True Love... - Justin bieber

Kathlyn går på Carry Nation High. Hun er 17 år og selvom hun egentlig er ret normal, drømmer hun alligevel om et liv uden for faste rammer, hvor man kan være vild og fri. Hun har aldrig tænkt på den rigtige kærlighed som ligger skjult under hende et sted. Hendes tilværelse har aldrig manglet noget, men alligevel har hun det som om ikke alting er som det burde være. Hun er eftertragtet hos drengene, og har også en hel samling venner. Så er der The Bitches som tøserne Sally og Fiona bliver kaldt, og så selfølgelig dansen som Kathlyn har en del arbejde med, eftersom hun håber på at komme ind på dansecrewet Step UP. Men alt dette falder pludselig til jorden, da hun møder sin True Love...

Dette er en histore på rigtig kærlig, venskab og det at give slip på hele sit liv.
En historie på de svære valg, og de umenneskelige følelser som pludselig kommer frem i den ellers stærkslående Kathlyn. Selv de helt store mirakler kan ske for selv den mindste... Dette er historien om True Love...

5Likes
0Kommentarer
590Visninger
AA

9. Følelser...

Jeg vågnede ved et hårdt skub, og lyden af en sur stemme. "Va' fanden laver du!?" Udbrød Justin og kiggede med væmmelse ned på mig. Ja, han havde kraft edme smidt mig ned på gulvet, og nu lå han rigtig fra sengekanten og kiggede olmt på mig. Som om det var mig, som pludselig ville have mig til at lægge i hans arme. Hvilket det langt fra var. Godt nok nød jeg det, men det var bestemt ikke min idé! "Vi er altså ikke kærester eller noget, så så du bliver nød til at styre dig!" Lød det koldt fra en mega sur Justin. Hvorfor han var så sur vidste jeg ikke, for det var jo hans idé at jeg skulle ligge i hans arme. Not mine!

Jeg kiggede på ham med væmmelse over hvad der lige skete, sådan kunne man da ikke behandle andre mennesker. Surt fik jeg rejst mig fra sengen, og sendte ham mit dræberblik. Den idiot skulle godt nok ikke have chancen for at ødelægge mit liv, med alle sine humørsvingninger. For det var jo lige præcis det som var grunden til mine undreringer. Først var han sur, så sød, så sur, så sød osv. tilsidst er han bare en kæmpe idiot... Jeg fatter ikke hvad hans belieber og ikke mindst Emily ser i ham. Han er jo ikke andet end et nul, med et gude skønt udsende og en smuk stemme. Jeg rullede arrigt øjnene af frustration og tog mig så sammen til at komme i noget tøj.

Jeg gjorde ikke noget særligt ud af det. Hoppede bare i et par lårkorte shorts og en rød t-shirt med bogstaverne S-H-I-T (som egentlig var det ekstra tøj jeg havde med fra koncerten, eftersom jeg ikke måtte/kunne nå at pakke mit eget tøj med!) Jeg lagde en blød øjenskygge og let mascara, og forsatte så med at binde mit brune hår op i en høj hestehale. Jeg smilede selvsikkert til mig selv i spejlet, og begav mig så ned for at aflægge besøg til Hr. Morgenmad.

"Sovet godt?" Spurgte en velkendt stemme som kun kunne tilhøre Rayn. Jeg nikkede smilene og smurte et ekstra tykt lag Nutella på min mad. Rayn grinede mens han førte sin let smurte mad op til munden. "Har du sovet godt?" Spurgte jeg så og sendte ham et blændene smil. Han nikkede og tog en tår af sin juice. Lidt efter kom Scooter også ned, og ligesom Rayn spurgte han om det samme. Igen nikkede jeg blot, og tørrede nutella af mundvigen. "Men jeg vil nu alligevel fortrakke at sove sammen med Rayn" smilede jeg skævt. Scooter nikkede men ville alligevel ikke lade mig sove med Rayn... Æv hvor idiotisk... Apropos idiotisk. "Hey, hvorfor ventede du ikke!?" Justin sendte mig blikket der kunne dræbe, og lod sig derefter falde op på pladsen over for mig. "Hvorfor?" snerrede jeg. "Øhhh...hehe.... Måske fordi du sparkede mig ud af sengen Justin Bæver!?" Jeg pegede med en dirende finger på ham, da det da var indlysende at jeg ikke gad vente på den idiot. Jeg drak lidt af min morgen kaffe, for derefter igen at tage en bid af min nutella-mad. Men mere end et par millimeter mellem mig og maden nåede jeg ikke, for i det sammen daskede en hård hånd ud mod maden. "ALDRIG KALD MIG DET IGEN!" lød Justins irriterende stemme i min øregang. "Åårrg hold kæft!" mumlede jeg. "Pas på!" Lød justins hæse stemme. Han skubbere mig hårdt ned i bordet, for derefter at vende snuden hen til hottelværeset.

Tårerne truede med at dale ned fra mine kinder. Jeg bed mig nervøst i læben. Var faktisk bange for hvad den idiot... Nej monster kunne gøre ved mig. Pludselig mærkede jeg et par arme omkring. De var ikke ligeså stærke som Justin, men det var bestemt heller ikke spagetti arme. Rayn kiggede mig i øjnene, og strøg mig stille over ryggen. "Ikke græde shawty... Det skal nok gå" først nu lagde jeg mærke til de varme tårer som stråmede ned af mine kinder. Tænk at han havde den indflydelse på mig. Jeg kiggede med bedene øjne op på Scooters forbavsende og chokeret ansigtsudtryk. "Må jeg ikke nok få en anden af sove sammen med" hviskede jeg og var bange for hans reaktion. Et lille nik kom fra ham. "Du kan sove med Rayn from now on. Jeg går lige op og tager en snak med Justin" mere sagde han ikke før han forsvandt ud af den store dør. 

Rayn smilede til mig. "Scooter lagde nogle penge på bordet, sååå hvis du ikke har noget imod det kunne vi jo tage ind og købe tøj" jeg nikkede smilene, da det virkelig var nået jeg havde brug for. At det lige var med Rayn gjorde ikke det store, selfølgelig ville jeg gerne have gjordt med en veninde, men det kunne vel gå an.

~

"Den her" Rayn stod lidt og viftede med en blå top hvor der stod -Be yourself-. "Den er faktisk ikke så værst!" Grinede jeg, da vi snart havde stået en time i denne butik uden aircondition. Jeg pustede ud, og gik så ind i prøverummet. Toppen passede perfekt, hvis man altså så bort fra de let flossede armer. Jeg drejede en ekstra gang rundt, da jeg virkelig syntes den var flot. Den var heller ikke så dyr. Og da der alligevel var mange tøj-butikker i vente, besluttet jeg mig for at tage den. "Hvad så' var den god?" Rayn smilede et af sine største smil (hvilket han havde gjordt hele dagen) "Ja, jeg køber den helt sikkert" jeg trak på skuldrene, og gik så hen til ekspedienten. "Den der?" Spurgte ekspedienten som var en ældre dame i nok halvtreds'erne. Jeg nikkede blot, og lagde blusen på disken. Damen spidsede munden, og løftede et øjenbryn. "Jeg tror ikke du har råd!" Sagde hun spidst og kiggede med væmmelse på mig. Rayn grinede i baggrunden, over ekspedienten og jeg, og ja...hun var virkelig ved at gå mig på. "Og jeg tror ikke du har tid!" Smilede jeg kækt. "Men der tager vi jo begge fejl søde. Du skal bare gøre dit job, her er blusen og dine penge!" Svarede jeg hendes spidst tilbage og sendte hende et falks smil. Rayn grinede da vi kom ud af butikken, hvilket i den grad pissede mig af.

"Hvorfor skal du altid grine!?" Snerrede jeg og kigge olmt på Rayn. Endnu et grin forlod hans mund. "Ååårg tag det ikke så tungt shawty..." Ryan lagde armen om mig, og sammen vendte vi snuden mod en ny tøj-butik. Jeg valgte hurtigt at vi skulle være i denne butik i noget tid. Tøjet var som skabt til mig, og jeg kunne sagtens se mig i en af de der blå trends-trøjer. Rayn smilede " Finder du noget shawty?" han løftede et øjenbryn. "Ja faktisk!" grinede jeg, og lod mine fingerspidser snitte en hvid striktrøje. Jeg smilede stilfærdigt, mens jeg ihærdigt fik samlet en ordentlig bunke tøj, som jeg bare måtte prøve. "Skal du virkelig have alt det?" grinede en Rayn spørgene, mens hans pegefinger var henvist til mig. Jeg grinede let, og nikkede så. "Jeg er en tøj-elsker, og man siger sku' ikke nej til GRATIS tøj!" Rayn grinede, og blev så pludselig alvorlig. "Tøjet er altså ikke gratis... Det bliver trukket fra din danse-løn" lige da han sagde det, var det som om alt gik stille. Seriøst!? det mente han bare ikke. Skulle jeg virkelig selv BETALE mit tøj!? Ej, det kunne ikke være rigtigt. Hvis det kunne, så måtte jeg skynde mig at returnere alt tøjet i en fart. Et højt grin fra Rayn's side af, fik revet mig ud af mine tanker. "Hahah... Du skulle....Hahaha::: Have set....Hahahah.... Dit ansigt!" grinede han. Først forsted jeg det ikke, men lidt efter gik det op for mig at han havde narret mig. Jeg skulle slet ikke betale alt tøjet selv! Et smil bredtes på mine læber, af bar lettelse. Jeg sukket lettet ud, og hev let op i mit hår. "Hey! sådan noget må man altså ikke spøge med!" sagde jeg en smule såre, da jeg virkelig var blevet bange for min pengepung. Rayn lå bare satdig og grinede, og jeg kunne da heler ikke lade være med at smile en smule.

Vi havde efterhåneden fået samlet os en hel tøjbutik. Rayn gik med ti poser i hånden, og jeg med fem. Egentlig havde jeg insisteret på at det skulle være omvendt, men det syntes Rayn åbenbart ikke, da jeg var en pige. Rystende grinede jeg på hovedet. Det var bare den undskyldning som alle drenge brugte nu om dage. "Hey, hvad griner du for Kath?" spurgte Rayn med et svagt løftet øjenbryn. "Jeg griner af din undskyldning for at jeg ikke må bære ti poser, og du skal bære fem" svarede jeg smilene, og kom igen til at grine da Rayn kom svagt vaklende (begrund af alle poserne) hen imod mig. "Nå skal vi se at komme hjem ad?" spurgte han med et lille smil om mundvigen. Jeg nikkede "Men der er lige en sidste butik jeg skal ind i, men du kan jo bare tag' hjem, så kommer jeg senere med en taxa" smilede jeg opløftende. Rayn rystede blot på hovedet "Husk nu hvad din mor sagde" grinede han, og hentyde til at jeg ikke måtte gå alene, og kun sammen med folk som var ældre end jeg. "Ej, come on Rayn" prøvede jeg, selvom jeg godt vidste at det var forgæves. Han rystede blot på hovedet, og gled håneden gennem håret. "Kom nu bare Kath, det er jo bare en tøjbutik" mumlede Rayn en smule irriteret over mig. Jeg rødmede kraftigt da jeg skulle i undertøjsbutikken, og der er jo ikke fordi at det er totalt dejligt at have en dreng med. Det var jo bare Rayn, og måske ville han bare rulle øjne, og ikke tage det som noget stort (selvom jeg tvivlede stærkt på det). "Okay..." overgav jeg mig til sidst. "Jeg skal i undertøjs-afdelingen..." først så han helt forbavset ud, så jeg næsten troede at hav var lige ved at besvime. Pludselig hørtes et højt grin fra Rayn. Han fik det største grineflip, og lå bare med hånden på maven. Han var næsten ved at vælte, og tabte også flere af poserne. Solen glimtede svagt på de små svedperle, som dryppede ned fra hans pande. Vinden blæste, og Rayn stod lidt og smilede over hans grineflip. "Okay, så skal vi bare lidt længere ned af vejen, så ligger der en Chanel... De har lige fået nyt undetøj" sagde han glad, og begyndte at gå lidt længere ned af vejen. "Hey vendt..." råbte jeg. "Hvordan ved du at Chanel også laver undetøj?, du er jo en dreng???" han grinede let og svarede. "Du ved... når man er 16" han smilede let. "Så kan undertøj være meget spændende...."

"Skal du ikke prøve den her?" lød det drilsk fra Rayn, som stod med en sort g-streng i hånden. Jeg grinede let, og rystede så på hovedet. Det var bare sååå pinligt, og jeg som ellers troede at han ville tage det helt cool. "Du er bare så kedelig" lød det skuffet fra Rayn, som dog alligevel havde det der kække smil om munden. "Shhh" tyssede jeg og kiggede over mod en samling drenge, som var ved at dø af grin over Rayn. Jeg sendte ham et skævt smil, da det ikke gjorde det meget bedre at drengene var pænt lækkere. "Du behøver da ikke tysse på mig shawty" grinede Rayn svagt, hvilket bare fik drengen til at grine ekstra meget. Jeg skulede over mod dem da det her virkelig bare var for pinligt. Rayn fulgte mit blik og før jeg vidste at det havde han råbt til drengene. "Hun er lækker ik'?" Rayn smilede kækt og blinkede med højre øje, hvilket fik drengen til at grine helt uhæmmet. Jeg sendte ham et irriteret blik, hvorefter jeg begyndte at gå mod udgangen. Jeg havde alligevel nok tøj, og havde da også fået nået at samle en hel bunke af undertøj sammen.  

"Rolig nu tiger" grinede Rayn og tog mig under armen. Fordi det var Rayn kunne man vel ikke blive ved med at være sur på ham. Hvis det var Justin så var det jo en anden sag, men nu var det altså Rayn. Jeg skævede over til ham, og lod mit hår fange i en knold. Jeg kiggede ud mod de mange butiksvinduer og små shoppe. Mit blik faldt på et par unge mødre, som gik hånd i hånd med deres børn. De varme solstråler ramte deres tøj, og gjorde det nærmest skindene. Fuglene pippede i det fjerne, og skyerne hang let over vores hoveder. "Jeg tænkte på om vi ikke skulle finde et sted at spise" lød det velkendt fra Rayn. Jeg nikke kort og fremtvang et lille smil. "Kender du noget kinesisk?" spurgte jeg. Rayn nikkede "Jeg kender et rigtig godt sted længere nede af vejen" et prisvindene smil landede på hans læber, og sammen satte vi kursen mod den kinesiske.

Faktisk var jeg blevet lidt overrasket da vi så den. Jeg havde troet at Rayn havde sagt det for at få lokket mig til MC.Donald, men i virkeligheden var vi landet ved en kinesiskerestaurant. Det var præcis som at være i Kina, når man så restauranten. Bygningen var rød, og for oven var der skrevet med kinesisketegn i guld. Et par plastikkatte sad og vinkede i vinduet, og hvis man gik tæt nok på, kunne man ane et par muslingeskaller ligge i kanten. Mit blik faldt dog hurtigt på den kæmpe store sorte dør, hvilket var indgangen til restauranten. Vi fik hurtigt listet os ind, og sad nu bare og ventede på vores mad, da Rayn pludselig spurgte.

"Hvordan går det egentlig med dig og Justin?" jeg sank en klump. "ikke så godt" mumlede jeg og kiggede ned på den rødspættede dug. Rayn nikkede blot, og lod blikket glide rundt i restauranten. "Hvorfor?" spurgte han. Egentlig var det et godt spørgsmål, men svaret var stadig klart. Jeg sukkede og vendte min opmærksomhed mod Rayn. "fordi han behandler mig som shit" forklarede jeg kort. I det sammen kom vores tjener ind, med vores mad på et par glas-tallerkener. jeg takkede ham venligt, og førte min mad op til munden. En varm føelse fra den dampende mad skød gennem min krop. "Mmmmm" ubrød jeg. Et smil gled hen over Rayn's læber. "Smager det godt?" grinede han, og førte osse sin mad op til mundvigen. Jeg nikked og grinede let, i skæret fra det levende lys. Rayn smilede og grinede let. Faktisk var det ret hyggeligt nu når mørket så småt var ved at falde på. Rayn lod sit blik ramme mit, og spurgte igen. "Men Kath, jeg tror virkelig ikke at det er fordi han ikke kan lide dig" jeg grinede over hans ord, og kom i det samme til at hoste kraftigt. Stemningen var rolig og jeg glemte hurtigt alt om Justin. Jeg smillede og lod igen maden glide gennem min hals og lande trykt i min mave. "Har du nogen sinde prøvet at tisse i en potteplante?" grinede Rayn og lod væsken fra glasset løbe ned i munden. Jeg grinede og rystede kraftigt på hovedet, så mit hår nær var havnet i maden. "Men det kan jeg forstå at du har!?" grinede jeg og var nok en smule påvirket af vinen, som vores tjener så nydeligt havde skænket i vores glas. Han grinede og nikkede ivrigt. Skæret fra lyset virkede så roligt og varmt, og jeg følte mig helt tryg. Mine øjne faldt langsomt i. Lyden af Rayn's stemme blev langsomt svære og svære. Mine øjenlåg var lukket. Mit åndrag blev dybere, og det sidste jeg hørte inden alt forsvandt var. Rayn: "Hey Justin hun er faldet i søvn... kom lige.......

Jeg mærkede et par stærke arme omkring mig, og åbnede langsomt mine øjne. Mit blik falder langsomt på et par brune øjne. Varmen skylder gennem min krop. De brune øjne kigger ind i min ligeså brune med et grønligt skær. Hans har et rødeligt. Chokolade brun. Hasselnød. Nej... Bare brun, med strejf af rødelighed. Justin. "Hvad laver du?" spørger jeg svagt. Mørket har virkelig taget til, og kun de små lys fra poolen er stadig i live. Han smiler skævt og sætter mig modvilligt ned. "Jeg ked af det" han siger det stille og lavt. En svedperle drypper ned fra hans pande. Små panderynker ses på hans ellers så smukke hoved. Et strejf af dårlig samvittighed kan ses i hans øjne. Han tager øjnene fra mig, og kigger istedet ned i jorden. "Undskyld..." han mumler det næsten, men jeg kan satdig hører. Jeg plejer altid at være kold og dum overfor drenge som har pissed mig off, men denne gang er det anderledes. Af en eller anden grund, ligger jeg min hånd på hans kind og hvisker. "Det okay" jeg får dog hurtigt taget hånden til mig. Jeg har godt nok aldrig før følt mig så svag, overfor en dreng. Jeg kigger dumt ned i jorden, men mærker med det samme et par bløde læber på mine. Jeg kigger fortvillet ind i de brune øjne, som kigger nærmest bange ind i mine. En lille tårer triller stille ned fra hans kind. "Jeg er bare så forvirret..." hvisker han lavt, så jeg kun lige kan hører det. "Justin..." en tårer triller ned af min kind. Jeg har ellers aldrig grædt, når jeg har afvist en dreng. "...det skal ikke være os to. Du har behandlet mig som skrald, og jeg giver dig kun en chance som venner...okay?" en tårer triller stille ned af hans kind. Øjnene er triste, og hans kæber trækker sig langsomt ind og ud. Han nikker svagt. "Skal vi gå i poolen?" spørger jeg mens en lille tårer triller ned, og Bruno Mar med It Will Rain lyder gennem højtalerne. Justin nikker svagt og tager min hånd, mens han fører med ned til poolen.

Vi sidder i lang tid, bare og snakker. "Hvornår blev du egentlig kendt?" spøger jeg, mens den trykkede stemning hurtigt er blevet erstattet af en rar, rolig og hyggelig stemning. Han smiler. "Jeg troede at du var venner med en belieber?" jeg nikker og smiler. "Godt gættet, men jeg vil nu alligevel hører det fra dig af" et varmt smil efterfuldt af et grin fylder mørket, kun oplyst af pool-lamperne. "Jeg var ca.12 da jeg var kendt i mit eget land, og ca.14-15 da jeg blev verdens kendt. Kan ikke så godt huske det, da det ikke er noget jeg tænker over" han griner let, og kigger på mig med de dybe, dybe øjne. Jeg smiler og griner hjerteskærende. "Hvad med dig... kan du synge?" jeg smiler og ryster så på hovedet. "Må jeg hører?" spørger han smilene. "Men... jeg kan ikke" prøver jeg undskyldene, og bider mig selv i læben. Justin griner. "Alle kan synge, hvis bare de har hjertet med. Jeg nikker. "Jeg lover dig at på et eller andet tidspunkt skal jeg nok gøre det" ender så med at sige, hvilket får et smil frem på hans læber. "Men du er god til at danse!" han smiler. Jeg nikker og rødmer svagt. "Og du er god til at synge!" påpeger jeg, hvilket får ham til at grine. Han nikker og smiler. "Har du lyst til en lille dans i måneskinnet?" smiler han og lader blikket glide op mod himmelen. Jeg nikker stiller, og lader også mit blik ramme den flotte fuldmåne, som hænger oppe over os. Justin rejser sig op, og stikker sin hånd ned til mig. Jeg tager imod den, og smiler taknemmeligt til ham.

Sangen Use Somebody fylder min øregang. Han smiler kærligt til mig. Vores skosnuder rammer hinanden, og lyset fra poolen, laver et magisk skær over os. Nattens mørke trykker sig langsomt op om vores kroppe. Vi bevæger og stiller i takt til musikken. Mit hoved hviler på hans skuldre, mens han følger mig rundt på gulvet. Vores åndedrag er sagte. En stille tårer glider stille ned af min kind. Hvorfor jeg græder, ved jeg ikke. Jeg smiler stille, og mærker en sagte varme fra ham. Mit hår blæser sagte i vinden, og kulden tager til. Vi er ligeglade begge to, med alt omkring os. Det er kun os. Kun os i hele universet. Jeg trækker mig stille ud, og stopper vores dans, mens musikken stadig kører i min øregang. Jeg lægger min pande mod hans. "Er du sikker på at du vil sove hos Rayn?" hans brune øjne møder mine. Man kan svagt spore trist-heden i dem. "Jeg sover hos dig, hvis du lover" et ukontroleret smil, skylder ind over hans læber. "Jeg elsker dig..." han kyser blidt mine læber. Jeg læner mig en smule frem, og lægger blidt mine læber mod hans. En varme skyller gennem min krop. Et lille lys tændes i mig.... min første kærlighed... min true love...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...