A man who fights for gold can't afford to lose to a girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
Fantasy-konkurrence deltagelse.
Jeg skriver ud fra mulighed #1: valgfrit emne så længe det er fantasy.

Kassandra, den unge healer, lever sit liv om bord på Santa Demonica - et piratskib som sejler på Unima De Losie, bedre kendt som Dødens Hav. Dødsfald er ikke ualmindeligt, og med mytteri, sex og intriger, har hun ikke andet at gøre, end at spille med på legen indtil hendes billet væk dukker op.

4Likes
0Kommentarer
433Visninger
AA

1. Et underligt forhold

Lyden af hans hæse stønnen var et tegn på at hun gjorde det godt. Perfekt. Man kunne næsten mærke den tunge luft omkring dem, mens skibet gyngede og vand sprøjtede ind på dækket. Besætningen panikkede, prøvede alt for at berolige den vrede gudinde, alt imens kaptajnen og hende selv sad uden for farezonen i hans kabine. Man skulle have troet at hun havde været hans hjertenskær - men det krævede vel at han havde følelser? Og selv hvis det var tilfældet, ville hun aldrig kunne elske ham.

Vandet sprøjtede mod den tætsluttede massive dør.
Kaptajnen lagde sig ned på sengen, halvt afklædt, og hev hende med sig. Iført intet andet end en skjorte og nogle støvler hun havde taget fra et afdødt besætningsmedlem.
''Nogle gange, føles det som om det er os to mod hele verdenen - synes du ikke?'' kunne man høre hans stemme brumme ud i et svagt opgivende suk. Uden svar, kyssede hun ham på skulderen.
''Du tænker for meget, Ser.'' sagde hun, mens hun ganske stille satte sig ind over hans hofter.
''Og endda med det forkerte hoved.'' hviskede hun inden hun kyssede ham. Læbernes dans, som titaners kamp om herredømmet. Hendes stemme var, i modsætning til hans, lys og klar. Som var hun en engel i forhold til ham. Langtfra tilfældet dog.
''Tro mig Kassandra, jeg tænker med det rigtige hoved.'' klukkede han og kort efter gav han en nydende støn fra sig, da hun satte sig ned over hans manddom.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

''Kaptajn! Kaptajn! Har du set - åh!'' en af de yngre besætningsmedlemmer kom brasende ind, mens Kassandra lå med sit hendes pande mod kaptajnens skulder.
''Frøken Leandre, der er bud efter Dem. Ser Robin har revet sin skulder af led igen.'' sagde drengen, mens han hev efter vejret.
''Nu igen!? Kan du ikke se at vi har travlt knægt! Forsvind så med dig din lille lus, eller jeg sværger at du ryger tilbage til det horehus du er født på!'' Kaptajnens stemme var rasende, vred og såmænd også fornærmet i tonelejet.
Drengen forsvandt hurtigt, med halen mellem benene. Kassandra satte sig op, tog sin skjorte ordenligt på igen, og samlede hendes hår i en let hestehale.
''Kassandra?...'' Godric så forvirret på hende.
''Du havde ikke behøvet at skræmme Jon på den måde. Alle pisser i bukserne ved tanken om hvad du vil gøre ved dem hvis de ikke makker ret! De planlægger et mytteri, og du er ligeglad! For hvad du ved, kunne de vente på dig udenfor lige nu, med deres sværd, klar til at slå dig ihjel. Og du skræmmer livet af en dreng!'' Hun så ikke på ham, mens hun rettede på sine støvler, og bandt et bælte om livet, så skjorten dannede en kjole i stedet. En kort kjole, men en kjole.

Godric så forvirret ud, da hun forlod kabinen, og smækkede døren efter sig.
''Jon..?'' kaldte hun stille, blidt.
''Hvor er Ser Robin?'' spurgte hun roligt, og Jon som nu stod og havde travlt med at flette reb igen pegede mod mændenes sovegemakker. Hun hadede at gå derned, men det var okay nu hvor hun havde flyttet gemakker, til dem lige ved siden af kaptajnens.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...