutte!" smilede jeg. "Uuuhh, skal du da noget frækt?!" hun smågrinede og blinkede til mig. "Nej, vedmindre du syntes at lektier er frække så nej" det fik hende til at le. "ses" hørte jeg hende sige, men jeg var allerede for langt væk, til at hun ville kunne hører mig, hvis jeg svarede tilbage.

Benjamin smilede til mig, og lagde sine bøger hen på bordet. Han smilede stolt til mig, og begyndte at fortælle at han var blevet udnævnt til at, finde end maskot til kappen på lørdag. Jeg nikkede bare, og lod som om at jeg syntes at det var rigtigt spændene. Han snakkede, og snakkede, og snakkede og jeg tror først at vi kom rigtig igang ved en 20-tiden. Egentlig var historie opgaven ikke særlig svær, den ænsede mig nærmest ikke. Det eneste jeg lagde mærke til var, Benjamins søde øjne og spørgene blikke. Hans lyse hår svajede let i den luftige brise fra det åbne vindue, og vis man lyttede godt efter, var det som om, man kunne hører violiner i bagrunden. Hvordan ville det egentlig være at være på date med Benajmin? Jeg mener, det må sku' da være ret vidunderligt<3... love u Benjamin...

Han sad lidt og iagttog mig. "Du ved godt hvorfor Stella og Fiona er så onde ved dig ik'?". jeg kiggede forbavset på ham. Tænk at sige sådan noget, jeg mener det er sku' da ikke lige den fedeste kommentar at fyre af der... Idiot.. "Nææh, ved du det da'?" spurgte jeg ham, selvom jeg egentlig var ret så ligeglad. "Ja, det er fordi at de er jaloux!" svarede han, som om det var det almindeligste i verden. Lige pludselig kunne jeg mærke hvordan vreden boblede i mig. Va' var det dog for noget sludder at sige? Alle ved da at The Bitches bare er født onde. "Det er altså rigtig... Jeg hørte dem selv sige, at de skulle gøre livet rigtig surt for dig, så du med garanti ikke ville vælge at melde dig til TDF*" (*The Dance Freaks) Jeg kiggede dumt hen på ham, og en ide begyndte at samle sig i mit hoved..

 

 

 -Mit første kapital er måske lidt kedeligt, og handler ikke det største om Justin Bieber<3. Men bare   rolig, jeg lover at det nok skal komme. Xoxo<3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...